Købstæderne i Danmark stagnerede og faldt helt uden for udviklingen i det øvrige Europa … De små danske købstæder er tilmed lettere sarkastisk blevet betegnet som ”teglhængte landsbyer med ret til at brænde brændevin”, hvilket er en bemærkning, der afspejler deres ubetydelighed."[1]
Skive er befolkningsmæssigt i 1500-tallet så absolut blandt de mindste købstæder.
Men byen havde især i 1500-tallet en udmærket handel med god indtjening fra sildefiskeriet.
Som for de fleste andre danske byer gik det ned ad bakke i 1600-tallet. Silden forsvandt fra Limfjorden, og byen blev siden ramt af Aalborgs dominans over Limfjordshandelen. Oplandet var desuden mod syd klemt af dominansen fra Viborg
Hertil kom, at Skive måtte kæmpe for at undgå Salling-bøndernes brug af ulovlige ladepladser, som var en rettighed, Skive havde i medfør af byens status som købstad.
Dertil kom Svenskekrigene, som ramte byen hårdt.
I sidste halvdel af 1600-tallet blev Skive dog amtmandssæde og tingsted, og man kan på denne tid iagttage, at Skive trods alt har været rimeligt velhavende her.
Det fremgår af dette diagram over forholdet mellem bystørrelse og konsumptionsindtægter, at Skive i 1760’erne ganske vist hørte til de mindre byer, men indtægtsmæssigt lå den lille købstad dog lidt over gennemsnittet. Dette kan konstateres på trods af 1700-tallets brande i Skive.
Flere brande hærgede Skive i 1700-tallet og befolkningstallet faldt herunder så drastisk, at byen blev til Jyllands tredjemindste købstad. Efter den sidste brand i 1768 skulle befolkningstallet være faldet til 438 iflg. det her benyttede folketællingsmateriale.
Jeppe Aakjær gør i 1914 Aarbogen opmærksom på, at det kun er en enkelt forfatter, der uden dokumentation nævner 1768 som Skives sidste, store bybrand. Selv peger Aakjær på 1748-49, hvor de to ildebrande ... tilsammen fortærede den hele by undtagen trende smaa Stæder" . Begrundelsen skulle være, at efter disse to ildebrande gik man i byen fra strå- til tegltage. Ganske vist med "gjenstridige", der fortsat "endnu 1768 lægger Straatage op baade her og der, ikke blot paa Udhusene, men endogsaa til Gaden."
Konklusionen kunne meget vel være, hvis Jeppe Aakjær har ret, at der hverken i 1768 eller i 1769 har været større bybrande i Skive. De sidste forekom i 1748 og i 1749, hvor det meste af byen til gengæld stort set var blevet flammernes bytte.
Men byen ramtes i første halvdel af 1700-tallet af så mange alvorlige brande, at det må have givet fattigdom for de berørte.
Befolkningstallet dalede under alle omstændigheder. Først fra 1830’erne gik det igen fremad. Og i kraft af bedre landbrugskonjunkturer kom der igen gang i handelen, og byen rundede 1.000 indbyggere.
Man kan også se, hvordan Skive så ud indtil de hærgende brande i 1700-tallet, sidst muligvis i 1769. Iflg. Jeppe Aakjær i 1748-49.
Resens Atlas skulle så repræsentere Skive før ildens hærgen, E. Pontoppidans tiden efter.
 |
 Original lyskopi efter Erik Pontoppidan,: Danske Atlas. Erik Pontoppidans kobberstik spænder fra 1763 til 1781. Udgivet i syv bind. Dette er fra 1765.
|
 |
|
Se Danske byers historie gennem 1300 år. Artiklen er desværre til overflod forsynet med reklamer og link, hvor man kan komme på alskens vildveje.