Gudmund Schütte har "foretaget et rask Strejftogt gennem Linfjords-Egnene for at se, hvordan Indbyggernavnene dannes ... Det er et Felt, der er skammeligt vanrøgtet af dansk Sprogforskning ..."
G. Schütte benytter sin tolkning af "Oldtidens Sabalingloi" både i 1915 Aarbogen og 1921 Skivebogen, men forklarer den først nærmere i 1921 Skivebogen: "Sysselstammen Sallingboer har jeg ... formodningvis sat lig med Oldtidens Sabalingloi paa det ptolemaiske Danmarkskort, der stammer fra det romerske Flaadetogt Aar 5 efter Kristus."
Prolemaios fra Aleksandria levede ca. 100-170 e. Kr., og han kan jo således godt have været ophavsmand til det af Schütte benyttede Danmarkskort, som skulle være fra et romersk flådetogt i 5 e. Kr.
Der er dog problemer omkring kortet. De ældste gengivelser af Danmark er fra Ptolemaios, altså fra omkring 150 e.Kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer fra Ptolemæus.
Her er et udpluk af Ptolemæus´ positionsangivelser:
| Den Cimbriske halvø | Længde | Bredde |
| Det første fremspring efter Elben | 32o | 50o50' |
| Det næstfølgende | 35o | 38o20' |
| Overfor den cimbriske halvø ligger fire, der kaldes de skandiske, tre små, af hvilke den midterste har | 42o30' | 58o |
Disse længde-, bredde angivelser afsatte man på et gradinddelt papir, og med dem som udgangspunkt tegnede man det ptolehttp://historisksamfundskive.dk/Joomla/administrator/index.php?option=com_content&view=article&layout=edit&id=176#mæiske Danmarkskort. Angivelserne er meget simple og overlader mange detaljer til korttegnerens skøn. Man kan derfor finde mange forskellige kort tegnet ud fra Ptolemæus` angivelser. Her er et som stammer fra 1200 - tallet, det er det, som G. Schütte benytter:
Man kan nok med rette spørge, om Schüttes sproglige tolkning af Sallingboere mon ikke er lige rigeligt på kanten?