Tambohus, Schades Papir

Industrialiseringens bymæssige placering i Skive

Den begyndende industrialisering i Skive fordelte sig på områderne omkring 1) Vestergade, Reberbanen, 2) Østerbro, Brårup områderne samt 3) midtbyen, hvor især Per Odgaard satte sit stempel.

Vestergade og Reberbanen^[1].

Dette område har en lang historisk tradition for foretagsomhed. Her var der salg, muligvis også produktion af jydepotter. Her lå ”Grydeboerne”, som det hedder i Resens Atlas Danicus fra 1677 og Pontoppidans Den danske Atlas fra 1767. Man kan næsten sige, at det var helt naturligt, en videreført historisk tradition, at Skives første industrikvarter kom til at ligge her.


Det Kongelige Bibliotek, Resens Atlas. Erik Pontoppidans Den Danske Atlas.

Resen nævner i sit Atlas Synder-bye eller Gryder-boerne. Disse Resen betegnelser bliver hundrede år senere hos Pontoppidan 1764-67 til, at "Her har og før været Grydergade, men siden Grydebrænderiet længe siden er ophørt, ere de Huse, som deraf havde Navn, regnede under Synderbyegade." Og til sidst bliver de, vist nok på foranledning af Jeppe Aakjær, forvansket fra ”Gryder-boerne” til ”Gryderboderne”.

Det rebslageri, der formentlig har givet navn til den del af området, der nu hedder Reberbanen, blev oprettet 1847 af rebslager, Jens Christensen. Allerede 22. august 1848 ser man i Kongeligt allernaadigst privilligerede Viborg Stifts-Tidende annoncering af "et Stykke Jord eller Toft ved Reberbanen ..." på auktion over "Kjøbmand og Vicekonsul Friis's Boe ..."

Beliggenheden af Jens Christensens reberbane må formodes at have været området fra Vestergade ned mod Skive Å, fremgår det af Skive Folkeblad 12. juni 1896 om en Rebslagersvends redningsindsats ved en næsten drukneulykke" i Aaen lige neden for Reberbanen ..."

Af en anden avisartikel, Skive Folkeblad 18. jan. 1881 fremgår det, at rebslager Jens Christensen havde en "Gaard i Vestergade". Denne reberbane må formodes at have været beliggende mellem "den gamle Markedsplads" og Vestergade.

Man kan også identificere en Reebslager T. D. Madsen, der i Skive Avis 30. juni 1870 annoncerer med "en Reberbane, beliggende paa den nye Markedsplads"^, som formentlig kun eksisterer indtil ”en privat Realskole”, senere Aakjærskolen 1876 får afsat byggegrund på "den nye Markedsplads".

Man kan nok kun skønne sig til beliggenheden af rebslager Jens Christensens og Madsens respektive reberbaner med et par bykort til hjælp.

Og hvilken af de to nært hinanden liggende reberbaner, der 1907 gav navn til Reberbanen, kan vi ikke vide ud fra de her benyttede kilder.

Jens Christensens reberbane har nok været placeret et sted omkring den "Gamle Markedsplads og Jens Christensens gård i Vestergade. Muligvis hvor der i sin tid har været "Gryderboernes Grydergade", der er aftegnet på Resens Atlas Danica fra 1677, nummereret 29. Under alle omstændigheder nok tættest muligt på Skive Mølle, som må have leveret energiforsyningen. Tilsvarende reberbanen på "den ny Markedsplads". Formentlig har begge reberbaner ligget ved eller i forlængelse af Møllegade.

Rebslagning har været et traditionelt håndværk uden industrielle teknikaliteter. Den først kendte lavsartikel, der omhandler dette håndværk er Malmøs fra 6. september 1412, registreret i Diplomatarium Danicum . Som husflid har rebslagning formentlig eksisteret længe før middelalderen. De som regel o. 100 m lange rebbaner blev først fra slutningen af 1800-tallet overdækket, således som vi ser det på et foto fra Skjern.

Jens Christensens reberbane i området omkring Vestergade har næppe været overdækket som reberbanen i Skjern - slet ikke fra start. Ej heller den anden reberbane, som kan identificeres o. 1870 at have været beliggende på "den nye Markedsplads", Asylgade, hvor nu Aakjærskolen ligger.

Det har ikke været muligt at finde Reberbanen i Skive fotografisk afbildet. Byarkivets tidligste afbildning er en tegning fra Reberbanen 1920 .

Den oprindelige reberbane kan have lignet den tilsvarende i Skjern, der blev drevet af en vindmølle, som den velsagtens også blev i Skive, hvor Reberbanen lå lige op til Skive Mølle, der brændte 1920. Der har næppe været den bygningsmæssige overdækning, som ses i Skjern, snarere fritstående som det ses fra Kbh., Østervold 1907.

Den i Skive yderligere eksisterende reberbane omtales i forbindelse med Vestergade og området o. "den nye Markedsplads" i Skive Avis i en annoncering 30. juni 1870. Jens Christensens reberbane kan konstateres eksistere i en eller anden form 18. jan. 1881, som det fremgår af Skive Folkeblad. Her anlagde sønnen åbenbart 1881 en forretning. Og rebslageriet eksisterer stadig 1896, hvor Skive Folkeblad 12. juni beretter, at "Rebslagersvend Venneberg hos Rebslager Christensen i Aaen lige neden for Reberbanen ... (fandt) et 10-11 Aar gl. Pigebarn drivende i Vandet ...", hvorfra hun blev bragt til "det saakaldte Tambohus".

Det vedtages 1907 i Mark- og Vejudvalget, at "Vejen, der udgaar fra Søndergade, og som hidtil har heddet Krogen, fremtidig faar Navnet Reberbanen..." iflg. Skive Folkeblad 7. okt. 1907. Om det har været Jens Christensens Reberbane eller den af rebslager T. D. Madsen på den nye Markedsplads beliggende reberbane, der har foranlediget navnet, kan vi ikke vide. Men det fremgår også af en avisomtale i Kolding Folkeblad 19. okt. 1876, at der på "den nye Markedsplads" er afsat byggegrund til en "privat Realskole", som senere bliver til Aakjærskolen. Madsens rebslageri har således næppe haft en lang levetid.

I området startede 1841 et farveri, som 1876 blev udvidet til klædefabrik. Desuden i Vestergade fra 1852 Skive Tobaksfabrik. Disse virksomheder overlevede dog ikke krisen efter 1. verdenskrig og måtte lukke.

Efterfølgende blev fra 1880’erne nye industrikvarterer etableret på

Østerbro og Brårupgade

Dette område er placeret centralt i forhold til Skives daværende jernbanestation på Viborgvej. Med beliggenheden ved Skive Å var det et sumpet område, som skulle drænes og piloteres, før det kunne bruges. Til gengæld var jorden her billig. Alt i alt var der tilstrækkeligt mange fordele ved at placere en ny tids industrier her.

1881 blev Skive ny Jernstøberi, det senere Gyro^{^[2]} anlagt. Herefter forskellige virksomheder, centreret om Skive Svineslagteri 1889, der 1903 fik Skive Andelsslagteri som nabo. På Brårupgade 18 placeredes 1896 det kommunale gasværk, hvor også Skive Elværk kom til at ligge 1906.

Oversigt over Østerbro, Brårupgade områdets nye industri- og industrirelaterede virksomheder
Jens Christensens Savskæreri og Møllebyggeri Brårupgade 5, fra 1903-05 nabo til Skive Andelsslagteri, opført 1882, brænder 1905, placeres herefter på Østerbro 11. Foto herfra o. 1930. J. Christensen og frue midt for.
A. S. Jacobsens Skive Lervarefabrik, grundlagt 1883, flytter 1897 til Østerbro 9, hvor også C. Chr. Jespersens Skive ny Tobaksfabrik, oprettet i Frederiksgade 1883, bliver placeret 1898-1905, hvorefter Tobaksfabrikken flyttes til Ågade 20.
Bodil Jensen Skive Tærskeværksfabrik 1912, Viborgvej 11. Foto o. 1960, ligger over for det Motorgården, som 1964 blev opført over for, Viborgvej 6.

Nabo til Skive Svineslagteri var markfrøkontoret Braarupgade 14. Det er Kjøbmand Mads Jacobsen i midten foran bygningen. Skive Folkeblad meddeler 5. maj 1901 under overskriften "Stor Ildebrand i Skive", at "Hr. Schous Pakhus ved Svineslagteriet ..." er brændt. Ud over fedt fra slagteriet er også "Kjøbmand Mads Jacobsen, der havde Butik i Bygningen (blevet ramt med) et betydeligt Lager Kolonialvarer..." Købmandsbutikken lå i den statelige bygnings kælder.	Efter en brand, hvor Markfrøkontoret maj 1901 nedbrændte, opførte Mads Jacobsen sin købmandsforretning Brårupgade 14. Den blev nedlagt 1975 og herefter nedrevet.
Dania margarinefabrik, Viborgvej 1, hvor nu Toyota, STS Biler ligger. Margarinefabrikken købte jord og gik i gang med et nødvendigt "Opfyldningsarbejde", fremgår det af Skive Folkeblad 9. og 24. jan. 1912. 16. okt. hedder det, at "den smukke Bygning" vil stå færdig i nov. 1912. 22. febr. 1938 meddeles margarinefabrikken trådt i likvidation og solgt. A/S K. Dahl Pedersen købte og nedrev i 1975 bygningen af Gyro, der siden 1952 havde benyttet den som lagerplads. Den smukke Dania bygning var tegnet af arkitekt Erik V. Lind.

Svineslagterier, andels- og private slagterier

Svineslagtning og -slagterier blev ligesom mælk og mejeridrift en ny tids centrale produktionsområder. Som produktionssteder afledt af den før det industrielle gennembrud helt dominerende landbrugsproduktion var landbrugskonjunkturerne helt afgørende for produktionsudviklingen.

Men selv om slagterier og mejerier havde en fælles baggrund i forarbejdning af animalske landbrugsprodukter, så blev slagterierne ikke placeret decentralt som de små fælles- og andelsmejerier.

Både på mejeri- og slagteriområdet gjorde det sig gældende, at den dyriske landbrugsproduktion i Danmark med den oversøiske konkurrence på korn og faldende kornpriser fra 1870'erne blev tiltagende vigtig for dansk landbrug samtidig med, at nederlaget til Prøjsen (fra 1871 Tyskland) i 1864 rykkede den dansk-tyske grænse op til Kongeåen. Uanset dette problem i forhold til Prøjsen, det senere Tyskland, var der en eksportforøgelse af svinekød til Prøjsen, Tyskland med en næsten tredobling fra 1860 til 1890.

I det her behandlede lokalområde, Skive, Salling, Fur, Mors, Fjends, Viborg blev der anlagt tre andelsslagterier i henholdsvis Nykøbing Mors, Skive og Viborg. Andelsslagterierne efterfulgte og blev konkurrenter til private slagterier - et i Skive og et i Viborg. Eller rettere to forskellige ejere af det private slagteri i Skive, men samme slagteri og placering Brårupgade 16.

I samme geografiske område og samme tidsrum, d.v.s. efter herregårdsmejerierne / hollænderierne, i fælles- og andelsmejeriernes etableringsperiode, var der 1) Fur Mejeri, der afløstes af Fuur Andelsmejeri, 2) på Mors 13 fælles- og andelsmejerier, 3) i Salling 14 fælles- og andelsmejerier, 4) i Fjends 7 fælles- og andelsmejerier, i alt 35 mejerier, hvor der var 3-5 centralt placerede slagterier i Nykøbing Mors, i Skive og i Viborg:

1) Nykøbing M Morsø Andelsslagteri 1914-76,

2) i Skive Thompsons Svineslagteri 1889-1910, Koopmanns Svineslagteri 1910-53, Skive Andelsslagteri 1903-72 - i oversigten over Landbrugets Forædlings Virksomheder er der foruroligende mange fejl herom: Thompsons Svineslagteri mangler, Koopmanns overtagelse er fejldateret, hvortil kommer en hel del slåfejl,

3) i Viborg A/S Koopmann Svineslagteri 1902-1912, der afløses af Viborg Andelssvineslagteri 1912-72.

Viborg og Skive Andelsslagterier fusionerer 1972, inkluderer Morsø Andelsslagteri 1976 under det fælles navn Jutland Slagterierne.

Der fusioneres nok en gang i 1990 i en endnu større fusion, Vestjyske Slagterier Struer. Her indgår Struer-Hurup Andelssvineslagterierne, Sydvestjyske Andelsslagterier, Esbjerg, Royal Dane/Quality Slagterierne og og fra 1995 Koopmann Slagterierne, Silkeborg

1998 fusionerede Danish Crown med Vestjyske Slagterier, afdelingen i Skive brænder som del af Danish Crown 2007 og nedlægges 2008.

Slagteribranchen går fra at være temmelig cerntreret til at være et stort set landsdækkende monopolforetagende, Danish Crown Holding A/S.

Fra 1887 til 1889 kom der et tysk importforbud for svinekød, der ramte den danske eksport af svineflæsk hårdt.

Det medførte en øjeblikkelig og radikal omlægning fra tysk flæskeeksport til eksport af bacon til England.

Omlægningen betød, at flæsket nu måtte sælges direkte fra Danmark til England, hvor der før havde været en betydelig transit eksport af svinkød og -flæsk over Hamborg-Altona.

I England solgtes svinekødet under betegnelsen "Continental bacon". Flæskesalget foregik ved engelske kommissionærer på Londons flæskebørs, og de solgte udelukkende til grossister, med hvem de var sammensluttet i en såkaldt baconring. Her var grossisterne forpligtede til kun at købe fra engelske kommissionærer med et stort set engelsk handelsmonopol - og ikke direkte fra slagterierne.

Denne rings monopol i flæskehandelen forsøgte de danske svineeksportører, centreret omkring De samvirkende danske andelsslagterier, stiftet 1897 at bryde, hvilket først delvist lykkedes efter 1902 med dannelsen af Danish Bacon Company som salgsagenturfirma for dansk flæsk.

Samtidig med omvæltningen i salget af svinekød fra 1887 etablerede L. Peter Bojsen i Horsens det første andelssvineslagteri som en direkte konsekvens.

Kravet til slagteribranchen blev med omlægningen til engelsk bacon eksport længere, slankere svin og renlighed. Bacon var et mere ømfindtligt produkt end flæsk.

En af pionererne i denne proces var Philip W. Heyman (født 15. november 1837 i København, død 15. december 1893 samme sted), dansk direktør, Tuborgs grundlægger, og på trods af at være af ortodoks jødisk familiebaggrund spiste han gerne det svinekød, som også blev hans levevej.

1866 anlagde Heyman sammen med handelsfirmaet H. Puggaard & Co. Københavns Svineslagteri, som han senere blev eneejer af, og han anlagde efterhånden flere svineslagterier, hvor han til fremme af disse virksomheder udførte et betydeligt arbejde for forbedring af svineracerne i Danmark.

Det var med bistand af C.F. Tietgen, Hyman oprettede og opkøbte svineslagterier og iværksatte en eksport til England af magert bacon. Netop bistanden fra Tietgen skulle vise sig at være et politisk handicap, da Tietgen 1884 havde offentliggjort sin støtte til Christopher Hage, "en liberal højremand" som folketingskandidat for regeringspartiet Højre. Selv om Hage blev valgt med både socialdemokratiske og Venstre stemmer, så markerede Tietgen sig som ganske vist i økonomisk henseende liberal, men også som støtte til det parti, Højre og Estrup, der tabte provisoriestriden til Det forenede Venstre. Og i provisorietiden var den politiske forståelse for modstanderes synspunkter ikke overvældende.

Ved grundlæggelsen af det første andelssvineslagteri 1887 i Horsens med venstremanden Peter Bojsen som initiativtager og formand så Heyman en klar trussel, både en økonomisk og en politisk i det provisoriedelte Danmark under Estrup, en trussel han forsøgte at gardere sig imod.

L. Peter Bojsen, 15.4.1838 - 27.5.1922 var landøkonom, skoleleder og politiker. I politisk henseende var han nok den mindst betydningsfulde af de 3 Bojsen brødre. Emil og Frede Bojsen var engageret i den politiske inderkreds i Venstre, kan man se i den offentliggjorte brevveksling, Tre Venstremænd v. Harald Jørgensen 1962.

De nye tider og betingelser som et resultat af det tyske importforbud for svin 1887-89 fik hurtigt lokale konsekvenser i form af Skive Svineslagteri.

Kraks Vejviser 1896

Det første skridt til et svineslagteri til tiden blev i Skive taget af det engelsk ejede firma, S. W. Thompson med dannelsen af Skive Svineslagteri, Aktieselskab 28. aug. 1889.

9. nov. 1889 bekendtgøres det, at "Skive Svineslagteri begynder sin Virksomhed i December og betaler Slagteriernes højeste Priser eller mere."

Byggeriet af dette slagteri udliciteredes med tilbud indtil 16. sept. 1889, og var kort efter, i oktober opført Brårupgade 16, hvor svineslagtningen så startede dec. 1889.

Den engelske ejer og initiativtager, S. W. Thompson startede med senere direktør og ejer af Gl. Skivehus, F. Fawkner som prokurist. "Hr. B. Samson" nævnes umiddelbart før dannelsen af aktieselskabet, 23. aug. 1889 som direktør. Denne post overtager Fawkner hurtigt, hvorefter han kommer til at tegne svineslagteriet indtil Koopmanns overtagelse af slagteriet 1910.


De to fotografier af slagteriet daterer Skive Byarkiv til o. 1910.

Carl Hansen, Skive Folkeblads redaktør var en ivrig fortaler for, at der i stedet det private Skive Svineslagteri skulle etableres et andelsslagteri, hvor han iflg. Skive Folkeblad 22. marts 1902 så var blevet spurgt, om man skulle købe det private Skive Svineslagteri, som ikke ville sælge. Forhistorien var her, at 1890-92 var der gjort et ganske vist landsdækkende forsøg på at få fusioneret private og andelsslagterier, som ikke lykkedes.

Den engelske ejer var iflg. Skive Folkeblad 23. aug. 1889 selv i Skive, hvor der blev taget stilling til køb af den 16.675 alen store grund, hvor der skulle bygges et "100 alen lang og 36 alen bredt Slagteri" med en "større svinestald. Et Jærnbanespor skal lægges fra Banegaarden ind til Slagteriet, ... der antagelig bliver det største Svineslagteri her i Landet ..." med en slagtekapacitet på "1000 a 2000 Svin om Ugen." Slagteriets direktør er "Hr. B. Samson", mursten erhverves hos "P. Odgaard Tastumgaard".

Placeret Brårupgade 16 har vi her præsentationen i Skive Folkeblad af det engelskejede, A/S S. W. Thompson, Skive Svineslagteri. Det engelske ejerskab af Skive Svineslagteri fremgår af Kraks Vejviser 1896, hvor F. Fawkner, ejer af Gl. Skivehus er blevet prokurist / direktør, afløser for B. Samson på svineslagteriet, indtil det sælges til det tysk-irske Hamborg firma A/S J. D. Koopmann i løbet af 1909 indtil primo 1910.

1909 køber Koopmann et svineslagteri i Horsens, og 25. febr. 1910 fremgår det af en bekendtgørelse i Skive Folkeblad, at A/S J. D. Koopmanns Slagteri i Skive modtager svin til slagtning, altså at det nu er J. D. Koopmann, der ejer Skive Svineslagteri.

18. marts 1910 annoncerer Koopmann om "forandret Modtagelse af Svin i Paaskeugen", og det gælder både Koopmanns Svineslagteri i Viborg og "Aktieselskabet J. D. Koopmanns Svineslagteri i Skive".

Det fremgår af annonceringer 1909-10, at J. D. Koopmann i denne periode var særdeles aktiv i etableringen af svineslagterier, og overtagelsen i Skive efter S. W. Thompson har ligget umiddelbart til højrebenet for Koopmann i en situation, hvor samarbejdspartneren S. W. Thompson har været villig til at sælge.

A/S Koopmanns Svineslagterier starter oprettelsen af slagterierne i Aalborg, fremgår det af Kraks Vejvisere. I første omgang uden irsk-engelske Denny som agent og deltager i aktieselskaberne. Dette oprindeligt irske slagterifirma, bosat og slagteriagent i London bliver fra 1889 fast medspiller i Koopmanns slagterier. Se f. eks. Kraks Vejviser 1894, hvor det fremgår, at Koopmanns samarbejdspartner i London var det irsk-engelske firma E. H. M. Denny, som var en del af garantkapitalen i Koopmanns slagterier. 1894 overtog E. M. Denny & Co. hele aktiekapitalen i Silkeborg Slagteri fra Koopmann.

Der blev i den irsk-engelsk-tysk involverede slagteriverden gjort et mislykket forsøg på at undgå den efter initiativtagernes opfattelse "skadelige konkurrence" mellem de private og andelsslagterierne.

Forsøget på forhandlinger om sammenlægning af andelsslagterierne og de private svineslagterier kuldsejlede 1891, og Skive Andelsslagteri blev efterfølgende, dog først 1902-03 anbragt Brågupgade 3, lige over for det eksisterende, private Skive Svineslagteri, Brårupgade 16.

Hovedmanden i fusionsforsøget mellem de private og andelssvineslagterierne var den danske slagteriejer, Philip Heyman.

Portrætudgivelse, Tidsskrift, pdf

Heyman og de private svineslagterier havde fra 1887 opmærksomt fulgt initiativet i Horsens med etablering af et andelssvineslagteri, som de næste par år efterfulgtes af en etableringsbølge af andelsslagterier. Den første bølge standsede i 1889, da Tyskland atter åbnede for indførsel af levende svin, samtidig med at der opstod en generel afsætningskrise og dermed et hårdt konkurrenceklima i branchen

Hele den udvikling fik Heyman til 19. maj 1890 at fremlægge en fuldt udarbejdet plan, der gik ud på at sammenslutte de eksisterende slagterier i Danmark i ét stort selskab, A/S De danske Svineslagterier.

Heyman ønskede at inddrage det tysk-irske firma J. D. Koopmann, som ejede slagterierne i Aalborg og Silkeborg, i sammenslutningsbestræbelserne. Problemet i denne sammenhæng var, at Koopmann anså andelsslagterierne for at være "en syg ide", der snart ville få en ende. Han var dog villig til at sætte nogle millioner ind på at få knust andelsslagterierne.

Blandt spillerne på det danske svinemarked var således det tysk-irsk-engelske slagteri Koopmann & Co. fra Hamborg og E. H. M. Denny & Co. London samt det engelsk ejede R. H. Thompson & Co., som havde etableret sig med Skive Svineslagteri.

For Heyman var det afsætningen på det engelske bacon marked, der var det helt interessante aspekt.

Heymans forhandlingsinitiativ led skibbrud i august 1890. L. P. Bojsen fra Horsens Andelsslagteri havde sprængt forhandlingerne ud fra den største anstødssten, at de private slagterier forlangte en »ublu Pris« for deres slagterier. Det lykkedes dog alligevel at få en fusionsaftale 11. maj 1891, som Bojsen anbefalede.

Fusionsaftalen mislykkedes, først og fremmest fordi andelshaverne i de forskellige andelsslagterier ikke bakkede op om ideen. Man ville gerne have fjernet konkurrencen mellem de private og andelsmejerierne. Men der var både økonomisk og politisk modstand mod de "Kapitalister", som man også - ikke ubegrundet - mistænkte for at være sympatisører med Højre.

Det fremgår dog, at fusionsaftalen i Skive kunne have været meget tæt på at lykkes. Skive Folkeblad citerer 5. jan. 1891 Aalborg Amtstidende for, at "Hr. Heyman har (udvirket), at Andelsslagterierne i Hjørring og Aalborg Amter har taget en saa fornuftig Beslutning at knytte et saa anset og hæderligt Firma som Thompsons til Forretningerne (og) hr. Thompson har i mange Aar arbejdet ved Siden af hr. Koopmann i Hamborg ..."

Den efterfølgende konkurrence mellem Skive Andelsslagteri og fra 1910 Koopmanns Skive Svineslagteri blev og forblev en lokal realitet indtil Koopmanns slagteri 1953 bliver til Skive og Omegns Andelsvaskeri.


	Skive Andelsslagteri startede driften 1903, men blev allerede opført 1902. Brændte 16. juli 2007 som Danish Crown, og blev nedlagt året efter. Skive Andelsslagteri o. 1950, det første foto med banegårdens vandtårn i baggrunden og et luftfoto, som kunne være fra den største udvidelse af slagteriet 1924-26.
	Gas og elværk ved siden af det i 1960 forhenværende Koopmanns Svineslagteri, herefter Andelsvaskeri. Over for ligger Skive Andelsslagteri, i baggrunden banegårdens vandtårn. 14. jan. 1953 hedder det i Skive Folkeblad, at "Andelsvaskeriforeningen for Skive og Omegn" overvejer at købe Koopmanns Svineslagteri. 7. april 1953 har "Skive Andelsvaskeri købt Koopmanns bygninger". Skive og Omegns Andelsvaskere A.m.b.A opløses på en ekstraordinær generalforsamling 31. jan. 2008, endeligt effektueret 19. juni 2008, hvor Hilmars åbner ny butik i den tidligere slagteribygning. "Ejendommen Brårupgade 16 A.m.b.A (meldes) under tvangsopløsning ... 13. maj 2015".

Brårupgade blev området, hvor den anden del af oplandets dyriske landbrugsproduktion, slagtekvæg og især -svin blev forarbejdet.

Mejeriprodukterne, fremstillet af mælk blev indleveret til egnens lokale mejerier, først hollænderierne / herregårdsmejerierne, herefter fra 1880'erne fælles- efterfulgt af andelsmejerier. Altså betydeligt mere decentraliseret end slagteridriften.

I Skive var Skive Andelsmejeri i Thomsensgade, oprettet 1893 den nye tids indleveringssted.

Men hvor andelsmejerierne hurtigt erobrede mælkemarkedet, var konkurrencen mellem de private og andelsslagterierne langt mere indædt. Her stod andelsbevægelsen over for et alternativ, hvor man 1890-91 forgæves forsøgte at få fjernet den "skadelige konkurrence" ved en fusion mellem private og andelsslagterier.

Lokalt kunne man ved flere lejligheder konstatere, at leverandører til andelsslagterierne godt kunne finde på at levere til en bedre pris til det private svineslagteri.

I Skive Folkeblad er der 28. dec. 1887 en artikel om ”Andelssvineslagterier”, hvor det hedder, at ”Forbilledet for Andelssvineslagterierne er naturligvis Andelsmejerierne … Uagtet de fedeste Svin er de dyreste at producere og de vanskeligste at sælge … Landbruget skal lære at producere Svinene akkurat som de engelske Lækkermunde vil have dem … Midlet hertil er Andels-Svineslagterier.”

Ikke desto mindre hedder det i Skive Folkeblad 27. juni 1889, at ”hr. Koopmann i Hamborg …” har ladet udarbejde tegninger til et slagteri, der snart vil blive opført. Det bliver dog i første omgang ikke Koopmann, der anlægger det svineslagteri i Skive, som meldes opført okt. 1889.

J. D. Koopmann havde flere svineslagterier, bl. a. i Silkeborg og Viborg, sept. 1909 meddeles det, at Koopmann har købt et svineslagteri i Horsens, byen for andelsslagteriernes start. Det har formentlig været helt nærliggende for Thompson i Skive at sælge sit svineslagteri til samarbejdspartneren og den på slagteriområdet 1909-10 ekspanderende J. D. Koopmann.

11. marts 1912 refereres en overenskomst mellem Koopmann og Viborg Andelssvineslagteri om at respektere afstande og geografiske områder, hvor de konkurrerende svineslagterier kunne operere, indbefattet, at Koopmann for sine agenter indvilgede i, at de skulle "være Forhandlere af Andelssvineslagteriets Flæsk i England" under nøje anførte betingelser.

I Skive derimod ser der i annonceringer, f. eks. Skive Folkeblad 15, juni 1912 ud til at have være benhård konkurrence om salg af "kogt Griseflæsk" mellem Koopmann og Skive Andelsslagteri. Og ydermere ser det ud til at andelshavere har været fristet til at sælge svin til private, herunder Koopmanns Skive Svineslagteri.

Og så kom

proprietæren fra Tastum, Per Odgaard



Esper Andersen	Siliam Bjerre, Torvegade 11	Torvegade 11 i dag

Efter elektricitetsværket startede Odgaard 1906 Jysk Motor- og Maskinfabrik på Odgaardsvej, hvor der bl.a blev fremstillet automobiler, motorcykler og cykler. I Skive Folkeblad er der 27. august 1907 en malende beskrivelse af de problemer, der kunne opstå, når man forsøgte at transportere sig i automobil den gang. Fabrikken blev allerede nedlagt i 1908 og videreført som Skivehus Maskinfabrik. Desuden udlejede Odgaard 1906 en længe af Skivehus ”en Fabrik for Tilvirkning af Trævarer til Børstenbinderbrug”. Den blev 1907 flyttet ind i en nyopført fabriksbygning på Godthåbsvej. Efter en konkurs i 1909 solgte Per Odgaard denne bygning til Arbejdernes Fællesbageri.

Fra området omkring Ny Skivehus fortsatte Per Odgaard sine initiativer i Adelgade 3, hvor han sammen med Jørgen Suurballe i 1903 overtog manufakturforretningen J. Suurballe & Co.

1905 anlagde Odgaard og Suurballe et lille elektricitetsværk i haven til Adelgade 7, Gregers Hansens Gregershus. Denne installation blev foretaget af Siliam Bjerre og Esper Andersen.^[4]

Skive Byråd besluttede september 1906, at der skulle anlægges et kommunalt elværk, og kommunen købte derfor 1912 Gregershus Elværk.

Suurballe & Co., inkl. P. Odgaard købte december 1906 A/S Jyske elektriske Bomulds- og Linnedvæverier, anlagt på Odgaardsvej 50. Fabrikken blev mageskiftet og formentlig nedlagt i 1914.

På Odgaardsvej 9 anlagde Odgaard 1907 A/S Skivehus Tobaksfabrik, der langsomt ophørte med driften mellem 1910 og 1915.

I 1904 var P. Odgaard med i et konsortium, der købte herregården Nørgaard. Herfra blev Jeppe Aakjærs Jenle udstykket og opført i 1906. Aakjær flyttede ind i sin nye ejendom i 1907.

Det fremgår, at venskabet mellem Per Odgaard og Jeppe Aakjær led nogen skade ved dette Jenle arrangement, bl.a. med hensyn til ved ordningen omkring Jeppe Aakjærs og brødres økonomiske betingelser i forbindelse med drift og overtagelse af gården.

Sammenfattende kan man om P. Odgaards aktiviteter sige, at de var mangfoldige, hovedsageligt placeret i vestbyen, nord for Holstebrovej og i midtbyen. De fleste fik kun en kort levetid, men de repræsenterede på mange måder en ny tid, ikke mindst elektricitetsværkerne.

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914^{^[5]}

Møllerne.

Skive Mølle fra 1827 brændte flere gange, Efter en brand i 1855 blev møllen nyopført 1856. Den fungerede fra 1884 også som rugbrødsfabrik. 10.-11. august 1919 brændte Skive Mølle ned for fjerde og sidste gang.^{^[6]}

Foruden Skive Mølle var der fra 1877 Skive Østre Mølle og Savskæreri, i Krystalgade, nedrevet 1917, og fra 1884 Gammelgaards Mølle, Brårupvej. Møllen blev anlagt syd for den nyanlagte jernbane i Hedemarken, som Brårup siden Christian 3. og indtil 1919 var blevet kaldt, sammen med Gammelgaards Teglværk, Brårup Cementstøberi og nogle gartnerier. Desuden opførtes 1919-20 Skive Højspændingsværk, et symbol og en konkretisering af, at møllerne nu blev afløst af fossilt drevne elværker .

Gammelgaards Mølle annoncerede med formaling og sæderug i Skive Folkeblad fra august 1885. 1887 var der licitation på opførelsen af 2 pakhuse til møllen. 1918 blev den ombygget til dampmølle.^{^[7]} Skive Østre Mølle og Savværk, Krystalgade blev opført 1877, 1916 købt af ejeren af Gammelgaards Mølle og nedrevet 1916-17^{^[8]}.

Bryggerier.

Der har i Skive været mange bryggerier: Fr. Friis’ Bryggeri og Brændevinsbrænderi i Thinggade (fra 1854), Hambachs Bryggeri i Søndergade (fra 1858), V. Linnemanns Bryggeri i Vestergade (fra 1862), Børschs’ Bryggeri i Nørregade (fra 1863), Skive Aktiebryggeri, Reberbanen (fra 1896), Skive Bryghus i Kristiansgade (fra 1906).

Det eneste bryggeri, der har overlevet, er Bryggeriet Thordall, som fik dette navn i 1895, efter opstart i 1876 med produktion af hvidtøl og en tvangsauktion i 1892. I starten med produktion i Nørregade. 1954 indledtes udflytningen til den nuværende adresse, Humlevej, hvor bryggeriet i 1971 bliver til Hancock A/S^{^[9]}.

Tobaksfabrikker.

Der har desuden i Skive været flere tobaksfabrikker: Rings Tobaksfabrik, Adelgade (omkring 1820), Skive Tobaksfabrik, Vestergade (fra 1852) og Skive Ny Tobaksfabrik, Ågade (fra 1893).

Der lå således et ganske omfattende og varieret iværksætteri forud for den produktion af rullepapir, der blev anlagt i Frederiksdal-området sammen med den også af Frederik Schade ejede produktion i Asylgade.

At Frederiksdal, det tidligere Skive Mark og Tambohus område skulle blive først et område for papirproduktion, senere et attraktivt boligområde lå ikke umiddelbart i kortene, men blev en realitet med Frederik Schades køb af Frederiksdal 1912.

Tambohus - fra Skive Mark til Frederiksdal Alle

Tambohus, Tambohuset, Tambourhuset - det i Skive velkendte navn - har haft en noget omtumlet tilværelse, siden det hus, som 1845 blev bygget på Skive Mark i 1870 folketællingen velsagtens giver ”Tambohuset” som navn til området, der 1882 bliver til Frederiksdal, 1913 til Frederiksdal Alle.

Det omtumlede springer umiddelbart i øjnene med Skive Folkeblad 03. juni 1938, der har overskriften ”Tambohuset” i Frederiksdal skal nedrives, sammenholdt med Skive Folkeblad 13. nov. 1962, der har overskriften Frederiksdal 7 hedder atter Tambohus. Selv om det jo var blevet nedrevet i 1938.

1938 hedder det i artikelteksten, at ”Det næsten historiske Hus i ”Tambohus” i Frederiksdal … (er) nu blevet dømt til Nedrivning … (af) Vestjyllands Papirposefabrik, der har brugt en Del af det til Lager … Tambohuset har hentet sit Navn fra den Mand, der i 1845 byggede det … Byens Tambour, Peder Jacobsen … (Det har haft) en omskiftende Skæbne, men til Slut blev Huset og Grunden købt af Papirfabrikken, og her var det, Frederik Schade i sin Tid fabrikerede det første af det falsede Rullepapir, som nu bruges overalt.”

I Skive Folkeblad hedder det 13. nov. 1962 i referatet fra et byrådsmøde, at ”Det vedtoges at navngive ejendommen Frederiksdal 7 Tambohus … (og at man) valgte navnet Tambohus, fordi den ældste del af ejendommen bar dette navn i forrige aarhundrede.”^{^[10]}

Som det fremgår, har Skive Folkeblad modstridende oplysninger omkring navnet Tambohus, der som Frederiksdal Alle 5 blev nedrevet i 1938, og genopstod som Frederiksdal Alle 7 i 1962 under det nedrevne nabohus’ navn.

Og om hvem, der i Skive har foranlediget Tambour navnet til det, der på Skive Mark i 1870 blev "Tambohuset", senere i 1882 omdøbt til Frederiksdal, fremføres det som en kendsgerning, at det var bygherren i 1845, Peder Jacobsen, hvilket formentlig er mindst lige så forkert som forvekslingen mellem Frederiksdal Alle 5 og 7.

Usikkerheden kan udmøntes i to spørgsmål: 1) Er det en eller flere tambourer i Skive, som har givet navn til huset fra 1845 og områdebetegnelsen i 1870? 2) I givet fald hvem?

Lad os starte med det, vi ved.

Tambohuset som lokalitet

Ved 1870 folketællingen hed 1. Rode i Skive Kjøbstad ”Tambohuset”^{^[11]}, og havde kun i området det eneste her beliggende hus, matr. nr. 113.

1. nov. 1882 deklareres der navneændring fra ”Tambohuset” til ”Frederiksdahl”.^{^[12]} Efter Frederik Schades køb af Frederiksdal meddeles det 22. april 1913, at Vestre Fælledvej ”nu er omdøbt til Frederiksdals Alle”.^{^[13]} 3. juni 1938 meddeler Skive Folkeblad, at ”Tambohuset i Frederiksdal skal nedrives”,^{^[14]} og 13. nov. 1962 hedder det i Skive Folkeblad, at ”Frederiksdal 7 hedder atter Tambohus”.

Men Frederiksdal Alle 7 har aldrig før 1962 haft navnet Tambohus, som lå på Frederiksdal Alle 5. Og dette hus var indtil nedrivningen Frederiksdal områdets ældste hus, opført 1845.

Navneforskydningen kunne kaldes en første, let tilbageviselig mytedannelse omkring Frederiksdal området.

Den næste vandrehistorie er, at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 byggede huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”^{^[15]}.

Hertil kommer en regulær misforståelse, at Frederiksdal Alle skulle være navngivet efter Frederik Schade.^{^[16]} Det var ganske vist Frederik Schade, der i 1913 foranledigede dette vejnavn til det allerede eksisterende Frederiksdal. Men det er et navn fra 1882, som den da 11-årige Frederik Schade fra Nykøbing Mors næppe kan have foranlediget.

Funktionen som Tambour

At der har været en Tambour funktion i Skive, kan der ikke herske tvivl om, og funktionen kan også konstateres i Byvedtægterne for Skive Kjøbstad 1858 og i efterfølgende Politivedtægter^{^[17]}.

Tambourer var en del af de "borgervæbninger"^{^[18]}, militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i større byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis med en primær funktion som brandalarm i byen, hvilket lokale erindringer^{^[19]} ret klart demonstrerer.

Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.

Iflg. de her indhentede informationer^{^[20]} var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801.

Det kan muligvis være en mangelfuld oplysning, idet der i Skive i et navneregister til døde og viede i kirkebøgerne^{^[21]} er registreret en Tambour, Christian Carl Hertz, der døde 28.04.1813 som 89 årig^{^[22]}, og som derfor må have virket som Tambour i 1700-tallet. Desuden har der i Skive været funktioner som politikorps under brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande.

Vi kan også ud fra det refererede fra ”Viborg Samler” 1786 se, at der har været et ”Brandkompagni” og en ”Tambour”, der iflg. denne avisartikel var opmarcheret ved byens ”vestre Port”.

Med de mange og ødelæggende brande i Skive har der selvfølgelig været behov for et ”Brandkompagni”, også ud over 1800-tallets Borgervæbninger. Og hermed også for en Tambour funktion.

I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873, hvor også Tambour funktionen forsvinder fra politivedtægten i Skive. At den så måske er blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne det godt se ud til.

Tambour funktionen i Skive

I en amtsindberetning fra 21. juni 1735^{^[23]} nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive. Dog kan der i en ”Beretning i ”Viborg Samler” for 11te Juli 1786” om Skive ses flg. anført:

”Ved Byens vestre Port var Brandkompagniet posteret i fuld Orden, hvis Tambour slog March og saaledes omsider med Sprøjter og Tilbehør marcherede forbi Stiftsbefalingsmandens Logie.^{^[24]}

Der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” ^{^[25]}

I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858 gør.

Derimod optræder der fortsat en ”Tambour” i Politivedtægter for Skive Kiøbstad, som refereret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884.

Den lokale dokumentation for tambour-, trommeslager- funktionen i Skive ud over Politivedtægten af 1858 for Skive Kiøbstad og registreringen af den enlige Tambour, der ses registreret død i 1813, har vi desuden i den her anførte ”Viborg Samler” fra 1786.

Her får vi desuden den værdifulde information, at det opstillede ”Brandkompagni” med ”Tambour” var ”posteret … ved Byens vestre Port”.

Som lokalitet kunne Tambour betegnelsen således godt stamme herfra.

Det rejser så spørgsmålet, om Tambohusets bygherre var ”Tambour”, eller har bygningen snarere fået sit navn p. gr. af beliggenheden ved ”Byens vestre Port”?

Ophavsmanden til myten om Peder Jacobsen som "Tambour" i Skive og personificeringen af Peder Jacobsen som navngiver til det, vi i dag kalder Tambohus er formentlig i udgangspunktet J. C. Hansen, der har skrevet det faghistorisk vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour".

Man kan med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".

J. C. Hansens formodninger fra 1926 er herefter blevet fulgt op af forskellige meddelelser i Skive Folkeblad, hvor det gentages, at Tambohus har fået sit navn efter det hus, som Peder Jacobsen byggede 1845 på Skive Mark, det senere Frederiksdal. ”

Tambohuset” som betegnelse finder vi i Skive Avis 21. dec. 1879, 13.dec. 1881 og 01. marts 1882^{^[26]}. Først i Skive Folkeblad 17. juni 1938 er det her iagttaget, at Peder Jacobsen kædes sammen med husets navn, idet ”han efter Sigende skal have været Byens Trommeslager (Tambour).”

Det er formentlig en ukritisk godtagelse af J. C. Hansens historieskrivning fra 1926, der er den tidligst identificerede og velsagtens den oprindelige ophavsmand til historikken om Peder Jacobsen som en af byens Tambourer og som bygherre navngiver til Tambohuset.

Derfor er J. C. Hansens håndskrevne notater i Rigsarkivet^{^[27]} gennemset, og de synes at bekræfte, at der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af Hansens oplysninger om Tambohuset.

Det ser ud til, at den ellers solidt arbejdende historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset"^{^[28]} til den beboer, som har set ud til at have bygget og boet længst tid i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen.

Der er hverken i J. C. Hansens notater eller i hans redegørelse i Bogen om Skive fra 1926 noget kildemæssigt belæg for andet og mere end, at "Tambohuset" blev bygget 1845. Derimod er der kun delvist belæg for fortsættelsen - "af en Peder Jacobsen, Byens Tambour".

Det, der ikke kan findes belæg for, er, at Peder Jacobsen skulle have været Byens Tambour. Denne udokumenterede påstand gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.

Det ser ud til, at J. C. Hansens pjuskede fjer fra 1926 er blevet til flere frit flagrende høns.

Det er umuligt på det foreliggende grundlag at sige andet om Peder Jacobsen som tambour end, at det er han nok kun blevet ved J. C. Hansens noget lemfældige tilbageslutning fra områdenavnet i 1870 folketællingen til ”Tambohuset”s ellers ukendte bygmester fra 1845, Peder Jacobsen, der i alle folketællinger har stillingsbetegnelsen ”Arbejdsmand”.

De manglende tambourer i ”Tambohuset”

At der skulle have boet en tambour i huset på Skive Mark, kunne meget vel være forekommet, men det er ikke dokumenteret hvem, det skulle være, eller at det skulle have været Peder Jacobsen, der skulle have været bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, det senere Frederiksdal.

Det fremgår heller ikke af de tilgængelige oplysninger i folketællingerne, at der skulle have været en ejer eller beboer i huset i Frederiksdal som var Tambour. I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger. De er lige så lidt identificerbare som tambourer som Peder Jacobsen.

Men huset blev senere i 1870 folketællingen vitterligt kaldt Tambohuset.

Derfor kan navnet lige så vel og formentlig langt mere sandsynligt end fra en Tambour i huset stamme fra, at brandkorps og Tambour har været posteret her, ved den vestre Port til Skive by.

Det mest sandsynlige forekommer at være den vigtige og konstaterede eksistens af ”et Brandkompagni med tilhørende Tambour”, der omtales i 1786 som posteret ved Byens vestre Port, som må have givet navn til det hus, som i 1845 blev opført lidt uden for den vestre Port på Skive Mark af Peder Jacobsen.

At Peder Jacobsen var den, der opførte huset, er så uden betydning for det navn, huset får som aflægger til ”vestre port”, stedet hvor ”Brandkompagniet (var) posteret i fuld Orden, (og) hvis Tambour slog March …”

Tambohuset må have fået sit navn i kraft af beliggenheden, ikke bygherren.

Fra Skive Mark over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

Uddrag af Hans Smidth, maleri ca. 1870^{^[29]}, Skive Gamle Kirke med Tambohuset, det senere Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Dette uddrag af maleriet giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Tilsvarende C. J. Himmelstrups næsten samtidige tegning, fra 1869, som i motivet har undladt Tambohuset.^{^[30]} De to værker er samtidige, samme lokalitet, men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Himmelstrup har valgt at se bort fra Tambohuset.

Vi ved, at huset, der ved folketællingen i 1870 havde fået betegnelsen Tambohuset, ved opførelsen i 1845 bygningsmæssigt og oprindeligt var betydeligt mindre, og at det blev opført på Skive Mark. Hans Smidths maleri er den tidligst eksisterende gengivelse. Den efterfølgende udvidelse af det i 1845 opførte hus skete i 1857-58, hvor huset var blevet erhvervet af Købmand Peter Knoth^{^[31]}. Man må formode, at Knoths tilbygning er den del af huset op mod kirken, der har den tredje skorsten på Hans Smidths maleri.

Sammenlignes Hans Smidths maleri med fotografier af Tambohuset lige før nedrivningen i 1938, kan man se, at de ved 1857-58 tilbygningen tre skorstene igen er blevet reduceret til to.


To Billeder af det gamle ”Tambohus”, som nu nedrives… Huset fra Haven (og) fra Vejen i Frederiksdal. Skive Folkeblad 17. juni 1938.

Vi ved ikke, hvordan det hus, som Peder Jacobsen byggede i 1845, så ud. Men ud fra bygningsbeskrivelsen og et skøn ud fra Hans Smidths maleri har det nok set ud som uddraget af Hans Smidths maleri, den første del med 2 skorstene og rødligt murværk.

Peder Jacobsen og opførelsen af Tambohuset

Peter Jacobsen opførte de 10 ud af de 14 fag, som det senere Tambohuset kom til at bestå af. Han boede der 1845 til sin død i 1869^{^[32]}.

Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger^{^[33]} se, at Peder Jacobsen som 27-årig ungkarl blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. I 1845 folketællingen er Peder Jacobsen registreret med bopæl i Østergade med kone og barn, der i 1850 og 1855 er blevet til 3 børn, fra Østergade er Peder Jacobsen blevet bosiddende på Skive Mark, og han har noget af tiden, 1845 indtil måske o. 1857, ejet det af ham byggede hus, som så i 1870 folketællingen bliver kaldt for ”Tambohuset” med Købmand H. B. Kloch som ejer. Peder Jacobsen tituleres som ”Arbejdsmand” o.l. betegnelser, og han bor på Skive Mark, Matr. No. 113, det senere matrikelnummer er 172.

Det er fra Brandtaxation 1838-48,^{^[34]} vi kan konstatere, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."

Der har så kun været beboelse i ca. en tredjedel af det oprindelige hus. Det kunne være til og med den første dør i den straa-, lyngtækte del af Smidths maleri.

Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860^{^[35]} se, at han nok har boet i det af ham opførte hus på Skive Mark - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han skulle have været byens "Tambour". Det er også usikkert hvornår og hvor længe, han er ejer, formentlig kun til o. 1857.

De første ejere af Tambohuset og første tilbygning 1857-58

Det er uomtvisteligt, at Peder Jacobsen har boet i og bygget det hus, der ved 1870 folketællingen har givet navn til området, Tambohuset. Og det er ham, der har bygget det oprindelige, mindre hus, der i 1857-58 blev udvidet af en mere velhavende Købmand, Peter Knoth^{^[36]}, der ganske vist gik fallit ved samme lejlighed - fremgår det af forskellige opslag i Skive Byfogeds Skifteprotokol 1844-68, sag nr. 128^{^[37]}.

Det første skridt på vejen til at blive bekendt med Knoths kortvarige ejerskab af Peder Jacobsens hus findes i J. C. Hansens notater om Skive,^{^[38]} hvor han fra 1858 kan konstatere "Knud B. Knorth", som efterfølgende ejer, og at han skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus". Den værdifulde oplysning er her udvidelsen i 1858 af den oprindelige bygning til det omfang, som Tambohuset så havde o. 1870 i Hans Smidths maleri.

Men selve navneangivelsen modsiges af en søgning i skifteprotokoller,^{^[39]} hvor der kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77), der er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden Matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."

Helt entydigt er det Købmand Peter Knoth, der 1857-58 går fallit med ejendomsret til Peder Jacobsens tidligere hus, medens Peder Jacobsen stadig bor der. Det fremgår faktisk ikke af nogen af folketællingerne 1850-1860, om det er Peder Jacobsen, der har ejet det af ham opførte hus.

Udvidelsen var efter beskrivelsen knapt halvdelen af den oprindelige bygning, hvilket fint kan passe med den hvidkalkede tredjedel, som vi kan iagttage vende op mod kirken på maleriet.

Hans Smidth må i udfærdigelsen af sit maleri o. 1870 have været særdeles lokalkendt og velorienteret om forholdene i byen. Usikkerheden o. dateringen skyldes, at Smidth i starten af sin karriere aldrig daterede værkerne. Dateringen beror på kunstkenderes vurdering af maleteknikken.

Den næste konstaterbare ejer er Købmand H. B. Kloch, som har ejet huset 1862-1873, muligvis længere tid, men under alle omstændigheder og konstaterbart ved 1870 folketællingen^{^[40]}.

Desværre er det umuligt i 1860 folketællingen at konstatere antal beboere i huset. I 1850 og 1855 folketællingerne ser det ud til, at der boede 2 familier i huset. Udvidelsen af 1845 huset i 1857-58 har givet mulighed for de væsentligt flere beboere, som kan konstateres fra 1880-90’erne.

Yderligere udbygning af Tambohuset 1895-1900

Vi kan ud fra de efterfølgende fotografier se, at der i løbet af 1880-90’erne, nok mest sandsynligt da stedet ejedes af Skive Tømmerhandel fra 1895, er blevet bygget supplerende bygninger til det oprindelige Tambohuset. Og at huset herunder er blevet kalket og har fået tegl- i stedet for det stråtag, som kan iagttages på Hans Smidths maleri fra o. 1870.

Tambohuset som betegnelse kan først konstateres ved 1870 folketællingen og siden i Skive Avis og Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende".

Ejere af Tambohuset før og efter 1870

I 1880 folketællingen bor der 2 familier i huset. Som ejer er registreret Jens Chr. Jensen.^{^[41]}

Som ejere efter H. B. Kloch, der vel ejede huset indtil 1873, kan sikkert konstateres Laust Just Laursen og Svenning Christensen som ejere indtil 1881, hvorefter Laust Just Laursen fra 1886 bliver eneejer, indtil Frederik J. Laursen køber i 1888. Første februar 1886 meddeles Frederiksdal solgt til Laust Just Laursen for 20.000 kr. og "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger..." Købesummen er lidt større end Frederik Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger ud over Tambohuset, som det her har været værd at nævne.

6. august 1895 sælger Frederik Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen. Den ved 1901 folketællingen^{^[42]} konstaterede ejer, Skive Tømmerhandel, har muligvis overtaget her, er under alle omstændigheder registreret som ejer i 1901 folketællingen.

Ejere før 1870 har været Peder Jacobsen 1845-1857, Peter Knoth 1957-58, Kbm. H. B. Kloch 1862-1873.

Ejere fra 1870: Kbm. H. B. Kloch indtil 1873, måske senere, Jens Chr. Jensen velsagtens 1873-1881, Laust Just Laursen 1881-1886, Laust Just Laursen 1886-1888, Frederik J. Laursen 1888-1895. Skive Tømmerhandel 1895-1912, Frederik Schade og Schades Rulle Papir Industri 1912-1962.

Sammenfatning o. Tambohus

Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”. Han er intetsteds registreret med anden stillingsbetegnelse end ”Arbejdsmand”.

Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, i så fald før 1870, men hvem ved vi ikke.

Ved 1850 folketællingen boede der ud over Peder Jacobsens familie yderligere et ældre ægtepar og en aftægtsmand i huset.^{^[43]} I 1855 folketællingen ser det ud til, at kun Peder Jacobsens familie bor i huset. ^{^[44]} I 1860 folketællingen^{^[45]} er det umuligt at se, hvor mange der bor i huset, men sammen med Peder Jacobsens familie bor der en Peder Olesen. I 1870 folketællingen^{^[46]} bor der 2 familier i huset.

Hvis feltet kun er ejere, kender vi ud over Peder Jacobsen før 1870 kun 2 ejere, som ikke boede i huset, Købmand Peter Knoth og Købmand H. B. Kloch. Der har desuden boet adskillige lejere i Tambohuset, og der er ingen af dem, der kan identificeres som Tambour heller.

Det eneste, vi ved om Tambour betegnelsen er J. C. Hansens usikre, formentlig helt forkerte oplysninger, som antages at stamme fra en fejlslutning ud fra 1870 folketællingens "Tambohuset" til Peder Jacobsen.

Fra Skive Mark til Frederiksdal

Navneændringer under forskellige ejere af det, der endte som Frederiksdal Alle kan konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, der lå på Vester Fælledvej, "Tambohuset" i 1870, i 1882 deklareret som "Frederiksdal". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi ”Tambohuset”.

Det er umuligt på det eksisterende materialegrundlag præcist at fastslå, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset" ud over, at det var det eneste hus i det område ved ”vestre port”, hvor ”Brandkompagniet (var) posteret…”, og hvor der så har været en tambour.

Det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det blev deklareret som "Frederiksdal" i stedet.

Ved 1890 folketællingen var området "Skive Vesterfælled, (nu) Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt^{^[47]}.

Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år^{^[48]}. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal", helt åbenbart antydet med en form for børnemisrøgt i Byrådet.

Fra at have ligget uden for Skive by, beliggende på Skive Mark i 1845 får vi 1870 folketællingsbetegnelsen Tambohuset, som vel fra 1880-90’erne nærmest må betegnes en art slumkvarter med mange mennesker stuvet sammen på kun lidt plads, indtil Frederik Schades køb i 1912, hvorefter beboere og beboelser ændrer sig betydeligt.

Fr. Schade køber Tambohuset som Frederiksdal 1912

Det Frederiksdal, vi ser på det efterfølgende fotografi^{^[49]}, køber Frederik Schade 1912 af Skive Tømmerhandel for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.

Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Frederik Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Formentlig den villa, som ses yderst t.v. på samme foto. Ejerskabet af denne ejendom fremgår af 1916 folketællingen^{^[50]}, og desuden af at der i dette hus bor 2 familier, ansat på Rullepapirfabrikken.

Samme ejendom er endnu ikke registreret opført i 1911 folketællingen^{^[51]}, som kun har det oprindelige Frederiksdal, her kaldet ”Forhuset” med i registreringen af ejendomme i området.

Derfor må fotoet dateres til mellem 1911 og 1913, ikke efter 1913 fordi den i dette år opførte fabriksbygning til Schades Rulle Papir Industri, her endnu ikke ses opført.^{^[52]}

Fotoet er af Skive Byarkiv dateret til o. 1900. Fotoet formodes her snarest at være taget et sted mellem 1911 og 1916 folketællingerne, snarest før eller o. 1913.

I tiden fra det første til det næste af de benyttede fotografier af Tambohuset med tilbygninger, har Frederik Schade så erhvervet Frederiksdal, og han har 1913 foretaget den fabrikstilbygning til Rulle Papir Industrien, som ses på det sidste foto, længst mod vest, ned mod ådalen.

Sammenfattende om Tambohuset og Frederiksdal indtil Fr. Schades køb og fabrikstilbygning 1913

Vi må ud fra det antal familier og mennesker, der iflg. folketællingerne har boet i Tambohuset i tiden op til og med 1906 folketællingen, antage, at den oprindelige ”Heste- og Fæstald” sammen med de tilføjede 4 fag nu er blevet beboelse. Længst mod vest, ned mod ådalen ses den fabrikstilbygning, som Frederik Schade i 1913 tilføjede Frederiksdal til sin Rulle Papir Industri. Overfor det af Schade købte Frederiksdal, ser man det hus, som tidligst kan være bygget i 1911, og som han også erhvervede i 1912.

Dette foto skal formentlig dateres til et tidspunkt mellem 1913 og 1915.

De tilkomne bygninger kan man se på efterfølgende foto af ”Havebyen” og helt eller delvis på de to foregående fotografier. Fotografierne må alle være taget o. eller efter Frederik Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912 og erhvervelsen af ejendommen over for Frederiksdal.

”Havebyen Frederiksdal Syd for Skive Mølle”, dateret 1900 af Morsø Lokalarkiv^{^[53]}. Dateringen er klart forkert, Skive Mølle brænder 10. -11. august 1919. Fotoet må være taget før branden men efter 1913, hvor Schade opfører sin tilbygning til Tambohus, som er med på fotoet.

På det andet fotografi fra Frederiksdal Alle, kan vi se, at der før Frederik Schades tilføjede fabriksbygning i 1913 - der ses tydeligst på fotografiet af ”Havebyen” - har været tilføjet to bygninger til det oprindelige Tambohuset i form af den bygning, der vender facaden ud mod Frederiksdal Alle og den bygning, der vender gavlen ud mod Frederiksdal Alle, begge forbundet med mindre tilbygninger til det oprindelige Tambohuset.

De benyttede fotografier kan alene ikke fortælle andet og mere, end at der før Frederik Schades erhvervelse af Frederiksdal i 1912 har været mere end den ene fra 1845 / 1857-58 oprindelige bygning, Tambohuset.

Men hertil kommer Skive Folkeblads meddelelse 25. og 26. jan. 1912 ved købet af Frederiksdal, at ”Fabrikant Schade” vil "benytte en af Ejendommens Bygninger...", altså en af de to yderligere bygninger, der er opført som tilbygninger til Tambohuset.

Vi kan visuelt så nogenlunde følge udviklingen på det sparsomme fotografiske materiale.

Går vi til den øvrige bygningsmæssige udvikling omkring og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912, kan vi også temmelig præcist følge den umiddelbart herefter bygningsmæssige udvikling i og omkring Frederiksdal. Dog stort set kun ud fra samtidige avismeddelelser.

De første bygninger, opført på Frederiksdal Alle efter Tambohuset, Frederiksdal

Arkitekt Erik V. Lind stammer som Frederik Schade fra Nykøbing Mors, og de er jævnaldrende.

Det fremgår af Skive Folkeblad 21. juni 1915, at "Arkitekt Linds Villa er næsten færdig", og at der denne sommer opføres "3 Ejendomme" ud over de i ”Frederiksdal” beliggende, herunder Tambohuset, nemlig ”Arkitekt Linds Villa … Laustsen, Thise Østergaard … (og den Villa, som) Lærer Jens Hansen lader opføre”.

De i Frederiksdal beliggende før de i 1915 nyopførte har været Tambohuset med tilbygninger og den i 1913 nyopførte fabriksbygning samt villaen over for Frederiksdal. Hertil kommer så fra 1915 de 3 nyopførte villaer, som alle fremgår af fotoet af ”Havebyen”.

Linds villa fremstår tydeligt på det samtidige foto o. 1915 som både arkitektonisk og størrelsesmæssigt dominerende.

Papirindustrien i Skive udbygges af Fr. Schade fra Asylgade til Frederiksdal


Tambohuset, bykort fra 1875. Vester Fælledvej er her "Fælledveien", hvor Tambohusets bygninger er afsat. Sammenholdes der med Hans Smidths maleri fra o. 1870, er bykortets aftegning misvisende.	Frederiksdal, dateret af Skive Byarkiv til 1910. Det oprindelige "Tambohuset" ligger i forgrunden.	Postkort med poststempel 15.12.1920. Må være før Skive Mølle brændte 1919. Bygningerne til Frederiksdal tyder på, at foto er efter 1913, hvor Fr. Schade opfører ny fabriksbygning.

Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer, der alle først er opført o. og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912.

Her kom Schades Papir til at ligge indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej. Firmaet blev i 1915, formentlig officielt 11. november, oprettet som Schades Rulle Papir Industri^{^[54]}, beliggende på Frederiksdal Alle 7. Noget af det oprindeligt købte, en villagrund til Tambohus, solgte Frederik Schade i maj 1915^{^[55]}, samtidig med at han oprettede sin Rulle Papir Industri. Selve Tambohus forblev dog en del af Schades Rulle Papir Industri, indtil huset blev nedrevet 1938 og erstattet af villaen, der stadig ligger på Frederiksdal Alle 5^{^[56]}. Her fik prokurist, den senere direktør, Chr. Elsius Jensen med familie bopæl.

Schades Rulle Papir Industri var en udvidelse af produktionen i Asylgade på Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade fik medarbejderskab i fra 1900 og endeligt ejerskab til 1906^{^[57]}.

Flytningen af Schades Papir i 1962 skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads under det sammenfattende navn Tambohus, et for så vidt noget misvisende navn, da det egentlige Tambohus blev nedrevet i 1938^{^[58]}.

Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var - som det fremgår af Skive Folkeblads referat - Revalideringscentret, som 1965 flyttede til Skive Sygehus^{^[59]}, Bomi, som 1971 flyttede til Viborgvej 7^{^[60]}, Arbejdsteknisk Skole, som 1973 flyttede til H. C. Ørstedsvej og Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub samt Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Grundlægger Frederik Schade, født i Nykøbing Mors 17. februar 1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, bosat Vestergade, Nykøbing Mors^{^[61]}. Frederik Schade i Skive Folkeblad meddeles død 1. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.

Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen i 1927 fejlagtigt angives som 57-årig. Frederik Schade har, som det hedder i Skive Folkeblad været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.

En trist afslutning på Fr. Schades del af virksomhedshistorien, hvor han sluttede med en afsættelse fra direktørposten i det af ham grundlagte firma. Og han døde som 56½ årig i det københavnske tog, næppe som en glad og tilfreds mand i forhold til det af ham skabte firma.

Her skal fokuseres på etableringen i Asylgade, udvidelsen med Frederiksdal, Frederik Schades afgang fra firmaet i 1926 og den efterfølgende genopretning indtil virksomhedsflytningen i 1962.

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive

Frederik Schade, Skive Byarkiv^{^[62]}

Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede med at komme i købmandslære hos købmand Jens Just^{^[63]}, Frederiksgade 7, Skive, som havde haft denne købmandsforretning siden 1882.^{^[64]}

Efter at være blevet udlært som købmand, består ”Kommis Frederik Schade … Afgangsexamen ved Jyllands Handelsakademi i Aarhus … med Udmærkelse i oktober 1893 ^{^[65]}, og han etablerer herefter papirposefabrikation med tilhørende købmandshandel i Nykøbing - så vidt det kan vurderes ud fra avisomtaler i slutningen af 1890’erne.^{^[66]}

02. november 1900 omtales i Skive Folkeblad en ”Afskedsfest” i anledning af, at ”Fabrikant Schade … flytter til Skive med sin betydelige Fabrik for Tilvirkning af Poser … (hvor han) skal drive Forretning i Kompagni med hr. Kjøbmand Wilh. Langhoff”.

Frederik Schade kan således konstateres at have indgået kompagniskab med W. Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade allerede fra slutningen af 1900.

Umiddelbart herefter fremgår det af 1901 folketællingen^{^[67]}, at Frederik Schade er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade på en adresse Matr. No. 154b, der ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen. Denne adresse ligger på hjørnet mellem Frederiksgade og Asylgade. Det fremgår af denne folketælling, at Frederik Schade har taget fast bopæl i Skive 1900, formentlig umiddelbart efter afskedsreceptionen i Nykøbing.

I 1901 bliver Frederik Schade, her bosiddende i Frederiksgade forlovet og 15. marts 1902 gift i Sønder Draaby Kirke, Morsø Nørre med en lokal købmandsdatter. Det er ikke konstaterbart, om Fr. Schade og ægtefælle efter giftemålet bosætter sig i den lejlighed Voldgade 13, hvor ægteparret har boet indtil 1906 folketællingen, hvor familien Schade er registreret med bopæl her.

I 1906 folketællingen er Fr. Schades kompagnon i Vestjyllands Papirposefabrik stadig bosiddende Asylgade 5. Det kan ud fra de to folketællinger 1901 og 1906 konstateres, at Fr. Schade i mellemtiden er flyttet fra Frederiksgade, Matr. No. 154b til Voldgade, til "et Forhus".

I Fr. Schades husstand i Voldgade er der i 1906 folketællingen ægteparret Schade, sønnen Jens Aug. Schade, født 10.01.1903, datteren Louise M. Schade, født 23.01.1905 og en Tjenestepige.

På det noget utydelige foto, Som Skive Byarkiv daterer o. 1905 og fra voldgade 11-13 kunne det godt være Fr. Schade t.h. foran Voldgade 13, hvor familien muligvis har boet fra 1902 eller 1903 indtil 1906.

Det fremgår af annonceringer og omtale i Skive Folkeblad, at Voldgade 13 er opført 1902 som et rummeligt lejlighedskompleks, hvor Fr. Schade havde en 4 værelsers lejlighed med disponible rum både på loft og i kælder. Af ejendommens tre beboelsesetager har Schade så formentlig haft de to til rådighed. I denne ejendom boede flere af byens førende familier i tidens løb.

Hvis familien Fr. Schade er flyttet ind, da ejendommen blev opført og ved giftemålet, så må det være her, sønnen Jens Aug. Schade er født.

Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04. sept. 1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906, hvor han med familien så må formodes at flytte til Asylgade 5, privatboligen til Vestjyllands Papirfabrik^[68].

Frederik Schades søn, Jens Aug. Schade beskriver sin barndom i skive i et interview i Skive Folkeblad 18. juli 1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år, at barndommen oplevede han "i et af de smaa huse ved Kirken". Det har han iflg. interviewet besøgt, som det nok dengang stadig så ud på foto herunder t.v.


To fotografier fra Asylgade i 1960’erne, privatboligen til Asylgade 5 og set fra Frederiksgade i 1967.

Født 10. januar 1903 ses sønnen Jens Aug. Schade^[69] registreret i kirkebogen med bopæl Asylgade, Skive^[70], selv om Frederik Schade i 1906 folketællingen stadig er registreret med bopæl Voldgade, som Købmand og ejer af Vestjyllands Papirposefabrik,^{^[71]} som Wilhelm Langhoff er registreret på som Papirhandler i samme folketælling.^{^[72]}

Det får stå hen i det uvisse, om familien Schade skulle være flyttet til Asylgade 5 allerede i 1903, eller om det først sker 1906.

Registreringen som privat bopæl i Asylgade 5 fremgår først af 1911 og 1916 folketællingerne^{^[73]}.

Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade

Iflg. en præsentationsartikel i Skive Folkeblad 19.09.1913 af "Vestjyllands Papirposefabrik" blev denne virksomhed etableret 1879. Iflg. beskrivelsen var der 1913, altså efter Frederik Schades opkøb af Frederiksdal og starten af Schades Rulle Papir Industri i Asylgade "Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri" i det, som stadig hed Vestjyllands Papirposefabrik.

Kjøbmand W. Langhoff var ejer af Vestjyllands Papirposefabrik, og boede Asylgade 5, Matr. No. 162 eller 168.^{^[74]} Schade 1900 blev medejer, og privatboligen ser det ud til, at han i slutningen af 1906 må være flyttet ind i.^{^[75]} Skive Tømmerhandel også var placeret her^{^[76]} siden 1895.

Her fik Kvickly, Skive Bibliotek og Skive Byarkiv senere midlertidigt til huse.

Udvidelsen til Frederiksdal

Når Frederik Schade fra sin virksomhed i Asylgade som nabo til Skive Tømmerhandel bliver opmærksom på mulighederne for en udvidelse af papirvirksomheden i Frederiksdal, må det formentlig både tilskrives den fysiske nærhed til området, men også fordi naboen, Skive Tømmerhandel har ejet Frederiksdal siden 1890'erne, registreret i 1901 folketællingen.

Processen for Frederik Schade som papirfabrikant har siden Nykøbing Mors været medejerskabet i Asylgade fra 1900, overtagelse og indflytning i privatboligen i Asylgade senest 1906, hvorefter planerne om en udvidelse vel så er modnet.

Realiseringen sker med købet af Frederiksdal, som først annonceres 25. jan. 1912 i Skive Folkeblad. Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”

Det kunne således se ud til, at udvidelsen primært er betinget af den nye maskine, opfundet til at producere falset rullepapir med, og at det har skab behov for de bygninger, der ikke kunne rummes i Asylgade, hvor også Skive Tømmerhandel var placeret.

Udvidelsen i Frederiksdal sker med brug af de her eksisterende bygninger og 1913 med opførelsen af en ny fabriksbygning. Denne udvidelse af papirproduktionen i Frederik Schades virksomhed i Asylgade orienteres der om i Skive Folkeblad i en omtale af produktionen af kræmmerhuse og papirposer på Vestjyllands Papirposefabrik. Det hedder 19. sept. 1913, at der på fabrikken i Asylgade stadig laves "særegne Poser ... med Haanden af flinke unge Damer" her, hvor der også "findes Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."

11. august 1914 kommer der fra Frederik Schade en meddelelse om prisforhøjelser i Skive Folkeblad som konsekvens af udbruddet af 1. verdenskrig. Her optræder han som eneste ejer af Papirposefabrikken. Også ved et købestævne i Fredericia omtales i Skive Folkeblad 3. aug. 1914 kun Frederik Schade som repræsentant for Vestjyllands Papirfabrik.

Ved omtale i Skive Folkeblad 08. august 1916 af ”Det danske Købestævne i Fredericia” omtales fra Skive ”Aktieselskaberne Schades Rulle Papir Industri og Vestjyllands Papirposefabrik”.

I 1916 er der tale om to aktieselskaber under Frederik Schade i henholdsvis Asylgade og på Frederiksdal Alle, henholdsvis den oprindelige virksomhed Vestjyllands Papirposefabrik, Asylgade og Schades Rulle Papir Industri Frederiksdal Alle, der er optaget i Handelsregistret for Skive Købstad 11. november 1915 som ”A/S Schades Rullepapir Industri”.

Ud over de nye og formentlig mere egnede fabriksbygninger end bygningerne i Asylgade, fremgår det også, at "moderne Papirposemaskiner" er taget i brug i Frederiksdal produktionen.

Frederiksdal og Frederik Schade

Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit område med virksomhedsudvidelsen.

11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, han roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op om kirkeområdet - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912.

Fra slutningen af 1912 indtil meddelelsen om den endelige vedtagelse i Skive Folkeblad 22. april 1913 af kommunens accept af både at yde tilskud til regulering og istandsættelse af det tidligere Vester Fælledvej, overtager byen på forslag af Frederik Schade også ”vejen som gade” med det af Schade foreslåede navn, Frederiksdal Alle.

21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”

I 1911 folketællingen^{^[77]} er der på området Frederiksdal kun Tambohuset. På Galgebakken^{^[78]}, hvor den vestlige del af det senere Frederiksdal Alle ligger, er der kun 2 matrikler. Endelig er der på Kirkebakken^{^[79]}, der senere bliver en del af Frederiksdal Alle området omkring kirkerne, en enkelt matrikel. I 1916 folketællingen er der i området Frederiksdal Alle^{^[80]} kommet gang i udviklingen mod et pænt villakvarter i samme ende som Schades Rulle Papir Industri.

Det er velsagtens ikke urimeligt at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.

Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til Rullepapirfremstillingen^{^[81]}. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv.

Bankkrise og Fr. Schades afsked som direktør

24. 11. 1923 hedder det i Skive Folkeblad, at "Schades Rulle Papir Industri har nu etableret det 3. Hovedoplag her i Landet, nemlig i Odense ..." Der må her være tale om et produktions- og distributionssted ud over Asylgade og Frederiksdal i Odense. Altså på dette tidspunkt stadig en virksomhed i ekspansion. Men det kunne se ud til, at det lige netop er her omkring, at det vender for papirvirksomheden.

Det fremgår af en situationsbeskrivelse i 1926^{^[82]}, at Frederik Schade her måtte overlade ledelsen af papirproduktionen i Frederiksdal til den af C. Kaiser ledede produktion i Asylgade.

Den økonomiske konstruktion i samarbejdet mellem de to virksomheder er ikke undersøgt. Men Landmandsbankens krise, krak og den statslige indgriben fra sept. 1922^{^[83]} med efterfølgende konsekvenser for de lokale banker i Skive har formentlig sat Frederik Schade i en uholdbar økonomisk situation.

Den lokale bankkrise var både en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport, som førte til, at Andelsbanken 1925 måtte likvidere. I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen. Det viste sig ikke mindst med likvidationen af Skive Bank 17. okt. 1928, der førte til længerevarende retlige søgsmål, der blev ført helt op til Højesteret.

Frederik Schade var ikke blandt de involverede i det længerevarende Skive Bank sagskompleks. Men man kan ud fra skatteansættelserne se, at Fr. Schade kom i økonomiske problemer med de lokale bankkriser.

I rekonstruktionen af firmaet kunne det se ud til, at produktion og lokaler i Asylgade opgives, de annonceres under alle omstændigheder "til Leje" som "tidligere benyttede Lokaler" i Skive Folkeblad 19. og 22. 03. 1927.

Frederik Schades meddirektør i A/S Vestjyllands Papirposefabrik, C. Kaiser blev ved Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri ansat som enedirektør for de to papir A/S'er, og blev efter sin død umiddelbart efter afløst af Købmand Johs. Schwartz.

Rekonstruktionen af papirproduktionen i Asylgade og Frederiksdal blev foretaget af den i okt. 1926 nyansatte direktør, købmand Johs. Schwartz (Skive Folkeblad 27. okt. 1926), der kom til at lede firmaet med Frederik Schades fratræden som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri og afrejse til hovedstaden. Han både rekonstruerede og sammenlagde de to tidligere selvstændige A/S'er

Så sent som i sommeren 1926, altså før Frederik Schade må gå af som direktør, deltager Schades Rulle Papir Industri som så ofte før i et Købestævne i København.

A/S Schades Rulle Papir Industri i problemer

Sammenfattende har de økonomiske problemer for de to A/S'er i papirindustrien i Skive nok flere årsager, hvor dispositioner i og afhængighed af et kriseramt lokalt bankvæsen kunne være den ene.

Skatteoplysninger var den gang offentligt tilgængelige. Af Skattebog og Vejviser for Skive Købstad 1925-26^[84] kan man med bopæl i Asylgade konstatere at ”Fabrikant Fr. Schade (har) 450,45” kr. i årsindkomst.

Til sammenligning fra Frederiksdal Alle har ”Kommunelærer Dalg.-Hansen 441,00” kr., meddirektøren i Asylgade ” Købmand Carl Kaiser, Adelgade 16” 1.530,90 kr., og afløseren som direktør efter Schade og Kaiser ” Købmand Johannes Schwartz, Adelgade 14” 1.071 kr.

At Frederik Schade dette skatteår havde en indkomst på niveau med en kommunelærer kunne muligvis være udtryk for økonomiske problemer.

Den efterfølgende direktør i de to papirindustrier, Johs. Schwarz kalder i et 70 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 12. 07. 1944 problemerne i forhold til bank eller banker et spørgsmål om "Egen-Kapital", som der iflg. ham ikke var, da han overtog ledelsen i 1926. Men iflg. Schwartz var problemet den gang især af konkurrencemæssig art. Der skulle arbejdes med "Priser, der ansættes saaledes, at baade Køber og Sælger kan være tjent med (dem)."

Iflg. Johs. Schwartz arbejdede han med en plan, udarbejdet i første række af den direktør, han overtog efter, C. Kaiser. Den indirekte kritik af Frederik Schade, der ikke omtales i interviewet, er vel så, at han måske nok har været en udmærket igangsætter og idemand, men at det har knebet med "købmandskabet", "de rigtige priser", som har drænet egenkapitalen.

Det får så stå ubesvaret hen, om Frederik Schades afgang skyldtes økonomiske problemer i forhold til fejlslagne dispositioner omkring den kriseramte bankverden i byen, eller om han har været en dårligere købmand end efterfølgeren, Johs. Schwartz.

Om egen indsats og resultater hedder det så fra Schwartz, at "... i 1927 var der ... ca. 20 ... (ansatte) ved de to nu sammensluttede Virksomheder." Og Schwartz fortæller videre, at der i 1944 nu "er 70 og har været oppe paa 80" ansatte.

1920’erne i Skive, gullaschtid og bankkriser.

Danmarks største bank, Landmandsbanken, nu Danske Bank, blev et markant symbol på gullaschtid, spekulation og konsekvensen i en bankverden, der red med på bølgen.

Landmandsbanken blev stiftet 1871 og var o. 1. verdenskrig vokset til at være Nordens største bank, der finansierede industriel foretagsomhed og det stadigt betydningsfulde større landbrug. Men også den mere risikoprægede spekulationsvirksomhed, der var med til at give perioden betegnelsen "gullaschtid".

Deltagelsen i gullaschtidens børsspekulationer, især engagementet i Transatlantisk Kompagn^i[85] kom til koste Landmandsbanken dyrt, banken krakkede 1922 og undgik kun konkurs ved et statsindgreb, hvilket var imod den daværende venstreregerings liberale grundholdning.

Krak og spekulation førte til en straffesag i 1923, hvor bankdirektøren Emil Glückstadt og flere ledende politikere og erhvervsfolk blev dømt.

Det fik også konsekvenser for det lokale bankvæsen i Skive. Og muligvis også for Frederik Schade.

Lokalt havde man på en ekstraordinær generalforsamling 12. juli 1918 i Salling Bank (”Salling Herreders Spare- og Laanebank”) besluttet at sælge bankaktierne til Landmandsbanken. Både før, under og efter generalforsamlingen blev Landmandsbankens tilbud karakteriseret som ”meget fordelagtigt”. Dette blev effektivt dementeret af Landmandsbankens efterfølgende konkurs.

I okt. 1925 stiftedes et aktieselskab ”Salling Bank”, der skulle overtage ”Landmandsbankens Skive Afdeling”.

Både som en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport, måtte Andelsbanken i 1925 likvidere. I løbet af sept. 1925 blev der i forskellige andelsforeninger lokalt drøftet at genrejse Andelsbanken, dog uden resultat^[86].

I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen.

Schades Rulle Papir Industri i Frederiksdal og Vestjyllands Papirposefabrik under ledelse af henholdsvis Frederik Schade og Carl Kaiser drøftedes reorganiseret i 1926.

De to virksomheder havde siden Schades etablering af Rulle Papir Industrien i Frederiksdal arbejdet sammen under ledelse af Frederik Schade og C. Kaiser. Siden 1916 var de to virksomheder organiseret som selvstændige A/S'er. Det besluttedes nu, at Kaiser skulle være den eneste leder, muligvis fordi Schade i forbindelse med bankkrise og -problemer havde lidt så store tab, at han blev nødsaget til dette skridt.

Kaiser overtog ledelsen 1. sept. 1926 men døde en måned efter, hvor han blev efterfulgt af den lokale købmand Johs. Schwartz, der så efterfølgende fik skudsmålet at have bragt de to papirfabrikker økonomisk på fode igen.

Der er til belysning heraf tilsyneladende ingen - eller kun ganske lidt - arkivmateriale.

Der kunne være behov for belysning af mere specifikke årsager til Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri - ud over de efterrationaliseringer, som hans efterfølger Johs. Schwartz giver udtryk for i en fødselsdagsartikel 12. 07. 1944 i Skive Folkeblad.

Papirfabrikken efter Fr. Schade

Enten har økonomiske problemer af privat karakter eller i papirfabrikken været skyld i, at Frederik Schade blev tvunget bort fra ledelsen i 1925.

De privatøkonomiske problemer kunne muligvis skyldes uheldige bankengagementer. Et første fingerpeg kan søges i den tids offentligt tilgængelige skatteopgørelser.

Med Statsskatteloven 1903^[87] blev tidligere tiders beskatningsobjekter, jord og formue erstattet af indkomstskatten. De her benyttede skattebøger har varierende oplysninger om den kommuneskat, der for hvert af de udvalgte år opkræves. Det må have været fristende at bo i Landsognet i stedet for i Byen, hvor skatteprocenten var ca. den dobbelte, nogle år mere end det.

Den kommunale erhvervsskatte% opgives ikke konsekvent i skattebøgerne, men er formentlig 1-2 % lavere end personskatten.

Skatteansættelse iflg. årets skattebøger, Skattebog og Vejviser for Skive Købstad^[88].

Skatteår	Kommunal skatte%	Asylgade 5	Adelgade 14	Adelgade 16	Lærerinde F.	Tømrer, snedker
		Fr. Schade	Johs. Schwartz	C. Kaiser	Lærer	Håndværker
1912/13	12,1	484,00	169,40	302,50	157,30	36,30
1913/14	10	840,00	360,00	460,00	150,00	40,00
1914/15	10	700,00	440,00	480	120,00	60,00
1915/16	9,6	876,00	316,80	499,20	115,20	76,80
1916/17	10	1.265,00	400,00	750,00	20,00	60,00
1919/20	12	4.131,00	1.341,00		672,00	240,00
1923/24	16	4.480,00	536,00	1.043,00	37,00	61,00
1925/26	12,6	450,45	1.071,00	1.530,90	161,70	170,10
1926/27	13,8	445,05	1.697,40	1.697,40	255,30	96,60
1927/28	14,4	Ingen opg. Fr. Schade dør i Gentofte 1927	1.324,80	133,20 Enken	290,40	67,20
1932/33	15,6		1.919,40		513,50	93,60
1935/36	19,4		3.433,80		814,80	116.40
1938/39	14,2		4.856,40		145,55	92,30
			Schwartz bor fra 1928 Asylgade 5

Den selvangivne skat var den gang som nu en størrelse, der er et udtryk for en skattepligtig indkomst, hvor der for virksomhedsejere var fradrag for løbende driftsomkostninger, men også afskrivninger, henlæggelser m.fl. erhvervsfremmende foranstaltninger, der gør sammenligninger med almindelige lønmodtagere næsten misvisende, men her så alligevel foretaget i form af et par folkeskolelæreres og håndværkeres skatteansættelser.

Indtil og med 1927/28 boede købmand Johs Schwartz Adelgade 14 som nabo til C. Kaiser. Ved ansættelsen som direktør for papirfabrikken overtager Schwartz også Frederik Schades bopæl, Asylgade 5.

Som det fremgår af de lokale skatteopgørelser, så har Fr. Schades indtjeningsevne indtil bankkriseåret 1923 været i særklasse i forhold til meddirektøren Kaiser og efterfølgeren Schwartz. Herefter bliver Schwartz direktør og bosætter sig også i Fr.Schades privatbolig Asylgade 5, samtidig med at skatteindkomsten kommer i direktørhøjde.

De største, lokale skatteydere og Schades Papir

Hverken Fr. Schade, Johs. Schwartz eller C. Kaiser var skattepligtige med indkomster i den absolutte topklasse lokalt, hvilket fremgår af udvalget af de største, lokale skatteydere 1912-13 / 1938-39. De skattepligtige indkomster er udregnet fra de anførte skatteprocenter.

Skatteår	%	Årets største skatteydere, skattepligtig indkomst kr.		Lærer	Håndværker	Arbejdsmand, ekspeditrice, o. a. lavindkomster gns.
1912-13	12,1	Købm. J. Buemann, Adelgade	28.500	1.300	300	133
1915-16	10	Overlæge Carl Rosing Hansen	25.650	1.200	800	400
1919-20	16	Fabrikant (Installatør) Siliam Bjerre, Aagade	97.650	2.083	2.000	800
	3¹/₄	Marius Jensen, Gl. Skivehus	186.923
1926-27	13,8	Rentrice Fru Else Jensen, Nørregade	47.775	1.283	1.350	203
	13,8	Overretssagfører, direktør, borgmester H. Siboni, Adelgade	44.697
1938-39	14,2	Grosserer Aa. Refer, Nørregade	66.070	1.025	650	246

Blandt de skattemæssige højdespringere^[89] finder vi fabrikant og installatør Siliam Bjerre, Aagade. Det kan bemærkes, at ikke blot købmænd var blandt de skattemæssige velhavere, men også en overlæge, et par sagførere, hvor Siboni også blev borgmester. Og hvor Johs. Schwartz først kom blandt top ti som afslutning på direktørkarrieren i Schade. Bemærk også hvor meget billigere ejeren af Gl. Skivehus slipper i kommuneskat ved at Gl. Skivehus beskattes som landsogn^[90]. Han betaler kun 1/5 af den skatteprocent, skatteyderne i byen betaler, 6.075,55 kr. mod Siliam Bjerre, der med de ca. halve indkomst betaler 19.924 kr. i skat.

Prokuristerne Chr. Elsius Jensen og Peder Dahl, begge bosiddende på Frederiksdal Alle, henholdsvis nr. 5 og nr. 34, fra 1953 begge direktører som Johs. Schwartz’ efterfølgere, havde 1940-41 kommuneskatter på henholdsvis 418,20 og 571,20 kr. Som direktører fra 1952-53 var kommuneskatterne steget til henholdsvis 2.160,50 kr. for Elsius Jensen, 2.708,60 kr. for P. Dahl.

Reorganisering og genopretning af Schades Papir

Iflg. Schwartz havde papirfabrikkerne "haft store Vanskeligheder ... ", før han erstattede Fr. Schade på direktørposten. Schwartz forklarer egen succes med, at han gav sælgerne "nye Priser at arbejde med", altså et købmandsmæssigt prisfald, må man forstå, der skulle øge salget og - underforstået - indtjeningen. Og den nye ledelse skulle også have "Kapital" at arbejde med, den skulle "oparbejde en ny Tillid", d.v.s. kunne overtale bankerne til at give lån. Hvilket jo kunne være vanskeligt nok i en tid med bankkrise og -skandaler i kølvandet på Landmandsbankens krak.

Johs. Schwartz stiller ikke sit lys under en skæppe. Det ville have været en gevinst at kunne få samtidigt regnskabsmateriale som mere objektiv dokumentation, lige netop på dette kritiske tidspunkt. Desværre viste et materiale fra Rigsarkivet 1923-25 sig at være et købmandsfirma, Schade & Co. i Næstved.^[91]

Der findes dog et senere "Regnskab for Schades Papirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik A/S Skive 1. Maj 1937 til 30. April 1939", som kan kaste lys over virksomhedens økonomiske profil i den periode, hvor Johs. Schwartz havde "fået styr på økonomien"^[92].

Til belysning af det driftsmæssige, så var der 1939 "Kontorudgifter i København" kr. 21.156,09 og "i Aalborg" kr. 6.807,68, velsagtens et udtryk for en mere end lokal salgsorganisation, som også ansættelsen af Chr. Elsius Jensen i 1935 som provisionslønnet sælger var udtryk for.

Hertil kommer "Forretningsomkostninger", der 1937-38 og 1938-39 lå på mellem 800-900.000 kr.

Det har været til drift af virksomheden inkl. lønomkostninger.

Med de uspecificerede oplysninger bliver det nødvendigt at gå til mere generelle statistiske oplysninger.

I 1930'erne udgjorde "lønsummens andel af nettofaktorindkomsten" i alle erhverv o. 50 %, lidt mere i de sekundære erhverv end i landbruget^[93].

Hvis den generelle statistik holder stik i forhold til Schades Papirindustri, så har lønomkostningerne været o. 4-500.000 kr. I 1930'erne var "nominaltimelønne" iflg. samme kilde, s. 212 mellem 132-147 øre, et gennemsnit på ca. 140 øre.

Med en nettoarbejdsdag på 8 timer i 6 dage giver det en gennemsnitlig årsløn på 3-4000 kr., hvilket gør det muligt at skønne, at der i 1930'erne nok har været ansat 120-30 medarbejdere i virksomheden med en gennemsnitlig årsløn på omkring 3.500 kr.

Regnskabstal for Schades Papirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik A/S 1937-1939
Driftsomkostninger	Løn ca. ½ heraf
8-900.000 kr.	4-450.000 kr.

Normaltimeløn	1,4 kr. Ugentl. Arbejdstid 48 timer		I 50 uger	2400 timer årligt i alt
Årl. arbejdsløn for en gennemsnitsarbejder 1,44850				Årsløn 3.360 kr.
Antal arbejdere med normaltimeløn 425.000/3360				126 arbejdere

Kontorudgifter	København	Aalborg
	21.156	6.807
Aktiver i produktionen	Frederiksdal Alle 7	Asylgade 5	Kasse-, veksel- og postgirokonto beholdning
	108.555	45.000	7.167,00
	Varelager, tilgodehavender		Samlede aktiver
	180.804		859.835

Bruttofortjeneste	257.481	Overførsel til næste Aar		18.317

Iflg. 1944-fødselsdagsinterviewet med Schwartz har virksomheden her højst været oppe på 80 medarbejdere. Det rene regnestykke siger så her, at ledelsen / Schwartz og medarbejdere med funktioner, der ikke måtte nøjes med ”normallønnen”, der årligt var kr. 3.360 så enten er blevet aflønnet med det, der svarer til differencen, omkring kr. 150.000. Eller at der på papirfabrikken har været større øvrige driftsomkostninger end det statistiske gennemsnit. Eller at arbejderlønninger på papirfabrikken har ligget pænt over ”normallønnen” på de her anførte gennemsnitlige kr. 1,40.

Ledende medarbejdere i virksomheden efter Frederik Schades afgang 1926

I en efterfølgende aftale til ansættelsen i 1935, underskrevet af Johs. Schwartz 20. febr. 1936 er fordelingen af "Elisius Jensens Provision" 1) Hoki, Horsens, "papir, poser og smaating", 2) Oceka. Der er kun nævnt provision ved salg til dette firma. Hvis det er Oceka, som blev til Superland, så var det et firma i København, som så kan have betinget kontoret i København. 3) Chr. Kjærgaard, Nr. Sundby, poser, papir og smaating. 4) Aalborg, hvor Elisius Jensen havde et personligt salg efter nærmere aftale.

Virksomhedens produktionsmæssige aktiver ses belyst ved, at 1. maj 1938 figurerer ejendommen Frederiksdal Alle 7 til en værdi på 108.555,10 kr., Asylgade 5 til en værdi 45.000,00 kr. Der var dette år en kasse-, veksel- og postgirokonto beholdning på kr. 7167,26, et varelager med debitor tilgodehavender på 516.308,14 kr., en inventarkonto m.v. på 180.804,83 kr. Samlede aktiver på 859.835,33 kr. Overskud, "Bruttofortjeneste" angives at være 257.481,98 kr., årets overskud eller, som det hedder, "Overførsel til næste Aar" 18.317,87 kr.

Det er ikke stort og prangende, men ser ud som et stort produktionsfirma i god drift. Med Frederiksdal Alle 7 som det dominerende hovedsæde. Og som det fremgår med salg hovedsageligt i Jylland, men også i København til Oceka.

Det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1938. Iflg. mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, flyttede Elisius Jensen i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind ..."

Chr. Elisius Jensen var blevet ansat som provisionslønnet repræsentant for "Firmaet A/S Schades Papirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik ... fra 1. Juni 1935 (med) Repræsentation for Selskabet i det nordlige og østlige Jylland med Undtagelse af ... Aalborg og Nørresundby..." Provisionsaflønningen aftaltes med et maksimum på 14% af avancen ved salg og et minimum på 9.600 kr., herunder indbetalte firmaet resten op til minimum, underskrevet af Johs. Schwartz på firmaets vegne.

Med virkning fra 1. maj 1952 blev der "mellem ... Schades Papirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik A/S, Skive og ... prokuristerne Peter Dahl og Christian Elisius Jensen ..." indgået overenskomst om, at de skulle efterfølge Schwarz som direktører. Peder Dahl med den tekniske, Elisius Jensen med den merkantile ledelse, "leder af kuponrulleafdelingen og mulig repræsentation." Underskrevet 26. aug. 1953, medunderskriver Johs. Schwartz.

Den afgående direktør Johs. Schvartz skulle iflg. Elisius Jensens datter have været godt tilfreds med de to efterfølgere, fordi de "supplerede hinanden udmærket gennem deres gode samarbejde."

Den delvise genpart af Overenskomsten til udnævnelsen af de to direktører, Peder Dahl og Chr. Elisius Jensen som efterfølgere af direktør Johs. Schwartz, underskrevet 28.8.1953, er venligst stillet til rådighed af Elisius Jensens datter, Ebba Lützow Bruun.

De mangeårige direktører for Schades Papir fratræder 1968-69, først Chr. Elsius Jensen, herefter Peder Dahl, der iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 afløses af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.

Frederiksdal Alle 5, hvor Rullepapirvirksomheden, fra 1962 Tambohus, ligger ved sidenaf, på Frederiksdal Alle 7.

Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.

Iflg. Skive Folkeblad 12.01.2011 fyrer Schade Nordic A/S 15 ansatte, så der nu er 21 medarbejdere tilbage. Iflg. Berlingske Tidende 13. sept. 2013: Koreanere køber danske Schades for tæt ved kvart milliard, Schades … er solgt til koreanske Hansol Paper. Sælgerne er kapitalfonden Capidea og Danebrog, der er kontrolleret af erhvervsmanden Laurids Jessen. Regnskabsoversigt 2018 viser et firma uden likviditet og ansatte.

I dag er Schades A/S[94] en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer^[95]. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer^[96].

Kilder, litteratur og andet benyttet materiale

125 år på Skiveegnen, Salling Bank, Niels Mortensen, https://www.sallingbank.dk/Default.aspx?ID=2071

Bogen om Skive, 1926.

Byvedtægter for Skive Kjøbstad 1858, Rigsarkivet. Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, erstatter vedtægter fra 1858

Dagbladet København 21. sept. 1859, Skifteindkalde til Kjøbmand P. Knoths Bo.

Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, https://danmarkshistorien.dk/

Dansk Center for Byhistorie, http://ddb.byhistorie.dk/

Dansk Penge Historie, bd. 1-3, Nationalbanken 1968.

Den Danske Atlas, E. Pontoppidan, Cap. XIII. Om Skivehuus Amt eller Salling Land. 1763-1781.

Havnen midt i Jylland, flere forfattere, Skive Havn 1994.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19 (1991 - 1993) 3, Dansk købstadlovgivning i middelalderen

Moltke, Kai, i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidt 1979 på Skipper Klement.

Hans Smidth, maleri af Skive Kirke og Tambohuset o. 1870, Skive Kunstmuseum

Mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.

Politivedtægt for Skive Kjøbstad, publiceret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884.

Resens Atlas, Skive, kobberstik 1677

Rigsarkivet, Brandtaksationer, https://www.sa.dk/find/#q=Brandtaksationer&side=1

Rigsarkivet, Folketællinger, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7

Rigsarkivet, J. C. Hansen, Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive Købstads historie på sedler. Løbenummer: 19. https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=skive+k%C3%B8bstad&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=13710402&ngnid=&heid=13710970&henid=13710970&epid=13710970&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, nov. 1915

Skivebilleder.dk

Skive Folkeblad, avisarkivet.

Skive Lokalarkiv, https://arkiv.dk/.

Transatlantisk Kompagni, https://www.gullaschbaronen.dk/transatlantiske-kompagni/.

Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885). Rigsarkivet, Viborg.

”Viborg Samler”. Beretning for 11te Juli 1786, refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.

Virksomhedsoplysninger om Schade A/S, https://www.proff.dk/firma/schades-as/skive/producenter/GKFI3EI016D/.

Noter, henvisninger

[1] Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 79. Reberbanen hed tidligere grydeboerne, stedet hvor der fremstilledes sorte potter, og her blev 1847 anlagt en reberbane, produktionssted(er) hvor der i Skive blev lavet tovværk, bag Vestergade.

[2] Se https://rethinklandbrugshistorien.dk/wiki/skive-ny-jernstoeberi-oesterbro-7-skive/, Olav Jensen, Skivebogen 1993, s. 78-108 og Skivebogen 1994, s. 60.

[3] Ny Skivehus blev oprettet som ladegård til Skivehus i 1792 og er blevet bortsolgt i flere omgange. Ved Odgaards køb i 1901 udstykkedes jorden i parceller. Se http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/ny-skivehus. Disse områder ligger i Skive Landsogn, fremgår det af årets skattebog 1912-13,

	A. Byen			B. Landsognet
Aagade	Havnevej	Møllegade	Torvegade	Allegade	Skivehus Have
Adelgade	Hedemarken	Nordbanevej	Torvestræde	Brøndumsgade	Sønderbyen
Anlægsgade	Holstebrovej	Nørre Alle	Tværgade	Fredensgade	Thomsensgade
Asylgade	Horsensvej	Nørregade	Vesterfælled	Godthaabsvej	Thorupsgade
Borgergade	Jernbanegade	Reberbanen	Vestergade	Holstebrovej	Østerbro
Braarupvej	Karolinegade	Resenvej	Voldgade	Kompagnigade
Frederiksgade	Kirkegade	Slotsgade	Østerbro	Ny Skivehus
Galgebakken	Kirkebakken	Sønderbyen	Østergade	Odgaardsvej
Grønnegade	Kristiansgade	Søndergade	Østertorv	Resenvej
	Krystalgade	Thinggade

[4] Installatør, direktør Siliam Bjerre og Harald Espersen, en anden af el-pionererne fra Skive, er omtalt med arkivalier i Museerenes Samlinger, Kulturarvstyrelsen, https://www.kulturarv.dk/mussam/VisArkivfond.action?arkivfondId=2240 og https://www.kulturarv.dk/mussam/VisFotoFilm.action?fotoFilmId=241422

[5] Se Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 107

[6] J. C. Hansen og M. Chr. Pedersen, Skivebogen 1920, s. 207, s. 150-208.

[7] Se jubilæumsskrift for Brårup Skole 1893-1993, http://braarup-skole.skoleporten.dk/sp/file/cc262808-a93f-4205-a283-63626aacf161.

[8] Se Skive Billeder, http://www.skivebilleder.dk/index.php/Byens-Gader/Br-rupgade/Skive-Ostre-Molle-ca_-1916.

[9] Se bryggeriets hjemmeside, https://www.hancock.dk/historie.aspx.

[10]

[11]

[12]

[13]Skive Folkeblad 22. april 1913 …

[14] Skive Folkeblad 3. juni 1938

[15] Skive Mark, Fælledveien.

På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng". På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900, se http://www.skivebilleder.dk/index.php/Kort/Bykort-prospekter/Bykort-af-V_E_A_-Berggren-ar-1900 .

[16] Se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.

[17] Se afsnit om Tambour funktionen i Skive.

[18] http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/.

[19] Forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 og samme sted C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive.

[20] http://ddb.byhistorie.dk/borgervaebninger/borgervaebning.aspx?bID=32&v=efter1801.

[21] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/5.

[22] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148259#188606,31879145.

[23] http://ddb.byhistorie.dk/1735/?indberetning=124.

[24] Her refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.

[25]

[26]

[27] Er gennemset, se https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=skive+k%C3%B8bstad&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=13710402&ngnid=&heid=13710970&henid=13710970&epid=13710970&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=.

[28] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54452#54452,11922743.

[29] Hans Smidths maleri fra o. 1870, Skive Kunstmuseum.

Hans Smidth er søn af Edvard Philip Smidth, der 1838 er registreret som prokurator i Nakskov, byfoged, herredsfoged fra 1854 og borgmester 1869-77 i Skive, før han døde i 1878. Hans Smith kom i 1854 som 15-årig til Skive og blev student fra Viborg Katedralskole. Han vendte tilbage til Skive i 1866 efter bl. a. studieophold på Kunstakademiet, hvorefter han blev den jyske hedes og befolknings maler. Ved 1860 folketællingen, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp er familien Smidth registreret Matr. No. 65.

[30] Billedtekst: Parti af Skive med den gamle kirke, Vor Frue Kirke med Kirkegade, tegnet "efter naturen" 6/6 1869 af maler C.S. Himmelstrup, Skive.

[31] Ses registreret i folketælling 1855 med bopæl i Vestergade, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442175.

[32] Peder Jacobsen har boet i det af ham byggede hus ilfg. Folketællingerne 1850, 1855 og 1860. Han dør i 1869 iflg. kirkebogen. I Skive Folkeblad 17. juni 1938 hævdes det, at ”Aaret efter, at Huset var bygget, døde … (hans) unge Hustru, og …” at han kort tid derefter skulle være flyttet derfra med ”en lille Søn”. Det modsiges af folketællingerne.

[33] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17148259#188606,31879147.

[34] Rigsarkivet, https://www.sa.dk/find/#q=Brandtaksationer&side=1.

[35] Peder Jacobsen, Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". I 1845 boede han ikke Skive Mark. Se folketælling 1845, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=7730#7730,185464, ”hans Fag Arbejdsmand”, folketælling 1850, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=114696#114696,17282931, 3 børn, ”?mand” , 1855 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442170, 3 børn, ”Arbejdsmand”, 1860 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9550#9550,230528 ”Arbejdsmand”, ingen hjemmeboende børn.

[36] Se http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A6567f704-8555-409c-a103-d6543c62ed8f/query/%22P.%20Knoth%22. Og 1855 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442175, hvor stillingsbetegnelsen er ”Kjøbmand”, Vestergade.

[37] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17018403#195755,32767775.

[38] J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.

[39] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17018403#195755,32767775.

[40] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54452#54452,11922743.

[41] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=56520#56520,12043451.

[42] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=24195#24195,2771230.

[43] Se 1850 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=114696#114696,17282931.

[44] Se 1855 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442170.

[45] Se 1860 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9550#9550,230528.

[46] Se 1870 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54452#54452,11922744.

[47] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=62470#62470,12353165.

[48] https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16719#16719,635707.

[49] http://www.skivebilleder.dk/index.php/Byens-Gader/Frederiksdal-Alle/Godtfolk-i-baghaveb-til-Frederiksdal-Alle-07-ca-1900.

[50] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=77571#77571,13412178.

[51] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=70074#70074,12847719. I ”Forhuset”, det vil formentlig sige det oprindelige Tambohuset, bor der 23 personer, heraf 13 børn.

[52] Skive Folkeblad 19. sept. 1913 i en præsentationsartikel af Vestjyllands Papirposefabrik hedder det ” ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."

[53] Se https://arkiv.dk/vis/4938950.

[54] Schades Rulle Papir Industri ses optræde som firmanavn første gang i Skive Folkeblad 04. august 1915, hvor der refereres fra ”Det danske Købestævne i Fredericia” 03. august. Dog ved vi, at Frederik Schade erhvervede Frederiksdal i 1912, hvor han i 1913 byggede ny fabriksbygning ud over de her erhvervede bygninger. Vi ved også, at han ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 udtalte sig kun som ejer af Vestjyllands Papirfabrik. 1915 er nok et rimeligt år at angive som etablering af ”Schades Rulle Papir Industri A/S”. I Krak 1917 er der registrering under dette navn. Desuden ses firmaet registreret i Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, anmeldt i nov. 1915. Vedtægterne for A/S er dateret 30. januar 1915. Formelt altså virksomhedsstart 13. nov. 1915 efter starten i 1912 med købet af Frederiksdal, der ses annonceret i Skive Folkeblad 25. jan. 1912.

[55] Skive Folkeblad 25. 05. 1915.

[56] Se Skive Folkeblad 03.06. og 17.06.1938.

[57] I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet samme år, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen, og det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04.09.1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906. Heraf kan man formentlig slutte, at den endelige overtagelse af Vestjyllands Papirposefabrik med privatbolig i Asylgade 5, Matr.Nr. 168 er foretaget, og at familien Schade så flytter til Asylgade.

[58] Se Skive Folkeblad 03.06.1938 og 13.11.1962.

[59] https://issuu.com/ulrikgerdes/docs/jms_100aar_bog_proof.

[60] https://www.sallingbank.dk/Files/Billeder/filer/Om%20banken/Jubilaeumsbog/Velfaerdssamfundet.pdf.

[61] Fremgår af 1901 folketællingen, i foregående folketællinger registreret som Kjøbmand, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp.

[62] https://arkiv.dk/vis/3730926.

[63] Beskrevet i Skive Byarkiv med foto af familien, https://arkiv.dk/vis/3584304.

[64] Både familien Just og bygningen med købmandsforretning og privat beboelse er beskrevet i Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/3583006.

[65]

[66] Fremgår af Skive Folkeblad 13.12.1899, hvor ”Købmand” Schades indkomst og skatteansættelse omtales og Skive Folkeblad 02.11.1900, hvor ”Fabrikant Schades … Papirposefabrik” omtales.

[67] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=23531#23531,2709870.

[68] Selv om kirkebogen, muligvis fejlagtigt, registrerer Jens Aug. Schade som født i Asylgade 10. januar 1903, se folketællingen 1906, hvor familien Schade er registreret boende i forhus, Voldgade, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16715#16715,635564. Kirkebogens Asylgade registrering kan muligvis skyldes, at Frederiksgade bopælen, før Voldgade i kirkebogen er blevet til Asylgade. I så fald skulle familien Schade først være flyttet til Voldgade i 1903, efter Jens Aug. Schade er blevet døbt i Vor Frue Kirke.

[69] Selv om Jens Aug. Schades lokale tilknytning ikke var fremtrædende, så var digteren Tøger Larsen (1875-1928), Jeppe Aakjærs penneven gennem 25 år, mentor for den unge Jens August Schade og lod ham få trykt digte i sit tidsskrift Atlantis.

[70]Kirkebogen 1903 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=169190#169190,28408480

[71] 1906 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16715#16715,635564.

[72] 1906 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16694#16694,634537.

[73] Oplysninger fra 1911 folketællingen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=69022#69022,12798495

[74] Se 1890 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=62426#62426,12351606. Matr. No. 162 er streget ud og erstattet af 26^a, medens feltet Gade No. er anført som 168. Formentlig en fejlskrivning af 162.

[75] Se 1906 folketælling, foregående noter. Privatboligen har formentlig været den, der kan ses her på foto fra 1960 af Skive Tømmerhandel.

[76] 1906 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16694#16694,634530. Der boede her også 3 ansatte på Skive Tømmerhandel.

[77] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=70074#70074,12847719.

[78] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=70075#70075,12847723.

[79] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=70077#70077,12847812.

[80] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=77571#77571,13412167.

[81] Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/2783512.

[82] Se afsnit om gullaschtid og bankkriser i Skive i 1920’erne.

[83] Se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landmandsbankens-krise-i-1922/.

[84] http://gadgaard.eu/skattebogen.html

[85] Der er og har været en lang række myter omkring dette selskab, især fremført som en konspirationsteoretisk affære af Kai Moltke i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidst 1979 på Skipper Klement. H. N. Andersen og ØK skulle være gået sejrrigt ud af konflikten i modspil til kræfter omkring Landmandsbankens direktør E. Glückstadt, først og fremmest ved at få kongen, Christian X til at afskedige regeringen Zahle ved Påskekuppet 1920, hvilket banede vejen for en Venstre regering, der forpurrede en handelsoverenskomst med Rusland, der kunne have reddet Transatlantisk Kompagni - og Landmandsbanken. Se https://www.gullaschbaronen.dk/transatlantiske-kompagni/.

[86] Se Dansk Penge Historie, bd. 3, s. 152-53, hvor der er en rimeligt detaljeret beskrivelse af de lokale pengeinstitutters aktiviteter i 1920’erne.

[87] Se Retsinformation, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1922/149, hvor det fremgår, at der løbende er ændret i Lov om Indkomst- og Formueskat til Staten.

[88]

Skattebøger er fortløbende udgivet 1912/13-1952/53, http://gadgaard.eu/skattebogen.html

[89] Alle skattemæssige oplysninger er hentet fra Skattebøger og Adressebøger for Skive By / Købstad / Landsogn, se http://gadgaard.eu/skattebogen.html.

[90] Til Skive Landsogn hører 1921-22 iflg. årets Skattebog, http://gadgaard.eu/skatteb%C3%B8ger/1921-220001.pdf: Gl. Skivehus, Odgaardsvej, Fredensgade, Godthaabsvej, Sanatoriet (Resenlund), Thorupsgade, Holstebrovej, Havnevej, Havnen, Fredensgade, Resenvej, Thomsensgade, Skivehus Have, Højskolen, Allegade. Den nøjagtige fortegnelse over Skive Landsogn i forhold til Skive Købstad finder man f. eks. i folketællingen for 1921, Viborg Amt, Hindborg Herred, Skive Landsogn, start i Vinde by, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=79274#79274,13557285, Lund og Engeborg, Bilstrup, Egeris, Gammelgaards Mark, Aarbjerg, Den bylignende Del (Thomsensgade, Resen, Kompagnigade, Skive Sygehus, Thorupsgade, Odgaardsvej, Allegade, Skivehus Mark, Fredensgade, Gl. Skivehus, Søndergade, ), Godthaabsvej, Holstebrovej, Brøndumsgade, Enghavevej, Brøndumsgade. Til købstadslisten hører: Aagade, Adelgade,Anlægsgade, Asylgade, Bag Vestergade, Borgergade, Braarupgade, Braarupvej, Brogaardsgade, Christiansgade, Diverse, andre, Diverse, Braarup, Fredensgade, Frederiksdalallé, Frederiksgade, Grønnegade, Havnevej, Hestemarkedspladsen, Holstebrovej, Jernbanegade, Jernbanestationen, Karolinegade, Kirkebakken, Kirkegade, Krystalgade, Møllegade, Nordbanevej, Nørreallè, Nørregade, Reberbanen, Resenvej, Sallinggade, Skrivertoften, Slotsgade, Søndergade, Tinggade, Torvegade, Torvestræde, Tværgade, Vestergade, Voldgade, Østerbro, Østergade, Østertorv

[91] Arkivbetegnelsen er Schade & Co. 1923-25, Kladde. Erhvervsarkivet 02811. Købmandsfirmaet Schade & Co.

[92] Stillet til rådighed af Ebba Lützow Bruun, datter af Chr. Elsius Jensen, Schade direktør 1953-1968.

[93] Iflg. Sv. Aa. Hansen, Dansk økonomisk historie, bd. 1, s. 213.

[94] Der er kun sparsomme virksomhedsoplysninger, se https://www.proff.dk/firma/schades-as/skive/producenter/GKFI3EI016D/.

[95] https://www.iconex.com/, se Skive Folkeblad 08.11.2018.

[96] Se https://www.iconex.com/about-us/locations/.

Reberbane 1848

R. H. Thompson, Corderoy. Se f. eks. Skive Folkeblad 23. aug. 1889, hvor der orienteres om det engelske selskabs køb af byggegrund ved Jernbanen, om grundens størrelse, arkitekten på slagteriet m.v. Slagteribygningen skal "hvis Vejret tillader det" være "fuldt færdigt, saa det kan begynde sin Virksomhed midt i November Maaned." Start bliver dog først refereret 4. dec. 1889, hvor der er en levende beskrivelse af slagteprocessen med jernlænke om bagben, kniven og skoldekarret.

J. D. Koopmann. Se Kraks Vejviser 1894 - stiftet 2. maj 1887 af Hamborg købmanden J. D. Koopmann og E. H. M. Denny, London, en irsk købmand.

Det er Jørn Beck Christensen, Skive, der har henledt opmærksomheden på det denne slagterikoncerns betydning lokalt.

Det er muligvis den nye markedsplads i Skive, Hans Smidth har som motiv på hans ”Fra et jysk Marked” 1895, hvor en af skitserne også har Skive Mølle (? under alle omstændigheder en mølle) i bagrunden.

A. Axelsen Drejer: Andelssvineslagterierne i Danmark 1887-1962 udgivet af De samvirkende danske andelssvineslagterier (1962) og Erhvervshistorisk Årbog 1965, s. 136ff. og især s. 156ff. (afsnit om Flæskeeksporten og kvalitetstilpasningen). I den offentliggjorte brevveksling mellem Tre Venstremænd er det broderen Frede Bojsen, der brevveksler med de senere henholdsvis konseilpræsident (begge) og statsminister Niels Neergaard og Klaus Berntsen.

Tidens Hjul og Tietgen, Jul. Schovelin, Kbh. 1920, her refereret fra s. 376f.

Skive by og opland

Tambohus, Schades Papir

Tambohus og Schades Papir

Industrialiseringens bymæssige placering i Skive

Vestergade og Reberbanen^[1].

Østerbro og Brårupgade

Svineslagterier, andels- og private slagterier

proprietæren fra Tastum, Per Odgaard

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914^{^[5]}

Møllerne.

Bryggerier.

Tobaksfabrikker.

Tambohus - fra Skive Mark til Frederiksdal Alle

Tambohuset som lokalitet

Funktionen som Tambour

Tambour funktionen i Skive

De manglende tambourer i ”Tambohuset”

Fra Skive Mark over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

Peder Jacobsen og opførelsen af Tambohuset

De første ejere af Tambohuset og første tilbygning 1857-58

Yderligere udbygning af Tambohuset 1895-1900

Ejere af Tambohuset før og efter 1870

Sammenfatning o. Tambohus

Fra Skive Mark til Frederiksdal

Fr. Schade køber Tambohuset som Frederiksdal 1912

Sammenfattende om Tambohuset og Frederiksdal indtil Fr. Schades køb og fabrikstilbygning 1913

Papirindustrien i Skive udbygges af Fr. Schade fra Asylgade til Frederiksdal

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive

Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade

Udvidelsen til Frederiksdal

Frederiksdal og Frederik Schade

Bankkrise og Fr. Schades afsked som direktør

A/S Schades Rulle Papir Industri i problemer

Papirfabrikken efter Fr. Schade

De største, lokale skatteydere og Schades Papir

Reorganisering og genopretning af Schades Papir

Ledende medarbejdere i virksomheden efter Frederik Schades afgang 1926

Noter, henvisninger

Foreningsregnskaber

Skive by og opland

Tambohus, Schades Papir

Tambohus og Schades Papir

Industrialiseringens bymæssige placering i Skive

Vestergade og Reberbanen[1].

Østerbro og Brårupgade

Svineslagterier, andels- og private slagterier

proprietæren fra Tastum, Per Odgaard

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914[5]

Møllerne.

Bryggerier.

Tobaksfabrikker.

Tambohus - fra Skive Mark til Frederiksdal Alle

Tambohuset som lokalitet

Funktionen som Tambour

Tambour funktionen i Skive

De manglende tambourer i ”Tambohuset”

Fra Skive Mark over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

Peder Jacobsen og opførelsen af Tambohuset

De første ejere af Tambohuset og første tilbygning 1857-58

Yderligere udbygning af Tambohuset 1895-1900

Ejere af Tambohuset før og efter 1870

Sammenfatning o. Tambohus

Fra Skive Mark til Frederiksdal

Fr. Schade køber Tambohuset som Frederiksdal 1912

Sammenfattende om Tambohuset og Frederiksdal indtil Fr. Schades køb og fabrikstilbygning 1913

Papirindustrien i Skive udbygges af Fr. Schade fra Asylgade til Frederiksdal

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive

Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade

Udvidelsen til Frederiksdal

Frederiksdal og Frederik Schade

Bankkrise og Fr. Schades afsked som direktør

A/S Schades Rulle Papir Industri i problemer

Papirfabrikken efter Fr. Schade

De største, lokale skatteydere og Schades Papir

Reorganisering og genopretning af Schades Papir

Ledende medarbejdere i virksomheden efter Frederik Schades afgang 1926

Noter, henvisninger

Foreningsregnskaber

Vestergade og Reberbanen^[1].

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914^{^[5]}