En form for skoleundervisning er i Danmark første gang historisk konstaterbar med missionæren Ansgars undervisning af 12 drenge o. 830. Drengene skulle oplæres i det kristne budskab. Dette formål fortsætter med variationer i skoleundervisningen helt op til vor egen tid.
Skolens formål har især været opdragelse i den kristne børnelærdom, hvor de medfølgende elementer så har været at lære at læse, skrive og regne.
Ansgar og efterfølgeren Rimbert - der har skrevet en art helgenlegende om Ansgar - er begge portrætteret på kalkmaleri i Vor Frue Kirke, Skive, 1522.
Kalkmaleriet ses nok mest rigtigt som katolsk propaganda. Man har i 1522 kun haft Rimberts glorificerende beskrivelse af Ansgar at forholde sig til.
Ud over kalkmaleriet er der et uidentificerbart Ansgar portræt, som er indlagt i den her refererede Rimbert udgivelse.
Ansgar var iflg. Rimberts beskrivelse i en meget ung alder, o. 15 år, underviser ved skolen i Gammel Corbie. Oplysningerne om Ansgars undervisning af de 12 drenge findes i Rimberts kap. 7 om Ansgar.
Der skal sikker tages alle mulige forbehold for anerkendelsen af Ansgar som Danmarkshistoriens første underviser.
Men i og med, at Ansgar missionerede i Danmark - uden større resultater dog - har der nok været noget om snakken i Rimberts levnedbeskrivelse.
 
 
 
 
 
 
Hein Heinsens statue af den franske munk Ansgar foran Ribe Domkirke.
Op gennem middelalderen var den katolske kirkes institutioner, kirker og klostre omdrejningspunkt for den undervisning, der mere eller mindre sporadisk fandt sted.
Den første danske, egentlige skolelov kom i kølvandet på reformationen og var Kirkeordinansen af 1537, der i 1539 forelå i en dansk oversættelse af den latinske tekst fra 1537.
Resultatet heraf var en række latinskoler i købstæderne. På landet var det iflg. kirkeordinansen sædedegne og latinskolernes peblinge, løbedegne, der var ansvarlige for undervisningen i den "kristne børnelærdom".
 
Datidens degne var en broget - en under alle omstændigheder i mange henseender noget ringe stillet - skare.
Som illustration her en velformuleret og godt funderet vurdering fra en ekspert og forfatter til den spændende bog om degnen, Niels Heidenreich, der i 1802 stjal guldhornene og omsmeltede dette nationale klenodie kun for at berige sig:
"At være degn kan være et slidsomt og utaknemmeligt arbejde ... 1700-tallets degne er en broget skare, og regeringens vision om en lærd stand af uddannede degne er og bliver en drøm. I den ene ende findes mænd, der er blevet ansat uden andre kvalifiktioner end deres erfaringer som skoleholdere. De har oprindelig været bønder, håndværkere, sømænd lakajer, vævere ... For dem er jobbet som degn en social opstigning ... I den anden ende findes de teologiske studenter ... der er blevet degne i håbet om en at få et ledigt præstekald, (som) ... med årene bliver mere og mere forbitrede over deres skæbne." Niels Heydenreichs far var en fordrukken degn af den første kategori.
 
Degne. Historisk har degneinstitutionen eksisteret tilbage i den katolske tid, hvor bisper og stift har været den styrende instans i kirke og skole. Efter reformationen hedder det i Kirkeordinansen om degne og præster, at de skal "nyde samme privilegier, som de havde i bispernes tid ..." Degnene var kirkelige bestillingsmænd, der medvirkede ved gudstjenesternes sang og hjalp præsterne med forskellige embedsforretninger, men de var ikke som præsterne ordineret til et embede.
Disse degne kaldtes oprindeligt sædedegne, d.v.s. i sognet bosatte sognedegne modsat løbedegnene, som disciplene fra latinskolerne kaldtes. I Kirkeordinansen hedder det om løbedegnene, at når et sogn, der ligger inden for 2 mil fra købstadens latinskole har en degn, der "dør eller afgår", da skal "der tilskikkes af (latin)skolen ... de personer, som så lærde og forstandige ere ...", at de kunne oppebære degnelønnen og undervise sognets børn. Selv om det kun var latinskolernes ældste klasser, der kunne varetage denne funktion, var det mere et indtjeningsgrundlag for latinskolen end et ønske i sognet at se sig betjent af disse løbedegne.
Utilfredsheden med løbedegnene medførte, at de blev erstattet af sædedegne med Christian 5.'s Danske Lov fra 1683, dog ikke fra den ene dag til den anden, men i perioden 1683-1739. Her Danske Lov, kap. XV specifikt Om Dægne og Substitutter.
 
I kølvandet på reformationens latinskoler og den middelmådige undervisning, der udsprang herfra, fulgte fra 1721 rytterskolerne (kun i rytterdistrikterne), og med konfirmationen i 1736 og medfølgende krav om at kunne læse, lære den autoriserede katekismus uden ad, kom der med 1739 forordningen om undervisning på landet en pietistisk orienteret, landsdækkende undervisning indtil skolereformen i 1814, anordninger om "Almueskolevæsenet paa Landet" og "Almueskolevæsenet i Kjøbstæderne". Reglement for skolen i København. Latinskolen blev nu til "den lærde skole", og der indførtes skolepligt for alle børn i kongeriget Danmark med en ny landsdækkende lov om almueskolevæsenet.
 
Før reformationen
Med reformationen overtog kongemagten kirkeskolerne. Der var klosterskoler og katedralskoler i tilslutning til domkirkerne samt fra 1400-tallet byskoler. Undervisningssproget var latin. Hvem og hvor mange, der gik i disse skoler, er det vanskeligt at vurdere ud fra det fragmentariske kildemateriale. Men almindelig skolegang for alle har der ikke været tale om.
 
Reformationen
Titelbladet til den luthersk orienterede præst Christiern Pedersens bog ”Om at holde børn til skole” fra 1531. – Illustrationen er gengivet fra første bind af fembindsværket ”Dansk Skolehistorie” fra Aarhus Universitetsforlag, som er skrevet af Charlotte Appel og Morten Fink-Jensen. Foto: Det Kongelige Bibliotek
En del af reformationens idemæssige indhold var, at det enkelte menneske nu skulle kunne læse Bibelen (på dansk). Undervisning og kristendom blev en helt sammenhængende størrelse, hvilket har haft langtrækkende konsekvenser for skole og undervisning i Danmark.
Efter reformationen oprettedes der til afløsning for klosterskolerne latinskoler.
Det skete efter Kirkeordinansen 1537, 1539 oversat fra latin til dansk. Her blev det bestemt, at alle købstæder skulle have en latinskole, hvilket Skive også fik i 1545.
I ordinansen hedder det om skolerne: "Der skal ansættes gode, egnede skolelærere i købstæderne og de små byer, som med stor dygtighed kan oplære ungdommen i alle måder."
En del af reformationens idemæssige indhold var, at det enkelte menneske nu skulle kunne læse Bibelen (på dansk). Undervisning og kristendom blev fortsat en helt sammenhængende størrelse, hvilket har haft langtrækkende konsekvenser for skole og undervisning i Danmark.

Latinskolerne

Efter reformationen oprettedes der til afløsning for klosterskolerne latinskoler.
Det skete efter Kirkeordinansen 1537, der 1539 blev oversat fra latin til dansk. Her blev det bestemt, at alle købstæder skulle have en latinskole.
Formålet med latinskolerne blev under indtryk af dygtige katolske jesuitters effektive undervisningsmetoder at få en luthersk kristendomsopfattelse indoktrineret.
De fleste af de med reformationen og efter Kirkeordinansen oprettede latin- eller katedralskoler blev nedlagt umiddelbart efter 1737, oftest 1739-40. I nogle byer er der senere genopstået skoler. Her anføres i oversigtsmæssig form kun de skoler, der er bevaret op til vor tid med angivelse af oprettelsesår og (som regel) nuværende navn.
Ålborg Katedralskole 1540 Viborg Katedralskole 1100 Århus Katedralskole 1195 Randers Statsskole 1542
Ribe Katedralskole 1145 Fredericia Gymnasium 1664 Horsens Statsgymnasium 1532 Kolding Gymnasium 1542
Haderslev Katedralskole 1567 Sønderborg 1804? Odense Katedralskole 1283 Nyborg Gymnasium 1410
Nakskov Gymnasium 1471 Nykøbing F. Katedralskole 1498 Helsingør 1483 Hillerød 1568
Metropolitanskolen 1209 Roskilde Katedralskole o. 1000 Slagelse 1508 Vordingborg 1551-55
Herlufsholm 1566 Sorø 1586 Skive Latinskole nedlægges 1739. I 1968 Skive Gymnasium
 
Flere af disse latinskoler var små, med 2-3 lektier (klasser), med en skolemester (rektor) og et par hørere (lærere). I 1590 blev det fastslået af disse små skoler ikke kunne dimittere til universitetet, dertil var udbyttet af undervisningen helt åbenbart for ringe.
De store skoler havde 4-5 lektier og lige så mange hørere foruden skolemesteren.
 
Alle skolerne var afhængige af elevernes tiggeri og indtægter fra elevers og læreres deltagelse i kirkelige handlinger. Samt af at eleverne, peblingene kunne få stillinger som degne på landsbyskoler i nærheden. Ofte til de lokale degnes utilfredshed. Muligvis også de lokale beboeres, der måtte lægge børn til denne undervisning.
 
Undervisningen i latinskolerne var ringe, er der adskillige eksempler på. Skolernes lærerne skiftede hurtigt, de universitetsuddannede forsvandt når de havde fået et præsteembede. De tilbageblevne var ikke god reklame for latinskolerne. Velhavende familier sendte deres sønner til skoler i udlandet.
For at gardere sig mod latinskolernes ind imellem utroligt ringe undervisning afholdt Universitetet i København en optagelsesprøve, examen artium, en eller to gange årligt.
1675 indførtes på universitetet philosophicum der var minimum for at kunne undervise i latinskolen.
Men alt i alt var undervisningen på latinskolerne så ringe, at der blev et erkendt behov for at få etableret noget bedre - Universitetet klagede over, at de studenter, der søgte om optagelse, havde for dårlige forkundskaber, især sprogfærdighederne klagedes der over.
I 1620 blev Christian 4. og Rigsrådet enige om, at det ville være nyttigt at oprette videregående skoler, gymnasier, i en række stiftsbyer.
Foruden gymnasierne oprettedes der i Sorø en særlig skole for adelsdrenge. Formålet med den fornemme skole var ikke at forberede adelssønnerne til universitetet, men til at blive statstjenere. Derfor kom undervisningen foruden de fag, der lærtes i gymnasiet, også til at omfatte jura, historie, fransk, italiensk, ridning, fægtning - og dans. Det blev også forbudt de unge adelsfolk at rejse udenlands, før de var fyldt nitten. Dels sparede det kongeriget Danmark for penge til dyre udenlandsrejser, dels blev risikoen for at de unge mennesker skulle blive påvirket af jesuitter, calvinister og andre kættere reduceret.
 
I 1850 overføres retten til at afholde studentereksamen fra Universitetet til latinskolerne / gymnasiet, i 1871 indføres matematisk-naturvidenskabelig linje, i 1903 den nysproglige linje foruden den klassisksproglige.
I 1903 afskaffes Latinskolen, og piger får adgang til gymnasiet
 
Skive skulle som købstad også have sin latinskole*.
Den eksisterede 1545 indtil 1739. Skolen har været placeret, velsagtens med nogen tilknytning til Vor Frue Kirke, fra Vestergade mod Reberbanen, den nøjagtige placering fremgår af Resens Atlas over Skive, bygning nr. 2, hvor området omkring Vor Frue Kirke begynder.
I forskellige indberetninger om skolen hedder det, at lokalerne var mindre egnede ("ubequemme") til undervisning.
Værre var det nok, at skolens rektor havde retten til at forsyne Skive og Skiveegnen med degne i form af peblinge (elever). Forskellige indberetninger kunne tyde på, at undervisningen i disse skoler oftest var overordentlig ringe. De ældste af eleverne, peblingene kunne, som det også skete i Skive, besætte degnestillinger inden for et område på 2 mil (14 km) fra latinskolen. Det er noget sparsomt, hvad vi ved om Skives gamle latinskole. Men den er ret indgående, muligvis også noget tendentiøst, beskrevet af Jeppe Aakjær. Se også Carl E. Jørgensen, Bidrag til dansk skole- og personalhistorie i 1700-tallet
Ved branden i Viborg i 1726, hvor også Domkirkens arkiv med stort set alle stiftets aktstykker brændte, gik stort set alle de her anbragte aktstykker tabt. Blandt de få kilder til den tidlige historie i det lokale skolevæsen finder man de i Diplomatarium Vibergense bevarede breve og aktstykker fra ældre viborgske arkiver. Materialet er samlet til Viborg By og Stifts Historie 1200-1559, udgivet af A. Heise i 1879. Se Diplomatarium Vibergense. pdf.
Som et kuriosum kan det nævnes, at en præst ved Sortebrødre Kirke i Viborg havde til hensigt at skrive en "Viborg Bys Krønike", og til dette formål udvalgte han en del breve i Domkirken til sit fortsæt og kopierede dem. Denne kopibog blev udlånt til magister Tychonius i Skive, hvor den brændte ved en ildebrand i Skive. Dog er der også bevaret en kopi i Viborg, således at dokumenterne nu foreligger i den udgivne Diplomatarium Vibergense.
 
Der er som billedfiler lavet en præsentation af de kun for Skive og omegn relevante dokumenter.
 
Christian 5. Danske Lov 1683[1]
Landskabslovene erstattes i 1683 af Chr. 5.’s Danske Lov, den første samlede lovgivning for hele Danmark.
Det fremgår af 1. Art: [2-4-1], at præsterne skal sørge for ”Ungdommens Undervisning i Børnelærdommen”. Hele VI. Capitel udstikker reglerne for denne undervisning, at det er præsterne, der sammen med ” Dægnene, eller Substituterne” står for undervisningen. Ud over undervisningen i kirken søndag, skal degnene sørge for undervisningen en gang ugentligt.
Pietismen med centralt tyngdepunkt i kongehuset resulterede i, at de to pietistiske konger, Frederik 4. og Christian 6. gav deres særskilte bidrag til skole og undervisning i Danmarki form af først Frederik 4.'s rytterskoler, fulgt op af Christian 6.'s efterfølgende skolelove for hele landet.
 
 
Frederik 4.’s rytterskoler
Der findes på Det Kgl. Bibliotek 8 samtidige rytterdistriktskort, der dækker 9 af de 12 rytterdistrikter.
I 1700-tallet betød pietismen, at skolernes formål især skulle være at lære børnene at læse Bibelen. Der blev som konsekvens af denne tankegang under Frederik 4. oprettet 241 rytterskoler 1722-1727 i hele landet, d.v.s. skoler i tilknytning til de rytterdistrikter, der blev oprettet under den store nordiske krig 1700-1721.
Skolerne blev oprettet i de 12 rytterdistrikter, som krongodset blev inddelt i 1715-18.
Antallet af regimenter var 12, til hvilke der altså så kom til at svare 12 rytterdistrikter, der fik navn efter de amter eller landsdele, hvor ryttergodset var beliggende.
Der var 6 på Sjælland (København, Frederiksborg, Kronborg, Tryggevælde, Antvorskov og Vordingborg rytterdistikter), 1 på på Falster, 1 på på Lolland (og delvist på Falster), 1 på Fyn og 3 i Jylland (Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus rytterdistrikter). Men ingen rytterskoler i Vest-, Midtvest- og Nordjylland.
De 241 rytterskoler blev således geografisk ganske skævt fordelt på Østjylland, Fyn, øerne og Sjælland. I Nord- og Vestjylland var der ingen rytterskoler. Her var det oftest kirken og stedlige godsejere, der stod for undervisningen - på opfordring fra kronen om at gøre ligeså, hvor der ikke blev anlagt rytterskoler. De benyttede degne var oftest af ganske tvivlsom kvalitet. Dette var nok hovedregelen i almueskolerne. I købstaden Skive har situationen ikke været stort bedre med de "løbedegne", som udsprang af Skive Latinskole.
De 12 rytterdistrikters 241 rytterskoler, beliggenhed.                                                      Kort fra Prins Carls Skolemuseum
 
Christian 6. s skolelove af 23. januar 1739 og 29. april 1740 for hele landet[2]
Det centrale i de nye skolelove var, at børnene skulle kunne læse (Bibelen), og denne undervisning var gratis. Derimod skulle der betales for at lære at skrive og regne.
Nåleøjet for at have lært tilstrækkeligt var den i 1736 indførte konfirmation, hvor man skulle kunne læse salmer og tekster fra Bibelen samt den lutherske katekismus[3]. Luther mente selv, at den skulle læres udenad. Biskop Erik Pontoppidan udarbejdede en dialogbaseret lærebog, Sandhed til Gudfrygtighed, som fra 1737 var lærebogen, der blev benyttet.
 
Først med 1814-skoleloven kom der en bedring af undervisningen, også i Skive. Loven betød, at der nu var etableret en egentlig folkeskole. Der var iflg. 1814-skoleloven 7 års skolepligt, der fra 1855 blev til undervisningspligt, hvilket gav grundlag for et frodigt friskolevæsen. Der blev nu oprettet et todelt skolevæsen, almueskoler på landet og skoler i byerne. I begge var der 7 års gratis undervisning. Skolerne blev delt i 2 klasser, den nederste for 7-10 årige, den øverste for 11-14 årige. Der blev undervist i kristendom, læsning, skrivning og regning.
På landet gik børnene i skole 3 hele dage i ugen. I byerne 6 halve dage i ugen.
Fra bønnebogen Hortulus Animae (Siælens Urtegård), udgivet i Wittenberg 1552. (Foto: Det Kongelige BIbliotek) Skolestue 1814, som menes at stamme fra Viborgegnen.
 
Skoler og undervisere før 1814
Latinskolerne og deres forgængere, kloster- og byskolerne, har ikke været for andre end den del af befolkningen, der havde råd til en uddannelse af børnene. D.v.s. de mest velstillede i byerne og på landet formentlig kun børn fra herregårdene.
Med købstædernes latinskoler efter reformationen ved vi, at eleverne fra de ældste klasser, peblinge, som nu i de øverste klasser var placeret i det, der betegnedes "mesterlektien", kunne have krav på at blive beskikket som løbedegne på sikkert lokalt forskellige betingelser. De fleste degnestillinger blev formentlig betjent af lokale, der om muligt havde lige så ringe forudsætninger som løbedegnene. Heriblandt var der somme, der end "ikke kunne synge latin".
Degnene forestod degnelæsningen før søndagens gudstjeneste, velsagtens i form af, at degnen fremsagde tekster fra Luthers lille katekismus, som børnene derpå gentog, indtil de kunne den udenad. Hvor meget læsefærdighed, der er kommet ud af disse læsninger, kan man have sin tvivl om. Degnen og hans medhjælper, "substitutten", var kirkelige tjenere, der først og fremmest forestod sangen ved gudstjenesten, bad ind- og udgangsbønnen, gjorde rent i kirken og forestod kirkeringningen. Undervisningen ud over søndagens degnelæsning er velsagtens foregået i eller ved kirken, muligvis hos degnen, hvis han havde en bolig med den nødvendige plads, men egentlige skolehuse har givetvis været sjældne. Som et godt tegn på, at den undervisning, der blev forrettet af løbedegnene, ikke har været ret god, kan man anføre, at velstillede forældre sendte deres børn til udlandet for at blive undervist, f. eks. Tycho Brahe. der dog 1546-59, hvor han 13 år gammel kom på universitetet, blev undervist af sin kapable farbror.
Der findes i Danmark stort set ingen skolebygninger 1700-tallets rytterskoler og skoler, opført som en konsekvens af 1739-40 skolelovene.
 
Eksempler på lokale degne.
Med etableringen af Latinskolen i Skive blev det af Christian 3. gjort vitterligt 7. februar 1545, at Oddense Sogn skulle betale deres kongetiende, d.v.s. 1/3 af den kvæg- og korntiende, der skulle ydes, til skolemesteren i Skive. Den skulle opkræves af "Stiftslensmanden Hr. Otte Krumpen". Herefter udspiller der sig en række sager, hvor skolemesteren i Skive helt åbenbart som en del af sit udkomme har at levere "løbedegne" i form af latinskolens ældste elever til de lokale skoler. 1548 fælder Viborg Kapitel dom over, at "Haasum og Ramsing Sogne" skal anvende "løbedegne". 1555 samme dom over "Hjerk og Harre Sogne". Denne dom stadfæstes i 1556 efter protester fra "Sognemændene", der ikke ønskede at anvende den tildelte "løbedegn". 1556 er der et vidnesbyrd fra degnen i Mogenstrup, Thise Sogn, at han skal give "Vadmel og Sko til en Pebling i Skive Skole".
I 1559 afskediges Latinskolens skolemester, Søren Brun for "pligtforsømmelser" i forbindelse med vold og værtshusslagsmål, som skolens peblinge var involveret i.
Som en konsekvens af, at der med skolelovene 1739-40 (og i realiteten med konfirmationen i 1736) var blevet indført undervisningspligt, også på landet, blev det i Estvad og Rønbjerg pålagt godsejeren til Estvadgård, Sekretær Johan Severin Benzon - fra 1720'erne ejer af gården - sammen med sognepræsten i 1740 at sørge for den lokale skole. Forud havde der været "en degneskole" i Estvad. Fra auktionen over degnens dødsbo i 1737 kan man danne sig et indtryk af, hvor usselt det har været at være degn. Det er blevet anslået, at en degneløn o. 1740 har været på o. 20 Rigsdaler årligt mod en sognepræst, der har på samme tid har fået o. 200 Rigsdaler. Hertil kommer for begges vedkommende nogle naturalieydelser, bl.a. efter 1740 også i form af degnebolig. Der findes en udmærket beskrivelse af degn og skole i Estvad 1740-1814.
Estvad gamle skole og Bers Skole blev i 1882 erstattet af Estvad Søndre Skole og i 1881 i Kisumkær Nordre Skole. Biskolen i Rønbjerg blev i 1857 erstattet af Rønbjerg Skole.
Estvad Søndre Skole Estvad Nordre Skole Rønbjerg Skole
 
Skolebygninger i 1700-tallet
 
Rasmus Svendsens skole i Faxe, oprindeligt opført i 1630-40'erne, senere flyttet og ombygget. Tegninger og materialekrav til rytterskolerne blev vistnok udarbejdet af arkitekten J.C. Krieger. I marts 1722 startede opførelsen af 149 næsten identiske skoler. Variationer findes der dog i resten af de 241 rytterskoler.
En rytterskole fra Koldinghus Rytterdistrikt i landsbyen Skanderup. Foto fra o. 1900. Eksisterer stadig, velrestaureret. Foto fra lokalarkivet.
 
Lokale skoler i udvalg fra Skive Byarkiv
(pdf-fil) N. Lem skoler Handest Lundø Opperby Sdr. Skole Daugbjerg Hem Skivehus Højslev Kirkeby Hovedskole
Skive Kommode Skole Skive Kommunale Mellem- og Realskole Brårup Durup Breum Nordre Skole Resen Frejlev Teknisk Skole Nordba-nevej Teknisk Skole
Erhvervs-skolerne   Nr. Lem Brodal Skoler Skive Ungdoms-skole Sdr. Ørum, Laanum, Sæby, Gammelstrup, Dalgas, Lihme, Højslev, Skivehus, Lihme, Glyngøre, Vrå, Nr. Søby, Ørslevkloster, Lund, Hald, Heilskov, Rybjerg, Grønning. Kan søges på Skive Byarkiv, Aakjærskolen, Ådalsskolen - Tidligere kendt som Dalgasskolen, Balling, Fursund, Glyngøre, Jebjerg, Krabbeshus Heldagsskole, Nr. Søby, Oddense, Roslev/Hjerk-Harre Skole, Tieren – Skive kommunes 10 klasse, Friskolen i Skive, Krabbesholm Højskole, Salling Ungdomsskole, Rødding Friskole – Friskolen i Vestsalling, Thise Friskole. Alle uden foto.
Oversigt over nedlagte, små skoler i Vestsalling i Skive Folkeblad.
 
 
Folkeskolens lærere
Først med seminarieuddannelsen af lærerne blev kvaliteten så nogenlunde i orden. Blaagaards Seminarium i København, grundlagt 1791, var det første seminarium, der forestod læreruddannelsen. Som et supplement oprettedes en række Præstegårdsseminarier, hvor den lokale sognepræst forestod undervisningen. Der blev løbende etableret forbedringer, i 1857 af det faglige og pædagogiske niveau, i 1860 med en eksamen for vordende lærerinder, og endelig med seminarieloven i 1894, hvor læreruddannelsen blev 3-årig. Fra 1894 kunne lærerne blive videreuddanet med kurser på Statens Lærerkursus, der fra 1943 blev omdøbt til Danmarks Lærerhøjskole.
Folkeskolen i Skive
Skolevæsenet i Skive trængte overordentligt til en forbedring ved 1800 tallets begyndelse. Men der var ikke råd til et skolehus i byen, heller ikke med skoleloven af 1814, som ellers påbød, at der skulle oprettes en borgerskole som en konsekvens af, at alle børn nu skulle have undervisning.
Først i løbet af 1800 tallet kom der skoler til med uddannede lærere og lærerinder. I 1822 erhvervede byen de hidtil lejede lokaler i præsteboligen, Adelgade, matr. 2b*. Men først med Skive Skole i 1852 fik Skive sin egen til formålet opførte folkeskolebygning. Den er i dag klassificeret som bevaringsværdig bygning, Østergade 6A. Forudgående var der blevet undervist i de lejede, i 1822 erhvervede lokaler i Adelgade, hvor 2 lærere underviste, en tredie blev ansat i 1845. Det var altså præsteboligen i Adelgade, som blev benyttet til den nye skolelovs undervisning. I Skive Kommunes Historie benævnes præsteboligen Adelgade 26, hvilket må være en fejlskrivning for matrikel 2b, som udgik i 1933. Denne bygning eksisterer ikke mere, men lå i starten af Adelgade fra det, der nu hedder Posthustorvet. Præsteboligen kan ses på Skive kort fra både 1859 og 1875.
Den nye skole var en betydelig investering, den blev bygget solidt i 2 etager, grundmuret og med teglstenstag. Det var et smukt byggeri med store, lyse undervisningslokaler og - i første omgang - 3 lærerboliger, som det var tanken at inddrage som undervisningslokaler, når der blev behov herfor. Det blev det meget hurtigt med den voldsomme befolkningstilvækst i slutningen af 1800 tallet.
Allerede i 1880erne var skolen overfyldt på trods af, at lærerboligerne var blevet afskaffet. Det forstår man, når man iagttager den voldsomme stigning i folketallet i perioden.
  Østergade 6A i dag
Ud over borgerskolen oprettede man også en friskole i samme bygning, friskolen var gratis, borgerskolen var betalingsskole og derfor også med undervisning i mere end de gængse fag.
Desuden blev der oprettet en række mindre private skole, f. eks. fra 1877 en realskole og Frk. Sørensens Pigeskole i Frederiksgade. Realskolen startede i Kirkegade.
Realskolerne opstod efter tysk mønster i slutningen af 1700-tallet. De forberedte til en eksamen i de såkaldte reale fag, dvs. fremmedsprog samt matematik og fysik / kemi. Tilbød forberedende undervisning til forskellige videregående uddannelser. De kunne opdeles i: pigeskoleeksamen (1909-64), præliminæreksamen (fra 1881) og fra 1903 også mellemskole- og realeksamen.
Realskoler fandtes i købstæderne, men også i en lang række stationsbyer. I byerne eksisterede offentlige og private realskoler side om side, mens de private realskoler indtil 1958 ofte var enerådende i landdistrikterne.
Latinskolen afskaffedes i 1903; mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indførtes; nysproglig linje; piger fik adgang til gymnasiet.
Realskole med præliminæreksamen eksisterede indtil 1975.
Skives skoler i museets samlinger:
  1. Et penalhus fra 1900-50.
  2. Landkort Vile Skole før 1960.
  3. Materialer fra Skive tekniske Skole, 1920'erne.
 
 

Oplysninger givet af Poul Tolstrup, som henviser til Landsarkivet, Skive Rådstue dokumenter 1715-1825, hvor det fremgår, at amtsprovsten og Skive præsten Bregendahl sælger lokalerne til Skive.
 
 
Jeppe Akjær har i hans AF MIN HJEMSTAVNS SAGA UDI BONDEHISTORIE, 1919 helliget et helt kapitel til "fra Skive gamle latinskole". Denne artikel er også udkommet i Historisk Aarbog 1915. Aakjær har ikke helt styr på, hvor skolen var placeret, mener at vide, at det nok har været "Sydvest for Byen omme i Kirkens Nærhed". Og det passer jo meget godt med en placering mellem Vestergade og Reberbanen. Aakjær har ikke så meget - faktisk intet - positivt at sige om skolen. En ringe bygning, en lettere korrumperet rektor, som for egen vindings skyld sørger for, at skolens peblinge dækker byens og oplandets degneembeder. Der gives eksempler på, at de fra latinskolen udgåede degne har været endog særdeles ringe. Latinskolen var alt i alt en billig og sekundær aflægger til latinskolen i Viborg. Iflg. Aakjær kunne der ikke findes eksempler på, at peblinge fra Skive Latinskole har fundet vej til universitetet.
Jeppe Aakjærs beskrivelse af latinskolen er med en hel del fornøden kildebelæg. Men troværdigheden kan det uden nøje kontrol af de benyttede kilder være vanskeligt at forholde sig til. Det bedste er nok selv at gå til de tilgængelige primære kilder. Se (som pdf) uddrag af Aakjærs beskrivelse.
 
 
 


[1] Hele loven findes samlet som pdf. Dele af loven er udgivet af Retsinformation.
[2] Kommenteret og kildemæssigt præsenteret i Danmarkshistorien.dk.
[3] Kommenteret og præsenteret i Danmarkshistorien.dk.
[4] Christen Lassen Tychonius var sognepræst i Skive fra 1702 og stiftsprovst i Viborg fra 1727. Han skulle have været en særdeles lærd og belæst mand, hvis bogsamlinger også brændte et par gange ved ildebrande i Skive og Viborg.
 

Diplomatarium Vibergense og branden i Viborg 1726

Alle de her bragte oplysninger fremgår af A. Heises indledning til udgivelsen i 1879. Carl Arnold Leopold Heise, 1837-1915, historiker, dr. phil., bl.a. rektor for Viborg Katedralskole.
 
Ved branden i Viborg 1726 brændte foruden Rådhuset, bispegården, Landstingets domhus også arkivet i Viborg Domkirke.
De tabte dokumenter. altstykker rubricerer Heise således:
1) Viborg Stifts breve, det katolske bispearkiv, d.v.s. 13-1400 breve angående bispedømmets jordegods,
2) breve angående Asmild Kloster og stiftets kirkegods (dog intet om domkapitlets og domkirkens jordegods),
3) dele (heldigvis kun dele) af domkapitlets arkiv,
4) Vendelbo Stifts breve, det børglumske bispearkiv,
5) Børglum Klosters arkiv,
6) Ø Klosters breve,
7) det viborgske Skt. Hans Klosters breve,
8) Sebber Klosters breve,
9) Ørslev Klosters breve, indleveret 1585, året efter Hans Lindenovs overtagelse af klosteret, i 1609 fik kapitlet ordre om at udlevere "Skjel-brevene" (nok breve om markskel) vedr. Staarupgaards og Ørslev Klosters ejendomme,
10) Lundenæs Slots breve,
11) adelige brevkister (hensat under Grevens Fejde for en sikkerheds skyld er det - vist nok fejlagtigt - blevet hævdet - det er en tung og omfattende pdf-fil, 258 sider),
13) Rådhusarkivet, her er dog en del dokumenter reddet,
14) Stiftsarkivet blev stort set reddet, selv om enkelte dokumenter herfra også er gået tabt. Se f. eks. Skovgaard Museet.
Omstændighederne ved at en del af de i Diplomatarium Vibergense udgivne dokumenter endnu er bevaret er, at en magister Kristen Eriksen, præst ved Sortebrødre kirken i Viborg ville skrive en Viborg bys krønike og derfor kopierede en del af dokumenterne i domkirken. Hans udgivelse er trykt i 1727, efter hans død i 1711. Kopibogen over dokumenterne blev sendt til Skive, hvor den brændte i mag. Tychonius’ varetægt ved en af de mange brande i Skive.
Der var en ekstra kopi i Viborg, der er blevet reddet.
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I middelalderen blev der i Danmark oprettet (latin-)skoler omkring domkirkebyerne og de større klostre.
Efter reformationen oprettedes der til afløsning for klosterskolerne latinskoler. Det skete efter Kirkeordinansen 1537, 1539 oversat fra latin til dansk. Her blev det bestemt, at alle købstæder skulle have en latinskole, hvilket Skive også fik i 1545. I ordinansen hedder det om skolerne: "Der skal ansættes gode, egnede skolelærere i købstæderne og de små byer, som med stor dygtighed kan oplære ungdommen i alle måder."
Skive skulle som købstad også have sin latinskole. Den eksisterede 1545 indtil 1739. Skolen har iflg. Resens Atlas fra 1677 været placeret med nogen tilknytning til Vor Frue Kirke, "Skolegyden"fra Vestergade mod Reberbanen. I forskellige indberetninger om skolen hedder det, at lokalerne var mindre egnede ("ubequemme") til undervisning. Værre var det nok, at skolens rektor havde retten til at forsyne Skive og Skiveegnen med degne, f. eks. i form af peblinge (elever). Forskellige indberetninger kunne tyde på, at undervisningen i disse skoler oftest var overordentlig ringe. De ældste af eleverne, peblingene kunne, som det også skete i Skive, besætte degnestillinger inden for et område på 2 mil (14 km) fra skolen. Det er noget sparsomt, hvad vi ved om Skives gamle latinskole. Men den er ret indgående, muligvis også noget tendentiøst, beskrevet af Jeppe Aakjær.
I 1700-tallet betød pietismen, at skolernes formål især skulle være at lære børnene at læse Bibelen. Der blev som konsekvens af denne tankegang under Frederik 4. oprettet 241 rytterskoler 1722-1727 i hele landet, d.v.s. skoler i tilknytning til de rytterdistrikter, der blev oprettet under den store nordiske krig 1700-1721.
Disse skoler blev oprettet i de 12 rytterdistrikter, som krongodset blev inddelt i 1715-18. Senere kom der yderligere 2 rytterdistrikter til.
De 241 rytterskoler var geografisk ganske skævt fordelt på Østjylland, Fyn, øerne og Sjælland. I Nord- og Vestjylland var der ingen rytterskoler. Her var det oftest kirken og stedlige godsejere, der stod for undervisningen - på opfordring fra kronen om at gøre ligeså, hvor der ikke blev anlagt rytterskoler. De her benyttede degne var oftest også af tvivlsom kvalitet. Dette var nok hovedregelen i almueskolerne. I købstaden Skive har situationen ikke været stort bedre med de "løbedegne", som udsprang af Skive Latinskole.
 
 
Brårup  https://arkiv.dk/vis/5940893, Skive Kommuneskole https://arkiv.dk/vis/5732310, Søndre Skole, Aakjærskolen Asylgade https://arkiv.dk/vis/5705693, https://arkiv.dk/vis/5713498, https://arkiv.dk/vis/2941249,  Rønbjerg Skole  https://arkiv.dk/vis/5736216,  Hem Gl. Skole https://arkiv.dk/vis/5863166, https://arkiv.dk/vis/3787143, Søby Skole https://arkiv.dk/vis/5863166, Handest Skole https://arkiv.dk/vis/3985978, Breum Skole https://arkiv.dk/vis/4363932, Nordre Skole https://arkiv.dk/vis/4518175, Resen Skole https://arkiv.dk/vis/4486072, Teknisk Skole, Nordbanevej https://arkiv.dk/vis/4484497, Skivehus Skole https://arkiv.dk/vis/3449019, Durup gamle Skole https://arkiv.dk/vis/4050042, https://arkiv.dk/vis/4051839, Lundø Skole https://arkiv.dk/vis/3650499, Lem Opperby Skole https://arkiv.dk/vis/4704379, Rettrup Skole https://arkiv.dk/vis/2808961, Daugbjerg Skole https://arkiv.dk/vis/4018544, Estvad Nordre Skole https://arkiv.dk/vis/3723899, Nørre Lem Skole https://arkiv.dk/vis/4901362, Dalgasskolen https://arkiv.dk/vis/2817533, Højslev Dommerby Lundø Skole https://arkiv.dk/vis/3841038, Vinkel gamle Skole https://arkiv.dk/vis/2793919, Hvidbjerg Skole https://arkiv.dk/vis/2789795, Ørslevkloster https://arkiv.dk/vis/4846740, Estvad Rønbjerg Centralskole https://arkiv.dk/vis/5691251, Højslev Hovedskole https://arkiv.dk/vis/4754600, Østergade 6 https://arkiv.dk/vis/5444096,
   

Foreningsregnskaber