Syssel og herred, oversigt

• Overtro, Wilhelm Thomsen, s. 3-29.
• Den højere Bondeskole i Krejbjerg, N. Olesen Husted, s. 30-56.
• Gamle Mønsted med dets Beboere, pens. Lærer Isak Jensen, s. 57-68.
• Da de Opperby Bønder blev Selvejere, Træhandler N. Sørensen, Lem, s. 69-77.
• Fra Tinghøjen, Jakob Lykke, s. 78-97.
• Sallings Tilstand efter Svenskekrigen 1657-60, Lærer H. P. Kristensen, s. 98-106. Præsten i Vinding og Vind skriver i sognets kirkebog, da svenskerne igen forlod lland og egn "Gud, lad Danmark aldrig se dennem mere!"
• A. Th. Dorf om motiveringen for at danne "det historiske Samfund for Salling og Fjends Herreder". Med en fortegnelse over sognenes Tillidsmænd for Samfundet, s. 107-109.
• Love for Det historiske Samfund for Skive og Omegn, s. 110-111.

• En Brevveksling mellem Søren Lybye i Hem og en Ungdomsven, Søren Lybye s. 3-36.
• Skivemusæet, Henry Madsen, s. 37-49.
• Under Kvindevælde, Jakob Lykke, s. 50-92. Bidrag til Skiveegnens Historie i Slutningen af det 16. Aarh.
• Fra gamle Dage, Isak Jensen, s. 93-118. Om Landsbyers og Gaardes Beliggenhed, Bygningers Opførelse, Indretning og Vedligeholdelse, Kreaturernes Røgt, Avlsredskaber, Jordens Drift og Behandling m.m. i gamle Dage.
• Bestyrelsen, nov. 1910, Lærer A. Jacobsen, formand, Borgmester Haastrup, Lærer Daugbjerg, Træhandler N. Sørensen, Jeppe Aakjær, Jenle, Redaktør J. P. Neerup, Skive, Avlsbruger Olesen, kasserer, s. 179
• Love for Det historiske Samfund for Skive og Omegn, s. 122-23.

• Kr. Balling, Smaatræk fra en sallingsk Landsby, Ane Gjedde og Per Svensk, s. 3-23.
• Chr. Heilskov, Indskrifter fra Kirkerne, s. 24-34.
• Jeppe Aakjær, En ordentlig Lining, s. 35-38.
• Jeppe Aakjær, Da Daugbjærg brændte, s. 39-48.
• N. Olesen-Husted, Fra Amtsraadenes første Dage, s. 49-60. Fra Kommunalloven af 13. August 1841 om Sogneforstanderskab og Amtsraad.
• Jeppe Aakjær, En værre Præst, s. 61-97.
• Jeppe Aakjær, Kirke og Herremand, s. 98-102.
• Jeppe Aakjær, To Høje, s. 103-109.
• Jeppe Aakjær, St. St. Blicher og Skive Apotek, s. 110-114.

• Jeppe Aakjær, Skoler og Degne i det gamle Fjends Herred, Skolerne s. 3-48. Degnerækken ved Fjends Herreds Hovedskoler, s. 49-58. En interessant gennemgang ud fra kirkebøgerne, samtaler med eksisterende lærere og Arkivsekretær S. Nygaard, Landsarkivet Viborg. Se Nygaards Sedler, hvor man vil kunne søge arkivoplysninger om alle de af Aakjær nævnte degne i Hejlskov (Lund), Højslev, Ørum, Taarup, Kobberup (Søby), Fly-Vridsted, Vroue-Resen, Mønsted-Daugbjærg.
• N. Olesen-Husted, Fattigvæsenet paa Fur i det attende Aarhundrede, s. 59-74. Frederik 4.'s Forordning af 24. Sept. 1708.
• Jakob Lykke, Fra det 16. Aarhundrede, s. 75-87. Folkeminder, inspireret af Troels-Lund.
• Chresten Jensen, Præsterne i Lem-Vejby siden Reformationen, s. 89-109.
• Jakob Lykke, Smaastykker, s. 111-119. Lidt om Sallingbomaalet i Stavnsbaandstiden, s. 113-118. Af Samlermappen og Til Bysladderens Historie, s. 118-119.
• N. Olesen-Husted, P. Lyddersen og "Corsaren", s. 120-123.
• Jeppe Aakjær, Et "Søslag", En Ulvehistorie, s. 124-128.

• Jeppe Aakjær, Fra Bondens Trældomstid, s. 3-39.
• N. Olesen-Husted, Den højere Bondeskole i Krejbjerg II, se 1909 Aarbogen, s. 41-84. Skolen indtil Berel Nørgaards død i 1862.
• Jeppe Aakjær, Gamle Skivehus i det 17. Aarhundrede, s. 85-133. " ... denne lille By Skive vilde aldrig værre bleven til uden Skivehus ...", s. 133.
• Vilh. Thomsen, Vor tyske Indkvartering, s. 135-164.
• Jacob Lykke, Degnekaar i Stavnbaandstiden, s. 165-183.
• Person- og Stedregister, s. 185-189.

• Svend Bregendahl-Aakjær, Stednavnene i Fjends Herred, s. 1-39. Søn af Aakjær og Marie Bregendahl. Sv. Aakjær blev student i 1912 og 1921 cand. mag. i engelsk, tysk og dansk. Artiklen er således skrevet i den første del af studietiden. Grundig angivelse af kilder og metoder, historisk undersøgelse af stednavnene og deres betydning. Der er en liste over de behandlede stednavne, desværre uden sideangivelse.
• Jeppe Aakjær, Skives ildebrande i 18. Aarhundrede, s. 41-81. "Faa Byer har været saa hjemsøgt af Ildebrande som Skive; dens Historie lugter ligefrem svedent." Interessant er en fodnote, s.80: "I A. Thomsens lille Bog: "Skive og Omegn" (1910) nævnes der S. 5 en større Ildebrand for 1768; den har dog trods ivrig Søgen ikke fundet nogen Bekræftelse." I Aakjærs undersøgelse fandt de to sidste brande i Skive, som "fortærede den hele By" sted i 1748 og 1749. "Hvad der efterdags skaanede Byen for disse forfærdelige Hjemsøgelser ... var Overgangen fra Straa til Tegl som Tækkermaterialer." Det fremgår iflg. Aakjær af en "Justitsprotokol fra 1767-68", at der også i 1764 "til Dommerens store Fortørnelse ... var lagt Straatag paa et Stykke Udhus."
• Marie Jespersen, En gammel hwell' Degn, s. 82-86.
• P. Kristensen, Proceslystne Præster i Vroue, s. 87-92.
• Jeppe Aakjær, Omkring Astrup Vig, s. 93-135.
• Vilh. Thomsen, Uddrag af en Husbog fra Salling, s. 136-144. Håndskrevet, ukendt forfatter, tilhørte 1702 "Peder Mads Søn i Krejbjerg".
• Jeppe Aakjær, Lidt Brev-Potpurri, s. 145-154.

• Gudmund Schütte, Salling Syssels Oldsaga, s. 1-59, 160. Schütte konstaterer her, at Sallingboernes navn findes på et romersk kort fra o. Kristi fødsel, og at navnet her var skrevet "Sabalingjer". Der gøres rede for Syssel, Herred ud fra det benyttede ptolemaiske kort. Kortets historiske oprindelse under kejser Augustus gennemgås, herefter kortet, hvor Schütte placerer forskellige folkestammer, også Sallingboerne, Sabalingjer. Derefter er der i artiklen et afsnit om gudedyrkelsen i Salling, der slutter af med Gudmund Schüttes og broderens forestillinger om overnaturlige væsener på Eskjær (morian). Et afsnit om bosættelsen i Salling og et om Limfjordsfolkenes Saga før Kristi Fødsel.
• C. Klitgaard, Hexeri paa Fuur, s. 60-65.
• Jeppe Aakjær, Fra Skive gamle Latinskole, s. 66-100.
• Af J. J. Rinks Dagbog 1858, Fra Mønsted til Spøttrup, s. 101-116. Omtaler Nis Nissen, Spøttrup, se efterfølgende, s. 117-123.
• Jeppe Aakjær, Nis Nissen, Spøttrup, s. 117-123.
• Jeppe Aakjær, Fra Skive Raadhus, s. 124-130. Skives første rådhus skulle have "staaet paa Adelgade" og blev 24. november 1685 erklæret "meget brøstfældig", og "forleden Nat den 31. December nederfaldt bemeldte Raadhus paa Jorden ... ganske gruttet ...". Der blev af de nedfaldne rester opført et nyt, mindre rådhus i 1686, som stod indtil 1715, hvor det brændte "sammen med 50 andre Gaarde". I 1768 hed det i en indberetning, at man boede til leje, og at der atter i 1767 blev diskuteret opførelse af et nyt rådhus. "beliggende paa Byens Adelgade mod Torvet ..." Men "Byens Raad" måtte bo til leje indtil 1846, hvor "det nuværende Raadhus paa Torvet lige overfor det gamle Lejehus opførtes" i 1846.
• J. Lind, Levende Planter som Fortidsminder, s. 131-136.
• Marie Jespersen, Fra Rakkerens Tid, s. 137-141.
• Jeppe Aakjær, Den hængte Tyv, s. 142-145.
• Jeppe Aakjær, Hex i Forhør, s. 146-155.
• Gudmund Schütte, Heltebogen anmeldes, s. 156.

• Jeppe Aakjær, Fra det gamle Bustrup, Lidt Degnehistorie fra Nordsalling, Af Skives Annaler, s. 1-31, 32-60, 141-158. Her skal især nævnes Herredsfoged Dorschæus' Bidrag til sin Bys Historie, 1735. Som Aakjær betegner det, "et summarisk indblik i Skive By ca. 30 Aar før "Danske Atlas" (Resens) fremkom."
• Svend Aakjær, Spredte Træk af Fjends Herreds Saga, s. 61-116. Svend Aakjær har også en artikel om Fjends Herreds selvejerbønder i Historisk Tidsskrift, Bind 9. række, 2 (1921 - 1923) 1
• Marie Jespersen, Ajes Bejler, s. 117-130.
• Kr. Balling, En gammel Landbrugsberetning, s. 131-135.
• Ejnar Poulsen, Hem Jordens Udstykning 1783, s. 136-140.

• Jeppe Aakjær, Ret pg Skjel før vi blev til, s. 1-67, Hans Rosborg fortæller (1743), s. 114-139, En Oldtidsgaade og dens Tydning, s. 140-146, "En Præst, som stikker med Kniv, s. 147-150, En forsvunden Landsby. s- 150-153, En Klagesang, s. 155-158.
• Hans Knudsen, Orgelmestrene i Skive 1696-1815, s. 68-92.
• Søren S. Dath, Fra Oddense Degnekald, s. 93-102.
• Thomas B. Bang, Helligkilder i Salling og Fjends Herred, s. 103-113.

• Indledes med et Spørgsmaal fra Jeppe Aakjær. Først omkring et formentlig tabt, håndskrevet manuskript, fundet hos Købmand Boserup, der efterlyses. I denne forbindelse en grundig omtale af Jakob Boserup. ejer af Stubbergaard og hans "vandalisme" omkring tilintetgørelsen af det gamle arkiv, der blev kørt i søen. Samt andre dokumenter - "Vis mig som redaktør af "Skivebogen" den Tillid at laane mig, hvad de maatte ha af slige gamle Papirer ..."
• Evald Tang Kristensen, Smaatræk om nogle Præster i Sydsalling, s. 1-16. Bl. a. om en afholdt og meget kirkebesøgt præst L. Juhl, 1797-1809. Ham kunne Nis Nissen til Spøttrup, 1803-1848 ikke lide, især p. gr. af "den megen Kirkegang, og saa ordrede han Bønderne til Hove om Søndagen og fortræd igede baade dem og Præsten alt det, han Kunde .... Nissen blev ved at drille Præsten saa længe, indtil han søgte Forflyttelse ..." En speciel variant til Tang Kristensens folkemindesamlinger.
• Christian Christensen, Visitatsrejse i Salling 1740, s. 17-42.
• Hans Knudsen, Hr. Laurits Aastrups Genvordigheder, s. 43-67.
• Jeppe Aakjær, En adelig Bandit, s. 68-75, Den økonomiske Tilstand i Salling omkring Aar 1700, s. 76-116, Fjends Herred omkring 18. Aarhundredes Midte, s. 117-129, Kjeltringer og Landløbere, s. 130-172. Om Fjends Herred anfører Aakjær kommentarer til Erik Pontoppidan og Hans de Hofman og opbygningen af "deres storstilede Værk Danske Atlas ...", og benytter i øvrigt som kilde Relationen 1735, Stiftamtmand Gyldencrone, Relationen 1743, Provst Barthing, Højslev. Her kan nævnes omtalen af Ørslev Kloster som Herredets eneste Herregaard. I skøde fra 1584 kaldet Øsle Kloster. "Hvor Borgergaarden nu staar har der ufejbar før "været en Kiekwfes wllwe wn Høj at begrave de døde udi, saasom de næppe kan grave 2 Alen i Jorden, førend man finder de døde Ben deriblandt og saa store som Kjæmpers Ben."
• J. C. Hansen, Mere om Degnen Feld i Oddense, s. 173-180.

• Evald Tang Kristensen, Lidt om det kirkelige Liv i Sydsalling, s. 1-16. Evald Tang Kristensens anfører som kilde samme mand, som blev benyttet i hans artikel i 1918 Skivebogen,Smaatræk om nogle Præster i Sydsalling, s. 1-16. Den gamle mand kan iflg. Tang Kristensen måtte betegnes som "en meget oplyst almuemand". Der indledes med, at Peter Larsen Skræppenborg i 1830'erne kom til Haasum og Refsgaard mindst en gang om året. Han inspirerede Kristen Poulsen fra Haasum. Herved "opstod den kirkelige Strid i Sydsalling, som stod paa i vel en hel Menneskealder." Den gamle mands beretning om striden mellem præst og "de Hellige" om "Arvesynd og Syndighed" refereres.
• Vilh. Thomsen, Fortidsfund fra Skive, s. 17-23. "Den Bakke, hvorpaa Skive ligger, har aabenbart været beboet lige fra den ældste Oldtid." Forskellige fund og lokaliteter i Skive omtales.
• Vilh. Thomsen, Om Slaget ved Rønbjerg Aar 1132, s, 24-27. Slaget stod mellem kong Niels og en"tydsk Konge". "Naar Folk fra Skive besøger Egnen ved den smuke Mørksø, trader de paa en historisk Grund ... (hvor der har) staaet et Slag ... mellem Kong Niels ... og Knud Lavards Hævnere ... Niels drog i Ilmarch nordpaa og stødte paa Heden ved Flyndersø sanneb ned Kristijern, som led et fuldstændigt Nederlag og blev fanget ... Kong Niels skildres som en udygtig og gjerrig Mand, men man sal dog huske, at Krønikerne ere skrevne af hans Fjender."
• Svend Aakjær, Fly Gaarde, s. 28-61. " ... dansk Lokal historie er ved at vinde en større Anderkendelse end den i nogen Tid har kunnet glæde sig ved." Svend Aakjær anfører, at formålet er at kunne iagttage "den enkelte Gaards Historie", og at metoden hertil har han selv måtte tilføje ud over uddannelsen på Københavns Universitet, under vejledning af "Dr. Villads Christensens kyndige ... Vejledning." Historien om Flye Bye illustreres indledende med et kort over byen fra Anno 1768. "Markbogen fra 1682 ... indeholder kun Navne paa de 8 Vange, men ikke paa de Skifter, hvori disse Vange atter var delt ..." Det komplicerer Aakjærs arbejde, men artiklen bliver jo alligevel til på bedste vis.
• Jeppe Aakjær, Prokurator Peder Lund, En Herremand, der spytter, Niels Sørensen, Lem, Fra vor Landsbyskoles Barndom, Rakkerliv, En Redningsdaad, s. 62-158.

• Svend Aakjær, Fly, Gaarde II, s. 1-41. Svend Aakjær har modtaget støtte til sit arbejde, hvorfor han ærbødigst takker. Artiklen er en fortsættelse af artikel i 1919 Skivebogen. Aakjær har dokumenter fra det 16. årh., der har overlevet branden, der ødelagde hele Viborg Stifts Arkiv i 1726, hvor Domkirken brændte. Disse dokumenter har ligget i Bispegaarden. De bevarede dokumenter giver Aakjær værdifulde oplysninger om Flys gårde i 1500-tallet, som han så benytter til en temmelig nøje beskrivelse af gårdenes ejere, driftsforhold m.v. Historien føres frem til 1692. og "paa denne mørke Baggrund af Pest, Krig, Misvækst og dybeste Fattigdom skal dette Aarhundredes Historie skrives. (Fortsættes)
• Evald Tang Kristensen, Træk af Pastor N. P. Gjølbyes Liv, s. 42-70. Fra Rønbjerg ved Skive. "Han var nu saa ualmindelig doven ... og overordentlig tarvelig Præst ..." Pastor Gjølbye er født i Viborg 1816, student 1834 fra Viborg Katedralskole, teologisk kandidat 1840. Han fungerede som privatlærer m.v. i København. "... hvor han allerede i længere Tid maa have gjort Dagen til Nat og Natten til Dag og i det hele have ført et ret enestaaende Dagdriverliv." I 1859 blev han så kaldet til præst i Estvad og Rønbjer i Skive. "I de fem Aar, hav var der, gjaldt det for ham blot om at pleje sin Dovenskab." Han anskaffede sig en ridehest, blev slået af og beskadigede et ben. Pligtforsømmeligheden m.v. medfører klager, blev han afskediget i 1864, og han døde i fattigdom 29. september 1885.
• Jeppe Aakjær, Den dovne Præst i Estvad, s. 71-86, Naar Kongen kommer, s. 87-111, Søvelbo-visen, s. 112-124, Skov og Have i Salling og Fjends Herred, s. 125-147.
• Gundorph Jørgensen, Aa hvem der har den Løkke, s. 148. En gammel vise med noder.
• J. C. Hansen, Skive Mølles Historie, s. 149-208. "Til Dels efter Oplysninger samlede og meddelte af fhv. Mølleejer Chr. Christensen." Der indledes med et fint foto af Skive by 1905, hvor møllen stadig dominerer bybilledet. Med de gamle vandmøller var der "mølletvang", hvor fæstebønderne var forpligtiget til at male deres korn. "1825 ... kommer der nye Bestemmelser, der slaar et lille Hul i tidligere Privilegier." I midten af 1800-tallet havde Skive ingen mølle, Krabbesholm vandmølle var for længst nedlagt. I 1851 bliver mølledrift underlagt "fri næring". Der opføres en vindmølle i 1851, der bliver ødelagt ved ildebrand. 1857 opføres en ny og større mølle. Møllen brændte sidste gang natten mellem 10. og 11. august 1919 og blev ikke genopført, teknologisk overhalet af olie, benzin og elektricitet. "...Møllen og den gamle Kirke, de lagde tilsammen en Poesi over Byen, som den nu delvis maa savne." I 2008 Skivebogen er der s. 18-19 partier fra Skive o. 1880-81, hvor vindmøllen anes i baggrunden.

• Gudmund Schütte, Indbyggernavne i Salling-Fjends Herred, s. 1-28. "Nutiden nedtromler ubarmhjærtig løst og fast ... Forhen var det anderledes. Da forstod man ofte ved den blotte Navneklang at gøre Skel mellem Herredsfolk, Sognebyfolk og Torpere ..."
• Svend Aakjær, Fly Gaarde III, s. 29-67. Fly i det 17. og 18. årh. Fortsættelse af artikler i 1919 og 1920 Skivebogen.
• Jens Clausen, Vroue By omkring 1840, s. 68-102. Ses fint i forlængelse af Svend Aakjær.
• Jeppe Aakjær, Rakkerhuset i Vroue, s. 103-114, Et lille Trin ud ad de gamle landeveje, s, 115-156. "En gammel Landevej er en sær Ting, en Oldtidsrune, skrevet med Kjæmpesving hen over en hel Landsdel."

• Svend Aakjær, Fly gamle Gaarde IV, s. 1-39. Fortsættelse af tidligere artikler i 1919, 1920, 1921 Skivebogen.
• Jens Clausen, Landbrug i Daugbjerg Sogn i 1830'erne, s. 40-57..
• Jeppe Aakjær, Bondeliv i 18. Aarhundrede, s. 58-71, Skive-Mosaik, 72-117, Paa Aftægt, s. 131-135, Sallings Marknavne, s. 136-143, Et par gamle Bondeviser, s. 144-152, Samfundets Regnskab, s. 153-154.
• Chr. Pedersen, (Roggenstrup): Fjends Herreds Ældste, s. 118-126, De sidste Ofre til Tastum Sø, s. 127-130.

• Professor Aage Friis, Hans Henrik Lefolii, s. 1-16. Tale ved Afsløringen af Billede af Rektor H. H. Lefolii ved Viborg højere Almenskoles Aarsfest den 30. Juni 1922.Chr.
• August F. Schmidt, Helligkilder i Viborg Amt, s. 17-41. Folkemindeforsker og lokalhistoriker. Har især skrevet om Koldingegnen, hvor han er født.
• Jeppe Aakjær, En Henrettelsesvise, s. 42-47, Herren til Eskjær og Skivehus, s. 48-108, Et Mad-Digt fra Aar 1700. Herren til Eskjær og Skivehus er Chr. Lange, "hvis Navn endnu lever i Langesgaard, Grinderslev Kloster Sogn, men ellers intetsteds uden i fedtede og mugne Retsprotokoller, hvor de svedende . Herredsskrivere har skrevet deres Fingre krumme paa hans uendelige Processer med Gud og hver Mand ..." Justitsraad Chr. Lange, 1754-1823 var lensmand på Skivehus. Iflg. Arkiv.dk var "Lange ... ivrig reformmand i en tid, hvor de store landboreformer ganske ændrede det danske landbrug og det gamle bondesamfund." Aakjær karakteriserer Lange med, at han "vilde jo næsten sparke Bonden til at gjøre Fremskridt i Landbruget."
• Else Christensen, Skive i Billeder, s. 126-133. Billederne er Skive Prospekt før 1755, Erik Pontoppidans Skive Prospekt 1767. Herefter to billeder, et fra o. 1854 og et fra 1860'erne. De kommenteres ret nøje m.h.t. præsenterede bygninger. Og endelig et stik fra 1850'erne. De 5 billeder er udlånt af O. Dige og Konsul A. Dige. Kendskabet til billederne er temmelig sparsomt. Men der er gode beskrivelser af billedernes indhold.*
• Svend Aakjær, Det hedenske Alsbjærg i Børsting, s. 134-144.
• Foreningens Regnskab, s. 145.

• Gudmund Schütte: Eskjærs mytologi, s. 1-16. Sagn og myter, folkeminder, som ikke specifikt er tilknyttet Eskjær. "Jeg har prøvet at samle, hvad der findes overleveret af Sagn, dels hos Evald Tang Kristensen, dels i min egen Omgangskreds." Ud over Evald Tang Kristensen finder man også som på samme tid en meget skrivende forfatter, Aug. F. Schmidt, der har adskillige bidrag til Skivebogen, bl.a. 1924. Aug. F. Schmidt er i faglige tidsskrifter, bl. a. Historisk Tidsskrift blevet kritiseret ganske alvorligt for sjusk og manglende faglighed. Desværre helt berettiget.
• Gudmund Schütte: Vætter og Spøgelser fra Astrup og omegn, s. 17-27. Også her er der tale om folkemindestof.
• Gudmund Schütte: Spøgeri på Taarupgaard, s. 28-33. Folkesagn om "Fru Anne Katrine Friis", se Jeppe Aakjær, Fra Taarupgaard, s. 74-108.
• Jeppe Aakjær: Jebjærg Præster, s. 34-48. En korrektur til den i kirken ophængte præsterække "fra 1742, (der er) ... i den syndigste Forvirring."
• Aug. F. Schmidt: Sagn og tro knyttet til stene i Viborg amt, s. 49-73. En præsentation af lokale folkeminder.
• Jeppe Aakjær: Fra Taarupgaard, s. 74-102. Fyldig historisk redegørelse for Taarupgaard.
• Svend Aakjær: Om ordene smør og vogn i danske stednavne, s. 103-119. Kommenterer både de antikke, historiske skribenter, Tacitus og Livius, samt også Gudmund Schütte. Se også denne hjemmesides fortegnelse over stednavne. Med ekskurs til andre stednavne i resten af Danmark.
• Jeppe Aakjær: Skive marked, s. 120-150. Med brug af almanakker, "den ældste danske er fra 1570 ..." samt et par fine malerier af Hans Smidth, og brug af tidligere artikler i Skivebogen tegnes et ret omfattende billede af lokale og omkringliggende markeder.
• Jeppe Aakjær: Vridsted kirkes brand 151-155. En mystisk brand i den gamle hedeby. Regnskabet for Historisk Samfund 1923/24, s. 156
• Jeppe Aakjær: Navneliste, s. 157
• Jeppe Aakjær: Anmærkninger og rettelser, s. 160

• Jeppe Aakjær: Blusjord 1-9
• F. Elle Jensen: Af en gammel Røddinglærers optegnelser 10-36. Bl.a. om Nis Nissen, Spøttrup, der i 1846 nægtede at afgive jord til en skole i Rødding.
• Jeppe Aakjær og Georg Saxild: To Viborgansigter 37-52.
• Gudmund Schütte: Sallingsk og Furlandsk hedenskab 53-81.
• Esper Andersen: Helligkilden 82-85.
• Jeppe Aakjær: Møllerkongen Jens Feldingbjærg og hans slægt 86-104.
• Jeppe Aakjær: En bondeprokurator 105-131.
• Jeppe Aakjær: Om Braarup 132 Jeppe Aakjær: Den gamle præst i Jebjerg 137-143.
• Jeppe Aakjær: Egnens gamle tingsteder 144-146
• Jeppe Aakjær: Fra Kjæltringtiden 147-153.
• Jeppe Aakjær: En skummel gåde fra den mørke hede 154-160.
• Regnskab for 1924/25 161
• Jeppe Aakjær: Navneliste 162

• Marius Kristensen: Fra Sallings ældste kirkehistorie 1-9.
• Jeppe Aakjær: Fra det gl. Skivehus 10-38.
• Jeppe Aakjær: Fra Krabbesholm 39-56.
• Jeppe Aakjær: På Grættrups gamle kirkebakke 5770.
• Jeppe Aakjær: Kalkede grave 71-77.
• Jeppe Aakjær: En forfulgt degn 78-86.
• Jeppe Aakjær: Fra det gamle Stubbergaard 87-106.
• Jeppe Aakjær: To grusselige Gjærninger 107-122.
• Jeppe Aakjær: Chr. Rasmussen og hans tyvebande 123-134.
• Jeppe Aakjær: Limfjordsrotter 135-142
• Jeppe Aakjær: I søndagsbil - eller: Fra Brøndum præstegaard 143-153.
• S. Olesen: Regnskabet for 1925-26 154
• Jeppe Aakjær: Navneliste 155

• Marius Kristensen: Fra Sallings ældste kirkehistorie 1-9.
• Jeppe Aakjær: Fra det gl. Skivehus 10-38.
• Jeppe Aakjær: Fra Krabbesholm 39-56.
• Jeppe Aakjær: På Grættrups gamle kirkebakke 5770.
• Jeppe Aakjær: Kalkede grave 71-77.
• Jeppe Aakjær: En forfulgt degn 78-86.
• Jeppe Aakjær: Fra det gamle Stubbergaard 87-106.
• Jeppe Aakjær: To grusselige Gjærninger 107-122.
• Jeppe Aakjær: Chr. Rasmussen og hans tyvebande 123-134.
• Jeppe Aakjær: Limfjordsrotter 135-142
• Jeppe Aakjær: I søndagsbil - eller: Fra Brøndum præstegaard 143-153.
• S. Olesen: Regnskabet for 1925-26 154
• Jeppe Aakjær: Navneliste 155

• Aug. F. Schmidt: Sagn om Højslev kirke, s. 1-13. Folkeminder, hvor der henvises til Evald Tang Kristensen m. fl.
• Jeppe Aakjær: Brændevin, s. 14-42.
• Gudmund Schütte: Færdselsskel på langs af Jylland, s. 43-85.
• Niels P. Bjerregaard: Skive gamle kirke, s. 86-106. Især kalkmalerierne.
• Chr. N. Krogh: Hegnet, s. 107-121.
• Chr. N. Krogh: Albert Andersen Skeels gavebrev, s. 121-128.
• Knud Thøgersen: Fra Grinderslev sogn, s. 129-136. Nogle eksistenser i midten af 1800-tallet.
• Christian Pedersen: Folkeminder fra det nordøstlige Fjends Herred, s. 137-145.
• Kai Uldall: Granitkorset ved Astrup, s. 146-156.
• O.C. Iversen: Samfundets regnskab 1927/28, s. 157
• Niels P. Bjerregaard: Navneliste

• August F. Schmidt: Sagn om Davbjærg Daas 1
• Chr. Heilskov: ”Margrethevolden” ved Rosgaarde i Mønsted sogn 33
• Ejnar Poulsen: Lidt Degnehistorie fra Oddense-Otting 40
• Jens Clausen: En skrap Foged 49 Hans Kjær: En bronzealderhøj i Salling 57
• A.D. Dalsgaard: Christen Dalsgaard 77. Se også Skive malerne Christen Dalsgaard og Hans Smidth
• Otto L. Sørensen: Skive-Generalen 100
• Gudmund Schütte: Himmerboer (heri Elna Mygdal: Folkedragt) 110
• O.C. Iversen: Samfundets regnskab for 1928/29 179
• Niels P. Bjerregaard: Navneliste 180

• H. Zangenberg: Gammel byggeskik 1
• Niels P. Bjerregaard: Jeppe Aakjær 37
• N. Madsen Vorgod: Lidt mere om Peder Lydersen 54
• Chr. N. Krogh: Hegnet 60
• Gudmund Schütte og Niels P. Bjerregaard: Ommerboer 92
• Christian Pedersen: Folkeminder fra Fjends herred 138

• Jens Clausen: Tyskertid i Skiveegnen 1864 1
• Gudmund Schütte: Eskjær Hovedbygning gennem tiderne og dens planlagte ødelæggelse 1873 34
• Gudmund Schütte: Røverne i Eskjær skov 49
• Gudmund Schütte: En Eskjær-dans 60 Kristen Klastrup: Kvægpesten i Salling 1747-1749 65
• Kristen Klastrup: Kvægpesten i Salling i folkemunde 148
• Otto L. Sørensen og Sigfred Lauritzen: Hedemaleren Hans Smidth 155.

Skivebogen 1932

• P. Severinsen, Viborg Domkirke med Stad og Stift i 800 år. Festskrift ved Viborg Domkirkes 800 års fest.
• Særudgave: Bispestaden før domkirken, Augustinerordenen, biskopper, kirkekamp, reformation, den store brand, pietisme, rationalisme, domkirken som sognekirke.

• Aug. F. Schmidt: Fra Lundø, s. 1-26. Det mindste sogn i Fjends Herred. Hed i 1231 (det må være i Valdemars Jordebog) hed byen Lognø, 1525 Lonø, Lonnø 1647, Lunøe 1690 - d i navnet er en fejlskrivning, da Logn betyder "smult Vande". Fiskeri, især sild er (var) hovederhvervet. Refererer til Jeppe Aakjær, 1912 Aarbogen, Søslag, et slagsmål, der foregik 1646 på Lundø. Om fiskernes overtro, forskellige sagn m.v. Bl.a. hævdes det, at der en gang har været skov på halvøen - med belæg i indsamlede folkeminder. "Skulle Lundø, som jeg kun har set fra Jenles vinduer, engang få sin Historiker, er det mig en Glæde at vide, at han vil kunne have noget Gavn af nærværende Afhandling ... "
• Gudmund Schütte: Sallingske Helligdomme, s. 27-66. Der refereres til Johs. V. Jensen med beklagelse over den manglende respekt, tværtimod, over for fortidsminderne - "... den, der slaar en Dysse eller en Jættestue i Skærver, er ikke en Haar bedre end den, der skamskænder en Kirkegaard ... Jeg er ikke Oldforsker af Fag. Men Opgaven ligefrem raaber til Himlen om at forsøges løst, og vil ingen anden, saa maa jeg." Museklik på kort for forstørrelse. Schütte angiver fortidslokaliteterne efter "Lærer Strandgaards Kort paa Nationalmusæet". "Vi maa ... prøve at gætte os frem og tænke os til, hvilken Gud der snarest kunde gøre krav paa det vestsallingske Herred. Odin Thor og Frey tør vi nok se bort fra; de tilhører en yngre Tid, og de til dem viede Herreder eller Birker ligger længere østerpaa eller sønderpaa." Schütte finder en "Via Appia ... fra ... Lyby Strand til Hovmandshøj ..." Se Schüttes kort.

Lærer Strandgaards Kort, Nationalmusæet	Sallings Via Appia. Museklik for forstørrelse.

• Søren B. Nyholm: Det spøger på Østergaard, s. 67-70. Den indemurede, hvide dame kunne være en jomfru, der fødte 2 hundehvalpe, en tysk kaptajn var 1864 indlogeret og styrtede "gennem Lugen til et Vindeværk ... og slog sig ihjel ... han traver endnu den Dag i Dag ... gennem Huset ... for at finde Husets Herre". 1816 udbragte ejeren og hans gæster en skål for borgens bygherre, Lucas Krabbe o. midnat. Ridderen kom, men da alle var og forblev lamslåede, forsvandt han igen. Men rygterne om disse spøgerier går stadig.
• Chr. N. Krogh: Tøndering By, s. 71-163. Indeholder hovedgården Hegnet - se 1928 og 1930 Skivebogen. Byens møller, gårde og marker beskrives, meget grundigt endog. Baseret på lokale iagttagelser og arkivstudier, takker Svend Aakjær for god vejledning.
• Gudmund Schütte: Jeppe Aakjærs gravsten, s. 164-165. Aakjærs efter eget ønske "flade" gravsten med Aakjærs eget gravvers: Her standsed de glade Klange. Her sattes mit Livsens Maal. Det er Asken af usungne Sange, Der hviler i denne Skaal." Så smukt kan det udtrykkes.
• Niels P. Bjerregaard: Lidt om Samfundets virke 1908-1933, s. 166-171. 25 års jubilæet. Se også herværende beskrivelse af stiftelsen af Samfundet og kampen for et museum, der bl.a. bygger på Bjerregaards 25 års erindringer.
• Niels P. Bjerregaard: Indholdsfortegnelse til Skivebogen fra l. til 25. bind, s. 172-180. Alfabetisk ordnet efter forfatter. Desuden underinddelt efter lokalitet, Fjends og Salling Herred, Skive, Udenfor Skive, Salling og Fjends Herred - disse lokaliteter også underinddelt efter forfatter, alfabetisk. Indholdsfortegnelsen kan kaldes som pdf.
• Niels P. Bjerregaard: Navneliste, s. 187-88

• Gudmund Schütte: Eddaens gudelære og dens genklang i Salling 1. "Det er jammerfattigt, hvad vi ved om vore Forfædres ældste tro ... Det var saa sandt ikke her, at Nordmændenes og Islændernes Edda, den nordiske Troslæres navnkundige Oldemoder, saa Dagens Lys. Men noget maa der jo have været troet ... Kan vi stole på Eddaen? ... De gamle Nordboer mente, at de nedstammede fra Finner og Lapper ... De havde ikke ligesom Nutidens Hitlermænd den honnette Ambition, at de med Djævelens Vold og Magt vilde være rene Ariere ... Odin har tronet i Oddense, Wojns, Thor ved den hellige Kilde i Thorsdal i Kobberup Sogn, Ti i Tise, Frøj i Frøjslev ... Njørd ... det nuværende Nørre Herred ... Hærnburg, nu Hindborg ... faa Egne af Danmark kan opvise noget lignende ..."
• J.P. Wammen: Tinghøj og An’ Dyndbo’s tragedie 33. Retsakterne fremviser Anne Jens Datter Dyndbo halshugges 14. februar 1744 på Bostrup Tinghøj for "med fri Fortsæt" at have "sat ild paa Peder Jacobsens Stuehus i Hvidbjerg By." Skarpretteren skulle have sagt, at "her flød uskyldigt Blod".
• August F. Schmidt: Skive Marklov fra 1769 51. Svend Aakjær har fundet "en Vide og Vedtægt vedrørende Skives Markjorder specielt Braarup)." Henviser til eget 4. bind af "Danske Vider og Vedtægter" 1932. Omtaler Skives ildebrande: 24. okt. 1699,med 3 eller 4 ildebrande før, 10. juli 1715, 21. april 1725, 26. maj 1748, 2. april 1749, henviser til Jeppe Aakjær om det samme.
• Chr. Heilskov: Den gamle Holstebro landevej fra Viborg til Hagebro 66. Der henvises til den samtidigt udkomne Viborg-Veje af Hugo Matthiessen. Artiklen behandler bl.a. mordet på Erik Glipping og bruger bl.a. hertil Otto Baches maleri fra 1882.
• Chr. N. Krogh: Tøndering kirke 92. Fortsættelse af artikel i 1933 Skivebogen. Med præster, provster, gamle sagn om kirken.
• Johannes Vejlager: Genforenings-Mindesmærkerne 124. Krabbesholm-Stenen, Otting-Stenen, Rødding-Stenen, samt tre flagstænger - Hem, Hindborg, Hjerk.
• J. Skytte Andersen: Amstrup 138. Mellem Vroue og Resen ligger Amstrup. Her, siger sagnet, skulle der have ligget en borg, som en amme fik og gjorde til en røverkule, som stedet bønder efter lang tids plage fra stedet brændte ned. Derfor navnet, Ammens Trup. Der synes ikke at have været bygget på stedet før 1544. Amstrup, i det mindste hovedparcellen skulle ved udskiftningen i 1794 være tilfaldet præstegården i Vroue.

• Henrik Larsen: Sallings landsbyer før udskiftningen 1. Gårdene i Sallings landsbyer lå før udskiftningen "ikke saa nær ved hverandre som mange andre Steder i Danmark, særlig i Østjylland og paa Sjælland ... ofte laa nogle af disse et Stykke Vej fra de øvrige, omgivet af deres egen Mark ..."
• Gudmund Schütte: Nordjyllands Oldtidsgeografi 28. Schütte ændrer i denne artikel sin opfattelse af "Sabalingjer. Hollænderen Pontanus i 17. Aarhundrede tyder dem som Sallingboer; ligesom Detlefsen, Wadstein, Kemp Malone og jeg selv tidligere. Imidlertid har jeg faaet Skrupler - jeg tror ikke, at et formodet Savling eller Salving kunde blive til Salling saa tidlig, at det allerede i 13. Aarhundrede kunde foreligge som Saling ... Der maa regnes med, at Sallingboerne simpelthen er Udvandrere fra Sognet Sal i den nærliggende Del af Hardsyssel ..."
• M. Brandt: Fruen på Bjeresjøholm 36. Omhandler Bjørn Kaas og dennes forskellige gøremål, også byggeriet af Taarupgaard. 1576 bygges Bjerresjöholm op.
• Chr. N. Krogh: Fra vor folkeskoles barndom 71. Fra Anordningen af 29. juli 1814, præstearkiver (her Durups) og sognerådsarkiver (siden 1841 sogneforstanderskaber). Der indledes med en redegørelse for den historiske udvikling inden for undervisningen - kirkeskolerne og kathedralskolerne før reformationen. Der springes fra Christian 2.'s forsøg på reformer til Christian 4. Herved overspringes Kirkeordinansen 1537 / 39. Frederik 4.'s rytterskoler fra 1721. Christian 6.'s Forordning om Almueundervisningen på landet 1739 - behovene var så store, at det blev overladt til godsejerne selv at bestemme skoleoprettelser på godserne. Der henvises til den ringe undervisning med løbedegne, som beskrevet af Jeppe Aakjær i artiklen om Latinskolen i Skive.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kirkeordinansen-14-juni-1539/

• M. Brandt: Egns-skikkelser fra Reformationsårene 1. Tyge Krabbe til Bustrup. Bortset fra det lokale tilhør mest Danmarkshistorie o. afsættelsen af Kristian 2. og reformationen med valget af Christian 3. som kongeHan var "en paa Forhaand tabt Sag (den katolske kirke) hengiven ... forblev sin katolske Overbevisning tro til det sidste ... (sammen med Iver) knyttes navnet sammen med Krabbesholm ... uadskilleligt fra Sallingland." 2. Jens Hvas til Kaas. Fem almindelige herremænd og to præster.
• Gudmund Schütte: Salling-Fjends herreder og vor grænsekamp 70. "Det er ganske karakteristisk, at da Peter Hjort Lortenzen den 11te November 1842 havde talt Dansk i Slesvig Stænderforsamling ... modtog han Adresser fra (alle egne af landet) ... ingen fra Salling." Her nævnes så Jebjerg præsten, pastor Glud som national grundtvigianer og forsvarsven.
• Gudmund Schütte: Aflivelse af en sejglivet skrøne 124. "Sallingboerne kan trøste sig med, at de hverken er Vestgermaner eller Angelsaxer eller Urtyskere, eller hvad ellers de altyske Annexionister kan hitte paa, men slet og ret Jyder, d.v.s. gode Danske."
• Agnes Møller: Skolevæsenets reform i Skive og Resen sogne 127. Convention oprettet i Skive 1801, den 10. Maj imellem Hovedskolens og Biskolens Lærere.
• Niels P. Bjerregaard: Christian Nikolai Krogh 141. Nekrolog, født Vestervig 1859, lærer 1883, død 1836.
• Navneliste 143

• Gudmund Schütte: Jyskens pris 1
• Jens P. Løvig: Salling 2-3
• Gudmund Schütte: No smo’ blå å dæn dansk histår’ri I 4-55
• Niels P. Bjerregaard: Skive gamle kirke II 56-83
• M. Brandt: Hr. Tyge Krabbe til Bustrup og Vegholm I 84-138
• Marie Jespersen: Hjemstavnsminder fra Møglkjær i Jebjerg 139-156
• Navneliste 157

• Gudmund Schütte: No smo’ blå å dæn dansk histår’ri II 1
• M. Brandt: Hr. Tyge Krabbe til Bustrup og Vegholm II 45
• Esper Brogaard: Barselsvarsler og regler for handlingers tilladelighed 113
• L. Vesten: Præsten i Højslev 122
• J C. Krogh: Gamle Salling-Danse 125
• Navneliste 149

• Gudmund Schütte: En bette sproglære for Sallingbomål 1
• J.C. Hansen: Fra Skive Bys retsprotokoller 40
• N.C. Bøgelev: Egnens Oldtidsminder 63
• M. Brandt: Hr. Tyge Krabbe til Bustrup og Vegholm III 120
• Uden navneliste - findes i Skivebogen 1940

• Marie Jespersen: Rødding kirke 1
• Anth. Fuglsang: Sandflugtens dæmpning i Ginding Herred 1792-1819 5
• Niels P. Bjerregaard: Navne og kendingsnavne 53
• J.C. Hansen: Borgmester Dorschæus 67
• Gudmund Schütte: Aakjærs religiøse tone 83
• August F. Schmidt: Lokalhistorikeren H.C. Strandgaard 100
• August F. Schmidt: Fra Hagebro kro og Trevad bro 106
• Niels P. Bjerregaard: Fra kirkeinspektionens skuffe 115
• Navneliste 119

• Niels P. Bjerregaard: Marie Bregendahl 3
• P. Schou: Skive havn’s forhistorie I 36
• I.C. Christensen: Ramsing by og dens beboere 60
• M. Brandt: Hr. Tyge Krabbe til Bustrup og Vegholm IV 107
• Niels P. Bjerregaard: Navneliste 129

• Niels P. Bjerregaard: O æ kjærkbak 2
• Gudmund Schütte: Jysken som nordisk skatkammer 9
• Svend Aakjær: Skive-Egnens bebyggelse og stednavne 20
• Anth. Fuglsang: Sandflugtens dæmpning i Ginding herred 45
• Gudmund Schütte og N.C. Bøgelev: Vor hjemmind 49
• P. Schou: Skive havn’s forhistorie II 129
• Navneliste 150

• Hilsen til Dr. Gudmund Schütte 7-8. En tak til Gudmund Schütte på 50 års dagen "for Deres første Fremtræden som Forfatter ..." fra Historisk Samfund for Skive og Omegn, Centralbiblioteket i Skive, Museumsforeningen for Skive og Omegn og Rotaryklubben Skive. Bemærk, at her er Museumsforeningen udskilt fra Samfundet, året efter museumsbygningens placering på Havnevej.
• Niels P. Bjerregaard: Gudmund Schütte 9-13. På vel sallings diialiekt og versemål: "Så Tak får, hwa te no vi fæk! Løk mæ æ Då i Då!"
• H.P. Hansen: En Signekvind i Salling 14
• Else Christensen: Den gamle Doktor 21
• Otto L. Sørensen: Købmand Husteds gravsten på Skive Kirkegård 25
• Svend Aakjær: Odins Vi i Salling 33
• Peter Skautrup: Hvor sproget gror 43
• M. Brandt: Fire gamle billeder fra Lundø 49
• N.C. Bøgelev: Gadejordens udskiftning i Tastum 62
• J.C. Hansen: Andre tider 70
• Fortegnelse over Gudmund Schütte’s artikler i Skivebogen 91
• Navneliste 93

• Jens Rolighed: Om modeller i Jeppe Aakjær’s digtning 5
• Kristen Mousten: Krejbjerg 12
• P. Schou: Skive havns forhistorie III 45
• Gudmund Schütte: Et sallingsk Eddasagn 57
• Niels P. Bjerregaard: Af dødens høst 64
• Jens Mehlsen: Erindringer og oplevelser 67
• Niels Kjeldbjerg: Erindringer og oplevelser 84
• Otto L. Sørensen: Drakenberg på Skiveegnen 111
• Navneliste 126

• Niels P. Bjerregaard, Spændvidde og Sammenspil, s. 5. Der indledes med en gammel talemåde: "Nær æ Fjandbo kommer i hans Træsko og mæ hans swot Kraw og sætter Pens' i æ Bank, kommer æ Sallingbo i hans fin' Skow og mæ hans hvid' Kraw og taar dem ud ijæn". Disse "Skæmtesprog er ikke alene Udslag af jysk Lune; de er ... ogsaa Udslag af eller dækker over en vis Viden om Naboen." Når talemåden om Sallingboen siger, at han går med sko og hvid krave, så siger det, at han anses for pyntesyg, og at "han i Banken laaver de Penge, som Fjandboen sætter ind." M.h.t. fjandboerne henvises der til Jeppe Aakjær, der er født i Fly og Marie Bregendahl, der også kom fra Fly, gården Bregendal. Det skulle have været "den kendte Folkemindesamler Evald Tang Kristensen, "som tændte Glød i den unge Fjandbos Sind ..." Aakjær brugte ikke bare sit modersmål, han "brugte Fjandbomaalet i Stedet for det danske Rigsmaal ..." i hans lokalhistoriske virke. Aaen og heden i Fjends er en del af Aakjærs livsværk, af hans naturlyrik. Aakjær priser også i sine digte og prosa befolkningen fra Fjends - Jens Vejmand, den nøjsomme Fjandbokvinde (i moderens skikkelse). Aakjær "... er ikke alene Fjandbo. Han er Jyde." Også Marie Bregendahl "elsker Fjends Herreds Natur... (og Fjandboerne) ... Bundne til Hjemstavnen var baade Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl ... og det kan uden Overdrivelse siges, at Fjends Herred gennem disse to store Enere har ydet et klækkeligt Bidrag til den fælles aandelige Husholdning."
• Marie Jespersen, Fra Heden, s. 25. Om Bostrup, Vestre Bostrup, hvor tinghøjen lå, har historisk været den mere øde del - og gik under betegnelsen Bostrup Hede - i Vestre Bostrup ligger en ejendom, der historisk indeholdt Bostrup Kro. Artiklen starter med at denne kro blev bygget i 1850, og at "den med sit røde Tegltag laa og kroede sig ved Siden af Landevejen." Bostrup ligger i Lyby Sogn. Artiklen handler om de fattige folk på heden, som bl.a. levede af lyngplukkeri. "Men Gaardmændene, der havde Skøde paa Heden saa skævt til dette Lyngplukkeri og forbød det", hvorfor de fattige plukkede om natten. Jernbanen blev 1885 ført op gennem Salling med station i Jebjerg. Der var også en del gengangere og spøgelser på heden, men nu er "Gengangerne ogsaa forsvundet; thi Aandens Lys har dræbt Nattens Genfærd." På Tinghøj holdtes i middelalderen et fælles "Sysselting for hele Sallingland". Dette Sysselting forsvandt og blev delt i fire Herredsting, som "13. Marts 1688 ... blev samlet paa Tinghøj i Bostrup Hede ... I 1727 henlagde Frederik 4. Tingstedet til Skive."

• Marie Jespersen, Tinghøj, s. 31.
• Gudmund Schütte, Fødselsdagsbarn eller Fødselar, s. 32. "Skal et hævdvundet Danskord sparkes ud av Reden til Fordel for et vælskformet Kunstord?" Opråbet tiltrædes af Svend Aakjær og Niels P. Bjerregaard.
• Lavrs Lavrsen, Spøttrup Gods 1848, s. 34. Om Nis Nissen, født 1771, sat i Ribe Latinskole. Faderen købte Spøttrup i 1774. 1778 blev Nis Nissen taget ud af skolen for at hjælpe moderen med at drive gården, som han overtog i 1803. Han døde som en velhavende mand i 1848, der henvises til 1915, 1918 og 1925 Skivebogen. En fortegnelse over gårde, huse m.v. i Rødding By, Mollerup By, Kjær By og Kjærgaardene, Ejstrup By, Rødding-Grundvad, jordens beskaffenhed og Udskrift af Salling Herreders Autionsprotekol i forbindelse med opgørelse af "Godsejer Nis Nissens Bo". Og særskilt om Nissen: "Skønt Nissen aarlig gik 325 Tdr. Korn i Konge- og Kirketidende, var han alligevel imod, at Solen blev ringet op og ned, da det sled paa Klokken. Solen gik jo nok sin vante Gang, mente han." Beskrivelse af ejendomme i Rødding, Ny Spøttrup, bl.a. ejerhistorie og arealer o. Hesthave og andre gårde i Rødding By, Mollerup By, Kjær By og Kjærgaardene, Ejstrup By, Rødding-Grundvad.
• Niels P. Bjerregaard, Fra Kirkeinspektionens Skuffe II, s. 89. Bl.a. "Udkast til et Reglement for Skive Kirkegaard."
• Aage Jespersen, Balling Kirkes Alter, s. 106. Hvordan Balling Kirkes Alter opbyggedes gennem 6 Aarhundreder.

Balling Kirkes alter - Altertavlen med den gamle Alterbordforside, forneden. - I Midten det store Billedfelt og to Storvinger. - Øverst det lille Billedfelt og to Smaavinger.

• Det jyske Røre, G. Schütte
• Præstedynastiet Paasker i Vridsted-Fly 1618-1748, J. P. Lundøe
• Almueliv i Sallingland, Marie Jespersen
• Et dansk Historiesyn, G. Schütte (o. Viggo Starcke, Danmark i Verdenshistorien)
• Thomas Kingo Nielsen Steenberg, E. Quistgaard
• De berømte sorte Skive-Gryder, Otto L. Sørensen
• Barndomsminder, Carl Nørgaard
• Pioneren Johan Schønning, M. M. Reffsgaard

• Skive, Af Skives Historie, Niels P, s. 5-124, indholdsoversigt s. 128.

• Var Skives Jydepotte-Industri en Fabel? Otto L. Sørensen
• Nogle Æmter frta min Fødehalvø, J. P. Lundøe
• Aakjær-Bidrag, August F. Schmidt
• Fra Kirkeinspektionens Skuffe III, N. P. Bjerregaard
• Sandflugten i Søby og Nautrup, A. Fuglsang
• Fra Kirkeinspektionens Skuffe IV, N. P. Bjerregaard

• A. P. Pedersens Erindringer, virksomhedshistortie m.v., N. P. Bjerregaard

• Embedslæger i Skive, N. PO. Bjerregaard
• Det ptolemæiske Danmarkskorts Oprindelse, Et Spørgsmaal til Professor Lauritz Weibull, G. Schütte.
• Kromanden i Hagebro, S. Rasmussen
• Af Røddings Historie, A. P. Nielsen v. N. P. Bjerregaard, Indholdsfortegnelse s. 132.

• Niels P. Bjerregaard: Gudmund Schütte, s. 5
• Gudmund Schütte: Aakjær som det gamle testamentes tolk, s. 11
• Gunnar Foss: Carl Bahnson, s. 17
• Gudmund Schütte: Onkel Munter fortæller om vor urtid, s. 29

• Emil Jensen: En håndværker fortæller om svundne tider og typer, s. 7
• Niels P. Bjerregaard: Øvrigheden bærer ikke sværdet forgæves, s. 121

• Niels P. Bjerregaard: Olesens gård i Skive 5
• Gudmund Schütte: Korthornsracens aldersrang i vore stednavne 33
• J.P. Lundøe: Den gamle hovedgård ”Majgaard” i Højslev sogn 51
• J.P. Lundøe: Lidt om Valdemar Sejrs jordebog af 1231 84
• Niels P. Bjerregaard: Karup å

• Gudmund Schütte: Niels P. Bjerregaard 1880-1955 5
• Otto L. Sørensen: Niels P. Bjerregaard’s forfatterskab 13
• Otto L. Sørensen: Fra Provisorietiden og Gendarmernes dage på Skive-egnen 19
• Ejnar Poulsen: Lidt degnehistorie fra Hjerk-Harre 33
• Gudmund Schütte: Dansk forhistorie 51
• Chr. Wammen: Genboerne, en skildring fra Bostrup hede 62
• Anders Kjellerup: Fra det gamle Kjærgaardsholm 90
• Peter Schou: Et byrådsvalg i Skive før århundredskiftet 103
• Gudmund Schütte: Jysk og østdanske helligdomme for dyredyrkelse 114
• C. Klitgaard: Et gravøl i Salling 122
• Navneliste 125

• Otto L. Sørensen: Skive kirkebakke som folkeborg 5
• Andr. Sidelmann: Fra gamle dokumenter, om Sønder Andrup, Ramsing 28
• Jens Østergaard: Træk af svingplovens historie fra det vestlige Fjends herred 34
• Gudmund Schütte: Gottjods ældste guder 61
• Marie Jespersen: Erindringer fra min skolegang i Jebjerg 68
• Gudmund Schütte: Folkelige egns-indbyggernavne 76
• Chr. Wammen: Ekko fra den gamle Bostrup hede 81
• Paula Knudsen: Af gamle Niels Graversens erindringer 114
• Navneliste 121

• Jens Svendsen: Læger i Skives opland, s. 5
• Otto L. Sørensen: Den gaadefulde kapelruin ved Lundbro, s. 21
• Andreas Sidelmann: Ramsing skole gennem tiderne, s. 46
• Gudmund Schütte fyldte 85 år, s. 80
• Gudmund Schütte: Fornminder - Eskjær oldsager og stednavne, s. 82
• Chr. Wammen: Den kongelige privilegerede kro i Bostrup, s. 97
• Peter Schou: Fra ”upolitiske” byrådsvalg i Skive, s. 108
• J. C. Krogh: Aarsberetning, s. 123
• Otto L. Sørensen: Navnefortegnelse 124

• Otto L. Sørensen: Hvad Skive gamle kirke gemte, s. 5
• J.C. Krogh: Et tilbageblik over de svundne 50 år for ”Samfundet”, s. 17
• Otto L. Sørensen: Indholdsfortegnelse til Skivebogen 1909-57, s. 26
• August F. Schmidt: Bidrag til Dølby sogns historie, s. 37
• Jens Østergaard: Gregers Olufsen Uf i Gammelstrup I, s. 56
• A. Helboe: Holmgård slot 67 Gudmund Schütte: Sande danske indbyggernavne, s. 72
• Bertel Nielsen: Mine bedsteforældre i Balling 77 Andreas Sidelmann: Ramsing skole gennem tiderne, s. 81
• Otto L. Sørensen: Mindeord over Gudmund Schütte og Marinus Gravsholt, s. 117
• Gudmund Schütte: Om sproglig-, national avgrænsning mellem Norden og Tyskland, s. 120
• Otto L. Sørensen: Navnefortegnelse, s. 126

• Otto L. Sørensen, Skive og Skivehus i Lenstiden, s. 5.
• Jens Østergaard, Gregers Olufsen Uf i Gammelstrup, s. 28.
• Peder Jensen, De gamle møller i Salling ... i året 1761, s. 51. Der er i 1761 indberetninger om 16 vandmøller, 3 vejrmøller og 5 øde møller i Skivehus amt. Hindborg Herred - 2 vandmøller, der tilhørte Krabbesholm, Hagens Mølle i Resen sogn, "mestendels ... (med) Mangel paa Vand ... Rud Mølle, Dølby sogn. Desuden nok en mølle ved Krabbesholm skov i en lavning, der "endnu i 1875 havde navn efter stedet". Nørre Herred, Lyby Mølle, Rusted Mølle, Grinderslev sogn, Saltbek Mølle under Eskjær, Vosbæk Mølle under Astrup, Jungetgaards vejrmølle, Selde vandmølle under Keldgaard. Harre Herred, Sæbygaard og Nissum mølle under Østergaard, Bjerge mølle i Tøndering, Hegnets mølle, Vium Mølle i Hjer sogn, Dall mølle i Harre sogn, Bysted mølle i Nautrup sogn, på Fur en vejrmølle. Rødding Herred, Nymølle i Rødding sogn, afløstes i 1842 af en hollands vejrmølle, Balling Nedermølle, Balling Overmølle, Kærgaardsholms vejrmølle, Wallum Vand Mølle belv nedlagt i 1699 sammen med Vellum landsby, Bustrups græsmølle, Kaas en øde møller, som Jens de Hofman i 1745 skrev i mange år havde manglet tilløb af vand.
• A. Strange Nielsen, En islændings dagbog fra et ophold i Salling vinteren 1795-96, s. 62.
• August F. Schmidt, Randbemærkninger til Digte af Jeppe Aakjær, s. 117.
• J. C. Krogh, Årsberetning fra Historisk Samfund, s. 122.

• Otto L. Sørensen, Næssekongeslægten Krabbe fra Næsum, s. 5.Her spindes historien om "Det meterhøje Broderi i Forhallen paa Krabbesholm, forarbejdet af Fru Forstander Gravsholt, af den over 400-aarige Gravsten i Aasted Kirke over Iver Krabbe til Østergaard og Hustru, Magdalene Banner, til Krabbesholm."
• A. Strange Nielsen, En islændings dagbog fra et ophold i Salling vinteren 1795-96, s. 33. En fortsættelse af Skivebogen 1959, Arne Sivertsens nedtegnelser under besøg hos broderen, præsten Sivert Sivertsen i Grættrup.
• F. Elle Jensen, Kirke- og kulturhistoriske Smaating fra ældre Tid, s. 67.
• Jens Østergaard, Smollerupgård, s. 89.
• August F. Schmidt, Bemærkninger om Salling Nørre Herred, s. 105.
• Marie Jespersen, En Offerdag 1875 i Jebjerg Kirke, s. 116.

• Præstegaardens forgængere i Adelgade, Otto L. Sørensen
• Anders Skrædder i Lem, hans fire koner og slægten Geertsen
• Præsteindberetninger fra Viborg Stift 1771 (første del), Erik Hvidtfeldt
• Lundgård. Et besøg på den gamle hovedgård samt i fem af Fjends herreds kirker 1960, Chr, P. Friis

Skivebogen 1962

• Køkkenmøddingerne i Krabbesholm skov, Otto L. Sørensen
• Fra Rødding Herred, Aug. F. Schmidt
• Et kig i Balling-Volling sogneråds forhandlingsprotokoller, Niels Pedersen
• Præsteindberetninger fra Viborg Stift 1771 (anden del), Erik Hvidtfeldt
• Lundgaard Hovedgaard under Morten Jensen 1836-1870, Jens Østergaard
• Proprietær Nissen, Spøttrup, Pastor Rosendahl, Rødding, og Provst Møller, Breum, F. Elle Jensen
• Da jeg var Tjenestedreng paa Landet i Aarhundredets Begyndelse, Bertel Nielsen
• Ved Nanna Aakjærs død. Otto L. Sørensen

• Et gaadefuldt Fund i Rønbjerg Mose, Otto L. Sørensen
• Præsteindberetninger fra Viborg Stift 1771 (3. del), E. Hvidtfeldt
• Var Jeppe Aakjær irreligiøs? eller Den religiøse Jeppe Aakjær, A. H. Riiskjær
• Abildgaard i Øster Lyby ... gernnem 500 Aar, J. S. Fruergaard
• Jordfaldshullers opståen ..., C. H. Pape
• I Harre Herred, Aug. F. Schmidt
• Durup Kirke i Salling, Vilh. P. Beck
• Skivelæreren Anders Kier Gregersens Levned og tragiske Død ... 1839, G. Friis
• Befolknings- og erhvervsforhold i Skive, Kaj Nysted
• In Memoriam ... Jens Østergaard, Chr. P. Friis

• De svor med oprakte Fingre mod Himmelen, Otto F. Sørensen
• Fra Hindborg Herred, Aug. F. Schmidt
• Præsteindberetniger fra Viborg Stift 1771 (4. del), E. Hvidtfeldt
• Da Skive Kirke skulle ofre sit blytag til fordel for byens skole, Sigvald Jensen
• Hellesø og Furesøen ..., C. H. V. Pape
• Et sallingsk Bidrag til jysk Sproglære, Gudmund Schütte
• Salmebog ... Oddense-Otting ... Kingos salmebog, Sigv. Jensen
• Familien Friis til Lundgaard, Chr. P. Friis
• På Krabbesholm i ingeniør Fugls tid, Marie Jespersen
• Om vor kommende byhistoriske Arkiv, Otto L. Sørensen

• Det middelalderlige Næsum og Østergaard, Otto L. Sørensen
• Fra Fjends Herred, Aug. F. Schmidt
• ... østers i Limfjorden og Roskilde Fjord, C. H. V. Pape
• Min Saga om Durup og nabosogn, Vilh. P. Beck
• Fra Skive Kirkeinspektions stolestadebog 1778-91, Sigv. Jensen
• Gaarden Rosborg ..., N. P. J. Munk
• Viborg Landstings Dombøger 1616, v. Otto L. Sørensen
• Aug. F. Schmidt, nekrolog v. Otto L. Sørensen

• Voldstedet Klodeborg i Bilstrup Enge ved Skive, Otto L. Sørensen
• Fra modersmålet og hjemstavbnen i Fjends herred, Jens Rolighed
• Limfjorden, den store fiskeflod, C. H. V. Pape
• Stedet, man vender tilbage til, Kirsten Aakjær
• Minder om mit Barndomshjem og min Slægt i Ørslevkloster Sogn, Skolelærer Niels Chr. Pedersen, v. Carl Raaschou
• Således opstod de fem sallingske stationsbyer, Vilh. P. Beck
• Jenlefesterne, Solvejg Bjerre
• Fra det gamle Salling, Aug. F. Schmidt
• Paa Spor efter Mestertyven fra Ramsing, Andreas Sidelmann
• Malerigaven fra Selde til Skive Musæum ... fra Malerinden Emilie Demant Hatt, testemantarisk 15 naturalistiske Oliemalerier, et par Tegninger og en Buste, Otto L. Sørensen
• Jyllands brevkiste, Landsarkivet i Viborg, Robert Jensen

• Fra de ældre Skivetider, Otto L. Sørensen
• Bonde- og almuesindet hos Marie Bregendahl, Carl Raaschou
• Som jeg husker Durup og bfolkningen derude, Vilh. P. Beck
• Kend din slægt, N. P. Munk
• En Provstedatters Erindringr fra Sevel Præstegaard (1. del), P. K. Hofmansen
• Skive byhistoriske arkiv, Svend Mortensen

• En Provstedatters Erindringer fra Sevel Præstegaard (2. del), P. K. Hofmansen
• Erik Pontoppidans beretninger om Skive (i Danske Atlas), Helge Søgaard
• Sallingrakkere og andre skøjere, Vilh. P. Beck
• Vor Hjemstavn omkring Aar 1300, Karl Knudsen
• Lærer Ejnar Poulsen (nekrolog), Johs. Bang
• Årsberetning for Skive byhistoriske arkiv 1967-68, Svend Mortensen

• Estvadgaard og Flyndersø Mølle 1., P. K. Hofmansen
• Erindringer fra min dregetid (fra o. 1882, omtaler bl. a. Jeppe Aakjærs Vredens Børn, Karlekamrene), Peter Dahlgaard
• Et minde fra stormen den 31, august 1854, H. C. Strandgaard (1836-1888, lærer i Selde)
• Vide og vedtægt for Skive Bymark indrettet 1769, Otto L. Sørensen

• Arkæologiske Samlere paa Skiveegnen, Otto L. Sørensen
• Spillemand - Musiker, Hvad du vil i Salling, Vilh. P. Beck
• Oldgranskeren lærer H. C. Strandgaard, Selde, H. O. Strandgaard
• Jens Chr. Krogh, nekrolog, Johannes Bang

• Jens Glob den Haarde og Ove Hase til Vellumgaard, Otto L. Sørensen
• En ung Sallingbos rejse fra Durup til hovedstaden, Vilh. P. Beck
• Julius Schou ... Skive bys offentlige liv omkring århundredskiftet 1900, Peter Schou

• Limfjorden i litteraturen, Johannes Bang
• Estvadgård og Flyndersø Mølle 2., P. K. Hofmansen
• Bladkamp over Sallingsund, Peter Schou
• Om præstens andekam og de gådefulde Mølkjærhuse i Durup, Vilh. P. Beck
• Degnen Michel Ingstrups hemmelighed, Viggo E. Noer

• Min far, Svend Aakjær, Kirsten Aakjær
• Niels Brink ... Fur omkring 1800, Benny Brinch
• Estvadgård og Flyndersø mølle 3., P. K. Hofmansen
• Skiveegnens udvikling 1834-1870, Peter Schou
• Minder fra Roslevegnen, Marie Næstved

• Estvadgaard og Flyndersø mølle 3, P. K. Hofmansen
• Skiveegnens udvikling 1870-1890, Peter Schou (politik, mejerier, skole m.v. Esper Andersen, den gamle Brogaard, åndslivet m.m.m.)
• Af stadsskoleinspektør Hj. Kjems erindringer, 1. del, Hj. Kjems

• Lihme Kirke, Kaj Enna Jensen
• Grove gårdhistorie, Ole P. Colding
• Udpluk af erindringer fra Salling og Skive, Jens Svendsen
• Om "Jubilæreren" præsten Kr. Glud i Jebjerg, O. G. Konradsen
• Sallings første grundtvigske forkynder 1858-1873 ..., O. G. Konradsen
• Slaget ved Rønbjerg, Niels Lunn
• Otto L. Sørensen til minde

Skivebogen 1976

• Understøttelsesforening bliver til fagforening, Helge Stavnsbjerg
• Arbejderkvinderne blev først organiseret i 1937, Helge Stavnsbjerg
• Landsbyen og markedsdag, Kirsten Aakjær
• Hjalmar Kjems' erindringer, 2. del
• Skive købstads 650 års jubilæum, Karen Strøm Hansen
• Skive fik ert nyt byvåben
• Gaver - til Skive by i anledning af jubilæet

• Erindringer fra Roslev for 70 år siden, Fr. Kristensen
• Fjendsprojektet, Erik Jørgensen
• Breve fra 1864, Jens Peter Hansen
• Hovbønderne under Estvadgaard, P. K. Hofmansen
• Min barndom i Skive, 1. del, Søren A. Paaske Pedersen

• Jens Væver og snurrevoddet, H. Nørgaard Pedersen
• Sallingsund fik bro, Karen Strøm Hansen
• Bajlumgaard, J. Jeppesen Jensen
• Sallingboen, der blev overlæge i Faaborg i 27 år, Peder Tønnesen og Roald Nielsen
• Jeppe Aakjærs sultekur i 1910, Hans Bjerre
• Min barndom i Skive, 2. del, Søren A. Paaske Pedersen

• Fra landsbykirkegård til bykirkegård, 1855-1969 Skive Kirke, Signe Tybjerg
• Socialdemokratiske borgmestre i Skive gennem 50 år, Helge Stavnsbjerg
• En sallingdrengs erindringer, Poul Emil Juvre
• Min barndoms Vestergade i Skive, Peter Schou
• Håndværk og handel i Skive 1787-1801, Bodil Ingversen

• Solbakken i Rødding var mit barndomshjem, Geit Bjerre
• Skive omkring 1900, Otto Andersen
• Grinderslev Kloster og kirke, Hans Ulrik Riisgaard
• Stårupgårds tilblivelse, Michael Brandt
• Gl. Skivehus hotel i 50 år, Poul Gertz og Aase Gertz Andersson
• Anonyme læserbreve understøttede byggeri af Skive havn, Karen Strøm Hansen
• Mindeord over Johs. Bang, Svend Mortensen

• Jeppe Aakjær, udvalg af tekster
• Jenlefesterne, Aug. F. Schmidt
• Jeppe Aakjær 1866-1930, Kirsten Aakjær

• Far var førstelærer i Grønning i 38 år, Kristian Møller
• Rejserids af Viborg Amt, Jeppe Aakjær
• Kalkmalerierne i Skive Kirke, J. J. Lohmann

• En præsteskæbne fra Salling, Johs. Nielsen, Henning Skov
• Om herredssegl fra Salling og Fjends - men især om Harre Herreds, Poul Ebbe Nielsen
• Af en hedeegns litteraturhistorie, Kr. Friis-Jensen
• Lokalhistorie er også levende billeder, Rud Kjems
• Hedevard og Kirstine Jørgensens liv og virke i Vinkel, 1. del, Johs. Jørgensen

• Det første sygehus i Skive
• Patientklientel på provinssygehus 1882
  • Henrik Theisen og Gert Pedersen
• Landlægens liv og virke i Salling ved århundredskiftet, Oluf Thygesen
• "Ny tid" og "Baunen", Henrik Fibæk Jensen
• Hedevard og Kirstine Jørgensens liv og virke i Vinkel, 2. del, Johs. Jørgensen
• Christian Pedersen Lyngbyes sindbilledlige udsmykning af Vroue Kirke

• Mellem kirkebøger og lirekasser, Kirsten Aakjær
• Johannes Bang, Digter - Præst - Lokalhistoriker, Henrik Fibæk Jensen
• Ane Sypige og Poul ..., 1. del, Henry Poulsen

• Ane Sypige og Poul ..., 2. del, Henry Poulsen
• Vær beredt ... KFUM-spejderne i Skive 1922-47, Henrik Fibæk Jensen
• "En sund sjæl i et sundt legeme", 1. del, Niels Mortensen

• Træet og fuglen, Kirsten Aakjær
• "en sund sjæl i et sundt legeme", 2. del, Niels Morternsen
• Om Jeppe Aakjærs far og mor, Kamma Aakjær
• Bostrup Tinghøj, Henrik Fibæk Jensen

• Kampen om skolen 1814-62, H. Linderoth, Frits H. Eriksen, Jens Kolstrup
• Kystbønderne på Salling 1800-60, Henning linderoth
• Den nye bonde og skolen i Rødding-Krejbjerg 1814-51, Fritz Hedegaard Eriksen
• Hvad skal bondekarlen lære? Jens Kolstrup
• Veteraner fra 64, Niels Sørensen
• Kudahl - en slægt og dens gård, Bodil Hansen
• Gammeltid - Nutid, Vile by og sogn 1935-85, Hans Otto Jørgensen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• Borgmestermordet i Skive, Rud Kjems
• Skivedreng i tyverne og trediverne, Olav Jensen
• Skammergaard, Kristian Mikkelsen
• Skatteligning på landet i slutningen af 50'erne, Laust Balling
• Skive og omegn i 1850 og 1860'erne, 1. del, Emil Thomsen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• Lærer i Selde og Tøndering fior 100 år siden, N. Chr. Krogh
• Erindringer fra Fur, Søren Graversen - ikke mindst livet som fisker, besættelsen m.m., 1892-1984, nedskrevet på opfordring af svigersønnen Niels Klode
• Skive og omegn i 1850 og 1860'erne, 2. del, Emil Thomsen
• Et industrieventyr i Skive, om bonden og industrifyrsten Per Odgaard, med bilag: oversigt over industrivirksomheder grundlagt før 1914 - Schades Papir 1912 mangler, Niels Mortensen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• De kloge mænd i Hejlskov, Bodil Hansen
• Familieportrætter og Flybo-snak, Kirsten Aakjær
• Skive Museum, Jens Ole Lefévre, museumshistorie med rammende karakteristik af Skive, de manglende seværdigheder og planer for udbygning af museet.
• Johanne Burchardt - en forfatterstemme fra provinsen, Karen Elna Mortensen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• Hansen kontra Hansen - fra H. P. Hansen, formand for Sabroes Børnehjem m.v. til redaktør Carl Hansen, Skive Folkeblad, Rud Kjems
• Da grundtvigianismen kom til Salling, Inger Johannesen
• Sagaen om Skive Jernstøberi, 1. del, Olav Jensen
• Sognekommunens sidste ti år, Aksel Pedersen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• Små glimt fra Skives kirkeliv, Signe Tybirk
• Sagaen om Skive Jernstøberi, 2. del, Olav Jensen
• Sallingsyssels bronze- og jernalderhøje ..., Poul Ebbe Nielsen
• Fra Christines poesibog - o. kvindesagen især, Peter Ussing Olsen
• Brugsforeningsbevægelsen i Sydfjends, Magnus Vistisen
• Fra arkiver og museer, Sallingsund lokalhistoriske Arkiv, Sundsøre lokalhistoriske Arkiv, Æ Fjanboarkiv, Skive byhistoriske Arkiv, Skive Museum, Spøttrup lokalhistoriske Arkiv

• Skive bli'r en rød by, Niels Mortensen
• De Unges Idræt 1932 - DUI Leg og Virke 1995, Laurs Laursen
• Oddense - Otting Ungdomsforening 1915-65, Jens Ejsing
• Vejgård i Rønbjerg sogn, Svend Laustsen

• Skive by fra oldtid til nutid, John Simonsen og Niels Mortensen
• Lærkenborg - borgmester, kancelliråd Jakob Lerches aflægger af Ørslev Kloster i Nordfjends, Bodil Hansen
• De kimmeløjede på Fur - farveblindhed, Jens V. Olsen
• Fra tegl til brød - teglværkerne på Skive egnen, Klaus Erik Hammann Hansen

• Aksel Jørgensen, Fattiggården i Daugbjerg, s. 5.
• Poul Gertz Andersen, Erindringer omkring en poesibog - og min barndom i Olesens gård, s. 16.
• Grethe Jensen, Min barndom på landet i trediverne og fyrrerne, s. 26. Der er et foto af gården i Frammerslev med et tag, hvor man kan se, at der har været en gårdmølle, som må være blevet fjernet en gang i 1930'erne, så vidt det kan skønnes ud fra artiklen.
• Rud Kjems, Sære lyde i vinternatten, s. 60. Skives jazzklubberi revivalperioden, 1950-60'erne.
• Svend Laustsen, En pind fra Estvad til Brorsons ligkiste. Træk af Estvad-Rønbjerg præste- og degnehistorie, når den er værst, s. 100.
• Niels Mortensen, Da sporten kom til Skive, Skives idrætshistorie indtil 1914, s. 110.
• Mindeord Erik Steen Sørensen og Karen Strøm Hansen, s. 163.
• Poul Tolstrup, Historisk Samfund for Skive og Omegn 1996-97, s. 165

• Bodil Hansen, Dalsgaard fra middelalder til nutid, s. 5.

• Ingvar Glad, Romanske stenbilleder i Salling og Fjends, s. 45.
• Per Toft Mouritsen, En kommune-skilsmisse, s. 67.
• Magnus Vistisen, Som jeg husker det! Om livet på landet under besættelsen, s. 81.
• Knud Hendriksen, Blade fra mine erindringer.
• Jens V. Olsen, Henrichsens butik - et købmandsdynasti på Fur, s. 139.
• Poul Tolstrup, Historisk Samfund for Skive og Omegn 1997-98, s. 156.

Skivebogen 1999

• Forord, s. 5.
• Barndomstiden 1866-84, s. 7.
• Den revolutionære ungdomstid 1884-92, s. 30.
• Studieårene i København 1892.98, s. 63.
• Det store gennembrud 1899-1906, s. 83.
• Livet på Jenle 1907-30, s. 143.
• Jenle-festerne og Aakjærs sociale engagement, s. 174.
• Aakjærs skønlitterære forfatterskab 1907-30, s. 204.
• Aakjærs lokalhistoriske forfatterskab, s. 269.
• Aakjærs død og ligfærd, s. 292.
• Den dobbelte Aakjær, stridsmanden, spillemanden, den amputerede Aakjær, s. 314.
• Litteraturliste, s. 322.

• Niels Mortensen, Den gamle købmandsgård - Frederiksgade 7, s. 5
• Knud Hendriksen, To familier i Skive, s. 23
• Magnus Vistisen, Som jeg husker det! Om livet på landet under besættelsen II, s. 40
• Uffe Høj Jørgensen, Et hus ved Harre Vig og dets ejere,s. 74
• Svend Mortensen, Den historiske vandring 1955-1992, s. 85
• H.G. Tybirk, Limfjordssysler - Et stednavne-kompositum, s. 118
• Kamma Aakjær, Min faster, Margrethe Laursen i Aakjær, s. 123
• Jens Chr. Gammelgaard Andersen, Skive-stenen eller Lundbro-stenen, s. 135
• Ib Dragheim, ”Aldrig mere en 9. april” - Erindringer om modstandsbevægelsen i Skive, s. 141
• Kaj Ove Miltersen, Brårup - Fra hedemark til moderne bykvarter, s. 159
• Poul Tolstrup, Svend Mortensen til minde, s. 179

• Asbjørn Romvig Thomsen, Ulykkelige skæbner - to historier om fødsel i dølgsmål og børnedrab fra 1770'ernes Salling, s. 5
• Poul Tolstrup, Hvad fortæller en l700-tals retsprotokol om lokalsamfundet? s. 25
• Bertel Pedersen, Erindringer fra Grinderslev og Thise 1913-1936, s. 44
• Ingrid Villadsen, Min barndom i Vestergade i 1940’erne, s. 91
• Grethe Jensen, Om at være ung på landet omkring 1950, s. 110
• H. Frank Jensen, Dengang i 60’erne, s. 122
• Heinrich Hildebrandt-Nielsen, 45 år ved musikken i Skive, s. 138

• Magnus Vistisen: Andelsmejeriet Trevad 1888-1970, s. 5
• Poul Tolstrup: Hagens Mølle gennem 500 år , s.70
• Søren Andersen: Nørrejyske Artilleriregiments ankomst til Skive - En øjenvidneskildring, s. 86
• Inge Kjær Kristensen og John Brinch Bertelsen: Sten med skålgruber og andre tegn fundet i Salling, Fjends og på Fur, s. 92
• Bruno Sørensen: Erindringer om barndommen i Sønderbyen, s. 103
• H. Frank Jensen: Op og ned med Skive Theater Tilbageblik på de 35 sæsoner, Teaterkredsen har haft ansvar for, s. 115
• Niels Møller Sørensen: Erindringer fra Lund skole 1933-1940, s. 124
• Jacob og Knud Hendriksen: Bogbinderiet i Vestergade, som vi oplevede det, s. 134
• Knud Jespersen: Mine 50 år som handelsmand i Skive 1949-1999 1. del: I lære hos isenkræmmer Saustrup 1949-1953, s. 148

• H. Frank Jensen: 97 år med film i Skive 5
• Thomas Fibiger: Blikket for sundheden – om etableringen af et nyt sygehus i 1880’ernes Skive 37
• Verner Svansø: Svansøgårds historie 53
• Knud Jespersen: Mine 50 år som handelsmand i Skive 1949-1999 (2) 82
• Kurt G. Overgaard: Lundbro – boplads gennem 10.000 år 123
• Hugo Støttrup Jensen: Grinderslev Kirke 131

• Niels Møller Sørensen: Lærling hos smedemester Sigurd Christensen, maskinfabrikken Trio, 1942-1946, s. 5
• Einar Nielsen: Jeppe Aakjær og Henrik Pontoppidan, s. 20
• Asbjørn Thomsen: Kildernes larmende tavshed - historien om et mystisk dødsfald i Lille Torum i det Herrens år 1778, s. 50
• Poul Tolstrup: Rokoko-inventaret i Resen Kirke, s. 59
• Knud Toft Mouritsen: Skippergård i Hvidbjerg, s. 74
• Knud Hendriksen: Mendelsohns klaverkoncert - eller da Jegstrup var en del af luftkrigen, s. 124
• Christian Anton Reinhold Bruun: Erindringer fra tiden som sognepræst i Estvad-Rønbjerg 1901-1914, s. 134

• Signe Sieg: Om at få foden under eget bord (1), s. 5
• Tage Ibsen: Da husmændene rankede ryggen, s. 39
• Aage Jørgensen: Johannes V. Jensen - af et venskabs historie, s. 55
• Inge Kjær Kristensen: Hvidbjerg og Mønsted - landsbyer med rødder i vikingetid og tidlig middelalder, s. 105
• Rud Kjems: En kilde til morskab, s. 118

• Grethe Jensen: Husmandskone i 50 år, s. 45
• Signe Sieg: Om at få foden under eget bord (2), s. 62
• Bodil Hansen Jens Wolle, Æ klog’ mand i Hald, s. 92
• Niels Mortensen: Anders Randolf - den verdensberømte filmskuespiller fra Rybjerg, s. 112
• Kurt Glintborg Overgaard: Tre grave fra yngre romersk jernalder i Ørum sogn, s. 119

• Rud Kjems: Om Jens Væver og snurrevoddet, s. 5
• Helge Stavnsbjerg: Et tragisk liv for en forældreløs dreng. Karl Ferdinand Larsens erindringer, s. 21
• Tage Ibsen: Brolægning, bespisning og baller. Rids af borger- og håndværkerforeningerne i Jebjerg og Roslevs første år, s. 74
• Poul Poulsen: Sadelmagere, tapetsermestre og møbelpolstrere i Skive og opland i 1900-tallet, s. 100
• Kurt Glintborg Overgaard: Fund af keramik fra sen tragtbægerkultur og en boplads fra grubekeramisk kultur i Hejlskov, s. 117

• Ottos billedbog. Skiveegnen i billeder 1870-1970
• Poul Tolstrup: Forord. Historisk Samfund for Skive og Omegn fylder 100 år, s. 7
• Rud Kjems: Skive 1870-1970 9
• Poul Tolstrup, Per Toft Mouritsen og Birger Schütte: Salling 220
• Bodil Hansen: Fjends Herred 290
• Niels Mortensen: Ginding Herred 316
• Niels Mortensen: Otto (litterat Otto L. Sørensen) 329

• Willy Vestergaard Christensen, Han gjorde, hvad han kunne - Maskinfabrikken "Trio" i Skive, s. 5.
• Niels Åge Klarlund, Min barndom i Sygehusgården i Søndergade, s. 27.
• Inge Kjær Kristensen, Bronzealder på næsset ved Frammerslev, s. 56.
• Anders Villadsen, Fornærmelige ord på Dølby kirkegård, s. 63.
• Poul Tolstrup, Spøttrup Frugtavlskompagni, s. 72.
• Niels Mortensen, Det røde Klubhus i Skive, s. 82.
• Tilføjelser og rettelser til Aage Jørgensens artikel 2005 Skivebogen, bd. 96, s. 55-104.
• Historisk Samfunds bestyrelser 1908-2009, s. 94.
• Skivebogen fylder 100 år, Indholdsfortegnelse til Skivebogen 1909-2008, s. 95-108.
• Poul Tolstrup, Historisk Samfund for Skive og Omegn 2008-2009, s. 109.

• Willy Vestergaard Christensen, Læsø, Journalist. fotograf og motorcykelbud, s. 5
• Finn Christiansen, handelsskoledirektør 1986-2007, Skive Handelsskoles historie og udvikling, s. 14.
• Svend Laustsen, Estvad by - gennem 400 år, s. 31.
• Else Theill Sørensen, direktør i Skive Bank, Frederik Petersens breve til teglværksejer, fru K. Sørensen, Højslev Teglværk 1928-1933, s. 54.
• Camilla Post, Menneske og landskab på Fur i middelalderen, s. 112.
• Poul Tolstrup, Historisk Samfund for Skive og Omegn 2009-2010.

• Rud Kjems, Da skibonitterne fik rent drikkevand, s. 5
• Bodil Hansen, Landsarkivets evakuering fra Viborg til Ørslev Kloster i 1944, s. 30.
• Willy Vestergaard Christensen, Da tyskerne var her. Erindringsglimt fra en barndom i Skive under besættelsen, s. 56.
• Inger Kjær Kristensen, Træk af arkæologiens historie på Skiveegnen, s. 65.
• Mogens Møller Jensen, Willestrupkisten, s. 78.
• Poul Tolstrup, Skive i begyndelsen af 1700-tallet ifølge digterpræsten Chr. Lassen Tychonius, s. 92.

• Niels Mortensen, Gamle Skivehus, s. 5.
• Bjarne Nørgaard, Fjandboer i Englandskrigen, s. 39.
• Marianne Lindmann, Gården på Gammelhede, Ny Spøttrup, studehandler, s. 51.
• Svend Laustsen, Dalgas' besøg ved Flyndersø 1873, s. 62.
• Vagn Krogh Christensen, Lars Valdemar Svendsen, magister communalis in memoriam, s. 77.
• Karen Høiland Nielsen og Kurt overgaard, Viumgård - en usædvanlig gravplads fra 500-tallet, s. 85.

• Helge Stavnsbjerg, Oprør på Breum Fattiggård, s. 5.
• Poul Tolstrup, Stenalderbordet fra Rødding Kirke, s. 64.
• Poul Poulsen, Vinde-trekanten, Møbelfabrikkerne i Vinde og på Vindevej, s. 68.
• Vagn Krogh Christensen, Unge Møller, s. 77.
• Rud Kjems, Vinterglæder, s. 86.

• Svend Jørgensen, Flyndersø Møllegård, s. 5-26.
• Rud Kjems, SIK-revyerne - med mer', s. 27-47.
• Merete Just, Hvis du rejser dig, slår jeg dig ihjel, Overfaldet, der rystede Salling i sommeren 1941, s. 48-57.
• Helge Stavnsbjerg, Værgeråd i Skive Købstad, Hvorledes behandledes "forbryderiske og forsømte børn" i perioden 1905-1914, s. 58-79.
• Turi Thomsen, Fur kirketårn - hvis murværk kunne tale, s. 80-96.
• Poul Tolstrup, 1814-skolelovens indførelse i Salling og Fjends, s. 97-105.Omfatter undervisningen både før og efter 1814. Se også her om skolevæsen og skoler i Danmark og Skive før og efter 1814.

• Jens Eskildsen, Byfornyelse i Skive 1984-2015, s. 6-66.
• Per Toft Mouritsen, Odd Fellow Ordenen i Skive gennem 100 år, s. 67-79.
• Karen Margrethe Hornstrup, Bilstrup - en lille gravplads fra begyndelsen af jernalderen, ca. 500-400 f. Kr., s. 80-88.
• Kjeld Kristensen, Erindringer om Skive Drengekor i 1950'erne, s. 89-98.
• Helle Holm Hansen, Udhus, grav og høj - 4400 års historie ved Thise gamle Præstegård, s. 99-106.

• Rud Kjems, Præsteindberetninger fra Skiveegnen, Oldsagskommissionens undersøgelse af 1808 s. 5-24.
• Anders Villadsen, En gårdmands storhed og fald, s. 25-40.
• Karl V. Riisgaard, Glimt fra min sagførertid i Salling, s. 41-56.
• Casper Sørensen, Kælder og brandtomt fra ældre jernalder, s. 57-65.
• Rud Kjems, Aakjær og samfundet, s. 66-70. Om Aakjærs henvendelse til den første formand for Samfundet, A. Th. Dorf, og Aakjærs mangeårige virke i Samfundet i redaktionen og som formand for denne.
• Helge Stavnsbjerg, Landkommuner udfordres af børneloven af 1905, s. 71-99.

• Rud Kjems, Sommerglæder, s. 7-32. Drengeårene i byen i 1940'erne og 1950'erne.
• Jens Bruun-Petersen, Familien Harly på Skive Nord, s. 33-44. Dagligdag på Skives daværende Holdeplads, Skive Nord på Nordbanevej indtil 1934. Denne banegård eksisterede 1884-1962 under navnet Sallingbanen. Blev i 1962 afløst af Skive H(ovedbanegård).
• Anders Villadsen, Sallingbønderne i kriseårene 1801-1814, s. 45-60.
• Turi Thomsen, Den fredede kælder under Gl. Skivehus er omkring 600 år gammel, s. 61- 66. Dateringen af Gl. Skivehus sker ud fra en kombination af en årringedatering af nogle støttestolper og en C14 analyse af jordlaget, der bekræfter en datering til primo 1400-tallet. Borgkælderen under Gl. Skivehus må derfor være opført under Johan Skarpenberg, Spøttrup, Niels Bugges datterson, der i 1407 af Dronning Margrethe bl.a. blev tvunget til at tage det forfaldne Gl. Skivehus som "brugelig pant" for "5000 lybske mark" (cit. Diplomatarium Danicum).
• Jørgen Bysted, Tanker ved et billede: Fra bondedreng til skolelærer, s. 67-84. Faderens livshistorie, gården Pors i Åsted.
• Per Mouritsen, Amby var Roslevs sidste fotograf, s, 85-90.
• Henriette Lyngstrøm, Hvad er det?, s. 91-98. En samling trægenstande på Skive Museum.

• Den første artikel, af redaktøren Henning Just, omhandler det nære sammenfald mellem etableringen af Historisk Samfund og byens museum. Der gives et overblik over foreningens historie fra stiftelsen i 1908, hvor et af de væsentlige formål var at arbejde for det museum, som bygningsmæssigt, egen museumsbygning, først blev en realitet i 1942.
• Der er en artikel af Helge Stavnsbjerg om polio, en sygdom der ramte mange, indtil der kom en vaccine fra 1955. Bekæmpelsen af sygdommen blev i Skive et nationalt foregangscenter.
• Magne Juhl, en meget kildenær artikel om jordemødre i Fjends Herred fra 1800-tallet ind i det 20. arh. Udgangspunktet er et forsøg på en totalregistrering gennem forskellige kilder samt eksempler på jordremødres virke.
• Anders Villadsen behandler i sin artikel tre sønner fra Ramsing, der alle endte som dyrlæger i 1800-tallets første halvdel, og beskriver især den enes, Anders Johansens liv og gerninger samt hans kostbare begravelse.
• Peter Lundby har en arkæologisk beretning om fund fra alle oldtidens perioder forud for udvidelsen af Thise Mejeri.
• Bodil Emtkjær har en artikel om lodtrækning om borgmesterposten i Spøttrup Kommune med en ny afsløring af, hvem der udløste valgdramaet.
• Eva Dragheim har skrevet sine erindringer fra besættelsens sidste år i Skive, hvor hun blev født i 1941 som tandlægedatter.

• Henning Just, Både havnen og Thøgersens butik jubilerer. 150 året for Skive Havns indvielse, Sven Thøgersen har næsten halvdelen af havnens levetid været købmand på havnen.
• Bodil Emtkjær, Storbonden i Hvidbjerg ansatte sin fodermester som butler. Møllegårdens ejer ansatte sin mangeårige fodermester som butler, han var sjette generation på slægtsgården.
• Per Mouritsen, Da borgerne i Roslev gjorde oprør mod at få et ældrecenter i byens anlæg. Roslev Anlæg blev indviet 1949. Sallingsund Kommune ønskede 1975 at bygge ældrecenter i anlægget.
• Niels Graverholt, Dagligdagen i en af byens mange købmandsbutikker. Rudolf Graverholt, købmand Adelgade 14, portrætteres sammen med butik og dagligdag indtil 1960'erne af sønnen.
• Eva Dragheim, Barn i Skive i efterkrigsårene. Opvokset i en familie, hvor besættelsestiden var præget af faderens modstandsaktiviteter, skolegang og pædagogik den gang.
• Terkel Svane Hansen Brannet, Vinkel har været beboet siden yngre stenalder for 4600 år siden. Fund af kammergrave.
• Bjarne Nørgaard, Anne Bendixdatter blev brændt på Tinghøj i 1736. En sag om utugt, der den gang kunne koste livet og brænding på bålet.
• Merete Just, Tre lokale mistede livet ved M/S Hans Hedtofts forlis. Det "synkefri" skibs forlis 30.januar 1959.