| Indledning, journalistikken på Skive Folkeblad |
| Med rod i det "Forenede Venstre" |
| Radikale Venstre bryder ud af Forenede Venstre 1905 |
| Carl Hansen 1908 Skive-Programmet |
| Den radikale højborg, Bertel Dahlgaard |
| Chefredaktører på Skive Folkeblad Carl Hansen Elin Hansen |
| Skive Folkeblad fra partiavis til lokalt monopol |
| De "upolitiske" valg før 1908 og efterfølgende partipolitiske kommunevalg |
| Borgmestre i Skive Kommune siden 1914 |
| Kommunalpolitiske styrkeforhold på landsplan |
| Hvornår er der tale om Skivekredsen som radikal højborg? |
| Benyttet valgstatistik og andet materiale |
Efter 1968 har Skive Folkeblad haft monopolstatus på den lokale pressedækning på Skiveegnen. Herom siger tidligere journalist på Skive Folkeblad, Bodil Emtkjær i et interview i Journalisten 31.07.2017: "Noget af det, der dengang fyldte mest i hverdagen, var konkurrencen med byens to andre aviser: Skive Venstreblad og Amtsbladet, der var socialdemokratisk. Begge er for længst lukket. “Det var vældig godt for læserne, at de var der. Du opper dig da. Vi kunne ikke komme dabbende op ad trappen på redaktionen efter en opgave og synes, det havde været døøødsygt. Du skulle se at få lavet noget,” siger hun.
Det andet aspekt er Skive Folkeblad som nu landets eneste partipolitiske (radikale) lokalavis. Herom siger chefredaktør Ole Dall i Danske Medier 20. maj 2016: "Radikal Classic, har nogle kaldt Ole Dall. Men i Skive Folkeblad spiller det partipolitiske kun en lille rolle. – Vi er jo ikke en gammeldags partiavis, så havde vi ingen fremtid. Så meget radikal højborg er der ikke over Skive-egnen. Det er vildt vigtigt for os at lave avis for alle uanset holdning. Det radikale, socialliberale slår kun igennem i lederen. Jeg skriver samtlige. Hver dag – lige undtagen i min ferie. Ole Dall kæmper som alle chefredaktører for avisens fremtid på de indre linjer og tror på det lokale mediehus’ fremtid. – Vi har det kæmpe potentiale, at vi kan tilbyde en lokal stofmængde og mangfoldighed, som borgerne ikke kan få andre steder. Det gælder også i forhold til konkurrencen fra TV 2-regionerne og DRs regionale medier. De giver kun en sporadisk dækning."
Man kan her iagttage den menige journalists blik for nytten af en kollegial konkurrence og et udfordrende, journalistisk samvær uden for egen arbejdsplads.
Og chefredaktørens forsøg på at kombinere en historisk tradition for et partimæssigt engagement, konfronteret med positionen som lokalt pressemonopol.
Der skal velsagtens danses på en knivsæg - hensynet til en læserkreds, der ikke har et partipolitisk engagement, måske snarere tværtimod. Og den historiske tradition med at være et engageret politisk debatforum.
Det er nok ikke så let. Især når man tager i betragtning, at tiden med det politiske engagement, en tid med meget politisk aktiv(e) chefredaktør(er), Carl og Elin Hansen, måske var et af de journalistiske højdepunkter for Skive Folkeblad.
Under navnet Det Forenede Venstre startede det politiske parti, som under forfatningskampen, provisorietiden med Estrup som konseilspræsident skulle blive bøndernes politiske modpol til Højre, godsejernes, det store hartkorns, det bedrestillede borgerskabs parti.
Som politisk bevægelse var det med stiftelsen af Bondevennernes Selskab, stiftet 5. maj 1846 af liberale, bonde- og husmandskredse. Bevægelsen splittedes og gik i opløsning i tiden efter den grundlovgivende forsamling i 1848, hvor den havde haft stor indflydelse.
En del af den splittede bevægelse sluttede sig i 1870 til det nystiftede Det Forenede Venstre, der i 1872 fik flertal i Folketinget - og hermed muligheden for at undlade at stemme for finanslovene. Modsvaret til dette var Højres og Estrup regeringens provisoriske finanslove, provisorietiden, der startede 1877, fortsatte med 1880'ernes visnepolitik og afsluttedes med Rigsdagens årlige hjemsendelse før finanslovene 1885-94, riffelforeninger, skattenægtelse, mundkurvscirkulærer, de blå gendarmer.
Fra 1895 kaldtes partiet for Venstrereformpartiet. Og som repræsentant for den del af partiet, som var indstillet på at forhandle med Højre var der Det Moderate Venstre. Med udskillelsen af Det Radikale Venstre i 1905, blev der nok en navneændring i 1910 til Venstre, en sammenslutning af Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre. Navnet ændredes i 1963 til Venstre Danmarks Liberale Parti.
Carl Hansen, der var folketingsmand i Skivekredsen var tilhænger af og repræsenterede Venstrereformpartiet. Og han fulgte ikke den radikale fløj, da den i 1905 brød med moderpartiet. I Folketinget nærmede Carl Hansen sig dog efterhånden en løsgængers stilling. Han var utilfreds med bevarelsen af privilegeret valgret til amtsrådene 1908 og udviklingen i forsvarssagen. Han ville ikke genopstilles til valget 1909, og han fik Salling venstreforening omorganiseret på bredere basis til Venstreforeningen af 1908 og vedtaget Skive-programmet dec. 1908 der i forsvars- og udstykningspolitik lå nær det radikale program af 1905. Hans efterfølger i Folketinget Hans Nielsen-Dølby var løsgænger i valggruppe med de radikale.
Det Radikale Venstres partiprogram i 1905 var pacifistisk ("hvad skal det nytte?") og var i forhold til det liberale Venstre socialliberalt, d.v.s. med en politik, der sigtede på de socialt dårligt stillede, især på landet, d.v.s. husmænd og tyende.
Med 1920 valgloven blev der i stedet for tidligere tiders flertalsvalg i enkeltmandskredse ("vinderen tager det hele", d.v.s. enkeltmandskredsens mandat) forholdstalsvalg med kreds- og tillægsmandater, d.v.s. en matematisk stort set retfærdig mandatfordeling.
Man kan sige, at "den radikale højborg" blev skabt med valget af Bertel Dahlgaard, Hesthave fra 1920-1960 som kredsens folketingskandidat. Og med Carl og Elin Hansen som chefredaktører på Skive Folkeblad og talsmænd for partipolitiske og radikale synspunkter. Også fremført i den lokale og lokalpolitiske debat. Både Carl og Elin Hansen var indvalgt i byrådet i Skive for det Radikale Venstre. Carl Hansen var medlem af byrådet 1921-37 og radikal borgmester 1927-29. Elin Hansen var medlem af byrådet 1937-48.
Skive Folkeblad 1880 - Redaktører og redaktion
1882–84: Fhv. lærer Jens Kr. Holm. 1884–88: Fhv. lærer Henrik Strandvold.
1888 – 1902: Fhv. lærer Hans Kofoed.
1902–05: J. Hansen-Kongslev.
1905–11: Journalist Jens P. Neerup
1911– 1912: Bogtrykker Marius Jensen.
1912–1940: Fhv. landmand Carl Hansen, Vinde (1870-1940), gårdejersøn fra Salling, student, løjtnant, gårdejer 1891-1911, siden husmand og redaktør af Skive Folkeblad, hvis formand han var 1906-13. En hovedkraft i egnens andels-, husmands- og afholdsbevægelse samt kommunalpolitiker. Folketingsmand 1902–09, mens han, bladet og vælgerforeningen udviklede en egen politisk linje, der siden gradvist blev radikal.
 |
 |
| Klods-Hans 21.2.1909 | Foto Elin og Carl Hansen |
 |
Hans Larsen og Ole Dall, vel o. 1992 |
Elin Hansen (1897-1972), søn af Carl Hansen, studerede jura, men blev syg og ansat ved Skive Folkeblad fra 1920 til 1970, 1935/40-65/67 som redaktør efter sin far, først som medredaktør, fra 1940 redaktør.
Elin Hansen blev kortvarig afløst af Poul Erik Søe 1965-66.
I Dansk Biografisk Leksikon hedder det i det smukke portræt: "Hans stil var levende, direkte, blottet for fremmedord, stærkt pointeret, og han udfoldede sig især i det polemiske... Folkelighed i grundtvigsk tradition, radikal politik og lokal bundethed... fandt modsætningsfrit sammen i H.s person og var gløden i hans journalistiske virke... Sallingboerne erkender naturligvis, at der er et Danmark uden for Salling og en verden uden for Danmark, - men Salling er dog en særdeles vigtig part af begge dele! Derfor finder man det også kun rimeligt og naturligt, at Salling fører sin egen politik."
I sin tid som journalist ved Skive Folkeblad har Elin Hansen 15. sept. 1932 erhvervet 800 års jubilæumsbogen om Viborg Domkirke. Han har skrevet sit navn på titelbladet, men bogen er ikke sprættet op, medens den har været i hans besiddelse. Den handler heller ikke så meget om politik, slet ikke den dagsaktuelle.
 |
| Elin Hansens eksemplar af Skivebogen 1932 |
Han opretholdt bladets tætte og åbne forhold til den lokale befolkning, men skrev selv mest om politik, hvor han stod nær Bertel Dahlgaard, kredsens MF 1920-60. Byråds-medlem 1937-48, aktiv i partiorganisationen og afholdsbevægelsen. Dansk Presse.
Medredaktør, chefredaktør Poul Erik Søe 1965-66. Søe blev genansat i DR 1. sept. 1966. Har så nok kun været ansat på Skive Folkeblad et til halvandet år. *
Chefredaktør Hans Larsen 1968–1992.
Chefredaktør Ole Dall jul. 1992–
Radikale Venstre blev stiftet i Odense 21. maj 1905. Partiet fik tilslutning fra de folketingsmedlemmer, der var blevet ekskluderet af Venstrereformpartiet i januar 1905 på grund af uenigheder om blandt andet forsvarspolitik. Partiet skal således ses som udbryder fra Venstre, den gang Venstrereformpartiet.
Skive Folkeblad støttede Venstrereformpartiet fra 1902-04 indtil dette partis opløsning i forlængelse af dannelsen af Det Radikale Venstre i 1905.
I 1910 dannedes Venstre som en sammenslutning af Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre.
Skive Folkeblad støttede fuldt op om Det Radikale Venstre fra 1920 som en ret logisk konsekvens af støtten til Carl Hansen og Venstrereformpartiet fra 1902.
Den moderate venstreavis Skive Dagblad var betænkelig ved den radikale linje i Skive Folkeblad fra 1902, oprettedes og eksisterede 1903-08.
Registrant over aviser i Statens Avissamling - Statsbiblioteket
| Aftenposten Skive Socialdemokrat | 1907 - 1952 | |
| Aftenposten | 1953 - 1962 | |
| Amtsbladet | 1962 - 1968 | |
| Skive Avis | 1858 - 1962 | 1910-1913 med titlen Skive Avis / Skive Folketidende |
| Skive Dagblad | 1903 - 1908 | |
| Skive Dagblad Skive Venstreblad | 1919 - 1966 | |
| Skive Dagblad | 1967 - 1976 | |
| Skive Folkeblad | 1880 - |
Skive Folkeblad var fra 1.7.1906: »Garantselskabet Skive Folkeblad«, opbygget som et andelsselskab. Opr. 166 garanter, 219 i 1910 og 1918 ca. 400. Garanterne var oprindelig opdelt efter geografiske linjer i grupper, der var indbyrdes solidariske og hver valgte et medlem til bestyrelsen. I 1918 ophævedes det solidariske ansvar til fordel for begrænset ansvar, samtidig med at gruppeinddelingen ophørte (25 kunne udpege 1 bestyrelsesmedlem herefter). Medlemsskab var oprindelig åbent for egnens befolkning, fra 1933/34 kun for radikale partimedlemmer.
Princippet fra 1933-34 med krav om radikalt partimedlemskab for at kunne blive medlem af garantselskabet er aktuelt blevet udfordret af DF, der har forsøgt at opnå medlemskab - formentlig / velsagtens uden at vide, at det krævede radikalt partimedlemskab - som dog fra 2009 er modificeret til, at der nu ud af en bestyrelse på 7 medlemmer kan være 2 medlemmer, som ikke er radikale partimedlemmer. Et medlem af byrådet for DF spurgte i Skive Folkeblad 09.03.2015: "Jeg har ... et lille spørgsmål, som jeg håber at få svar på. Hvordan kan jeg købe garantbeviser og dermed få en aktie i Skive Folkeblad?" Hertil svarede chefredaktør Ole Dall: "Som det sikkert er ... (spørgeren) bekendt, er nye garanter medlem af Radikale Venstre. Hvis. .. (spørgeren) skal være garant vil det således kræve et opsigtsvækkende partiskifte! Til gengæld kan han være sikker på, at avisens indhold også fremover vil være præget af, at Folkebladet ønsker at være avis for alle borgere i lokalområdet." Chefredaktøren nævner fornuftigvis ikke her muligheden siden 2009 (iflg. Mediewatch 04.05.2009) for at 2 af garantselskabets medlemmer ikke behøver have radikalt medlemskab.
Som den eneste danske erhvervsvirksomhed har Folkebladet holdt fast ved garantselskabsformen. Bladet har nu ca. 800 garanter, som i modsætning til aktionærer ikke får udbytte, når avisen har overskud. Derimod garanterer de med et - efter nutidens forhold - mindre beløb på 500 kroner hver - ja, enkelte mangeårige garanter helt ned til 25 kroner. Beløb som skal indbetales, hvis avisen løber ind i økonomiske vanskeligheder. Disse har indtil dato ikke været så alvorlige, at det har været nødvendigt at bede garanterne om at opfylde deres økonomiske løfte.
Det hedder i Skive Folkeblads egen selvopfattelse, at "på Skive Folkeblad løber hverken redaktører eller bestyrelsesformænd af pladsen i utide. Bestyrelsesformanden, bogtrykker og tidligere MF'er Poul Erik Christensen, har således siddet på posten siden 1983, og der har siden det forrige århundredskifte kun været fem chefredaktører."
Konstateringen o. chefredaktører holder stadig vand.
Anderledes kom det til at gå med Skive Folkeblads bestyrelsesformand.
27. sept. 2017 blev bestyrelsesformand Poul Erik Christensen og næstformanden iflg. artikel i Skive Folkeblad 06. okt. 2017 væltet og trak sig fra bestyrelsen.
Det hedder herom i Skive Folkeblads version: "De blev væltet, efter Skive Folkeblads generalforsamling i enighed i foråret ændrede garantselskabets vedtægter, så formanden ikke længere skal vælges af Skive Folkeblads generalforsamling men af bestyrelsen selv ... På et repræsentantskabsmøde i sidste uge blev den nye bestyrelse valgt. Bent Dyrberg fik flest stemmer. Da bestyrelsen umiddelbart efter konstituerede sig selv, valgte den med syv stemmer mod tre Bent Dyrberg til ny formand for Skive Folkeblad i stedet for Poul Erik Christensen.
Om den i 2017 nyvalgte formand hedder det i Skive Folkeblad 26. sept. 2018: "Præcis et år efter at han blev valgt som formand for Skive Folkeblad, har Bent Dyrberg besluttet at stoppe som formand for avisen. Han fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen."
Og videre hedder det: "På et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften blev Bent Dyrbergs beslutning taget til efterretning.
Som ny formand blev advokat Jeppe Jepsen, Skive, valgt af en enig bestyrelse. Ann Balleby, Lihme, fortsætter som næstformand."
 |
 |
 |
| Skive Folkeblads bestyrelse, Skive Folkeblad 06. oktober 2017. Formand 1983-2017. | Bent Dyrberg, radikal valgplakat 2017. Formand 2017-18. | Folkebladet får endnu et familiemedlem. Skive Folkeblad bliver fremover en del af Mediehusene Midtjylland, der også udgiver Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis. Skive Folkeblad 03. september 2020 med bestyrelsesformand Jeppe Jepsen og chefredaktør Ole Dall forrest. |
Skive Folkeblads oplagstal er i 2015 på 24.000, i 2016 på 25.000. Tallene er for trykte aviser, digitale ikke medregnet.
Og en kommentar i Skive Folkeblads leder til oplagstallene.
Iflg. måling i Kantar / Gallup er Skive Folkeblads læsertal gået fra 33.000 i 2018 til 29.000 i 2020. I 2022 svag fremgang til 30.000.
Fra "upolitiske" byrådsvalg over "radikal højborg" til radikal orienteret, ikke "gammeldags partiavis". Valg og valgtal.
I 1957 Skivebogen er der en artikel af "forretningsfører" Peter Schou, Fra "upolitiske" byrådsvalg i Skive til politiske. Der henvises til artikel af samme forfatter i 1955 Skivebogen, Et byrådsvalg før århundredskiftet, s. 103-113.
Med valgreformen i 1908 fik kvinder stemmeret ved kommunevalg, først i 1915 også til Rigsdagen. Ved det første kommunevalg herefter i 1909 var kvinders stemmeprocent på 50,0 % mod mændenes 76,5 %. Selv gode ændringer tager tid for at slå igennem, men allerede i 1921 var kvinderne oppe på en stemmeprocent på 70,3."
I årene op til den nye valglov var der en udvikling hen imod, at partierne opstillede kandidater til de lokale valg i stedet for såkaldt "upolitiske foreninger". Udviklingen hen imod den politiske opstilling var i Skive senere end "i mange andre byer, hvor det allerede da var almindeligt, at valgene foregik efter politiske linjer ..."
Skive Avis og Skive Folkeblad har på den tid "travlt med at afsløre, hvis en liste har slagside til den "forkerte" side." De opstillende foreninger til byrådsvalget i 1899 var "Den nye Borger- og Haandværkerforening, Borger- og Haandværkerforeningen ("Den Gamle"), Handelsforeningen, beværterforeningen, arbejdersygekassen og Arbejdernes Fællesorganisation." Der valgtes i 1900 fem kandidater til byrådet, hver vælger havde 5 stemmer. Stemmetallene for de valgte var: 236, 243, 191, 152, d.v.s. de fem valgte er valgt med 822 afgivne stemmer.
Ved valtet i 1903 "var der ... ingen, der vil være ved, at de opstiller politiske lister, men såvel "En Højremand" i Skive Avis som "En frisindet Vælger" i Skive Folkeblad ... reagerer imod, at der er politik med i det."
I 1906 blev det sidste lokalvalg under den gamle lov afholdt. Her opstillede "Skive Venstreforening" (senere Skive rad. Venstreforening), Skive konservative forening (der menes formentlig Højre, konservative eksisterede ikke i 1906, da hed partiet Højre - det Konservative Folkeparti dannes på resterne af Højre i 1915) , socialdemokrater (opstillede bl.a. lærer Hjalmar Kjems, senere borgmester).
Selv om der her er tale om for så vidt rene politiske lister, så er kommentaren i Skive Folkeblad, at kommunens vel var nr. 1, deres politik nr. 2. Socialdemokrater fik 1059 stemmer, Venstre 1036, Højre 777. Der var afgivet "2943 stemmer ... for 599 vælgere ... Der var ikke forholdstalsvalg ... det var de 5 personer, der havde fået de flest stemmer, der blev valgt." Socialdemokraterne fik her for første gang 2 repræsentanter, Hjalmar Kjems var den ene. De politiske kommentarer til valgresultatet var, at havde alle stemt efter parti, var der blevet valgt 5 Venstre, 5 Højre, 5 Socialdemokratiet. Men der skulle kun vælges 5, og det blev så 2 socialdemokrater, 2 venstremænd, 1 højremand.
I 1919 gik Skive Folkeblad over til at være et klart talerør for Det Radikale Venstre, hvor der før, også i starten af Carl Hansens redaktør tid, havde været en vandring fra det Forenede Venstre over Venstre til det Radikale Venstre.
I 1920 blev den radikale Bertel Dahlgaard, Hesthave valgt til Folketinget, hvor han sad i 40 år, indtil 1960.
Det har nok været i B. Dahlgaards tid, man kan tale om en "radikal højborg" med et radikalt folketingsmedlem og et par markante radikale chefredaktører, Carl og Elin Hansen. Der er næppe lavet undersøgelser over, hvad den radikale avis har betydet for valgene til Folketinget 1920-1960. Men at Bertel Dahlgaard blev valgt er uomtvisteligt.
De radikale efterfølgere var først handels- og finansminister Kjeld Phillip 1960-1964. Herefter folketingsmedlem Svend Haugaard, der blev valgt til Folketinget 1964-1979.
Haugaard blev efterfulgt af Janne Normann som radikalt folketingsmedlem fra Skivekredsen 1979-1984. Asger Baunsbak-Jensen og Dagmar Mørk Jensen havde Skivekredsens radikale mandat 1984-1988.
Den radikale Poul Erik Christensen, formand for Garantselskabet for Skive Folkeblad 1983-2017 var medlem af Folketinget 2005-2007.
Andreas Steenberg har efterfølgende været kredsens radikale folketingsmedlem. 2020 overtog Steenberg Morten Østergaards kreds i Aarhus.
Man kan vel med nogen rimelighed sige, at den radikale højborg ikke har eksisteret siden 1980'erne. Men hertil kunne det være nyttigt at se på udviklingen i valgene til Skive Byråd. Kommunens størrelse og erhvervsmæssige indhold er her ikke uinteressant.
I perioden 1880-1907 er byrådsmedlemmerne anført efter erhverv, Skive Kommunes Historie, bd. II, s. 292, borgmestre, se s. 295: 18 Handlende, 13 Håndværksmestre, 2 Sagførere, 2 Lærere, 1 Bankdirektør, 1 Læge, 1 Overbanemester, 1 Håndværkssend. 39 i alt.
Kommunevalg 1909-1940, kilde: Skive Folkeblad, Skive Kommunes Historie.
| Parti | 1909 | 1913 | 1917 | 1921 | 1925 | 1929 | 1933 | 1937 |
| Socialdemokratiet | 4 | 5 | 5 | 5 | 8 | 9 | 10 | 10 |
| (Radikale) Venstre | 3 | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 | 4 | 3 |
| Højre / Konservative / Venstre | 6 | 6 | 6 | 5 | 5 | 3 | 3 | 4 |
| Indre Mission | 1 | |||||||
|
Eriksen Noer-listen - banksagen
|
1 | 1 | ||||||
| 13 | 13 | 13 | 13 | 17 | 17 | 17 | 17 |
Kommunevalg 1946-1978. Kilde: Skive Kommunes historie dækker kun sporadisk, først og fremmest Skive Folkeblad.
| Parti | 1946 | 1950 | 1954 | 1958 | 1962 | 1966 | 1970 | 1974 | 1978 |
| Venstre | 1 | 1 | 2 | 2 | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 |
| Socialdemokratiet | 10 | 9 | 9 | 8 | 8 | 8 | 10 | 8 | 9 |
| Konservative F. | 3 | 3 | 2 | 2 | 3 | 3 | 3 | 2 | 3 |
| Radikale Venstre | 2 | 3 | 4 | 4 | 4 | 3 | 5 | 5 | 3 |
| DKP / SF fra 66 | 1 | 1 | 1 | 2 | |||||
| Retsforbundet | 1 | ||||||||
| Borgerlisten */ Kristeligt Folkeparti** |
1 * | 1 ** |
|||||||
| Fremskridtspartiet | 1 | ||||||||
| Fællesorganisationen | 1 | ||||||||
| 17 | 17 | 17 | 17 | 17 | 17 | 21 | 21 | 21 |
Kommunevalg 1981-2021. Kilde: Skive Folkeblad
| Parti | 1981 | 1985 | 1989 | 1993 | 1998 | 2001 | 2005 | 2009 | 2013 | 2017 | 2021 |
| Venstre | 3 | 3 | 3 | 5 | 5 | 5 | 13 | 12 | 12 | 11 | 12 |
| Socialdemokratiet | 9 | 10 | 11 | 9 | 8 | 9 | 13 | 12 | 8 | 9 | 8 |
| DF / Fremskridtspartiet før 2001 + Nye Borlige 2021 | 1 | 1 | 1 | 2 | 2 | 1 | 2 | 4 | 2 | 2 | |
| Konservative Folkeparti | 3 | 4 | 4 | 3 | 4 | 3 | 2 | 1 | 1 | ||
| Skive-Listen | 2 | 2 | |||||||||
| Enhedslisten | 1 | ||||||||||
| SF | 2 | 2 | 1 | 2 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 | 2 | 2 |
| Radikale Venstre | 3 | 2 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 2 | 1 | 1 | 0 |
| I alt | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 21 | 31 | 31 | 27 | 27 | 27 |
De i tabellen viste kommunale valgtal er partiernes andel af valgårenes mandater. Disse tal er det vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at danne sig et udviklingsmæssigt overblik ud fra. Med strukturreformen, der trådte i kraft jan. 2007, er der i 2005 en ca. halvering i antallet af kommunale mandater. Derfor er der ud fra de viste mandattabeller lavet en beregningstabel, hvor de lokalpolitiske mandattal er omregnet til % andele af valgåret vundne mandater. Det giver sammenlignelige tal. Dog skal man være opmærksom på, at tallene for 2017 er beregnet ud fra stemmetallene i stedet for mandattallene. Det giver en mindre usikkerhedfaktor i 2017 i forhold til de foregående år, hvor tallene er fuldt sammenlignelige.
De politiske partiers % vise andel af mandaterne i byrådsperioderne siden 1909. Tabellerne er beregnet ud fra de foregående tabellers tal. Museklik på tabeller for at få større, samlet tabel)
Diagram over "de gamle partier"'s styreforhold 1909-2017 i Skive Kommune
Fra kommunevalget i 2017, Skive Kommune, har vi som de tidligere år fordeling af mandater. Der er benyttet samme kilder til mandatfordelingen tidligere år, nemlig Danmarks Statistik, databank og løbende valgstatistikker samt valgdata fra KMD, forskellige årgange. Ved brug af Danmarks Statistik skal man søge under kommunevalg og hertil hørende arkivmateriale. Man kan selvfølgelig også benytte løbende avismateriale - som dog kan være mindre pålideligt. Valgstatistik, der er ældre end den, man kan finde i omtalte statistikker, er i nogen udstrækning taget fra Skive Kommunes Historie. Tallene herfra ser ud til at være taget fra de i materialefortegnelser anførte lokalaviser. Det mest sikre er her at benytte de oplysninger, der kan findes i Skive Folkeblads arkivmateriale.
Det var på et hængende hår, faktisk kun i kraft af indgået valgforbund, at Radikale ved byrådsvalget i 2017 kom ind i byrådet. Ellers ligger partiet stabilt, i bunden af repræsenterede kandidater. Partiet blev ikke repræsenteret i 2021.
Venstre er med kommunalreformen i 2005, hvor Skive Kommune gik fra vælgermæssigt at være socialdemokratisk til at være en Venstre kommune, domineret af landdistrikternes politiske præferencer, velsagtens. Skive-Listen består af en tidligere socialdemokrat og en tidligere venstremand.
Skal man tilbage til noget, der kunne minde om en "radikal højborg", skal man til 1981, hvor de radikale størrelsesmæssigt ligger på niveau med Venstre. Men den socialdemokratiske dominans er også her tydelig. Først brudt med strukturreformen i 2005, hvor Venstre bliver dominerende.
Under besættelsen af Danmark 1940-45, samarbejds- og forhandlingspolitikken blev der kun afholdt et folketingsvalg under tyske betingelser i 1943.
De kommunale valgresultater viser på landsplan i perioden 1993-2017: 1) En fortsat dominans af S og V som de største kommunale partier, dog med udsving i 2009 og 2017 med S som klart største parti. Her adskiller Skive sig i samme periode ved et løbende skifte fra S til V som størrelsesmæssigt dominerende. Og med strukturreformen som tydelig skillepunkt. 2) DF afløser Fremskridtspartiet som kommunalt parti, med ubrudt mandatmæssig fremgang indtil 2013. Den mandatmæssige tilbagegang fra 10,4 til 8,8 % af mandaterne ses i forstærket grad i Skive Kommune, hvor DF får halveret sine mandater i 2017. I 2021 kommer partiet lige netop ind med 1 mandat, Nye Borgerlige får også 1 mandat. 3) Det er også lidt bemærkelsesværdigt, at det Konservative Folkeparti så nogenlunde holder den mandatmæssige styrke, eller på landsplan har en mindre tilbagegang. I Skive Kommune starter en tilbagegang i 2005, der resulterer i manglende mandatmæssig repræsentation i både 2013 og 2017. Partiet havde borgmesterposten 1998-2002. I 2021 får partiet igen 1 mandat.
I efterfølgende lokalvalg er kun mandattal medtaget. Stemmetallene skal ses i relation til antal mandater i alt. Mandattal er også udtryk for valgteknik (valgforbund).
Men mandattallene er under alle omstændigheder markører for de politiske partiers styrkeforhold.
Der afsluttes med en tabel, der viser partiernes % andel af mandater i valgperioderne. Nok det bedste sammenligningsgrundlag.
Sammenfattende viser de kommunale valgdata rimeligt markante ændringer i den iagttagne periode, 1909-2017.
Man skal i det statistiske materiale bemærke, at Højre / Konservative Folkeparti og Venstre i statistikken optræder partimæssigt samlet indtil og med 1937. Herefter udskilles de to partier statistisk i Venstre og Konservative Folkeparti.
Hvis vi herefter koncentrerer os om hovedlinjen, styrkeforholdet mellem den borgerlige del og Socialdemokratiet, hvor det Radikale Venstre - som på landsplan - optræder som "tungen på vægtskålen, så kan man konstatere:
- At radikalismen på Skiveegnen har sin storhedstid indtil o. 1980, hvor radikale overhales af Venstre. I storhedstiden, der hvor man kunne tale om en "radikal højborg" i Skive, var der oven i købet med Carl Hansen 1927-29 en radikal borgmester.
- Indtil strukturreformen i 2005 var der i Skive Kommune et klart socialdemokratisk flertal, som - kombineret med radikal styrkeposition i 1920-30'erne - betød den længst siddende borgmester overhovedet, socialdemokraten Woldhart Madsen 1936-67. Woldhart Madsen afløste en anden socialdemokrat, Valdemar Johansen, der afløste den radikale Carl Hansen i 1929.
- Det klart borgerlige flertal, kun afbrudt af socialdemokraten Hjalmar Kjems som borgmester 1914-16, varede i den her observerede periode fra 1909 indtil 1927, hvor den socialdemokratiske gruppe permanent var blevet den største, indtil strukturreformen i 2005..
- Venstre voksede sig større end de konservative fra 1993. Alligevel blev det til en konservativ borgmester 1998-2002. Men altså fra 2005 en klar Venstre dominans i kommunen med heraf følgende Venstre borgmestre.
- Man kan måske også sige, at Radikale Venstre, hvor de ikke længere repræsenterer noget, der kan tituleres en "radikal højborg", er vendt tilbage til de historiske rødder - før Carl Hansen og storebroderpositionen i forhold til Venstre - og har rimeligt konsekvent peget på en Venstre borgmester. Også i situationer, hvor mandattallene gav mulighed for at pege på en socialdemokrat.
| 1914-16 | Lærer Hjalmar Kjems, Soc. dem. |
| 1916-21 | Sparekassedirektør Harald Siboni, Kons. |
| 1921-27 | Grosserer Michael Nielsen, Kons. |
| 1927-29 | Redaktør Carl Hansen, Rad. Venstre |
| 1929-36 | Direktør Valdemar Johansen, Soc. dem. |
| 1936-67 | Trykker Woldhardt Madsen, Soc. dem. |
| 1967-82 | Mejerist Peter Kjærgaard, Soc. dem |
| 1982-90 | Skoleinspektør Knud Olsen, Soc. dem. |
| 1990-98 | Pædagog Jonna Staunsbjerg, Soc. dem. |
| 1998-2002 | Major S. E. Andersen, Kons. |
| 2002-06 | Forretningsfører Per B. Jeppesen, Soc. dem. |
| 2006-14 | Skoleinspektør Flemming Eskildsen, Venstre |
| 2014- | Landmand P. Chr. Kirkegaard, Venstre |
Poul Erik Søe var kun kortvarigt chefredaktør på Skive Folkeblad, men i en festtale til en journalistelev i hans tid som chefredaktør, Jacob Ludvigsen, har Søe nogle betragtninger omkring Skiveegnen og radikalismen, incl. den lokale - som han opfattede den. Og som giver en lidt anden vinkel på den lokale partihistorie end den, der kan læses i den radikale partihistorie.
"POUL ERIK SØE OM JACOB LUDVIGSEN, JOURNALISTELEV I SKIVE 1966 i et festskrift til fødselaren 12. december 1997.
"... Det var lige før Det radikale Venstres borgerliggørelse, der i 1968 førte til VKR-regeringen og siden en fuldstændig udskiftning af partiets vælgere og politikere ... Det radikale Venstre var i årevis kørt af undervisningsminister Jørgen Jørgensen og økonomiminister Bertel Dahlgaard. I magtkampen op til og under de gamles afgang, skete der en pludselig radikalisering af den gamle Skive-kreds, ude fra set en radikal højborg. Det var grunden til, at jeg blev bedt om at være chefredaktør for det radikale Skive Folkeblad. Her dukker da Jacob Ludvigsen op. I drøftelserne om min indsættelse som chefredaktør var en elevplads til Jacob Ludvigsen et af mine krav ... Alvorlige og legelystne gik vi til Skive Folkeblad uden noget ønske om at tale egnen efter munden. Vel var ikke alle læsere glade, da en mand blev sat til at redigere det, der før hed kvindestoffet, men som nu fik titlen "For familien" ... Min største undren gjaldt dog byens forretningsfolk. Nogle få af dem var virkelig sure på Jacob Ludvigsen, nogle skød bare på ham, fordi de ikke havde mod til at sige, at det var mig, de var utilfredse med ... Stormen rejste sig, da Jacob Ludvigsen en dag hyldede Herning - ikke Skive, men Herning! Hans ledende artikel handlede om, hvor klogt det var, at der i Herning var lavet et museum for Carl-Henning Pedersens kunst. Selv Skive Folkeblads tidligere redaktør hviskede mig i øret, at nu gik det for vidt. Mærkeligt, at små sko fås i alle størrelser… "
 |
  |
| Poul Erik Søe | Jacob Ludvigsen |
Kildemateriale. Der henvises løbende til benyttet kildemateriale via refererende links. For det første og ret væsentligt, avis- o.l. materiale, som for det nyestes vedkommende ligger umiddelbart tilgængeligt på nettet. Det historiske findes for størstedelens vedkommende elektronisk på Infomedia tilbage fra 1990. Skal man længere tilbage, er man henvist til at læse materialet digitalt på Statsbiblioteket eller Det Kgl. Bibliotek, hvor et større projekt med digitalisering af 32 mio. avissider foregår. P. gr. af copy right bestemmelser kan man kun få lov til at se materialet på læsesalen et af de to steder. Aviserne ligger / kommer således til at ligge på Infomedia og Mediastream.
Læsning af Skive Folkeblad før 1990 skal man give sig i kast med på Byarkivet, hvor de analoge udgaver af det lokale avismaterialet befinder sig. Ved brug af de digitale aviser før 1990 - skal det som anført foregå i Aarhus eller i København.
Generelle Danmarks historiske oplysninger og historiske kilder kan i vi udstrækning hentes fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Skivebogen, før 1916 Aarbog for Historisk Samfund for Skive og Omegn er benyttet 1908-2017.
Desuden informationer fra tidligere journalist på Skive Folkeblad, Bodil Emtkjær og Poul Erik Christensen, tidligere formand for Garantselskabet - 50-års jubilæumsbog for Skive Folkeblad, Egnens Avis fra 75-års jubilæet, Helge Larsen, Skivekredsens politiske historie, redigeret af Niels Mortensen og Kaj Ove Miltersen, Det Radikale Venstre i medvind og modvind 1955-1980, Helge Larsen.
Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amter, der blev indført med Kommunalreformen i 1970. Det er en aftale om sammenlægning af 271 kommuner til et antal på 98, erstatning af 13 amter med 5 regioner og erstatning af 15 statsamter med 5 statsforvaltninger samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som trådte i kraft den 1. januar 2007.
De sammenlagte kommuner opbyggedes i 2006 af et sammenlægningsudvalg, der består af den kommunalbestyrelse der er valgt ved kommunalvalget i november 2005. I disse kommuner er valgperioden for den gamle kommunalbestyrelse forlænget med et år, så den gamle struktur kan fungere mens den nye bygges op.