Arrangementer  

Indvielse af nyrestaureret Skivehus

Er berammet til afholdelse 29. april 2022 kl. 13-16. Foreningen bidrager med den historiske baggrundsorientering.

Afholdte arrangementer 

Onsdag aften på Skive Museum efterår 2020

Er ikke opdateret af Museum Salling, Skive Museum

   
Det kan utvivlsomt være nyttigt at sammenligne en eller flere kongsgårde for at befordre et nogenlunde underbygget skøn over de udvalgte kongsgårdes oprindelige størrelser i og betydning for deres tilliggende byer.
Det bliver her gjort med en parallel undersøgelse af Skivegård og Koldinghus, hvor resultaterne dog kun sporadisk og løbende inddrages i herværende mere specifikke Skivegård, Skivehus undersøgelse.
Der kan kronologisk tages udgangspunkt i oplysningerne i Kong Valdemars Jordebog, og som opfølgning først at inddrage de fragmentariske oplysninger i Diplomatarium Danicum.
Herfra er der et spring op til kongemagtens endelige afhændelse af kongsborgen Skivegård, hvor forfaldet, forstærket af 1600-tallets svenskekrige har været iagttageligt ved salget af kongsgården i 1661.
Tilgængeligt arkivmateriale siden 1600-tallet - hvor der kan findes oplysninger om specifikt kongsgårdens bygninger, om nødvendigt også jordtilliggender - er næsten ikke eksisterende:
Jeppe Aakjær har lavet en undersøgelse, offentliggjort i Historisk Aarbog (der af Aakjær fra 1916 omdøbes til Skivebogen) 1913, s. 85-133, som her sammen med kontrollerende opslag i det af ham benyttede kildemateriale anvendes til den bygningsmæssige beskrivelse af kongsgården i det 17. årh. indtil V. Parsberg opfører sin bindingsværkbygning over østfløjens køkkenafdeling.
Den første illustrative beskrivelse af slottets udseende og beliggenhed får man med Resens Atlas fra 1677.
Endelig bliver det fra 1800 tallet muligt at inddrage fotografisk materiale og malerier.
   
 Det restaurerede Skivehus mellem Annexet og Karup Aa 
N. Rademachers maleri fra 1843 har Skive som motiv, Skivehus ligger t.v., Østerport og byen t.h. i maleriet. Her i uddrag, se hele maleriet.
Proprietær Spliid fjernede det meste af nordfløjens staldbygning, som ses på maleriet, og opførte den nuværende palæbygning, som 1895-96 fik en etage mere ved H. Sporon.
N. Rademachers maleri af motivet fra Skive skulle være malet under et ophold hos proprietær Dalsgaard, Krabbesholm 1843, maleren C. Dalsgaards far. Det er ikke medtaget i Weilbachs Kunstnerleksikon.
Maleriet er registreret i Skive Museums beholdning af malerier. Dateringen hævdes i Skivebogen 2012, s. 22 at være 1845, hvilket formentlig er forkert i betragtning af Rademachers ophold 1843 på Krabbesholm.
Flere oplysninger om N. G. Rademacher kan søges på Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv.
Skivehus som Christen Dalsgaard, født og opvokset på Krabbesholm, så den tidligere kongsgård i 1849.
Dalsgaard har østfløjen af Skivehus med på sit maleri som det helt dominerende element.
Og kun en noget mindre del af nordfløjen end på Rademachers maleri med samme motiv fra 1843 - hos Dalsgaard næsten dækket af trævækst. Hvad der har været før J. P. Spliids nordfløj, den nuværende Palæ bygnings nederste etage, har muligvis 1849 været under nedrivning - museklik på maleriet for forstørrelse.
Dalsgaards og Rademachers malerier kan sammenholdt muligvis illustrere, at den tidligere nordfløj startes fjernet en gang mellem 1843 og 1849. Før Spliids senere genopbygning af denne fløj.
Bemærk, at der 1849 iflg. C. Dalsgaards og 1843 iflg. N. Rademachers respektive malerier var 3 skorstene - mod 2 på den nu restaurerede østfløj.

Skivegård, Skive

Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for kongsborgen i Skive. Den tidligste omtale heraf findes i Kong Valdemars Jordebog, der kan dateres til 1231.
Skive betyder planke, en skive træ. Man regner med, at Skivegård har den oprindelige betydning, en gård omkranset af planker, skiver af træ.
Skive er navnemæssigt formentlig vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus. Aakjær konkluderer i sin 1913 artikel, at byen Skive næppe ville være blevet til en by uden kongsgården. Det kan man ikke vide, så det lader vi ligge.
På trods af tidernes hårdhændede fremfærd er dele af det nuværende Skivehus stadig blandt byens ældste bygningsmæssige levn. I 1999 gik bygningerne fra status som fredet til blot at være bevaringsværdige.
Det 20. årh.'s hoteldrift og tilbygninger har været en udfordring for de historiske levn. Så meget, at de har været regulært nedrivningstruede, indtil Skive Kommune gik ind og købte den del af Skivehus, som er Skives næsten eneste bygningshistoriske forankring, der tidsmæssigt kan føres længst tilbage, borgkælderen fra o. 1400, det tidligere borgkøkken, østfløjen under V. Parsbergs bindingsværkbygning, opført 1719.
De historiske bygningers beliggenhed ved Karup Å, som så også blev indgang til byen, har nok betinget deres eksistens.
De tilbageblevne historiske monumenter er:
  1. Bindingsværkslængen, opført af Verner Parsberg til Eskjær i 1719. En nybygget renovering af østfløjen.
  2. Under den af Parsberg opførte bindingsværkslænge er der en køkkenafdeling, som stammer fra begyndelsen af 1400-tallet, formentlig opført af Johan Skarpenberg, som Dronning Margrethe 30. nov. 1407 gav slottet som len i pant for et lån på 5000 lybske Mark. Det, vi har her, er den gamle, oprindelige østfløj.
  3. Den nuværende palæ bygning, nordfløjen er af proprietær J. P. Spliid ombygget i nyklassicistisk stil o. 1850, under alle omstændigheder efter 1849 - man kan nemlig se den oprindelige nordfløj på N. Rademachers (1843) og C. Dalsgaards (1849) malerier, hvor den nuværende bygning endnu ikke ses opført. Slots- og Kulturstyrelsen daterer ombygningen som opført 1866. Den blev igen i 1895-96 ombygget af sygehusets overlæge, H. Sporon og her forhøjet med en etage.
Vi må ud fra borgkøkkenets dendrokronologiske datering til middelalderen, til omkring år 1400 antage, at det så nok må have været Johan Skarpenberg, der har været bygherren. Uden dog at vide andet end, at Skarpenberg overtog Skivegård som pantelen ret præcist på det tidspunkt o. 1400, som den er blevet dateret til.
Det er et gennemgående træk, at kongemagten ikke ofrede kongsborgen i Skive megen økonomisk betinget opmærksomhed. Det må derfor være nærliggende at antage, at noget så relativt kostbart som borgkøkkenet til Skivegård mest sandsynligt må være opført af den ganske velhavende Johan Skarpenberg, der som dattersøn af Niels Bugge, Valdemar Atterdags svorne fjende sikkert har tiltrukket sig Dronning Margrethes årvågne opmærksomhed. Ikke mindst som långiver, som det fremgår af flere lånedokumenter i Diplomatarium Danicum.
Johan Skarpenberg døde 1421, og man kan så formode, at han nok har haft Skivegård med tilhørende len som pant fra pantsætningen 30. nov. 1407 indtil 1421.
Borgkøkkenet er 2017 blevet erklæret omfattet af automatisk fredning, jf. § 4 i bygningsfredningsloven.
Skivehus er som anført nævnt første gang som Skivegård i Kong Valdemars Jordebog.
Jordebogens datering Jordebogen, Det Kongelige Bibliotek
Jordebogens værdiansættelse for Skivegaard under Sallingsyssel. Værdien i guld er 40 mark, ydelsen i sølv er 20 mark. Kan omregnes til ca. 400 tdr. hartkorn (Sv. Aakjærs omregningsmetode)

Skivegaard / Skivehus, bygningshistorie

Det helt bemærkelsesværdige - trods forfald og vanrøgt - er bygningernes historiske spændvidde fra 1400-tallets borgkøkken med den i 1719 oven over placerede Parsberg bygning, som aktuelt er blevet restaureret sammen med den underliggende borgkælder, det tidligere borgkøkken.
Omkranset af de historisk set betydeligt senere bygninger, der er hoteldrevne - Palæbygningen fra o. 1850, udvidet med en etage 1895-96 og resterne af de bindingsværksbygninger, som i dag kaldes Annexet, fra o. 1800.
Og der er med restaureringen gjort skyldigt hensyn til den markante beliggenhed ved Karup Å i form af et publikumsvenligt område med stier og beplantning.
2019 før renoveringer.  2021 med afsluttet renovering og forberedt til anlæg af stier m.v. ned til åen.
Man kan her stadig iagttage stedet, hvor det har været naturligt for kongemagten at placere residensen - ved Karup Å, det handels- og transportmæssige centrum med broen, der forbandt - forbinder - Salling med Viborg og resten af Danmark. Vestligt og udsprunget herfra kom byen Skive så til at ligge, opstået som et centralt handelssted ved Karup Å, forbindelsesled mellem Thy, Mors og Salling samt til Hærvejen ved Viborg.
Skive må være blevet et trafikalt knudepunkt i området.
Skivegård er første gang nævnt i det skriftlige kildemateriale i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Det er her anført som kongemagtens personlige ejendom, hvor den lille by, Skive er anført uden nærmere præcisering af den (sikkert helt forsvindende) værdi, som er anført i Jordebogens andet afsnit under kronens, kongemagtens ejendom.
 
Skivegård ses anført som kongens personlige ejendom i Jordebogens hoveddel, første afsnit, hvor Skive ikke er anført, hvilket Skive derimod er i andet afsnit med kronens ejendom.
Kongsgårdens jord har - som navnet indikerer - tilhørt kongen som privat ejendom, patrimonium. Byen Skive derimod var ikke kongens private men iflg. jordebogen kronens, d.v.s. rigets ejendom.
Som kongsgård hed kongens sted Skivegård. Under navnet Skivehus blev det et lensmandssæde. I byens allertidligste historie har der været en naturligt placeret kongsgård, hvor kongen kunne opholde sig, eller hvor hans vasaller kunne bo.
At bygningerne så i store dele af kongsborgens tid alligevel har været ganske forfaldne, er en anden sag. Og kan formentlig kun tages som et vidnesbyrd om kongemagtens aftagende interesse i området.
Man må ud fra jordebogens oplysninger formode, at både byen og borgen formentlig er grundlagt noget før 1231, velsagtens en gang i 1100-tallet.
Fra 1661 overgik kongsgården til at være ejet af adelige, startende med rigsadmiralen Ove Gjedde.
Det fremgår af kildematerialet, at det, som Johan Skarpenberg i 1407 erhvervede som pant fra kronen var "den faste borg Skive med tilliggende len og herreder".**
Hvornår navnet præcist er skiftet fra Skivegård til Skivehus kan ikke afgøres ud fra det eksisterende kildemateriale. Dog fremgår det af Resens Atlas fra 1677, at navnet nu er Skivehus Borggård, hvilket bekræftes i 1688 matriklen, hvor navnet er "Skive Sogn" og "Skivehus Slot". I Diplomatarium Danicum hedder det som anført 30. nov. 1407 ved Johan Skarpenbergs overtagelse af stedet som pant for 5000 lybske Mark, at det var "den faste borg Skive med tilliggende len og herreder". Her helt uvist, om det var Skivegård eller Skivehus.
Det er formentlig ikke urimeligt at antage, at skiftet fra Skivegård til Skivehus har ligget omkring kronens salg af kongsgården i 1661. Problemet med denne antagelse er, at Skivegård som len hedder Skivehus Len i matrikelfortegnelserne. Men det udelukker på den anden side ikke, at man med de fra 1662 benyttede matrikelfortegnelser netop har registreret det nye navn, som blev gældende efter ophøret af status som kongsborg.

Skivehus i det 17. årh. iflg. Jeppe Aakjær.

Med sin artikel i Historisk Aarbog 1913, s. 85-133 om Skivehus i det 17. årh. forsøger Jeppe Aakjær at placere og beskrive bygningerne til og med Parsbergs ombygning af østfløjen i 1719. Eller rettere først og fremmest indtil kronen sælger Skivehus til rigsadmiral Gjedde i 1661 som erstatning til denne for nogle tabte skånske godser.
Aakjær har her lavet en ganske fin undersøgelse af det, han konsekvent har valgt at kalde Skivehus. Han harcelerer over kongemagtens sparsommelighed, især Christian 4.'s og Frederik 3.'s - og ikke mindst deres krigsaktiviteter i forhold til det militært, skulle det vise sig, langt stærkere Sverige.
Krigsaktiviteterne blev indledt med Christian 4.'s forfejlede og for landet ganske katastrofale aktiviteter omkring 30-årskrigen, der gav lejetropper lejlighed til at fare hærgende frem, også i Skive og på kongsgården.
Slottet i Skive var hverken her - eller på noget tidspunkt - særligt forsvarsdueligt / -villigt.
Det konstaterer Jeppe Aakjær formentlig med rette.
Også når han harcelerer over Christian 4., hvis manglende sparsommelighed, når det gjaldt byggeri til eget krongods i øvrigt, er velkendt.
Forholdet mellem lensmand og kongemagt kom under alle omstændigheder til at betyde, at kongemagten i videst mulig udstrækning sparede på bygningernes vedligehold. Uanset lenstype.
Det har nok været i tiden efter Johan Skarpenbergs pant, fra o. 1421, at forfaldet startede.
Men trods alt med et rimeligt bygningsmæssigt udgangspunkt med den af ham byggede østfløj, der er den ældst bevarede bygningsdel.
For tiden mellem Skarpenberg og Resens Atlas 1677 kan det være informerende at benytte Jeppe Aakjærs observationer.
Det skal her bemærkes, at Jeppe Aakjærs - som i øvrigt mange historikeres - brug af navnet Skivehus muligvis og retteligen burde have været korrigeret med betegnelsen Skivegård.
 
Aakjær angiver som sit kildemateriale samtidige tingsvidner (ved retssager), Skivehus' lensregnskaber "især de Inventarielister, som udfærdigedes ... ved Lensmandsskifte".
Både kongs- og ladegård medtages uden smålig hensyn til sammenblanding af ikke altid lige gennemskuelige bygningsdeles placering.
Der foretages også tilbørlige digressioner til personkarakteristikker, Skives ildebrande m.m., som lige falder Aakjær ind.
Bygningsmæssigt kender vi først noget til den gamle Skivegaard, som her er blevet til Skivehus med Resens Atlas fra 1677. Her er der en nord- og en sydfløj af borgen, med ladegården mod vest. Østfløjen med J. Skarpenbergs borgkøkken figurerer som en ganske ubetydelig bygning. Den er åbenbart blevet mere eller mindre reduceret forud for Parsbergs overbygning, der blev opført 1719.
Aakjær forholder sig ikke til 16-1800 tallets atlas, kort og prospekter og 1800 tallets malerier, hvor Skivehus også er motiv.
Dette materiale er inddraget her, men man må selvfølgelig være opmærksom på, at der kan være endog betydelige divergenser fra den historiske virkeligheds bygninger og de mere eller mindre omhyggelige skitser, som dette materiale repræsenterer.
I en indledende omtale af dette materiale, der spænder fra Resens Atlas 1677 til 1800 tallets atlas, kort og - især nu - malerier, synes det at fremgå, at det 1765 ud fra prospekterne kunne se ud til, at borgens syd- og nordfløje er forsvundet, at kun ladegården og østfløjens Parsbergbygning over det gamle borgkøkken er tilbage. Det giver også mening med bygningerne, som de præsenteres af Pontoppidan 1730 og 1765.
Der synes helt åbenbart at være sket noget bygningsmæssigt mellem 1677 (hvor de ødelæggende svenskekrige er overstået) og 1760'erne.
Vi lader først og fremmest Jeppe Aakjær fortælle i Historisk Aarbog Skive og Omegn, s. 85-133.
Iflg. Aakjær er "det først omkring Aar 1600, at Kilderne begynder at flyde." Han vil herfra gøre brug af "Lensregnskaber ... Inventarlister ... til at danne os et Bíllede af Slottet og dets Ejendom."
Hans beskrivelse af bygningerne skal så her sammenholdes med det, vi kender som Skivehus borg- og ladegård i Resens Atlas 1677, fordi det er tiden her omkring, der først og fremmest er inddraget af Aakjær.
Iflg. Aakjær indskærper Chr. 4. lensmanden en så billig som muligt forbedring, der udføres 1622-23. Denne forbedring blev fuldtud og mere end tilintetgjort som et resultat af Chr. 4.s deltagelse i trediveårskrigen og Wallensteins togt op gennem Jylland 1629, 1643-45 med Torstensson krigen og 1657 - 60 med Karl Gustaf krigene.
Ødelæggelserne på Skivehus beskrives mest konkret af Jeppe Aakjær i Skivehus artiklen s. 106-07. Syn på slottet 1655-56, hvor Erik Krag bliver lensmand, er det sidste syn, Aakjær kender til.

Bygningsbeskrivelserne.

Som optakt til beskrivelsen af katastrofesituationen i 1600-tallet med svenskekrigene starter Aakjær med 25. febr. 1564 at konstatere, at Magdalene Banner har sendt et skib efter egetømmer i Norge. Det ses dog hos Aakjær ikke, hvad tømmeret blev brugt til.
Oplysningen har Aakjær fundet i Kancelliet Brevbøger, og han har refereret og identificeret materialet korrekt. Men den "Skibsladning Egetømmer", som omtales fragtet til Skive "til hendes egen Bygnings Behov" kan jo ret beset lige så vel være til Krabbesholdm eller en anden af Magdalene Banners bygninger.
Det er den til enhver tid siddende lensmand - altså kongemagtens bestyrer - indtil salget i 1661 - der skal vedligeholde de af et noget skrøbeligt materiale opførte bygninger. Christian 4. indskærpede at vedligeholdelsen skulle gøres "billigst muligt", og sådan blev det.
I 1622 beskrives Skivehus som "en ren Pjaltenborg". 1622-23 renoveres der betydeligt, vist også med budgetoverskridelser i forhold til det af Christian 4. givne, sparsomme budget. "Saa opnaaede Skivehus da endelig at faa et anstændigt Udseende." Men kun indtil den af Christian d. 4. uforsigtigt planlagte og tabte Kejserkrig 1625-29, hvor Jylland, også Skive, ikke mindst Skivegård / Skivehus blev udsat for hærgende lejesoldater, både danske og de sydfra kommende.
Bedre blev det ikke efter den tabte kejserkrig, hvor svenskerne greb ind i 30 årskrigen med langt større succes end Christian 4., som af denne grund nærmede sig den tyske kejser, hvilket resulterede i svensk besættelse og plyndring af hele Jylland (Torstensonkrigen 1643-45).
Hele Skivegård / Skivehus er herefter i det yderste forfald, konstaterer Aakjær.
"Husene saa efter Krigen ud, som havde de haft Besøg af Jordskjælvet ..." Aakjær opregner nøje ud fra lensrapporter til kongerne Christian 4. og Frederik 3., hvorledes bygningernes tilstand er. Der bevilges alt for få penge, "... de kongelige Penge forsvinder som Dug for Solen. Saa griber de til deres vante Middel: sætter Krykker til Husene ..."
Iflg. Aakjær blæser forud for disse krigshandlinger i 1603 en lade på Skivegård / Skivehus om, og den bliver samme år genopført med nøje angivelse af håndværkere og deres arbejde. Ved et syn over slottet i 1606 er der en ret nøje beskrivelse af bygningerne, som ligger til grund for det, der iflg. Aakjær kan sammenfattes om situationen i 1606:
Borggården har gavle, der vender øst-vest.
  • Der må her først være tale om sydfløjens Hovedbygning, Fruestuen. "Fruestuen" var forsynet med en lille kvist.
  • I Borggården er der et lofthus, som skulle være sat 1595-96 med kælder. Her muligvis yderligere to lofthuse, det ene er ret sikkert "Økonomihuset". Der må her være tale om den østlige Borggård, idet Borggården mod øst er "Økonomihuset med Stegers, Bryggers, Kjøkken ... og Borgerstue udi" m.v. .
  • I Borggården mod nord er der en stald.
  • Borggården mod vest, "formodentlig to Huse ... Kontorer og Skole ("Skriverstuen"), det andet med Indkørsel til Borggaarden ("Porthuset"). Ud for "Porthuset" mod vest mener Aakjær, der har været "en Bro ... en Kanal eller Grav, der sikkert har strakt sig omkring Borggaarden paa de tre Sider". Mod øst var der jo åen.
"Det hele har været lavt og prunkløst, straatækt og lerklinet. Kun den lille Udbygning mod Syd har to Etager."
Den sydlige bygning i borggården betegnes som "Hovedbygningen ... Fruestuen ... med en mindre kvist på Sydsiden." 1656 er "Fruerstuens Hus stadig kun et Loft højt; Tegltag ... søndre Kvist ... har 2 Sengesteder ... (herunder) Fiskekjælderen ... Nordre Kvist har en Skorsten ... og en Jordkælder."
Denne sydlige bygning kan iagttages på Resens Atlas fra 1677.
Mod øst ligger "Økonomihuset med Steggers, Bryggers, Kjøkken ..." I 1656 er der i "Det gamle Hus østen i Borregaarden 15 Fag ... i den nordre Ende Kjøkkenet ... derudi 1 Retherbænk", som Aakjær mener af praktiske grunde også har været anvendt til svine- og fjerkræslagtning foruden henrettelser.
Det må være denne bygning med køkkenfløjen, som Parsberg 1719 bygger oven på. Denne østfløj ses ikke - eller kun i reduceret skikkelse - på Resens Atlas 1677, hvor den må formodes at være blevet delvis fjernet.
Mod nord er der "en Staldbygning", som Aakjær ikke kommenterer yderligere, men ved et syn 1632 refererer Aakjær, at Nordhuset "ehr nyligen opbygget ... 20 Fag langt ... og er færdig med Tagh, Lofte, Vinduer och Døre ..." med tegl- i stedet for stråtag.
Sammenholdes den med den nordlige bygning på Resens Atlas, så er det en bygning i to etager med loft og to skorstene. Fra 1632 synet beskriver Aakjær det yderligere som "et Hus i Borggaarden øst-vest, med en Skorsten (der er to på Resens Atlas afbildningen), 18 Bindinger, tækket med Straa, slagen med Leyer, vel ved Magt."
Det generer helt åbenbart ikke Aakjær, at han modsiger sig selv m.h.t. f. eks. taget. Om det nu er med strå eller tegl får stå hen i det uvisse.
1634 bygges der iflg. Aakjær et nyt nordhus "21 Bindinger, stenhængt med en dobbelt og 2 enkelte skorstene, 4 kamre og Borgstue i samme Hus", hvilket degraderer østhuset til "Bryggers alene." Her har vi måske forklaringen på østhusets ringe fremtræden på Resens Atlas 1677.
1656 lyder beskrivelsen for "Nordiste Hus: 36 Fag muret mellem Stolper mod Syd (altså borggården) ... sandsten i nogle Vægge; (regnskader i) ... en Del af Væggene ... I Vesterenden ; Skriverstue ... en Mælkestue ... 5 Kamre østen til ... Borgerstue ... (over kamrene) et Kornloft langs igennem".
Denne nordfløj har helt åbenbart være mere betydelig end den staldbygning, der er registreret for 1700-tallet.
Mod vest er der "to Huse, det ene med Kontorer og Skole (Skriverstuen) det andet med Indkørsel til Borggaarden (Porthuset)."
Disse to huse ligger på Resens Atlas 1677 mellem borg- og ladegården.
Iflg. Aakjær skulle der ud for Porthuset, ud mod ladegården have været "en Bro, altsaa ogsaa en Kanal eller Grav, der sikkert har strakt sig omkring Borggaarden paa de tre Sider ..." med åen på den fjerde side. Ved 1656 synet var iflg. Aakjær "en Port mellem Borggaarden og Laadegaarden nederblest og øde ..."
I Borggaarden er der iflg. Aakjærs læsning af 1656 synet to huse med henholdsvis 8 og 14 fag, begge ubrugelige og brøstfældige.
Sammenholdt med Resens Atlas 1677 holder Aakjærs beskrivelse kun delvist vand. Især forekommer nordfløjen tvetydigt og partiet ud mod ladegården tvivlsomt beskrevet.
Iflg. Aakjær betød Karl Gustaf krigen 1657-60 for Skivehus stort set total ødelæggelse ved "Svenskere og Brandenburgere, forvorpne Karle, dyrisk Pak, for hvem Rov og Brand var bleven et Haandværk ... Vinduerne udslagne, Tage og Tagsten afrevne. Væggene omstyrtede ... Fruestuehuset (den sydlige bygning) har tre Stiver mod Syd, dens Kvister saa forfaldne, at de maa ombygges fra Grunden; Østerhuset med Stivere baade foran og i Ryggen; Nordhuset frygtelig forfaldent. Stalden syd i Borggaarden ved man ikke naar ligger paa Jorden ..."
Disse ødelæggelser har ligget umiddelbart før Resens Atlas 1677.
I 1655-56 er der med lensmanden Erik Krag det sidste syn over slottet, som Aakjær kender til. Han blander vist i nogen udstrækning situationen o. Frederik 3.'s mangelfulde renoveringer og Krags syn sammen? Men der kan da gives en så nogenlunde oversigt over slottets og den tilhørende ladegårds bygninger lige før, kronen afhænder det forfaldne krongods.
  • Fruestuens Hus, den sydlige del "er stadig kun et Loft højt ... Tegltag ... Loftet er lerslagen ... tvende Fjældgulve, gammelt, det ene forraadnet." Der er en Søndre og en Nordre Kvist. Der er kælder, skorstene, kamre, sengesteder m.v. En næsten ubrugelig stald med kornloft skulle også ligge mod syd.
  • Det nordlige hus. Der nævnes her "Mælkestue ... Borgerstue ... 5 Kamre ... Skriverstue med en Skorsten" m.v., alt noget forfaldent, lerklinet, utæt. Et kornloft over, også forfaldent.
  • "Det gamle Hus østen i Borregaarden ..." med køkken, skorsten, (skarpretterens) retterbænk, som iflg. Aakjær nok også har været benyttet i køkkenet til slagtning! Der skulle være "en Gang igjennem samme Hus ud til Broen med en Dør for". Dette giver kun mening, hvis den vestlige side af Borggaarden er forsvundet!
  • I Borggaarden skulle der være to ubrugelige huse, som dog huser brændsel.
  • "Ladegaardene" vest for Borggaarden med et plankeværk imellem. Indeholder tørvehus, et "Synder Fæ Hus", kornladen, et "Nordre Øxenhus", et Porthus, Kornloft med remedier til fanger. Alle husene er gamle og ubrugelige.
  • Fangetaarnet. Angives kun som forfaldent, ikke hvor.
Det ville ikke være Aakjær, hvis der ikke også var noget om forholdet mellem Skivegård / Skivehus og Skive by.
Christian 3. havde i 1536 givet ordre til, at "den lille Bondeby Braarup udenfor Skive .... og dens Jorder (skulle) skjænkes til Skive By". Det affødte problemer, især en "Fordring paa et Stykke Eng i ... (et) Kjær" i Braarup. I 1693 erhvervede Werner Parsberg, Eskjær Skivehus, og han gjorde fordring på dette "kjær" og andre jorder i Skive samt spærrede adgangen over åen. Parsberg tabte sine fordringer i retten. Og det gjorde vel ikke byens forhold til Skivehus bedre. Dog må det erindres, at det var Parsberg, der i 1719, kort før sin død, lod den endnu eksisterende bindingsværkslænge til Skivehus opføre.
 
Det er givet et noget forfalden len, hvor det "28. Februar 1664 erklæres (af Skivehus') sidste Lensmand Mogens Arenfeldt og Kongen kvit at være".
Det vil formentlig være rimeligt at antage, at det Skivehus, vi kan iagttage i Resens Atlas har været stort set identisk med den kongsgård, som lensmanden overdrog til Gjedde.
Resens Atlas Schive 1677 Resens Atlas, uddrag med Skivehus Borggaard og ladegården
 
Til de mere brogede dele af historien omkring kongsgården hører, at kongemagten indtil det endelige salg til rigsadmiral Ove Gjeddes arvinger i 1661 især brugte hoved- og ladegård som pantsætningsobjekt. Som også anført af Aakjær må det betegnes som et ganske forfaldent gods, som familien Gjedde overtog 1661.
Verner Parsberg til Eskjær overtog herefter i 1693 et gods på fallittens rand. Selv om økonomien under Parsberg blev betydeligt forbedret, så var man formentlig i Skive købstad ikke så begejstret for den nye nabo, som man kom i strid med omkring markjorderne (som skulle nås ved at krydse byen) og retten til fiskeri i åen.
Hvis Parsberg ikke var så nem, så gik det helt galt, da Skivehus blev overtaget af overretsprokurator Peder Lund. Situationens beskaffenhed fremgår af en klage fra byen til kongen i 1780 over Lund: han havde berøvet dem retten til fiskeri i åen (igen), havde indhegnet store dele af byens markjorder til eget brug, og for at føje spot til skade havde han iflg. klagen opbrudt dele af byens gader og brugt stenene i egen gård.
Forholdet til byen lettedes velsagtens noget med en ny ejer, Christian Lange til Eskjær, der bortsolgte det meste af bøndergodset og i 1791-92 flyttede ladegården ud til de vestligt liggende jorder, således at byen endelig kunne se sig fritaget for generende arbejdskørsel fra godset ud i markerne.
Der findes en opgørelse fra Peder Lunds ejertid over godset, tilhørende Skivehus, hvoraf størsteparten så blev frasolgt af Lange: 73 bønder og 29 husmænd med 340 tdr. htk., meget spredt beliggende (før landboreformernes udskiftning). Hertil kom så den nye ladegård, Ny Skivehus, som havde 24 tdr. htk. og 73 tdr. htk. bøndergods. Herefter blev der købt og solgt - bl.a. til den i 1864 etablerede banegård, så der ved et ejerskifte i 1871 kun var 14 tdr. l. tilbage. I løbet af denne turbulente periode forsvandt bl.a. voldgravene og resterne af et tårn med hvælvede rum. M.h.t. godsets tilliggender, se oversigt over mål.
Fra 1800-tallet ejedes resterne af gården af et varierende antal hovedsageligt borgerlige ejere.
Endelig blev gården i 1928 erhvervet af J. P. Jensen og etableret som missionshotel. Familien Jensen har tilføjet den røde hotelbygning fra 1929 og den hvide fra 1966, som begge nu er dækket af en ensartet ydre skal ved en nyere ombygning .

Skivehus i forfald, et eksempel

Den dårlige tilstand, Skivehus var i, ser man også i de problemer, der var med at få dets tårn benyttet til formålet som fangehul. Her kan anføres som eksempel tjeneren Christian hos den sidste lensmand på Skivehus. Han blev i 1660 dømt til døden for at have dræbt sin plejefar. Men Christians plejemoder ville ikke betale for hans henrettelse. Derfor blev han fængslet - som andre kriminelle - på Skivehus. Det var et lidet flugtsikret sted p.gr.af den dårlige vedligeholdelse. Men det var nu ikke det mangelfulde fængsel, men formentlig lensmandens manglende vilje til at betale for hans ophold i fængslet, der bevirkede, at han efter 3 år blev overført til Blåtårn, hvor han som medfange fik Chr. IV's datter Leonora Christina, som omtaler Christian i sit "Jammersminde". Leonora Christina er faktisk årsag til, at vi overhovedet kender Christians historie. Hun omtaler ham over et betydeligt antal sider (punktvis s. 33-78 i den her anviste udgave) i Jammersminde. Han var lige kommet til Blåtårn, da hun ankom, og det fremgår af hendes beskrivelse, at Christian var grov og plump, men gjorde Leonora Christina tjenester, at hun så til gengæld skaffede ham mad, vin og mæglede mellem de kvinder, han plejede omgang med i fangehullet. Det fremgår yderligere, at Christian havde meget frie forhold, og at Leonora Christina i 1667 hjalp ham med at blive løsladt fra fængslet - uden at få nogen tak for det, tværtimod. Herom siger Leonora Christina: "...Han tog ingen Afsked hos mig, lod mig ikke engang hilse ved Taarngjemmer eller Dreng. Kvindfolkets Taksigelse var, at han samme Aften slog henders Vinduer ind og saa rumstered i Fuldskab paa Gaden, saa han blev sat i Raadhuskjælderen; kom dog om anden Dagen ud..." Leonora Christina sad i Blåtårn 22 år fra 1663 til 1685, skrev noget af Jammersminde i fængslet, formentlig påbegyndt i 1673, men det meste er nok færdiggjort efter frigivelsen i 1685. Vi må ud fra den ret detaljerede beskrivelse af bl.a. Christian formode, at hun har haft en god hukommelse og / eller gode notater.
Historien om Christians domfældelse i Skive og tur til Blåtårn kender vi som anført kun fra Leonora Christinas beskrivelse. Den kan der formentlig fæstes nogen lidt til - selv om detaljeringsgraden nok ikke kan anses for at være ganske troværdig - Leonora befandt sig ikke i Skive 1660-63. Men som et udsagn, der viser afstanden til nutidens retssystem og den ultimative privatisering af (nogle varianter af) straf, er det en god kilde. Dog siger den intet om motiverne til at sende Christian til Blåtårn, men det kunne da meget vel have været en lokal besparelsesforanstaltning, idet det fremgår, "at hans Junker betalte hans føde", og det kunne meget vel tjene som lokalt motiv til at få Christian anbragt i Blåtårn. Om Christian hedder det videre i Jammersminde: "...Førend jeg melder noget om den Fange Christians Bedrifter imod mig, vil jeg med faa Ord berette hans Brøde, hvorfor han var fangen. Han haver tjent Mons Armfeld (lensmanden, fra 1663 amtmanden i Skive, Mogens Arenfeld) for Lakej. Han med andre Lakejer ypper Klammeri med en Mand, som havde været Christian en Fader og fød hannem op af sin Ungdom og altid haft Omsorrig for hannem. Manden blev dødelig saaret, raabte i sit yderste: "Gud straffe dig, Christian, for Søn du est! Din Haand dræbte mig!" De andre Lakejer løbe hver sin Vej, men Christian blev paagreben. Hans Kaarde befandtes og at være blodig. Han nægtede det altid, at det ikke var ham, der stak Manden. Han blev dømt fra Livet; men eftersom den døde Mands Kvinde ikke vilde bekoste paa Exekutionen, blev Christian saa hensiddendes, og hans Junker betalte hans Føde... Paa tredie Aar havde han været fangen, førend jeg blev fængselet, og blev tvende Gange forflyt; først af Troldhullet i den mørke Kirke, siden her, som jeg sidder. Der jeg blev ført fangen hid, blev han sat der..." (s. 57 i bemyttede udgave af Jammersminde).
På trods af tidernes tand, fangehullets ufuldstændighed og hoteldriftens mindre harmoniske tilføjelser til den gamle kongsgård og lensmandssæde er der dog stadig - som anført - væsentlige rester, helt tilbage fra kongsgårdstiden.

Skivehus i samtidige atlas, kort, prospekter og malerier

 
Efter Resens Atlas, Schiva, 1677 prospekter, skitsetegninger og fra nyere tid malerier og fotografier med resterne af den tidligere kongsgård
Prospect Skive 1730, hvor Pontoppidan vender Skive modsat nord-syd. Det, der betegnes som "Slottet" kan være en nordfløj og østfløjen. Ladegården mangler i så fald. I Skivebogen 1968, s. 51-93 er der en artikel om "Erik Pontoppidans beretninger om Skive". Om Skivehus er der ikke meget nyt ud over s. 66: "Bygningen som nu staaer, er af Muur og Bindingsværk, med Graver om ..."  Et Prospect 1755, hvor man aner Parsbergs bindingsværkslænge til Skivehus. Skive prospekt 1755. Forlægget er, så vidt det har kunnet konstateres, et frimærke med "udsigt over Skive år 1755 efter gammel tegning. Warburg serie "D.B. i gl. Dage" No.83".
Sammenholder man derimod J. J. Bruuns kort fra 1755 med det 1791 kortet, der skulle være tegnet af landmåler J. C. Schuchardt, senere gentegnet, så skulle der have været op til 3 længer af Skivehus før udflytningen til Ny Skivehus.
Dette kort fra 1755, Det Kgl. Bibliotek, har ladegården og Skivehus i en firlænget version. Kortets skitsetegning af Skivehus forekommer usandsynlig sammenholdt med de øvrige fra ca. denne tid.
Skive Prospekt 1767, hvor tilsyneladende kun ladegården og Parsberg-bygningen er tilbage af Skivehus. Uddrag, hvor b er Skivehus Ladegaard, bygningen t.v. må formodes at være Parsberg-bygningen. Pontoppidans Prospect fra 1765, hvor ladegården og Parsberg-bygningen ser ud til at være, hvad der er tilbage af Skivehus på dette tidspunkt.
Skivehus gentegnet efter tegninger fra 1791 - før Chr. Lange, Eskjær nedrev og flyttede det meste af Skivehus til Ny Skivehus. Mod syd ligger den hovedbygning, som Lange har nedrevet og erstattet med det, der nu er Annexet. Mod øst bindingsværksbygningen, køkkenfløjen. Mod Nord en staldbygning og resterne af et fangetårn. Den største og dominerende del var her ladegården, som Lange helt overførte til Ny Skivehus fra 1791. Bygningsbeskrivelserne er fra N. Mortensen, Skivebogen 2012, s. 18, som med et museklik aflæses bedst: 2. køkkenfløjen er Parsberg bygningen fra 1719, 1. hovedbygningen er den gamle sydfløj, og 3. den stald, som fra o. 1850 bliver til den nordbygning, der i dag kaldes palæ bygningen. 5 er resterne af fangetårnet i nordfløjen.
Om fangetårnet hedder det i en artikel i Skivebogen 1980, s.  98-99 om "Gammel Skivehus i 50 år" v. en svigersøn til og en datter af hotelejer J. P. og Mimmi Jensen, at man ved opførelsen af Tårnborg 1904, nedrevet 1966 byggede på ruinerne af to fangetårnet, to kampstenskældre, som byen iflg. artiklens forfatter afslog at istandsætte.  
Chr. Ørums håndtegnede kort fra 1825 og 1827, viser om Skivehus, at ud mod åen ligger østfløjen, bindingsværks-, Parsberg bygningen. Mod syd ligger Syd-, Våningshuset, der i dag kendes som Annexet. Denne bygning formodes bygget til efter Chr. Langes nedrivninger, bl.a. af Våningshuset i forbindelse med udflytningen til Ny Skivehus fra 1791.
Mod nord og vest er der en vinkelbygning, der formodes at have været stald og lade.
Kortene fra 1825 og 1827 bekræftes i et med bygningsangivelserne for Skivehus bedre format af Kort over Skive Kjøbstads og Gammel Skivehuses Jorder fra 1815 og 1880
Desuden er der en fotografisk præsentation af Skivehus - o. 1870. iflg. Skive Byarkiv. Originalen er i Ottos billedbog, Skivebogen 2008, s. 18, som daterer fotoet til ca. 1881. Her ser man tydeligt en overkalket østfløj, sydfløjens gavl, det nuværende Annexet og antydning af den af Spliid opførte nordfløj. Derimod ikke den på dette tidspunkt formentlig stadigt eksisterende vestfløj, der her synsmæssigt dækkes af østfløjen.
Skive 1798, opmålt og tegnet af løjtnant du Plat. Hvis det antages, at hele ladegården her er flyttet til Ny Skivehus, så er der foruden østfløjen af Skivehus, Parsberg-bygningen også en vest- men ingen nord- og sydfløj. du Plat har således i 1798 ikke den sydfløj med, som i dag kendes som Annexet.
Denne fløj må derfor formodes bygget efter 1798, en gang i starten af 1800 tallet.
Skivehus 1815-80 Skivehus 1880-86
Bykort over Skive 1875 har et firlænget Skivehus. I perioden 1911-31 bliver området o. Skivehus ændret og omlagt fra land- til byzone, her kort fra 1893, omtegnet 1896 og 1910. Vestfløjen mangler her, men det gør sydfløjen, det nuværende Annexet også, hvilket svækker brugbarheden af dette kort til bygningshistorikken.
Skivehus, Palæ- og Parsberg bygninger. Foto er af Skive Byarkiv dateret ca. 1925. Skivehus o. 1910, hvor Palæ bygningen sammen med bindingsværkbygningen stort set er det, som erhverves til hoteldrift 1929.
Gammel Skivehus mod Østertorv, Sdr. Boulevard, 1926 iflg. Skive Byarkiv. Skivehus lige før nr. 2 hotelbygning blev opført i 1966. Skive Byarkiv. Skotøjsforretningen Tårnborg blev nedrevet 1968.
   
I et 50 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 27. nov. 1978 fortæller hotelejer, -direktør Tonni Nygaard Jensen, at han ved faderens sygdom 1957 kom hjem til hotellet og overtog ledelsen fra 1963. I 1961-62 indrettedes der værelser i de to bindingsværksbygninger, og der blev anlagt et annex i forlængelse af østfløjen. Iflg. Skive Folkeblad 21. april 1965 var der rejsegilde på den af E. Vind tegnede nye hotelbygning. Iflg. Skive Folkeblad 8. dec. 1980 var Tonni N. Jensens søn Niels Nygaard fra hotellet dette år medvirkende til etablering af Pub til Annexet, hvor der ved udgravning af gulvet viste sig at være rester af en bygning fra 1600 tallet, som lå under bindingsværksbygningen fra 1800 tallets begyndelse. Navnet til pub'en har Niels Nygaard muligvis overtaget efter det af faderen 1962 byggede annex, som ses i forlængelse af østfløjen. I den nuværende skikkelse er der ikke så meget oprindeligt tilbage, klemt inde mellem hotellet og McDonalds.
 

Sammenfatning, bygningshistorikken for Skivegård / Skivehus

Den ældst bevarede bygningsdel af Skives gamle kongsborg er det, der i dag betegnes som borgkælderen, den formodentlig af Johan Skarpenberg i eller efter 1407 opførte østfløj. Den kom gennem tiderne til af fungere som kongsborgens køkkenfløj.
I 1500 tallet formoder Jeppe Aakjær, at ejeren af Krabbesholm - Magdalene Banner - som lensmand på kongsborgen skulle have udført forbedringer på de allerede her temmeligt forfaldne bygninger. Dette ses dog ikke dokumenteret, idet det af Magdalene Banner bestilte tømmer lige så vel kunne have været til Krabbesholm eller til en anden af hendes besiddelser som til Skivegård, hvor hun efterfulgte ægtefællen Iver Krabbe som lensmand fra 1561.
Selv om Skivegård muligvis har været en nogenlunde velholdt kongsborg i kraft af de lensmænd, som kunne og ville foretage det vedligehold, som kongemagten iflg. Jeppe Aakjær absolut ikke var villig til, så betød 1600 tallets svenskekrige umådelige ødelæggelser, og det har været en ganske forfalden kongsborg, der her som Skivehus fra 1661 fik en række adelige, efterfulgt af borgerlige ejere.
Med det i Resens Atlas portrætterede Skivehus formoder vi, at der her har været tale om en temmeligt forfalden nord- og sydfløj samt en østfløj, borgkøkkenet, som V. Parsberg i sin ejertid, lige før sin død i 1719 overbyggede med den nuværende bindingsværksbygning.
Der kan i 1600 tallet indtil og med Parsbergs bindingsværksbygning konstateres en sydfløj, også nævnt som hovedbygningen med kviste mod nord og mod syd. Der har desuden været en ganske forfalden nordfløj, der bl.a. har fungeret som stald. I selve borggården har der nok været det fangetårn, som er omtalt i Leonora Christinas Jammersminde, og et par mindre huse. Der har muligvis været mindre bygninger mod vest, over mod ladegården.
Og der har været østfløjen, som med Parsbergs overbygning i 1719 blev den tidligere kongsborgs dominerende bygning.
For 1700 tallet er det springende og indbyrdes modstridende oplysninger, som kan udledes af de eksisterende, formentlig ikke altid gennemført virkelighedstro gengivelser af bygningerne på atlas, kort og prospekter.
Gennemgående ser det dog ud til, at østfløjen med borgkøkken og den overbyggede bindingsværksbygning har været gennemgående og sikre komponenter i bygningskomplekset, momentant den eneste eller næsten eneste bygning, der repræsenterede den tidligere kongsborg. Muligvis er skitsetegningen fra 1791 og du Plats tegning af Skive by fra 1798 rimeligt repræsentative ved kun at have vest- og østfløj i 1798 og 1791 desuden en nordfløj, men her så uden en vestfløj.
For 1800 tallet kommer der en nybygget sydfløj, nu Annexet. Den gamle nordfløj erstattes o. eller lidt efter 1850 af Spliids nordfløj, der får en ekstra etage 1895-96 og bliver til den nuværende Palæ bygning.
Østfløjens bindingsværksbygning ses overkalket o. 1870. Det ser ud til, at der fra 1800 tallets begyndelse, fra 1815 igen er 4 fløje til Skivehus.
Hvis bykortet fra 1875 er troværdigt, så er det herefter, vestfløjen forsvinder.
Skivehus bliver omdannet til hotel, først med en tilført hotelbygning i 1929, så yderligere en i 1966. 2014 sælges og omdannes de tidligere noget inhomogene hotelbygninger, der sammen med en også renoveret palæbygning fortsætter hoteldriften.
Skive Kommune køber 2014 "de historiske dele", borgkøkkenet og Parsbergbygningen til en nu afsluttet renovering.
 
 

** Det fremgår af Danmark Riges Breve, 4. række, bind 185, 1407. 30. november. Ribe (oversat fra gammeldansk), at "Jeg Johan Skarpenberg, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at jeg af de mægtige fyrster, min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, har modtaget og fået slottet og den faste borg Skive med tilliggende len og herreder, nemlig Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder i Sallingholm og med Skive birk, alt beliggende i Nørrejylland, som pant for 5000 lybske mark i den slags penge og mønt, der er gyldig og gangbar i Lübeck..."
 
Christen Dalsgaard. Født 30. oktober 1824 på Krabbesholm, død 11. februar 1907 i Sorø. Dansk kunstmaler og titulær professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hans første udstilling var på Charlottenborg 1847, og her udstillede han til sin død. I 1855 udarbejdede han den første af en række altertavler; den første til kirken i hjembyen Skive. Se oversigt over hans værker på Skive Kunstmuseum.
 
Arkivmateriale om Hald og Skivehus Amter
Frederik 3.'s matrikel 1662-64 og Chr. 5.'s matrikel 1688 findes på Rigsarkivet sammen med Rentekammerets arkivalier. Materialet kan søges på Rigsarkivets Daisy og her bestilles til fysisk gennemsyn på den relevante lokalafdeling. Man kan også se dokumenterne for Skivehus Len, Hindborg Herred her. De øvrige herreder i Skivehus Len kan man finde og udvælge særskilt.
I Rigsarkivets version af Chr. 5.'s matrikel er der her dokumenter for Skivehus Amt 1688-1691. Med Hindborg Sogn og Skive Sogn, Skivehus Slot.
1844 matriklen afløser Chr. 5.'s matrikel. Herfra er alt matrikelmateriale registreret under Skive Byfoged.
Der er ikke fundet relevante oplysninger ud over arealopmåling, landgilde m.v. Under sager vedrørende byens matrikulering 1865-83 er der desuden dokumenter til Byrådets drøftelser.
Der er skifteprotokoller for Skivehus Gods, 1763-1790 (her med eksempel på opslag - udbyttet står ikke mål med anstrengelserne!) og 1790-1820, der omhandler Ny Skivehus (her mangler dele af teksten som et resultat af tilsyneladende fugtskader, se f. eks. skifteforretning 19. januar 1792). 
 
 
 
 

 

Indholdsfortegnelse til 1662 matriklen Hald og Skivehus Amter
1662 matrikelfortegnelsen, her relevant Hindborg Herred, Skivehus. Der er først og fremmest oplysninger om landgilde.

1844 matrikel
Jordebogen om værdiansættelse i Sallingsyssel - bemærk, Skivegaard er placeret forkert under Nørre Herred, skulle være under Hindborg Herred.