Landboreformerne havde haft selvejet og ophævelse af landsbyfællesskabet som mål.
Bønderne deltog i starten af reformerne med nogen skepsis. Selveje var jo for de fleste noget ganske ukendt. Man frygtede også at miste det kendte rygstød med godsejernes hjælp til skatterestancer, såsæd m.v.
Derfor har den politiske øvelse med reformønskerne drejet sig om at vinde både bønder og godsejere for reformerne, idet der skulle ske udstykning fra hovedgårdene og salg til fæstebønderne.
Regeringen oprettede i 1786 Den kongelige Kreditkasse til formidling af lån til selvejerkøb.
På den anden side blev godsejerne ved forskellige begunstigelser opmuntret til salg af fæstegods.
Reformregeringen har også haft (et gustent) blik for, at husmændene var den kommende tids landarbejdere, som der ville blive behov for både på godserne uden tidligere tiders hoveri og hos gårdmændenes mellemstore driftsenheder. På længere sigt også som rekrutteringsgrundlag til industrielt arbejde. Hvis det ikke har været helt forudset, så har det passet som fod i handske ind i den kommende tids landbrugsmæssige og industrielle
De iværksatte foranstaltninger fik husmændenes antal til at vokse eksplosivt. Efter landboreformerne var der næsten lige mange bøndergårde og husmandsbrug, hvor der o. 1700 havde været næsten 3 gange så mange bøndergårde som husmandsbrug.
I kølvandet på den industrielle revolution i England fra slutningen af 1700-tallet og en generel, markant stigning i befolkningstallet steg efterspørgslen efter landbrugsvarer og hermed landbrugspriserne kraftigt. Denne gunstige udvikling for landbruget varede indtil revolutions- og Napoleonskrigene fra 1789 og ind i 1800-tallet.
Den egentlige økonomiske vending kom med krigsinflationen og pengereformen 1807-13.
Rigsbanken afløstes af et privat interessentskab, Nationalbanken i 1818, og Nationalbanken førte fra 1818-35 en antiinflatorisk pengepolitik, som gav en mærkbar landbrugskrise, der kom til at forløbe 1813 - 1828 med faldende priser og vanskeligheder med at klare lån, optaget under krigsinflationen.
Tiden 1828 - 1857 var derimod for landbruget en lang velstandsperiode med kun få og små tilbageslag. Denne tid er også kaldet ”kornsalgsperioden”.
 |
 |
|
Anna Ancher I Høstens Tid 1901
|
Inden egentlig mejeridrift startede i løbet af 1700-årene, lavede man smør på almuevis, almuesmør. Det betød et mælkeprodukt af lav kvalitet, som almuen stort set kun brugte i egen husholdning. Til denne produktion lod man fade med mælk stå nogle dage på producenternes hylder under loftet, hvor der så øverst dannede sig et smørlag - ofte med fluer og utøj i mælken, og smørkvaliteten blev derfor højst uensartet og overladt til den enkelte producents hygiejniske sans. Samtidige kritikere hævdede, at den tids almuesmør kun var velegnet til brug som vognsmørelse.
Der skete en væsentlig forbedring i smørproduktionen med herregårdsmejerierne, der efter holstensk og hollandsk forbillede kunne håndtere større mælkemængder på en mere ensartet og hygiejnisk måde, ofte under ledelse af fagkyndige "mejersker", som havde særlig forstand på mælkebehandling.
Smørproduktionen var således især udviklet i Holsten, hertugdømmet, der var en del af det danske kongerige indtil 1864, og i Holland.
Et dansk herregårdsmejeri blev ofte kaldt for et hollænderi. I Oeconomisk Journal fra 1757 står der: "Den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske."
Omkring 1830 indførtes fra Holsten det såkaldte bøttemejeri med store flade bøtter, der havde en stor overflade, og som blev placeret i tør luft. En yderligere forbedring af smørkvaliteten var det, da man gik over til at nedsænke fade og beholdere med mælk i vand, senere kombineret med ismejerier, hvor isen fremmede smørdannelsen.
Så længe det danske kornsalg til de industrialiserede områder i Europa, og her især England, gik godt - og det gælder primært tiden efter 1830 - manglede man imidlertid incitamenter til en mere organiseret smørproduktion og -eksport.
 |
Bruttofaktorindkomst (BFI), kun landbrug 1850-1899, 1929 priser |
 |
Bruttofaktorindkomst (BFI) i alt og landbrug 1896-1914, 1929 priser |
Man kan af det første diagram se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var krise i landbrugsproduktionen og afdæmpet vækst i erhvervet.
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især i Sverige, Tyskland og England.
Kornprisfaldet fremmede motivationen til at forbedre mejeridriften. Derfor startede blandt mindre mælkeproducenter, hus-, boels- og gårdmænd brugen af fælles- og med andelsbevægelsen andelsmejerier. Fælles- og andelsmejerierne gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne, de middelstore brug blev ledende i denne udvikling, der kulminerede med det første andelsmejeri i Hjedding 1882 og herefter i perioden 1860-1903, hvor den første mejeritælling blev foretaget, en udvikling der skabte klar dominans af andelsmejerier.
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 derfor landbrugets økonomiske glansperiode på trods af, eller rettere p. gr. af krisen i den vegetabilske produktion. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen.
Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen var selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
De gamle herregårdsmejerier kunne tage kampen op, men der var også driftige unge mejerister, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør. Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukket interessentselskab.
Andelsmejerier i Sydvestjylland
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord, før grundlæggelsen af Esbjerg (byggeri af havnen fra 1868) og med mangel på eksporthavne har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man på eksport af svin og levende kvæg. Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. For det første var jorden gødningsmæssigt ved at være "presset". Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark, men i stedet for at lade herregården – dem var der ikke mange af i Vestjylland – eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man - med en solidarisk løsning - selv og i fællesskab at høste fortjenesten.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup, måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet var oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende andelsområde. Men allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, og 1888 var det store gennembrudsår.
I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.
 |
| I denne formentlig pålidelige optælling 1888 var der i Danmark i alt 914 mejerier, andelsmejerier 43%, fællesmejerier 51%, øvrige, bl.a. herregårdsmejerier 6%. |
Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 18. Ca. 1915. Og 1905, fra O. L. Sørensen, Gamle Skive 1, s. 58
 |
 |
Skive Andelsmejeri blev oprettet 1893 på Ny Skivehus' mark i Skive Landsogn, nu Thomsensgade.
Initiativtager var Carl Hansen, gårdejer, fhv. løjtnant, herefter aktiv inden for andelsbevægelsen, folketingsmand, byrådspolitiker og 1912-40 redaktør af Skive Folkeblad.
Som i resten af landet blev de første mejerier på Skiveegnen etableret på herregårde i 1700-tallet. Og det var først og fremmest herregårdsmejerier. I anden række kom større gårdes fællesmejerier.
I Salling var der herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gård- eller fællesmejerier. I 1884 oprettede Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne.
Da mælken skulle være frisk, lå mejerierne ret tæt på hinanden a.h.t. leveringen af mælken med mælkekuskene og hestespand. Der skulle have været 10-20 mælkekuske for hvert mejeri, altså i Salling området omkring 100 mælkekuske.
 |
 |
| Postkort Jebjerg Mejeri, Nørrealle 1A ca. 1900. | Ingen nærmere oplysninger om fotografi af mælkekusk i Salling. Men her neden for er det |
 |
|
Danmarks første andelsmejeri, Hjedding ved Varde 1882 blev snart forbillede for senere andelsmejerier. Også for Skive Andelsmejeri fra 1893.
Omkring 1900 omdannedes fællesmejerierne til andelsmejerier, og flere kom til. 1942 var der på Skiveegnen 21 andelsmejerier og eet privatmejeri (Rønbjerg).
Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv har denne oversigt over fælles- og andelsmejerier i Salling:
23.10.1884 begynder Jebjerg Mejeri; fra 1885-92 oprettes yderligere 9 fællesmejerier, således at Salling er dækket af fællesmejerier, inden andelsmejerierne vinder frem i 1890-erne (Gamstrup Andelsmejeri er oprettet 1886). Thise Mejeri er oprettet 1887, nærmest som en filial af Jebjerg Mejeri. Efter nogle måneders drift fik Jebjerg Mejeri mælk fra o. 250 køer. 1894 var fællesmejeriets sidste driftår. Det var anlagt for 8000 kr. Andelsmejeriet købte for 10000 kr, der betaltes af beboere i Jebjerg-Lyby, Grønning og Grinderslev sogne. Overganden til andelsmejeri i Jebjerg synes 1893 at være sket ret gnidningsløst. Driften startede 28.10.1894. Andelsmejeriet havde fra starten tilsluttet 193 leverandører med ialt 900 køer - derefter stigende jævnt. 1899/1900 var tilsluttet 260 leverandørere med ialt 1200 køer.
Den leverede mælk var da forøget med 63 %. Mejeriet flyttede først til Roslevvej 17, og den gamle mejeribygning solgtes til Salling Højskole og indgår endnu i bygningskomplekset ved Salling Ungdomsskole, Nørrealle 1A..
1961 flyttede andelsmejeriet fra Roslevvej 17 til Østergade 51 i Jebjerg.
Efter fusion med Skiveegnens Mejeriselskab, blev Jebjerg Andelsmejeri lukket i marts 1994.
Andelsbevægelsen i øvrigt i Danmark
Inden for mejeridriften var det med den effektive centrifugering af mælken til smør også blevet muligt at udnytte restproduktet, skummetmælken, til opfodring af grise, hvilket gav grundlaget for udviklingen af det magre baconsvin, der blev den anden store indtægtskilde på det engelske marked. Også på slagteriområdet tog bønderne andelsprincippet i anvendelse fra 1887. Brugsforeninger i 1896 samlet i Forenede Danske Brugsforeninger (FDB) blev ligeledes en del af andelsbevægelsen.
I andelsselskabsformen var alle leverandører – uanset brugets og husdyrholdets størrelse – medejere. Det betød, at også husmænd med kun et par køer og en mindre prodution kunne deltage. Det har sikkert været en vigtig årsag til, at mange småbrug omkring århundredeskiftet blev så rentable, at de kunne ernære en familie uden supplerende lønindtægter.
Gennem det meste af 1800-tallet havde det været nødvendigt for husmandsfamilier at supplere husstandsindkomsten. Mændene oftest med sæsonbetonet lønarbejde, kvinderne ved malkning på større gårde, mens børnene hyppigt var ude at tjene fra 7-8 års alderen.
Andelsbevægelsen gjorde det således også muligt for den danske husmandsbevægelse at etablere sig som en indflydelsesrig interesseorganisation i årene op mod 1. verdenskrig.
Skive Andelsslagteri – navneforandring til “Jutland Slagterierne” Stiftet 18/7 1902 Start 19/6 1903
| Formænd: | Fra: | Til: | Direktører | Fra | Til |
| Gdr. Jens Mortensen, Tøndering | 1902 | 1913 |
Carl Møller
Johan Jepsen
|
1903 | 1906 |
| Gudik Gudiksen |
1913
1923
|
1918
1929
|
Johan Jepsen | 1906 | 1907 |
| Gdr. Peder Jeppesen, Grønning | 1918 | 1920 | Niels Nielsen | 1907 | 1936 |
| Gdr. Erik Hougård, Skovshoved | 1929 | 1948 | T. Hvass Rasmussen | 1936 | 1941 |
| Gdr. Jeppe Nielsen, Nautrup | 1929 | 1929 | Frode G. Andersen | 1941 | 1947 |
| Gdr. Esper Kolding, Næstild | 1948 | 1954 | 0. Pårup‑Nielsen | 1947 | 1951 |
| Gdr. Mads Peter Stisen, Grinderslev | 1954 | 1962 | Knud H. Holm | 1951 | 1973 |
| Gdr. Åge Lidegård, Bording | 1962 | 1966 | Viggo Sørensen | 1973 | 1980 |
| Gdr. N.O. Philipsen, Bredal | 1966 | 1989 | Chr.Johansen | 1980 | 1985 |
| Gdr. Kristian Hess Jensen, Mors | 1989 | 1990 | Erik Lorenzen | 1985 | 1986 |
| H. A. Carstensen | 1986 | 1988 | |||
| Svend Pedersen | 1988 | 1990 |
I 1976 skiftede slagteriet navn til Jutland. I 1990 fusionerer Jutland med Vestjyske Slagterier i Struer, og 1998 fusionerer Vestjyske Slagterier med en række andre slagterier og blev en del af Danish Crown. I 2003 lukkede pølsemageriet i Skive. I 2005 var det så farvel til kreaturslagteriet. 16. juli 2007 brændte slagteriet, og onsdag den 18. juni 2008 blev slagteriet i Skive lukket. Næsten på 105-årsdagen for den allerførste slagtning.
Danish Crown er et produkt af andelsbevægelsen. I 1963 kom der en redegørelse fra andelsslagteriernes strukturrationaliseringsudvalg, der fastslog, at der var for mange små og urentable slagterier. Den første fusion kom i 1968. I 1998 overtog Danish Crown Vestjyske Slagterier og i 2001 Steff-Houlberg. Dermed var Danish Crown som Slagteriet Danmark en realitet. I 2010 omdannedes Danish Crown fra et andelsforetagende til et A/S.
I denne fusionsproces og udvikling fra andelsforetagende til et A/S blev slagteriet i Skive nedlagt.
 |
Med industrialiseringens brug af maskinkraft og heraf følgende voldsomt forbedrede transportmuligheder blev billige oversøiske landbrugsvarer en udfordring for europæisk landbrugsdrift. Især var prisfaldet på korn mærkbart og medførte landbrugskrise og kornprisfald i Danmark fra 1876 og næsten århundredet ud. Kravet om omstilling gav landbruget mulighed for og økonomisk tilskyndelse til forbedring og udvidelse af den animalske produktion med rige eksportmuligheder til især England. Det betød et nybrud for og en markant forbedring af mejeridriften i Danmark.
Indtil det første andelsmejeri 1882 i Hjedding var mejeridrift i det store og hele koncentreret på store herregårdsmejerier, medens man på de mindre gårde desuden til eget forbrug selv havde mejeridrift i meget lille målestok. De mindre mælkeproducenter gik ind i landbrugskrisen med mælkeleverancer til herregårdsmejerierne, der kunne leve op til en ny tids kvalitetskrav, men også til fællesmejerier, hvor unge mejerister og andre driftige næringsdrivende slog sig på opkøb af mælk til produktion og salg af især det især i England eftertragtede smør,
Etableringen af Hald Mejeri i 1886 var fra start et fællesmejeri, etableret af en driftig iværksætter lige på grænsen til andelsmejeriernes overtagelse af stort set hele markedet.
Med andelsmejerierne fra 1882 og med den nyopfundne centrifuge blev danske mejeriprodukter overordentligt konkurrencedygtige på eksportmarkederne. Det økonomiske udbytte for landmændene svækkedes dog betragteligt ved opsplitningen i søndagshvilende og de øvrige syv dage i ugen kørende mejerier. Debatten herom og de økonomiske konsekvenser kan ses eksemplificeret i sogne med markante islæt af "stærke jyder" og Indre Mission.
I Viborg området var der 1930 kun 7,6 % søndagshvilende mejerier mod over halvdelen i midt- og vestjyske områder med "stærke jyder" og Indre Mission.
I en lokal avisartikel fra 1907 er der informationer om Hald Mejeris tidligste historie indtil 1907, som kan suppleres med oplysninger fra 50-års jubilæet, der fejredes 2. juli 1936. Begge artikler findes i Skive Folkeblads arkiv.
Tiden herefter, indtil mejeriet nedlægges 1970, kan så nogenlunde rekonstrueres ud fra løbende meddelelser i dagspressen, især Skive Folkeblad, naturligvis.
Det er begrænset, hvad der findes af egentlig arkivmateriale til dette lille, lokale mejeri. Det findes opbevaret i Erhvervsarkivets, nu Rigsarkivets datasamlinger som forhandlingsprotokoller 02. 03. 1893 til 06. 02. 1970, generalforsamlingsprotokoller 23. 12. 1894 til 08. 07. 1970, en medlemsprotokol 1959-60 og love, dateret 1959.
Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Kjær, Skovmølle, Bøstrup som et privat fællesmejeri, men kom hurtigt med i tidens dominerende mejeriform og blev 1893 andelsmejeri. Men først og fremmest var mejeriet fra start til slut et veldrevet mejeri med fine, præmierede kvalitetsprodukter i en meget konkurrencepræget branche.
Mejeriets grundlægger Kristen Kjær er født og opvokset i Bøstrup, hvor han allerede som 23-årig i 1880 folketællingen sammen med broderen er registreret som gårdejer på faderens gård. Han køber byggegrund til mejeriet i Hald, som har matr. 12b og er hus nr. 136 i 1901 folketælling.
Startproduktionen skulle have været ”2000 P(un)d Mælk om Dagen”, der i dårlige perioder kunne falde helt til 800 Pund om Dagen.
Umiddelbart efter starten af Hald Mejeri ser man i f. eks. Horsens Folkeblad 22. sept. 1887 den driftige Kristen Kjær annoncere med ”Et Parti Ost ønskes til kjøbs”. Formentlig en god indikation på ønske om og vilje til at få gang i mejeridriften.
Og mejeridriften kom åbenbart til at gå så godt, at man på egnen mente, at Kjær da ”vist tjente for mange Penge” ved mejeridriften. Denne opfattelse resulterede i, at mejeriet 1893 blev købt som Hald Andelsmejeri, hvor Kristen Kjær indvilgede i at sælge for 7500 kr. Kristen Kjær fortsatte nogle år i bestyrelsen for Hald Andelsmejeri efter salget i 1893.
Mejeribestyrere var fra start grundlæggeren Kristen Kjær, Bøstrup 1886-93, som ved omlægningen til andelsmejeri 1893 blev afløst af C. Gravgaard 1893-97. Gravgaard blev afløst af D. C. Danielsen 1897-1938.
Både Gravgaard og Danielsen opnåede præmierende anerkendelser for mejeridriften, Mejeribestyrer C. Gravgaard annonceres 7. maj 1895 i Skive Folkeblad som den ene af to lokale smørudstillere, der blevet tildelt præmie, "Sølvpotageskeer" af Viborg Amts Mejeristforening, og 2. sept. 1895 fik mejeriet højeste karakter ”for udstillet Smør fra 27 Mejerier” iflg. Skive Folkeblad. D. C. Danielsen fik sølvmedalje med diplom for godt smør 1934.
Danielsen blev 1938 efterfulgt af svigersønnen, Svend Mehlsen 1938-1970 som mejeribestyrer. Også Mehlsen fik 1954 tildelt en førstepræmie for sin smørleverance til et aftagerfirma i Århus.
Det kan næppe være begrundet i manglende resultater i mejeridriften, der førte til skiftet af mejeribestyrer 1. nov. 1897. Der er ikke materiale, heller ikke i "Forhandlingsprotokoller 1893-1970", der siger noget om det på mange måder uventede skifte af mejeribestyrer.
Der kan umiddelbart skønnes mellem helt personlige grunde, muligvis et mere attraktivt jobtilbud i Skive, idet Skive Folkeblad 15. jan. 1900 annoncerer ved C. Gravgaard, at ”Skive Bryggeri og Maltgjøreri, Vestergade Skive … modtager Byg til Maltning”. Det kan så velsagtens have været jobskiftet 1897.
Tiden i Hald har også været rammen om en trist familiehistorie, hvor C. Gravgaard April 1896 har dødsannonce over en 3 mdr. gammel søn Leon, sept. 1897 igen en dødsannonce over en 8 mdr. gammel søn Leon. Her kan det også bemærkes, at Kristen Kjær 1891 måtte annoncere to sønner ud af et hold trillinger, der var døde på "Hald Mejeri".
Den første udvidelse af mejeriet kan konstateres i Skive Folkeblad 15. okt. 1898, hvor Kristian Gjeddebæk, Baadsgaard indkaldte skriftlige tilbud på at få opført ”et Ishus ved Hald Andelsmejeri”.
Mejeribestyrer C. C. Danielsen, der efterfulgte C. Gravgaard 1. nov. 1897 som mejeribestyrer fortæller i 1907-artiklen om de ældste andelsmejerier, at den årlige mælkemængde i dette tiår er vokset fra ”2 Mill. til 5 Mill. P(un)d”, at antallet af leverandører 1907 er 180, herunder ”enkelte store Leverandører som Ørslevkloster, Lerchenborg og Baadsgaard.”
Iflg. Skive Folkeblad fra generalforsamlinger i Hald Andelsmejeri var der 1919 en årsproduktion af sødmælk på 2,8 mio. Pund med samme mængde skummet- og kærnemælk. 1926 var der indvejet 7,7 mio. Pund sødmælk, 7,3 mio. pund skummet- og kærnemælk.[1]
Iflg. 50 års jubilæums artiklen i Skive Folkeblad 30. juni 1936 var der fra start kun to mælkekuske på mejeriet, fhv. Husmand Peter Kr. Jensen, Ørslevkloster Mark og Niels Peter Bech, Sejstrup. Efterhånden kom der flere til, og bestillingen blev efterhånden varetaget af flere lokale som f. eks. P. Chr. Kirkegaard og Chr. Markussen Hald m. fl.
Sept. 1956 udvidede mejeriet nordfløjen og fik en ny smørkærner, to år efter købte mejeriet en ny smørpakkemaskine, meddeles det i Skive Folkeblad 10. nov. 1958.
 |
 |
En ny tids vinde kan konstateres omkring det lille, kvalitetsprægede mejeri i løbet af 1960’erne, hvor en lang række mindre mejerier lægges ind under større. På generalforsamlingen, refereret i Skive Folkeblad 14. nov. og 17. dec. 1969 blev det udmeldt, at ”mejeriet sidste aar indvejede 8,2 mill. kg mælk med en fedtprocent paa 4,00”. Men der ville være udsigt til ”udgifter paa omkring 150.000 kr. til kloak- og rensningsanlæg.” Det gav anledning til drøftelse af sammenlægning med Skiveegnens eller Viborgegnens Mejeriselskab.
Man besluttede at gå ind i Viborgegnens med 100 stemmer for, 17 imod. 122 af foreningens 188 medlemmer deltog i generalforsamlingen.
Iflg. Skive Folkeblad 11. febr. 1970 var der 178 leverandører, der gik med i det nye, større mejeriselskab.
Mejeribygninger blev herefter købt af Diana Lys, 5. juni 1978 meldes der om brand første gang, med kun mindre skader. 11. sept. samme år nedbrænder fabrikken og dermed også det gamle mejeri.
Benyttet materiale:
Ørslevkloster-Ørum Sogne- og Kirkeblad, Hald Mejeri af Jens og Peter Bavnshøj
Samtidige aviser
Noget arkivmateriale:
1893-1970 (5). Forhandlingsprotokoller 1893-1970, medlemsprotokol
1959-60.
A: 1523 B: 31.121
