Bind 27
Det fremgår ikke af årbogen, hvem der er formand, og der er ikke oplysninger om bestyrelsen. Gudmund Schütte er formand for redaktionsudvalget.
Oplysninger om de historiske bestyreser kan kaldes i denne oversigt.
- Henrik Larsen: Sallings landsbyer før udskiftningen 1. Gårdene i Sallings landsbyer lå før udskiftningen "ikke saa nær ved hverandre som mange andre Steder i Danmark, særlig i Østjylland og paa Sjælland ... ofte laa nogle af disse et Stykke Vej fra de øvrige, omgivet af deres egen Mark ..."
- Gudmund Schütte: Nordjyllands Oldtidsgeografi 28. Schütte ændrer i denne artikel sin opfattelse af "Sabalingjer. Hollænderen Pontanus i 17. Aarhundrede tyder dem som Sallingboer; ligesom Detlefsen, Wadstein, Kemp Malone og jeg selv tidligere. Imidlertid har jeg faaet Skrupler - jeg tror ikke, at et formodet Savling eller Salving kunde blive til Salling saa tidlig, at det allerede i 13. Aarhundrede kunde foreligge som Saling ... Der maa regnes med, at Sallingboerne simpelthen er Udvandrere fra Sognet Sal i den nærliggende Del af Hardsyssel ..."
- M. Brandt: Fruen på Bjeresjøholm 36. Omhandler Bjørn Kaas og dennes forskellige gøremål, også byggeriet af Taarupgaard. 1576 bygges Bjerresjöholm op.
- Chr. N. Krogh: Fra vor folkeskoles barndom 71. Fra Anordningen af 29. juli 1814, præstearkiver (her Durups) og sognerådsarkiver (siden 1841 sogneforstanderskaber). Der indledes med en redegørelse for den historiske udvikling inden for undervisningen - kirkeskolerne og kathedralskolerne før reformationen. Der springes fra Christian 2.'s forsøg på reformer til Christian 4. Herved overspringes Kirkeordinansen 1537 / 39. Frederik 4.'s rytterskoler fra 1721. Christian 6.'s Forordning om Almueundervisningen på landet 1739 - behovene var så store, at det blev overladt til godsejerne selv at bestemme skoleoprettelser på godserne. Der henvises til den ringe undervisning med løbedegne, som beskrevet af Jeppe Aakjær i artiklen om Latinskolen i Skive.
- Navneliste 115.
C. N. Kroghs artikel mangler i den historiske redegørelse for tiden før 1814 skoleloven CHristian d. 3.'s Kirkeordinans 1537 / 1539: Der er "Guds Ordinans", den rette forkyndelse, der er overordentlig vigtig med reformationen. Og så er der "Kongens Ordinans". I denne præsenteres ordinansens seks hovedpunkter: læren, ceremonier og ydre kirketjeneste, skolerne, fattigkassen, superintendenter (som biskopper blev kaldt umiddelbart efter reformationen for at markere et brud med den katolske kirke) og deres provster og endeligt påbudte samt forbudte bøger. Endeligt følger selve lovteksten, der dog ikke konsekvent forholder sig til de seks hovedpunkter. Vigtig i denne sammenhæng er Ordinansens punkt om skolerne. Ordinansen findes i en udmærket omskrivning til et i dag forståeligt dansk.