- Forskningsoversigt.
- Den administrative inddeling, udviklingen af lokalforvaltningen i Viborg Amt indtil den købstads- og landkommunale lovgivning i 1837 / 1841:
- Syssel, herred - kort version
- Syssel, herred, len og amt
- Fjends Herred
- Selvstyrebestemmelser fra 1800-tallets begyndelse, historisk oversigt
- De kommunale dagsordner var på trods af forfatningskampens konflikt mellem godsejere og bønder præget af skiftende konflikt- og samarbejdsmønstre mellem de lokale beboere, og de var af helt lokal karakter. Det må umiddelbart forventes, at det samme har gjort sig gældende i Viborg Amt. Forfatningskampen falder tidsmæssigt fra J. B. S. Estrups tiltræden som konseilpræsident og finansminister i 1875. Den egentlige provisorietid er perioden fra 1881, hvor Venstre proklamerer visnepolitikken, og perioden 1885-1894, hvor der blev regeret med provisoriske finanslove, d.v.s. uden vedtagelse i Folketinget.
- Det godsrige Præstø Amt var mere konfliktfyldt og politiseret end Randers Amt. Det skal undersøges, hvordan konflikt og politisering artede sig i de forskellige dele af Viborg Amt, først og fremmest i Skive og Nordfjends.
- De centrale konflikter blev kanaliseret uden om de gårdmandsdominerede Sogneforstanderskaber, der med Lov om Landcommunernes Styrelse m.v. 06. juli 1867 blev til sogneråd, og de blev i stedet for taget op i den lokale presse først og fremmest via bøndernes politiske foreninger og deres talsmænd i pressen. Man kan i dagens Skive Folkeblad ikke se landspolitikken særligt behandlet. Kun på den mindst informerende af alle avisens pladser, i chefredaktørens ledere, er der ret forudsigelige kommentarer til landspolitikken. Det skal selvfølgelig også her undersøges, hvorledes provisorietidens konflikter afspejlede sig i den lokale presse i Skive.
- Denne prioritering i 1800-tallet med at holde centrale politiske konflikter uden for kommunalpolitikken kunne iflg. Niels Clemmensen skyldes 1) den kommunale struktur eller 2) den kommunale gårdmandelites prioriteringer. For overblik over lovgivning om det lokale selvstyre se også denne oversigt.
- I undersøgelsen af sogneforstanderskabernes formænd i Præstø og Randers amter viste det sig, at "det store hartkorn" (over 12 tdr. hartkorn) og præster som en naturlig konsekvens af lovgivningen fra 1841, 1855 og 1868 bibeholdt en omend vigende dominans i valget af formænd for sogneforstanderskaberne / sognerådene frem til 1880. Derimod kan det i 1888 konstateres, at "det store hartkorn" og præster nu er reduceret betydeligt som formænd, især til fordel for bøndernes repræsentanter. Denne udvikling i valget af formænd kan illustreres ved en parafrasering over tabellerne 1-2 og 31-34, som er et delresultat af NC's forskning. Det skal her tilsvarende undersøges, om der kan konstateres paralleller mellem pilotamterne Præstø og Randers og Viborg Amt, specielt Skive og Nordfjends m.h.t. valg af sogneforstanderskabernes / sognerådenes formænd.
- Den kommunale skatteudskrivning er i undersøgelsen søgt belyst via skatteklagerne til Præstø og Randers Amtsråd, der var tilsynsmyndighed for de undersøgte sogneforstanderskaber. Lidt interessant kan man som kommentar til Venstres aktuelle skattepolitik se, at de gåerdmandsdominerede sogneforstanderskaber vitterligt udnyttede skatteligningen som et klassepolitisk instrument til at vælte byrden over på andre grupper - det empiriske materiale er her analyse af skatteklagerne. Det ser ud til, at gårdmænd fortrinsvis klagede individuelt, medens husmænd iflg. NC's analyse især har været inkluderet i kollektive petitioner til kongen. Det kan vel i nogen udstrækning forklares med, at husmændenes skrivefærdighed har været af en karakter, der ikke i så høj grad befordrede individuelle klager som hos gårdmændene.* Tilsvarende kan man spørge, om der også For Viborg Amt, spec. Skive og Nordfjends kan dokumenteres en særlig husmandsprofil i forhold til gårdmændene i skatteklagesager, således som det især er konstateret i Præstø Amt?
Sogne- og landspolitik i Viborg Amt, især i Nordfjends og Skive, i folkestyrets kravlestadium, perioden 1841 indtil 1908, hvor valgretten afgørende ændredes hen imod en mere almindelig og lige valgret med kvinders valgret ved kommunalvalgene. Senere grundlovsfæstet på landsplan i 1915. Undersøgelsens elementer skal være, om der er konstaterbare forskelle mellem landsognene og købstadssognet m.h.t. det helt lokale samarbejde og iagttagelige konflikter. Det er formentlig tvivlsomt, om købstads- og sognepolitikken er sammenlignelig på andre punkter end 1) en undersøgelse af de institutionelle (købstads- og kommunelovgivningen) faktorer bag valget af borgmester / sogneforstander / sognerådsformand i forhold til sociale og politiske kriterier og 2) landspolitikkens (provisorietidens) lokale nedslag. Her skal det erindres, at egentlige politiske partier først begyndte at spille en mere formaliseret rolle fra 1870, selvfølgelig fremmet af provisorietidens politiske styrkeprøve mellem økonomisk og uddannelsesmæssigt stærke bønder, organiseret i Venstre, hvorfra der med forskellige fraktionskampe og blivende udskiltes Det Radikale Venstre i 1905. Og her overfor den økonomiske og dannelsesmæssige overklasse, politisk organiseret i Højre, som i 1915 blev til Det Konservative Folkeparti. Det må forventes, at partipolitiske grupperinger i løbet af perioden 1841-1915 i stigende grad vil blive iagttagelige på lokal plan, men det skal også - og ikke mindst - undersøges, om landspolitiske konflikttemaer, først og fremmest provisorietidens problemstillinger har haft betydning for sogne- og købstadspolitikkens samarbejds- og konfliktmønstre. Herunder skal der sammenlignes med samarbejds- og konfliktmønstre i de af NC undersøgte pilotamter, Præstø og Randers. |
