I denne udgave af Skivebogen er kun redaktionsudvalget med Jeppe Aakjær som formand anført. Der er ikke navne på bestyrelsens medlemmer.
Bind 12
- Svend Aakjær, Fly, Gaarde II, s. 1-41. Svend Aakjær har modtaget støtte til sit arbejde, hvorfor han ærbødigst takker. Artiklen er en fortsættelse af artikel i 1919 Skivebogen. Aakjær har dokumenter fra det 16. årh., der har overlevet branden, der ødelagde hele Viborg Stifts Arkiv i 1726, hvor Domkirken brændte. Disse dokumenter har ligget i Bispegaarden. De bevarede dokumenter giver Aakjær værdifulde oplysninger om Flys gårde i 1500-tallet, som han så benytter til en temmelig nøje beskrivelse af gårdenes ejere, driftsforhold m.v. Historien føres frem til 1692. og "paa denne mørke Baggrund af Pest, Krig, Misvækst og dybeste Fattigdom skal dette Aarhundredes Historie skrives. (Fortsættes)
- Evald Tang Kristensen, Træk af Pastor N. P. Gjølbyes Liv, s. 42-70. Fra Rønbjerg ved Skive. "Han var nu saa ualmindelig doven ... og overordentlig tarvelig Præst ..." Pastor Gjølbye er født i Viborg 1816, student 1834 fra Viborg Katedralskole, teologisk kandidat 1840. Han fungerede som privatlærer m.v. i København. "... hvor han allerede i længere Tid maa have gjort Dagen til Nat og Natten til Dag og i det hele have ført et ret enestaaende Dagdriverliv." I 1859 blev han så kaldet til præst i Estvad og Rønbjer i Skive. "I de fem Aar, hav var der, gjaldt det for ham blot om at pleje sin Dovenskab." Han anskaffede sig en ridehest, blev slået af og beskadigede et ben. Pligtforsømmeligheden m.v. medfører klager, blev han afskediget i 1864, og han døde i fattigdom 29. september 1885.
- Jeppe Aakjær, Den dovne Præst i Estvad, s. 71-86, Naar Kongen kommer, s. 87-111, Søvelbo-visen, s. 112-124, Skov og Have i Salling og Fjends Herred, s. 125-147.
- Gundorph Jørgensen, Aa hvem der har den Løkke, s. 148. En gammel vise med noder.
- J. C. Hansen, Skive Mølles Historie, s. 149-208. "Til Dels efter Oplysninger samlede og meddelte af fhv. Mølleejer Chr. Christensen." Der indledes med et fint foto af Skive by 1905, hvor møllen stadig dominerer bybilledet. Med de gamle vandmøller var der "mølletvang", hvor fæstebønderne var forpligtiget til at male deres korn. "1825 ... kommer der nye Bestemmelser, der slaar et lille Hul i tidligere Privilegier." I midten af 1800-tallet havde Skive ingen mølle, Krabbesholm vandmølle var for længst nedlagt. I 1851 bliver mølledrift underlagt "fri næring". Der opføres en vindmølle i 1851, der bliver ødelagt ved ildebrand. 1857 opføres en ny og større mølle. Møllen brændte sidste gang natten mellem 10. og 11. august 1919 og blev ikke genopført, teknologisk overhalet af olie, benzin og elektricitet. "...Møllen og den gamle Kirke, de lagde tilsammen en Poesi over Byen, som den nu delvis maa savne." I 2008 Skivebogen er der s. 18-19 partier fra Skive o. 1880-81, hvor vindmøllen anes i baggrunden.
Foto fra 2008 Skivebogen, s. 70-71, markeret som perioden 1910-19. Skive Mølle ses ved kirkerne, altså før møllen brændte i 1919. Men desuden ses en mølle t.h., som ikke er omtalt i J. C. Hansens artikel. Det kunne måske være Vester Lyby Mølle, der iflg. Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv har været nedbrændt i 1889. Hvis den ikke blev genopført, så kan det jo ikke være denne vindmølle, der anes på fotoet. I 1959 Skivebogen, Bd. 50 har Peter Nielsen en artikel om De gamle Møller i Salling, herunder Lyby Mølle. Artiklen tager udgangspunkt i indberetninger i 1761 om Sallings møller. Der er i disse indberetninger tale om 16 vandmøller, 3 vejrmøller og 5 øde møller i Skivehus amt. Det kaster jo ikke megen lys over, hvilken mølle, der kunne være tale om på fotoet fra perioden o. 1910-19. Ved Krabbesholm har der vist kun været tale om vandmøller, der permanent led under vandmangel - ligesom Sallings øvrige vandmøller. Møllen i Lyby var i 1761 beretningen en vandmølle.
Skive Mølle, som den lå placeret ved Møllegade. Møllen må indtil branden i 1919 have været en temmelig dominerende del af bybilledet mod vest. Foto fra Otto L. Sørensens Gamle Skive, bd. 1, s. 15.