Skive, administrativt, bygningsmæssigt

1. Det administrative
2. Fredede og bevaringsværdige bygninger  Lovgivning o. fredede og bevaringsværdige bygninger
3. Skivehus og Spøttrup  Fredningen af Gl. Skivehus
4. Kommuneatlas

Skive som del af den administrative inddeling

Inddelingen i lande

Den ældste, administrative inddeling af Danmark i historisk tid, d.v.s. fra Jellingestenene og tiden omkring Harald Blåtand, har været inddelingen i lande, hvor de 3 vigtigste var Jylland (m. Fyn og Langeland), Skåne (m. Halland, Bleking og Bornholm) og Sjælland (m. Møn, Lolland og Falster). Denne inddeling fik blivende betydning som retsområder (Jyske Lov og lovgivningen for de 2 andre lande, som blev samlet i private retsbøger - i modsætning til Jyske Lov, som er en autoritativ, officiel lovbog, givet af kongen). Derfor er de 3 her nævnte lande de vigtigste, idet de øvrige lande overtog landskabslovene hefra, d.v.s. Jyske Lov. Jyske Lov blev revideret i 1590, og blev i 1683 erstattet af Christian V's Danske Lov.

Middelalderens retsområder

Landstingene var placeret i Viborg (Nørrejylland), Roskilde (Sjælland, Halland, Bornholm og Blekinge), Odense (Fyn, Møn, Falster, Lolland, Langeland), Urnehoved (Sønderjylland) og Lund (Skåne). De havde først og fremmest lovgivende myndighed, og var stedet, hvor kongerne blev valgt. Under landstingene var herredstingene, der både kom til at spille en rolle som domstole og i forvaltningen (efter at have ophørt med at have en militær betydning). Ved lov blev det i 1551 bestemt, at der i herredet skulle føres tingbøger. Der findes en ældre undersøgelse over tingsteder i Viborg Stift. Herunder kommer inddelingen i birk og birketing, som på landet var det laveste retsniveau sammen med herredstingene. Et birk har været et geografisk afgrænset område som herrederne. Men i modsætning til herrederne var birkene opdelt på krone, kirke eller en adelig herremand. Grevskaber, baronier og visse større godser besad birkeret, hvilket indebar retten til at udpege dommeren til birketinget. Hertil kom købstadsbirker. Birkeretten blev oprindeligt forbundet med (den strengere) bylovgivning. Efterhånden som de privilegerede stænder (adel og gejstlighed) fik mere magt, først demonstreret med Erik Klippings håndfæstning i 1282, skiftede magtens centrum fra landstingene til Rigsrådet, endeligt formaliseret i 1400-tallet. En del af den kongelige jurisdiktion var overdraget godsejerne, ikke kun i form af birkeret, men også i form af sigt- og sagefaldsret. Sigt- og sagefaldsretten betød, at kun godsejeren selv måtte rejse tiltale mod sine bønder, og at han havde ret til at oppebære (indkassere) bøderne. Desuden havde godsejeren hals- og håndsret, d.v.s. ret til at effektuere de korporlige straffe, som hans bønder blev idømt.

Sysler

I middelalderen var Jylland inddelt i 14 sysler indtil reformationen i 1536, hvor syslerne helt forsvandt. Hertil kom 4 sjællandske sysler. De 14 jyske sysler var: Vendsyssel, Thysyssel, Sallingsyssel, Himmersyssel, Ommersyssel, Åbosyssel, Løversyssel, Hardsyssel, Vardesyssel, Jellingsyssel, Almindsyssel, Barvedsyssel, Ellumsyssel og Istedsyssel. Inddelingen i sysler må formodes at stamme fra 7-800-tallet. I 1100-tallet indgik syslerne også i den kirkelige lokaladministration som landprovsternes virkeområde. Som kongeligt administationsområde fortrængtes syslerne i løbet af 1200-tallet af lenene.

Navnet syssel kendes stadig fra f. eks. Vendsyssel og Hardsyssel. For Sallingområdet var navnet Sallingsyssel. Hver syssel omfattede et varierende antal herreder. Navnet syssel skulle iflg G. Schütte* stamme fra et kort fra o. Kristi tid med navnet Sabalingjer. Desværre mangler der dokumentation for denne betegnelses betydning og tidsmæssige placering. Men det må ud fra de noget højstemte betragtninger formodes, at det er navnet Salling, der menes at stamme herfra.

Herreder, len og sogne

Normalt tillægger man betegnelsen herred (hæræth) betydningen hær og ridt (en hærskare, der ridder ud). Både Syssel og herred findes som begreber før år 1000. I Kong Valdemars Jordebog (1231) findes der en liste over de dengang eksisterende danske herreder. Sallingsyssel bestod af 7 herreder: Morsø Nørre Herred, Morsø Sønder Herred, Salling Nørre Herred, Harre Herred (med Fur), Rødding (Rything) Herred, Hindborg (Hærnborg) Herred og Fjends Herred, svarende til Mors, Salling og Fjends.

På landskabslovenes tid (1200-tallet) faldt herredernes embedsområde stort set sammen med lensområdet. Et len kunne omfatte flere herreder, hvilket f. eks. var gældende for Hald og Skivehus Len. Enkelte len var dog så små, at len og herred faldt sammen. Embedsmanden (ombudsmandsembedet) havde til opgave at udøve øvrighedsmyndighed og at bestyre krongodset.

Hvert herred bestod / består af et varierende antal sogne. Et sogn har formentlig før kristendommen været en betegnelse for områder, der søgte samme helligdom og ting, altså en religiøs og retlig betydning. Sogn er senere blevet afløst af betegnelsen herred, velsagtens fordi området blev led i en militær organisation. I dag er sognebetegnelsen den fundamentale i den kirkelige administration.

Stifter, Herreder / amter, sogne.

Aktuelt har Danmark en kirkelig inddeling i ti stifter med biskopper, et varierende antal provstier i hvert stift med provster og et varierende antal sogne i hvert provsti med sognepræster.
Danmark havde som særlig provins i den katolske kirkestat siden 1104 og indtil reformationen været inddelt i 8 bispedømmer, herunder ærkebispesædet i Lund. Men allerede o. 1060 oprettede Svend Estridsen de første 8 biskoppelige stifter i ønsket om at frigøre Danmark fra bispedømmet Hamborg-Bremen, og i erkendelse af vigtigheden af at samarbejde med den stærkere og stærkere katolske kirke. Det var således Svend, der allerede o. 1060 gjorde Viborg til bispeby. Senere under Margrethe videre udbygget med overdragelsen af Hald Hovedgård (og len?) til Viborg bispen.
Med overgangen fra lens- til amtsmænd i 1662 kom der nye instrukser for stiftsamtsmændene i 1671, som i forbindelse med biskopper kom til at danne stifternes verdslige og gejstlige øvrighed.
I forvaltningen af de otte stifter havde biskopperne ved hvert domkapitel et præstekollegium, kanniker, som skulle være bispernes medhjælpere. Under hvert stift, bispedømme var der et større antal sogne - selv om sogn i sin oprindelige betydning nok har været noget ældre end kristendommen i Danmark. Næsten uden for den kirkelige forfatning var klostrene, selv om de fleste har været undergivet biskoppens jurisdiktion. I slutningen af middelalderen dannede herredet formentlig altid et provsti inden for stiftet. Antallet af provstier må således formodes at have afspejlet antallet af herreder.

Skive, bosættelse og købstad

Skive kan som bymæssig bosættelse formentlig dateres tilbage til en gang i 1100-tallet. Den skriftlige dåbsattest er dog senere. Byen nævnes første gang i skriftlige kilder i 1231, hvor det af Kong Valdemars Jordebog* fremgår, at der lå en kongsgård ved byen. Kongsgårdens jord har - som navnet indikerer - tilhørt kongen. Dog ikke privat men som kongelev iflg. jordebogen, d.v.s. rigets, kronens gods. Kongens private gods hed patrimonium. Byen er opstået som et centralt handelssted ved Karup Å, forbindelsesled mellem Thy, Mors og Salling samt til Hærvejen ved Viborg. Skive har været et trafikalt knudepunkt i området.

Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for borgen. Skivegård regner man med har den oprindelige betydning en gård omkranset af planker. Skive betyder planke, en skive træ. Men det helt centrale er, at Skive navnemæssigt er vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus.

De første købstæder i Danmark (Hedeby og Ribe) er opstået en gang i 7-900-tallet. En købstad kan (og kunne) defineres ved en bofast befolkning i et retsligt udskilt område med egen administration og særlige rettigheder, de såkaldte stadsretter og privilegier, og som ernærer sig ved handel og håndværk i modsætning til landsbyernes landbrug og (dengang) naturalieøkonomi. Efter kommunalreformen i 1970 har købstadsbegrebet mistet enhver betydning.

Det er uvist, hvornår Skive er blevet købstad. De fleste købstæder er opstået, hvor kongen har ejet en større eller mindre del af jorden. I listen over kongelevet i Kong Valdemars Jordebog nævnes Skive ikke som købstad, men af et privilegiebrev fra 1326 fremgår det, at Skive her var blevet købstad. De i 1326 givne købstadsrettigheder blev udvidet i 1443 af kong Christoffer af Bayern under et ophold på Gammel Skivehus. Skives etablering som købstad må således dateres til et tidspunkt mellem 1231 og 1326, og har været et led i en proces, der kulminerede i 1443. Med 1600-tallets udmarvende svenskekrige og enevældens centrering af den politiske og økonomiske magt i København gik de fleste købstæder i provinsen i stå. Først med reformerne fra 1800-tallets begyndelse og jernbane og industrialisering fra slutningen af 1800-tallet begyndte købstæderne igen at vinde kraft. Dette gælder ikke mindst Skive.

I 1554 lod Iver Krabbe herregåden Krabbesholm opføre, et af de få tilbageblevne monumenter over Skives tidligste historie ved siden af Gammel Skivehus, hvor de tidligste bygninger kun er arkæologiske rester. De eksisterende bygningsmæssige rester, bindingsværklængen, opført af Verner Parsberg til Eskjær i 1719 og hovedhuset, ombygget i nyklassicistisk stil fra o. 1850 (Skov- og Naturstyrelsen anfører i 1866) og 1893-95 ombygget og forhøjet med en etage, trues nu af nedrivning. Hertil kommer Vor Frue Kirke fra 1200-tallet, som også i 1880'erne var nedrivningstruet, men blev reddet ved afdækningen af en række enestående kalkmalerier i 1887. Ud over Vor Frue har der i middelalderen yderligere været en kirke, Skt. Peder i Skive. Man har i 1897 i Vestergade fundet tilhuggede granitsten og begravelsessteder, som formodes at være den "Sankt Peder", som omtales i et testamente fra 1304. Hvis de granitkvadre, som er benyttet ved bygningen af Krabbesholm, stammer fra kirken, så må Skt. Peder være nedrevet før 1554.

Overgang fra len til amter

Før amternes indførsel i 1662 var der i Danmark et varierende antal len. I 1662 var der 49 len i alt, heriblandt Skivehus Len, som blev til Skivehus Amt og Hald Len, der blev til Hald Amt**. I perioden indtil 1793 var der i Danmark i alt 45 amter, fra 1793 til 1970 var der 24 amter, som med kommunalreformen i 1970 blev til 14. Og som endelig blev afskaffet med den nuværende inddeling af Danmark i 5 regioner. Se herom evt også inddelingen i Syssel, herred.

I perioden 1662-1793, d.v.s. i enevældens første ca. 130 år (ud af ca. 190) var Skive hovedsæde for Skivehus amt. I 1793 blev Skivehus Amt nedlagt sammen med Hald Amt og blev til Viborg Amt. Der blev holdt herredsting for Salling i Skive i perioden indtil 1793.
Viborg var og er også stiftsby, hvilket nok er den væsentlige forklaring på den vedblivende dominans i forhold til Skive. Positionen som stiftsby blev erhvervet 1060 under Svend Estridsen, der som den første danske konge siden Harald Blåtand i praksis erkendte kirkens voksende betydning. Og den blev yderligere fundamenteret i Hald og Skivehus Len med kronens overdragelse af Hald Hovedgård til Viborg Stift i 1401. Se evt. videre om Niels Bugge, Valdemar Atterdag, Margrethe og Viborg domkapitel. Og nærmere om Hald len og slot.

Skivehus og Spøttrup

Det kan være lidt interessant at sammenholde Skives og Gammel Skivehus' historie med udviklingen omkring Spøttrup Borg.
Gammel Skivehus nævnes i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Spøttrup nævnes første gang ved Johan Skarpenbergs overdragelse af hans gård i Spøttrup til Viborg bispen i 1404. Johan Skarpenberg har sikkert fået gården i Spøttrup fra sin mor, der var datter af den velhavende Niels Bugge til Hald Hovedgård. Se om konflikten mellem Bugge, Skarpenberg og kongemagten.
Viborg bispen har allertidligst startet byggeriet af den del af Spøttrup Borg, der er tilbage i begyndelsen af 1500-tallet. Med reformationen i 1536 blev Spøttrup Borg krongods, som i 1577 blev overdraget til den mecklenburgske adelsmand Henrik Berlow.
Middelalderen anses af faghistorikere for at være afsluttet med Columbus og opdagelsen af den nye verden i 1492, i Danmark allersenest med reformationen i 1536. Derfor kan det jo godt kaldes en middelalderborg, som Viborg bispen byggede, og som blev ombygget med Skipper Clements angreb under Grevens Fejde, kort før kronen overtog borganlægget.
Men ret beset er Gammel Skivehus i langt højere grad en middelalderborg, og langt tidligere, mindst 2-300 år end Spøttrup.
Til gengæld er det mere sparsomt, hvad der er tilbage af Gammel Skivehus.
Det er tilsvarende også mere sparsomt, hvor påpasselig man i Skive har været med byens dåbsattest.
Og det er helt iøjnefaldende, hvor meget bedre Spøttrup Borg er markedsført som middelalderborg end det nu nedrivningstruede Gammel Skivehus.

Flere brande hærgede Skive i 1700-tallet og befolkningstallet faldt herunder så drastisk, at byen blev til Jyllands tredjemindste købstad. Efter den sidste brand i 1769 skulle befolkningstallet være faldet til 438 iflg. det her benyttede folketællingsmateriale. Her kan det dog være gavnligt at læse i Kongeriget Danmarks chorografiske Beskrivelse fra 1777, beskrivelsen af Skivehus Amt. Det fremgår her, at "Sallingland ... er et got og feedt Land", med fire herreder, heriblandt Hindborg Herred, "hvori ligger den Kiøbstæd Skive". Selv om der har været trivsel i det fede Sallingland, har Skive alligevel været i en nedgangsperiode i 1700-tallet, hvilket også overgangen til at høre under Viborg Amt i 1793 vidner om. Samt at Latinskolen i Skive ophørte med at eksistere i 1739, og først genopstod som Skive Gymnasium i 1968.

I 1825-26 brød havet gennem Agger Tange, hvilket gav Skive en handelsmæssig opblomstring. Først med anlægget af Frederik d. VII's kanal, Løgstør Bredning 1863 og anlægget af Skive Havn***, i 1864-65 jernbanen, som kom til Skive med ruten Viborg-Skive-Struer, blev der skabt infrastruktur til industriel vækst og senere anlæg fra 1960erne af nye bydele syd for Skive Å.

^* Det er et omfattende link til et ældre studie af J. Steenstrup, se evt. her et nyere, Studier i jordebogen, Plovtalsliste og Møntskat, eller det klassiske af Kr. Erslev.

Skive i 1767 - klik på billede for forstørrelse

Skive i 1779 - klik på billede for forstørrelse

Skive i 1798, du Plat - klik på billede for forstørrelse

Skive banegård 1864-65

Skive banegård før 1962

Skive ny banegård under opførelse

** se Amt, herred, kort

*** Det er forbavsende så få oplysninger, der kan findes om Skive Havns historie. Der er bogen 'Havnen midt i Jylland, Skive Havn 1869-1994'. På Havnens hjemmeside orienteres der om alt muligt andet, men intet om havnens historie.

Kommuneatlas

Kommuneatlas Skive er udgivet i 1995 af Skov- og Naturstyrelsen under Miljø- og Energiministeriet (som det hed dengang) i samarbejde med Skive Kommune.

Det var før fredningen af Gammel Skivehus i 1999 blev ophævet, og dermed før den særprægede situation, at en af de ret få historiske klenodier, som Skive by råder over, blev nedrivningstruet.

Det er trods alt velgørende i Kommuneatlas at se, at Skive by stadig har en række bevaringsværdige bygninger. Det er i byrådssamlingen 2013-17 besluttet at få udarbejdet et kommuneatlas for hele den Skive Kommune, som i 2007 kom til også at omfatte Spøttrup, Sallingsund og Sundssøre kommuner.

Man må have lidt tålmodighed, når man her kalder Kommuneatlas Skive, det er en noget tungt håndterlig pdf-fil, som skal have sin tid til at folde sig ud. Især hvis man har en ikke så hurtig forbindelse og / eller et mindre opdateret apparatur.

Skive 1876-2001 

Skive fra 1876 til 2001, jubilæumsbog til Salling Bank med god, gedigen Skive lokalhistorie, skrevet af Niels Mortensen, byarkivar. Det er elektronisk en noget tung sag, kan opdeles i overkommelige og valgbare afsnit:

• 1876-1885: Andelstiden 558 KB
• 1886-1895: Stationsbyerne360 KB
• 1896-1905: Elektriciteten 517 KB
• 1906-1915: Bilerne 497 KB
• 1916-1925: Gullaschtid og nedtur 464 KB
• 1926-1935: Landbrugskrise og arbejdsløshed 590 KB
• 1936-1945: Krisebekæmpelse og besættelse 518 KB
• 1946-1955: Genopbygning efter krigen 356 KB
• 1956-1965: Velfærdssamfundet481 KB
• 1966-1975: Fra højkonjunktur til energikrise465 KB
• 1976-1985: Den anden energikrise 373 KB
• 1986-2001: På vej ind i IT-samfundet 410 KB
• 1876-2001: Personale og ledelse 104 KB

Fredede og bevaringsværdige bygninger

• Den gamle bank og direktørboligen i Asylgade nedrives 
• Brogården reddes 
• Nedrivning af Olesens Gaard, Hotel Royal bliver parkeringsplads 
• Renoveringer i Frederiksgade og Voldgade  
• Renoveringer i Østergade og Karolinegade 

 Resultater fra analyse, foretaget af Realdania. Værdien af bygningsarven – marts 2015:

• 30% højere salgspriser for bevaringsværdige enfamiliehuse
• 13% højere priser for boliger i områder med over 15% bevaringsværdige bygninger
• 2/3 af turisterne i Ribe kommer p.gr.a. bygningsarven
• 92 mia kr. ekstra omsætning årligt for erhvervslivet i Ribe p.gr.a. bygningsarven
• 136 flere ansatte i Ribe p.gr.a. bygningsarven § Bygningsarv kulturarv generelt

Kulturmiljøet og lokalhistorien, lovgivning og planlægning

Danmark fik en slags start på begrebet kulturmiljø med en kronik af daværende miljøminister Svend Auken i Politiken i 1994. Helheden omkring bygninger, deres placering i landskabet, inkl. forurening, dyre- og planteliv blev introduceret. I 2000 introduceredes kulturarv som politisk begreb, Kulturarvstyrelsen under Kulturministeriet overtog bygningsfredning og -bevaring fra Miljøministeriet. Senere i 2012 med navneskifte til Kulturstyrelsen. Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne et større ansvar for sikringen af den faste / fysiske kulturarv, dvs. især bygninger. Dette ansvar praktiseres forskelligt fra kommune til kommune, med Skive Kommune i den ende, hvor bygningsbevaring ikke er ret højt prioriteret. Slogans som ”kulturarven som ressource” og ”kommune kend din kulturarv” har været landsdækkende, men i dagens Skive Kommune uden genhør på trods af at der her er en ressource i lokalsamfundenes konkurrence om at sikre sig befolkning og bosættelse.

Museumslovens kap. 8 omhandler lokalt samarbejde omkring arkæologiske udgravninger ved nedrivninger. I nogle kommuner, ikke mindst Skive, kan behovet for at udnytte Indsatspuljen / Nedrivningspuljen måske ind imellem være lige så påtrængende som behovet for bevaring, især når det drejer sig om forfaldne beboelseshuse. Her vil det være relevant at de lokale museer inddrages i bevaringsproblematikken. I dag er det alene kommunerne, der fastlægger rammerne for samarbejdet med den museale, faglige ekspertise. Spørgsmålet er, om der ikke burde sikres parterne lige vilkår, hvis kulturarven skal forblive en ressource i fremtidens bevaringsarbejde.

Lovgivningen

Fredede bygninger

Bevaringsværdige bygninger

For bevaringsværdige bygninger gælder der et kommunalt ansvar. Herom hedder det på Kulturstyrelsens hjemmeside: "Kommunerne kan efter bygningsfredningsloven udpege bygninger som bevaringsværdige i forbindelse med deres kommuneplan eller i en lokalplan. Kulturstyrelsen kan også udpege bevaringsværdige bygninger. Det er altid kommunerne, der har ansvar for de bevaringsværdige bygninger, også selv om de er udpeget af Kulturstyrelsen."

Skive Kommunes kulturhistoriske bygninger

For bevaringsværdige bygninger i Skive Kommune er der en adresseliste med SAVE-værdier, som er delvis fejlbehæftet, men dog brugbar til at etablere et overblik. Se fordelingen af Skive bys bevaringsværdige.bygninger.

Herunder en liste over fredede bygninger i Skive Kommune - uden kirker, bygger på Kulturstyrelsens fredningsliste.

Fredningsliste for Skive (printvenlig side) Astrup Allé 1. Astrup Hovedgård. Hovedbygningen (1773) og den dermed sammenbyggede toetages pavillonbygning mod øst (1786) samt, beliggende parallelt med hovedbygningen og symmetrisk på hver side af adgangsvejen til denne, de to småhuse hvert sammenbygget med hegnsmur og forbundet med en lille portbygning ud til vejen (ca. 1800). Fredet 1918. Udvidet 1964.* Borgen 6 A. Spøttrup. Den trefløjede hovedbygning med spærremur og porttårn samt de omgående volde og grave (ca. 1500, 1579 ff.). F. 1918.* Eskjærvej 21. Eskjær. Den trelængede hovedbygning med omgivende grave (opf. 1761 på middelalderlige kældre). Fredet 1918.* Heden 19. Ny Spøttrupgård. Stuehuset med tilhørende mure mod syd og øst, stald, lade (1870-1890) samt pigstensbelægningen foran stuehuset og granitstenen ved indkørslen. F. 2011 Hejlskovvej 15. Ørslev Kloster. Den trefløjede hovedbygning samt murene ved kirkens apsis (ca. 1500, ombygget i 1700-tallet) og portnerboligen (beg. af 1800-tallet). Fredet 1918. Udvidet 1985.* Jenlevej 6. Jenle. Hovedbygningen med sidefløj, stald og lade (1906-1907 af Povl Baumann), den græsbevoksede gårdsplads, haveanlægget (1906 af havearkitekt G.N. Brandt), det i haveanlægget stående mindesmærke over Jeppe Aakjær (1907 af billedhugger Niels Hansen Jacobsen) og lysthuset med ildsted. Fredet 1982. Udidet 1988 og 1992. Jungetgårdvej 26. Jungetgård. Den vinkelformede hovedbygning med spærremur mod sydøst (ca. 1548) og de omgivende voldgrave. Fredet 1918. Udvidet 1964. Krabbesholm Allé 15. Krabbesholm. Hovedbygningen (ca. 1560 af Villestrupmesteren) med de to sidefløje (1700-tallet) samt bindingsværkslængen nordvest for hovedbygningen (mellem 1755 og 1773). Fredet 1918. Udvidet 1985.* Kåsvej 44. Kås. Hovedbygningen (1635). Fredet 1918. Langesgaardvej 3. Langesgaard. Det fritliggende stuehus (1870 af Julius Tholle), de tre sammenbyggede avlslænger (1908-1933) omkring gårdspladsen samt porten mellem stuehuset og sydlængen. F. 2005. Strandetvej 49. Strandet. Hovedbygningen (ældre enetages bygning ombygget i 1798). Fredet 1918.* Stårupgårdvej 10. Stårupgård. Hovedbygningen (ca. 1550). Fredet 1918.* Østergårdsvej 1. Salling Østergård. Den firefløjede hovedbygning (vestfløj 1516, sydfløj ca. 1530-40, øst- og nordfløje ca. 1550). F. 1918.