Historie  

   

Stubber Kloster

Tambohus ekstra

Indholdsfortenelse
Tambohus, Navn og oprindelse Peder Jacobsen bygger på Skive Mark det senere Tambohus
Hvem var Peder Jacobsen? Nedrivning af Tambohus Frederiksdal Alle 5
Politivedtægt for Skive Kjøbstad 1858 - om Tambour
Ejere af Tambohuset, Frederiksdal indtil Frederik Schade køber i 1912
Frederiksdal i Hans Smidths 1870 maleri 1870 maleri, bykort, foto m.v.
Skive Nye Kommuneskole, Søndre Skole, Aakjærskolen Asylgade Skive Tømmerhandel
Fr. Schade virksomhedsstart Fr. Schade køber Frederiksdal Fr. Schade sælger Frederiksdal
Fr. Schades død Jens Aug. Schade  
Virksomhedshistorien Nogle medarbejdere Bankkrise og Fr. Schades exit
     
Folketællingernes lokalitetsbetegnelser på det, der senere bliver Kirkebakken og Frederiksdal Alle: Skive Mark, Tambohuset, Vester Fælledvej, Kirkebakken, Frederiksdal, Frederiksdal Alle
Skive Mark Vester Fælledvej Kirkebakken
Tambohuset Fra Tambohus til Frederiksdal  
     
 
Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer. Alle dog først opført o. og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rullepapirindustri, på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej. Schades Rullpapirindustri var en udvidelse af produktionen på Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade efter alt at dømme erhvervede i 1906.
Flytningen af Schades Papir skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads med det sammenfattende navn Tambohus. Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var, som det fremgår af Skive Folkeblads referat: Revalideringscentret - flyttede 1965 til Skive Sygehus, Bomi - flyttede 1971 til Viborgvej 7, Arbejdsteknisk Skole - flyttede 1973 til H. C. Ørstedsvej, Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub og Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.
Noget af det oprindelige Tambohus, en villagrund solgte Frederik Schade i maj 1915, samtidig med at han oprettede sin Rullepapirindustri. Selve huset forblev dog en del af Schades Rullepapirindustri, indtil det i 1939 blev nedrevet og erstattet af villaen, der stadig ligger på Frederiksdal Alle 5.
De 2 bygninger til højre for Tambohuset ud mod vejen, fra 1913 Frederiksdal Alle, må være opført af Skive Tømmerhandel eller en foregående ejer en gang i løbet af 1880-90'erne formentlig. Det vinkelrette hus længst til højre, samme vejside, må være nyopført af Fr. Schade i 1915, hvor Schades Papirrulleindustri starter som selvstændig virksomhed - ud over fabrikken i Asylgade. Huset over for Schades Papirrulleindustri er et hus, der må være opført mellem 1911 og 1916 folketællingerne - i 1916 folketællingen bor der 2 familier i huset, som er ansat på Schades Rullepapirindustri, og det ejes her af Fr. Schade. Dette hus kan tidligst være opført o. eller efter 1911 folketællingen, hvor det ikke er registreret. Det anføres i 1916 som ”tidligere tilhørende Herr Arrestforvalter C. Hansen”. Det må have været kort, da Fr. Schade ser ud til at erhverve huset i 1912 sammen med det oprindelige Frederiksdal, solgt af Skive Tømmerhandel.
Ud over tvivlsom datering viderebringes her også en variant i mytedannelsen omkring Tambohusets navn, at det skulle være opført i 1845 som Tambour bolig.
 
Der hersker usikkerhed og modstridende oplysninger omkring navnet Tambohus, der som Frederiksdal Alle 5 blev nedrevet i 1939. Og hvem der i Skive har foranlediget Tambour navnet til det, der på Skive Mark blev "Tambohuset", senere i 1882 omdøbt til Frederiksdal. Funktionen som Tambour kan konstateres i Byvedtægterne for Skive Kjøbstad 1858 og i efterfølgende Politivedtægter. At funktionen har eksisteret i Skive, kan der således ikke herske tvivl om.
Man har ved navngivningen i 1962 muligvis ikke været opmærksom på, at det oprindelige Tambohus har ligget på nabogrunden til Schades Papir, på Frederiksdal Alle 5, og at navnet således er delvist misvisende. Dog er det korrekt, som Skive Folkeblad anfører 13. nov. 1962 i referatet af byrådsbeslutningen herom, at navnet stammer fra "forrige aarhundrede". Derimod ikke, at "Tambohus (har været) den ældste del af ejedommen ...", og at "Frederiksdal 7 atter hedder Tambohus". Det har Frederiksdal Alle 7 aldrig før heddet. Det har derimod det nedrevne hus på Frederiksdal Alle 5, som det vil fremgå af det følgende.
 
Navneforskydningen kunne kaldes en første, let tilbageviselig mytedannelse omkring Frederiksdal området.
Den næste, som muligvis dækker over en eller anden form for mangelfuld viden er, at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 byggede huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”.
Ophavsmanden til myten om Peder Jacobsen som "Tambour" i Skive og navngiver til det, vi i dag kalder Tambohus er muligvis i udgangspunktet den historiker, J. C. Hansen, der har skrevet det historisk absolut vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Man kan vel med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".
J. C. Hansens formodninger fra 1926 er blevet fulgt op af forskellige meddelelser i Skive Folkeblad, hvor det gentages, at Tambohus har fået sit navn efter det hus, som Peder Jacobsen byggede 1845 på Skive Mark, det senere Frederiksdal.
Da J. C. Hansen ser ud til at være den oprindelige ophavsmand til historikken omkring Tambohuset og Peder Jacobsen som byens Tambour, er hans håndskrevne notater i Rigsarkivets beholdninger gennemset, og de synes at bekræfte, at der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af hans oplysninger om Tambohuset.
Det ser ud til, at den ellers solidt arbejdende historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset" til den beboer, som har set ud til at have bygget og boet længst tid i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen. Og hvis det er rigtigt, at J. C. Hansen slet og ret er faldet for at slutte tilbage fra "Tambohuset", et i 1870 folketællingen benyttet navn, til Peder Jacobsen, der har bygget og boet her, er der behov for en nøjere undersøgelse af, hvorfra Tambour betegnelsen som områdenavn egentlig stammer.

Opførelsen af Tambohuset, tambour funktionen i Skive

Det er uomtvisteligt, at en mand, der hed Peder Jacobsen, har boet i det hus, der ved 1870 folketællingen gav navn til området, Tambohuset. Han boede der fra tiden kort efter sit ægteskab i 1844, indtil han døde i 1869. Der er også dokumentation for, at han har bygget det oprindelige, mindre hus, der formentlig i 1857-58 blev udvidet af en mere velhavende købmand, Peter Knorth, der ganske vist gik fallit ved samme lejlighed - fremgår det af forskellige opslag i Skive Byfogeds Skifteprotokol 1844-68, sag nr. 128. Den næste konstaterbare ejer var købmand H. B. Kloch, som har ejet huset 1862-1873, muligvis længere tid, men under alle omstændigheder i 1870. Desværre er det umuligt v. hj. af 1860 folketællingen at konstatere antal beboere i huset. Men at udvidelsen under alle omstændigheder er sket før 1870, kan vi konstatere ud fra Hans Smidths maleri.
Peder Jacobsen har kortvarigt 1845 indtil o. 1857 ejet det af ham byggede hus, som så i 1870 folketællingen blev kaldt for ”Tambohuset”. Det kan konstateres, at han var arbejdsmand.
Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”.
 
Der var faktisk ikke nogen officiel trommeslager, Tambour i byen, i det mindste ikke i vedtægterne for byens kommunale styrelse. Men derfor kan der jo sagtens have været en tradition for at kalde den del af ”Borgerbevæbningen”, der skulle varsle ildebrand ved at slå på tromme for en ”Tambour”. Tambour-betegnelsen skal man finde i bestemmelserne for "Brand og Brandvæsen i Skive Kjøbstad", som vi kender dem fra 1858. Tambour-betegnelsen ser ud til at være forsvundet i nye vedtægter fra 1873.
Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, men hvem ved vi ikke.
 
Først det, vi ved, nemlig, at 1870 folketællingen har en lokalitet, der hedder Tambohuset.
Tambohuset som betegnelse kan således først konstateres ved en enkelt folketælling i 1870 og siden i Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende".
Det har ikke været muligt at identificere Aage Henrichsen som bosiddende på Frederiksdal Alle.
 
Tambohuset optræder her første gang som betegnelse for Matr. No. 113, det senere matrikelnummer 172.
Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860 se, at Peder Jacobsen nok har boet her - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han har bygget huset, og heller ikke at han skulle have været byens "Tambour". Det er også usikkert hvornår og hvor længe, han er ejer
I oplysninger fra Brandtaxation 1838-48 fremgår det, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."
Iflg. J. C. Hansens notater om Skive var der allerede fra 1858 efterfølgende ejere, altså før Peder Jacobsen dør i 1869, nemlig i 1858 "Knud B. Knoth", som skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus".
Denne navneangivelse modsiges dog af, at der ved en søgning i skifteprotokoller kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77) er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."
Den af Peder Jacobsen i 1845 opførte ejendom er blevet købt og udvidet af Købmand Peter Knoth enten før eller o. 1857-58, hvor han går fallit med bl.a. Matr. No. 113, det senere Frederiksdal.
 
Herefter er der temmelig hyppigt ejerskifte. Peder Jacobsen måtte åbenbart ret hurtigt opgive ejerskabet, men han bor her indtil 1869. Der er ingen antydninger i arkivmaterialet af, at han skulle have været tambour. Det eneste, vi ved herom er J. C. Hansens usikre, muligvis forkerte oplysninger, som nok stammer fra 1870 folketællingens "Tambohuset".
Hvis vi opregner de ejere, det har været muligt at få kendskab til, så er den første Peder Jacobsen fra 1845, hvor den eneste konstaterbare stillingsbetegnelse er Arbejdsmand. Herefter indtil fallitten i 1857-58 Købmand Peter Knoth. Efterfølgende fra 1862 Købmand H. B. Kloch, indtil 1873 - han optræder som ejer ved 1870 folketællingen, herefter Just Laursen og Svenning Christensen indtil 1881, Fr. J. Laursen indtil 1888. Dog kan der også konstateres annoncering om gartnerarbejde fra Gartner P. Kristensen, Frederiksdahl ved Skive i jan. 1883. Den ved 1901 folketællingen konstaterede ejer, Skive Tømmerhandel, har muligvis overtaget omkring eller efter 1890 folketællingen..
1. nov. 1882 deklareres navnet Tambohuset ændret til Frederiksdahl.
Navneændringer kan således konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, "Tambohuset" i 1870 og nu i 1882 deklareret som "Frederiksdahl". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi huset.
Det er således umuligt at slå fast, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset". Det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det deklareredes som "Frederiksdahl" i stedet.

Tambour funktionen i Skive

I en amtsindberetning fra 21. juni 1735 nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive.
Men der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858 gør.
Her gengivet efter Skive Folkeblad 8. sept. 1884, se Rigsarkivet. Hele Politivedtægten, musklik for forstørrelse.
Tambourer var en del af de "borgervæbninger", militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i de største byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis, som nogle her anførte erindringer kunne antyde, med en funktion ved brandalarm i byen.  
Peter Jacobsens hus, Tambohuset, som han delvist opførte - i det mindste beboede - eksisterer ikke mere, det blev nedrevet i 1939, og har nu veget pladsen for Frederiksdal Alle 5, der blev bygget samme år, som nedrivningen af det oprindelige Tambohuset, som det var kommet til at hedde, fandt sted.
 
Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.
Iflg. de her indhentede informationer var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801. Det kan muligvis være en mangelfuld oplysning, idet der i Skive i et navneregister til døde og viede i kirkebøgerne er registreret en Tambour, Christian Carl Hertz, der døde 28.04.1813 som 89 årig, og som derfor må have virket som Tambour i 1700-tallet. Der har i Skive været funktioner som politikorps, herunder brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande.
I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873, hvor også Tambour funktionen ses forsvinde fra politivedtægten i Skive. At den så måske er blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne meget vel være tilfældet.
 
Det har ikke været muligt at få en egentlig, lokal dokumentation for tambour-, trommeslager- funktionen i Skive ud over Politivedtægten af 1858 for Skive Kiøbstad og registreringen af den enlige Tambour, der døde i 1813, Der er heller ingen dokumentation for, at det skulle have været Peder Jacobsen, der var bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, det senere Frederiksdal. Det fremgår heller ikke altid af de tilgængelige oplysninger i folketællingerne, hvem der ejede eller boede i huset i Frederiksdal som Tambourer.
Men huset blev i 1870 folketælingen vitterligt kaldt Tambohuset. I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger, der formentlig lige så vel kunne have give huset dets Tambour navn som Peder Jacobsen. Ejeren i 1870 var Købmand H. B. Kloch.
 
Hvis vi vender os mod historiske fremstillinger, har forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 bidraget med erindringer om Vægtersang og Brandalarm fra en køretur med familien i Skive i den tidlige barndom - hun anfører året som 1872 eller 1873. På køreturen ned ad Slotsgade "hørte vi pludselig trommen larme og støje bag os ...", en brandalarm.
Marie Bregendahl anfører selv, at der kan være tale en erindringsforskydning ved erindringen om både en brand og en vægter, der går og synger fredeligt i byen. Men erindringen kan muligvis alligevel afspejle et nogenlunde realistisk billede af både røde brandtønder og trommeslag i forbindelse med en bybrand. Temmelig usikkert, men mon ikke, det skulle kunne tages til indtægt for, at der nok har været en slags "Tambour" funktion i Skive, en trommeslager, der varslede de hyppige brande, der hærgede byen, selv om der ikke er anden kildemæssig dækning for fænomenet?
Marie Bregendahl leverer i Bogen om Skive, s. 497-500 en form for erindringsstof. Det samme spor fortsætter C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive. Han beretter fra sin barndom, at "Enhver Husejer skulle uden for sin Ejendom have staaende ... en Tønde ... fyldt med Vand ... (i tilfælde af) Ildebrand ... Sprøjtemandskabet ... blev vækket til Daad ved, at Trommen gik igennem Gaderne med Raabet Brand ...", s. 509.
I Bogen om Skive, Kap. II har J. C. Hansen, der har egen håndskriftsamling på Rigsarkivet, et faghistorisk ganske kompetent afsnit om Skive Købstads Topografi og Bebyggelse. Han anfører her, desværre uden kildemæssigt belæg, at "Tambohuset" blev bygget 1845 af "en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Denne udokumenterede meddelelse gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.
Der er også nulevende, der kan huske, at der har været en tambur i Skive.
 
Det er umuligt på det foreliggende grundlag at gennemskue, hvorfra postulaterne om Peder Jacobsen stammer - ud over J. C. Hansens noget lemfældige tilbageslutning fra områdenavnet i 1870 til den første bygmester i 1845 af det, der bliver "Tambohuset". At der nok må have boet en tambour i huset på Skive Mark, forekommer rimeligt sandsynligt, men det er ikke dokumenteret hvem.
Bortset fra en manglende dokumentation for, at Peder Jacobsen skulle have haft en funktion som Tambour inden han døde i 1869, så kan man med nogen rette sige, at det er paradoksalt, at det nuværende Tambohus slet ikke oprindeligt har haft dette navn, men har fået det i 1962 efter et nedrevet nabohus, hvor navnet enten er opstået i folkemunde eller blot fortaber sig i et ikke kendt kildemateriale. Dog i både 1870 folketællingen og i nogle notitser i Skive Folkeblad, f. eks. i 1882, omtalt som "Tambohuset".
 
Første gang, man kan finde Peder Jacobsen med adresse på Skive Mark er i folketællingsmaterialet er i 1850. Han er her gift, har 3 børn, stillingsbetegnelsen er "Arbejdsmand", han bor Skive Mark 113. Det siger ikke noget om det hus, han skulle have bygget i 1845, året efter giftemålet, der er registreret i kirkebogen. Og det siger heller ikke noget om stillingen som byens "Tambour". Peder Jacobsen bor i 1845 folketællingen ikke på Skive Mark, men et andet sted, så vidt det kan tydes Østergade Skive.
Det er fuldt ud muligt at finde sekundære indikationer på, at Peder Jacobsen nok har været tambour i Skive. Og 1870 folketællingen med "Tambohuset" som stednavn er en næsten samtidig indikation. I det mindste af, at der har boet en "Tambour" her. Men ikke, at det har været Peder Jacobsen.
Her i kronologisk rækkefølge det, vi ved om Frederiksdal / Tambohus bygnings- og så nogenlunde ejermæssigt.
 

Fra Peder Jacobsens hus på Skive Mark i 1845 over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

 
Hans Smidth, maleri ca. 1870, Skive Gamle Kirke med Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Uddrag af maleriet, her t.h. giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Vi ved, at det, der senere fik betegnelsen Tambohuset ved opførelsen i 1845 var betydeligt mindre bygningsmæssigt, og at den senere udvidelse kom o. 1857, hvor Købmand Peter Knorth erhvervede huset. Man kan måske formode, at Knorths udbygning er den del af huset op mod kirker, der har den tredje skorsten. Museklik for større gengivelse. Man kan se det originale maleri på Skive Kunstmuseum i depot eller udstillet. C. J. Himmelstrups tegning af samme motiv fra 1869 mangler desværre Tambohuset, men giver et godt supplerende indtryk af området.
 
Hvis vi går ud fra, at Frederiksdal på Hans Smidths maleri fra 1870 stort set må være identisk med Peder Jacobsens hus fra 1845 med udbygningen fra o. 1857, så kan det vel være på sin plads at inddele den bygningsmæssige udvikling på Frederiksdal i
  1. Frederiksdal, som bebyggelsen har set ud 1845 indtil 1870'erne,
  2. Frederiksdal, da Frederik Schade erhvervede område og bygning i 1912,
  3. Frederiksdal efter Frederik Schades erhvervelse af området.
 
 
Frederiksdal o. 1900, Skive Billeder.dk's datering - købes af Fr. Schade i 1912 for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.
Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Fr. Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Muligvis villa, som ses yderst t.v. på dette foto. Ejerskabet fremgår dog ikke af 1916 folketælling, derimod at der i dette hus bor 2 familier, ansat på Papirrullefabrikken. Denne ejendom er endnu ikke registreret opført i 1911 folketællingen, som kun har det oprndelige Frederiksdal.
Derfor må foto dateres til mellem 1911 og 1916, måske senere.
 
Hvis vi følger Frederiksdal fra Hans Smidths maleri fra 1870 frem til det foto, der af Byarkivet er dateret til o. 1900, så kan vi se, at der er kommet flere bygninger til. Et beboelseshus på den anden side af vejen, som måske er købt af Fr. Schade i 1912 for 4200 kr. - og et hus med vinkelret tilbygning.
Der er et problem i forhold til 1870 huset, der kun har et vindue i stueetagen imod 3 i 1900 fotoets hus, og 1 vindue i gavlen på 1. sal mod 2 mindre her. Alternativt kunne dette hus med bygning op mod kirken og vinkelret på være kommet til vest for det oprindelige Frederiksdal, der har 3 skorstene på et af Byarkivet til 1910 dateret hus. De 3 skorstene passer fint med Hans Smidths Frederiksdal.
Fotoet alene kan ikke fortælle andet og mere, end at der nok før Frederik Schades erhvervelse har været mere end den ene, oprindelige bygning. Det fremgår også af Skive Folkeblads meddelelse, at Schade vil "benytte en af Ejendommens Bygninger ..." Der må altså i 1912 have været flere bygninger, som man også kan se på fotoet fra o. 1900 her ovenfor og af et foto fra en anden vinkel, dateret o. 1910 af Byarkivet.
 
Den ældste Frederiksdal bygning, Tambohuset, var placeret, hvor det nuværende Frederiksdal Alle 5 ligger. Bygningen blev besluttet nedrevet i 1938. Vi kan visuelt følge det på et meget sparsomt kildemateriale.
Uddrag af Hans Smidths maleri fra 1870 og foto ca. 1910, nok en fejldatering, må være i eller efter 1915, hvor Schade har etableret Papirrullefabrikken. Tambohuset med 3 skorstene, 3 boliger i hver etage. Ved folketællinger i 1870 to familier med 3 børn, i 1890 ni familier med børn, i 1906 seks familier med børn. Neden for et senere foto før nedrivningen i 1938, en skorsten færre men stadig 3 indgange i front.
 
Man kan yderligere supplere med Skive folkeblad, hvor det af annonceringer 1883-85 fremgår, at Vognmand Lauritz Petersen 09.02.1883 forpagter jorden til Frederiksdal, hvorfra han så senere annoncerer med salg af "mælk og Fløde" (25.03.1885). Samtidig annoncerer Gartner P. Christensen med "Solbær og Ribs" fra Frederiksdal (25.07.1884). 01.02.1886 sælges Frederiksdal til Laust Just Laursen for 20.000 kr., "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger ..." Købesummen er lidt større end Fr. Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger, der har været værd at nævne. 06.08.1895 sælger Fr. Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle ..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen.
På et tidspunkt mellem folketællingerne i 1890 og 1906 bliver Skive Tømmerhandel ejer af den matrikel, hvor Tambohuset, fra 1882 Frederiksdal ligger. Der kan ikke umiddelbart registreres flere tilkomne bygninger i 1880'erne siden Hans Smidths maleri fra o. 1870. Men vi ved, at de 3 bygninger vest for Tambohuset må have været opført ved Fr. Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912.
 
Vi kan så - for at komme nærmere på bygninger, beliggenhed og ejere på Skive Mark, Vester Fælledvej, Tambohuset, senere Frederiksdal - gå til folketællingsoplysninger, der i kombination med samtidigt avismateriale, retsoplysninger m.v. kan give et så nogenlunde retvisende billede.
 
I 1850 folketællingen ser vi registreret på Skive Mark Peder Jacobsen. I 1855 folketællingen var Skive Købstad inddelt i 4 distrikter og Peder Jacobsen er her registreret i 1. Distrikt. I begge tællinger med kone og 3 børn. Peder Jacobsens stillingsbetegnelse er vanskelig at tyde, formentlig arbejdsmand, men der er intet her, der antyder en stilling som Tambour. I kombination med oplysningerne fra Brandtaxation 1838-48 ved vi, at Peder Jacobsen byggede huset i 1845 og boede her, formentlig indtil sin død i 1869.
Vi kan ud fra andre oplysninger se, at Købmand Peter Knorth ejede ejendommen, da han gik fallit i 1858. Det må formodes, at det er Peter Knorth, muligvis den efterfølgende ejer, Købmand Henrik B. Kloch, ejer i hvert fald 1862-73, der har bygget det yderligere fag på det hus, som Hans Smith malede, liggende foran kirken o. 1870, hvor hus og område fik betegnelsen "Tambohuset", kan vi se i 1870 folketællingen.
Området Tambohuset var ved 1870 folketællingen kun beboet af 2 familier med 3 børn, havde Matr. No. 113, ejer her var Købmand H. B. Kloch, der kan konstateres som ejer 1862-1873. Han har muligvis overtaget stedet efter Købmand P. Kloth, der gik fallit i 1858
Ved folketællingen i 1880 hedder området Vester Fælledvej . Der er tælling af en familie i "Forhuset" uden ejerangivelse, og yderligere 2 familier i "Forbygning", ialt 7 personer. Ejeren anføres som Jens Chr. Jensen. Stillingsbetegnelserne for de 3 familier er tømrer, landmand og arbejdsmand.
Ved 1890 folketællingen hed området "Skive Vesterfælled, Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt, ejeren Handelsbetjent Fr. Laursen. De øvrige matrikler på Skive Vesterfælled er 65h, Slagter P. R Halse, ejer, bor der ikke selv, 72, ejer er P. Lynderup, Avlsbruger, matriklerne 83-89, ejer Avlsbruger M. C. Sørensen, der ikke bor der selv, 138 "Bagbygningen", ingen ejerangivelse, der bor 5 familier, 17 personer i alt, og endelig er der Matr. No. 172, det tidligere Tambohuset, hvor Handelsbetjent Frederik Laursen hos Therkildsen angives som ejer - det må være lige her omkring, at Skive Tømmerhandel bliver ejer. Der bor nu 9 familier, 40 personer i alt på denne matrikel.
Ved 1901 folketællingen hedder området Frederiksdal, Skive Bymark. Skive Tømmerhandel er her anført som ejer af Matr. No. 172, hvor der er 9 lejligheder med 34 personer i alt.
Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal" åbenbart med en form for børnemisrøgt.
Folketælling 1911. Området er igen Frederiksdal, Matr. No. 172, stadig ejet af Skive Tømmerhandel, beboet af 6 familier.
Folketælling 1916. Området er Frederiksdal Alle, Arkitekt E. V. Lind, Inspektør A.Lauridsen, Lærer J. Hansen, Frederik Schade (ejendom over for Frederiksdal). 3 ejendomme ud over Frederiksdal og hertil hørende bygninger (Frederiksdal Alle 5 og 7), som er Schades Papirrulleindustri.
 
Det synes at fremgå af folketællingerne, at indtil og med 1906 er der kun Tambohuset, Matr. No. 172 som egentlig boligmæssig bebyggelse på det, der fra 1882 bliver til Frederiksdal området. Til gengæld bor der overrumplende mange i huset - forment betinget ved den udvidelse af huset, som blev foretaget i 1857-58 af Knud B. Knoth, der gik fallit på det tidspunkt, hvor ombygningen foregik. Dog næppe forårsaget heraf.
 
I Skive Folkeblad 13. april 1898 omtales anlæg af "en god og bred Spaserevej på Bakkeskraaningen bag den gamle Kirke ... med 5 magelige Bænke (med) et af de smukkeste og prægtigste Udsigtspunkter ... i Byen."
I 1911 folketællingen bor der 2 personer på Hedemarken Matr. Nr. 113. Kirkebakken ejes af Enkefru A. Damgaard Møller. Der bor her 1 gartnerfamilie med tyende og medhjælpere.
På et byrådsmøde, refereret i Skive Folkeblad 27. maj 1914, drøftede man "Hr. Schades Anlægsprojekt".
Iflg. borgmesteren havde der tidligere været tilbud fra Chr. Jacobsen, Skive Tømmerhandel på hele anlægget ved kirken. Det afslog byrådet. "Arkitekt Linds Tilbud om Køb af det vestlige Hjørne af det umiddelbart vest for den gamle Kirke liggende Anlæg ... (ville) tværtimod forskønne ..." anlægget. Hvad man så ikke har skønnet Skive Tømmerhandels køb ville. Borgmesteren anfører yderligere, at "nu har hr. Schade udarbejdet en Plan for Bebyggelsen af Grundene i Frederiksdal ..."
I Skive Folkeblad 21. febr. 1921 omtales arkitekt Linds "Reform-Hus", som netop præsenteret for 60 interesserede. Huset er bygget som et eksempel på "billige Huse". Huset ville iflg. referatet kunne sælges for 10.000 kr., 25 % billigere end tilsvarende huse. Det er et hus med 1. og 2. etage. I 1921 folketællingen bor Arkitekt Erik Lind Lind her med sin familie, Matr. Nr. 172 og 110. Det kan kun være Frederiksdal Alle 3. Den efterfølgende ejendom benævnes i 1921 folketællingen Konsortiet Solvang (F. Schade). Selv om Fr. Schade i 1915 har solgt en villagrund til denne ejendom, Tambohuset, så hører den åbenbart stadig til hans besiddelser. Den bebos af 4 familier, der ikke ser ud til at være beskæftiget på papirrullefabrikken. Den herefter følgende ejendom i 1921 folketællingen ejes også af Fabrikant Schade og Co., Solvang Gartneri, og her bor Gartner Hans Christian Jørgensen med familie.
Det kan være huset t.v. i fotoet, som Gartner G. møller har beboet ved folketællingerne fra 1916, først som Kirkebakken, senere som Frederiksdal 1. Det var som nabo til dette hus, Frederiksdal Alle 3, arkitekt E. V. Lind byggede. Kirkebakken, Matr.Nr. 111, senere Frederiksdal 1 var beboet af 2 familier, ejer Gartner Gert Møller. i 1921 kun Møller med familie og tyende, gartnermedhjælp.
Arkitekt E. V. Lind havde i juni 1915 opført sin nye villa på Frederiksdal. Inskriptionen over døren til villaen er i nederste linje "19 E. V. Lind P. P. Holm 15". Man kan i 1916 folketællingen se, at Linds hustru er Pauline Petrea f. Holm, hvilket giver indskriften mening.
Kirkebakken i Skive ses ved folketællinger i 1916 og 1921 beboet af Gartner Gert Møller, som i 1925 og 1930 folketællingerne stadig bor der, nu på Frederiksdal Alle 1.
På denne adresse blev i 1942 Aakjær-Pigen opstillet og afsløret, omtalt i Skive Folkeblad 25.07.1942. Huset her må vel være blevet nedrevet en gang mellem 1930 og 1942. Allerede umiddelbart efter Jeppe Aakjærs død blev der indledt bestræbelser for et monument på Kirkebakken, kan man se i Skive Folkeblad 28.02.1931.
 
 
Frederiksdal ca. 1910 iflg. Byarkivet, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte området i 1912. Dateringen er næppe korrekt - bygningerne til højre kan kun være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri fra 1912 eller 1915. Bygningerne må formodes opført - under alle omstændigheder ejet mindst siden 1880 - af Skive Tømmerhandel, (fremgår af folketællingsoplysninger). Det er Skive Tømmerhandel, som Fr. Schade også køber af iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912. Selv om disse bygninger ikke er opført af Schade til hans virksomhedsdrift, så blev de en del af virksomheden fra 1915 og den efterfølgende udbygning til det, der i dag hedder Tambohus. Og huset over for Frederiksdal må være det mellem 1911 og 1915 nyopførte hus. Haven ser nyanlagt ud. Dateringen skal sikkert være 19515-16.
 
Den mest sandsynlige bygningsmæssige udvikling må være det oprindelige Frederiksdal, hvor der mod vest, formentlig under Skive Tømmerhandels ejerskab er kommet yderligere 2-3 sammenhængende bygninger.
I perioden 1880'erne indtil Fr. Schades køb i 1912 har denne del af byen haft en slumagtig karakter med mange familier på et sparsomt boligområde og børn, der omtales som udsat for børnemishandling.
Over for Frederiksdal ser der så ud til at være kommet en villa, som først kan identificeres med 1916 folketællingen, hvor det hedder, at ejendommen er "beliggende Nord for Frederiksdal Alle lige overfor Frederiksdal". Ejeren er Fr. Schade, og beboerne er 2 familier, ansat hos Schade. Formentlig erhvervet af Schade også i 1912.
Konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne af Frederiksdal i første halvdel af 1912.
I 1916 folketællingen har arkitekt E. Lind på Matr. 172a bygget ved siden af Fr. Schades virksomhed. Endelig har der uden matrikelfortegnelse været bosat yderligere en lærer J. Hansen og en forsikringsinspektør A. Laustsen på den nyetablerede vej, Frederiksdal Alle.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle". Det skete efter forhandlinger med byrådet om "Istandsættelse af Vesterfællledvej", hvor der var problemer med vand fra "Markedspladsen". I drøftelserne blev det både fremført, at "Kvarteret er ... bleven istandsat og forskønnet ..., (og at) Frederiksdal er ... et usundt Sted." I en byrådsdrøftelse af Fr. Schades forslag om at ændre vejnavnet fra Vesterfælledvej til Frederiksdal Alle refererer Skive Folkeblad 21.01.1913 under overskriften "Er Fabrikant Schade "listig"?", at især udvalgsformanden var betænkelig ved Schades forslag, som dog alligevel blev vedtaget i byrådet, som det fremgår af avisreferatet 22. 04. 1913.
 
Skivebilleder, det kunne bygningsmæssigt se ud til, at Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig o. 1916.
 
Skivebilleder, mon ikke den hvide bygning t.v. ud mod her Frederiksdal Alle er det eneste, der er tilbage af det, som må være bygget til omkring Tambohuset / Frederiksdal af Skive Tømmerhandel? Og bag ved op mod kirken lå her før Skive Mølle i 1919 brændte, indtil nedrivningen 1938-39 stadig Tambohuset.
 
En "lokumsidyl" fra 1915? Skivebilleder. Det er her ikke til at afgøre, om der er foretaget de ombygninger, som blev foretaget efter Fr. Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912. Men det kan vel godt være omkring den tid, hvor Fr. Schade sælger "den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende" til Manufakturhandler Aage Henrichsen, i 1915.
Salget af grunden til Tambohuset i 1915 ser ud til at være en konstruktion, hvor Fr. Schade i det mindste beholder huset, der bl.a. benyttes til beboelse, synes det at fremgå af undersøgte folketællinger.
 
Med alle de forbehold, der må tages over for usikre oplysninger, evt. fejl i folketællingsmaterialet, i meddelelser og annonceringer fra Skive Folkeblad og evt. fejl i Byarkivets fotografiske materiale, så kan der omkring den bygningsmæssige udvikling fra Frederiksdal på Skive Mark til Frederiksdal Alle med Schades Papirrulleindustri på Frederiksdal Alle 7 formentlig konkluderes:
  1. Det hus på Skive Mark, som Peder Jacobsen byggede 1845 må stort set være identisk med "Tambourhuset", som det blev kaldt på den tid, som Hans Smidths maleri fra 1870 repræsenterer. Dog med en tilføjelse af et fag med skorsten op mod kirken i 1857-58.
  2. I 1882 får Tambouhuset navneændring til Frederiksdal.
  3. I tiden indtil 1906 folketællingen, hvor der boede 6 familier og 3 børn sammen med en enlig kvinde, og hvor der i Skive Folkeblad er refereret politiske kommentarer til børnemisrøgt på Frederiksdal, må der yderligere være kommet de tilbygninger til, som fremgår af det foto, Byarkivet har dateret o. 1910, samt fotoet fra o. 1900. Disse bygninger må formodes opført i tilknytning til det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset af Skive Tømmerhandel mellem 1890'erne og 1906.
  4. I denne periode, tiden mellem 1911 og 1916 folketællingerne må også villaen over for Frederiksdal, erhvervet af Fr. Schade, være blevet opført. Fr. Schade sælger i 1915 en villagrund til Tambohuset, en del af Frederiksdal, hvilket dog ikke får iagttagelig bygningsmæssige konsekvenser.
  5. Bygningsmæssigt er der næppe blevet opført yderligere til Schades Papirrulleindustri før o. eller efter 1916 folketællingen.
  6. Det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset blev nedrevet i 1939, hvor det nuværende Frederiksdal alle 5 blev opført.
Som det fremgår, så var det nye vejnavn i 1913 ændret fra Vester Fælledvej til "Frederiksdals Alle" iflg. Skive Folkeblads referater af byrådsmøder herom. I dag er dette gadenavn "Frederiksdal Alle".
Man kan selvfølgelig ikke benytte selv samtidige avisartikler, -referater til at bestemme noget som helst om stavemåder.
På bykort Skive - år 1900 hedder vejstrækningen Vester Fælledvej. Det hedder vejen stadig på et 1924 bykort! Det er jo ikke så opdateret i forhold til 1913. I en ekstremt dårlig fotokvalitet kunne det se ud til, at et 1927 bykort har fået navnet "Frederiksdal Alle".
Endelig er der et bykort fra 1940, hvor Frederiksdal Alle har vundet indpas.
Med forbehold for Skive Folkeblad som fejlkilde, kunne det se ud til, at Frederiksdal Alle har udviklet sig fra Fælledvejen til Vester Fælledvej, over Frederiksdals Alle til Frederiksdal Alle.
 
En yderligere mytedannelse om Frederiksdal Alle er, at vejen skulle være navngivet efter Frederik Schade, der i 1912 købte det, der den gang allerede hed Frederiksdal - se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.
Det er en kendsgerning, at områdebetegnelsen ”Tambohuset” i nov. 1882 ” fik ”thinglæst Deklaration (på) Navnet ”Frederiksdal” ved Skive”. I 1882 var Frederik Schade 11 år gammel og boede hos sine forældre i Nykøbing Mors.
Dette navneskifte fra "Tambohuset" til "Frederiksdal" kan Frederik Schade således ikke have det mindste med at gøre.
Man kan kun gætte på, hvorfor denne navneændring blev deklareret. Et sandsynligt gæt er, at stedet på det tidspunkt var kommet i noget vanry i den bedre del af købstaden Skive. Skive Folkeblad skriver i 1903 om ”et daarligt Hjem i Frederiksdal”, tilsyneladende med konstateret børnemisrøgt.
Ved navneskiftet var Vesterfælled beboet af 3 familier, en tømrer, Chr. Sørensen Boder, som ejer Jens Chr. Jensen, Landmand og Svenning Christensen, Arbejdsmand.
Det må formodes, at begæringen om navneskiftet er fremsat af den her anførte ejer, Jens Chr. Jensen.
Frem til folketællingen 1890 vokser antallet af familier på Matr. No. 172 voldsomt, til 9 familier, 40 personer i alt. Ejer er nu Handelsbetjent Frederik Laursen hos Therkildsen. Der opereres i denne folketælling stadig kun med et enkelt "Forhus", som kunne tyde på, at der endnu ikke er kommet tilbygninger til det oprindelige "Frederiksdal".
Ved folketællingen 1901 hedder området Frederiksdal, Matr. No. 172, det ejes nu af Skive Tømmerhandel. Der er en Husliste 205a og 205b, der er 9 lejligheder med 34 beboere.
Med forbehold over for de ind imellem mangelfulde oplysninger i folketællingsmaterialet kan det skønnes, at det oprindelige Frederiksdal er blevet udvidet med tilbygninger, som Fr. Schade erhvervede i 1912, på et tidspunkt o. 1890 indtil 1901. Og at det nok har været Skive Tømmerhandel, der har opført disse bygninger.
 
Da Frederik Schade flyttede noget af sin papirrulleproduktion fra Asylgade til Frederiksdal i 1915, var indflytningen primært i de bygninger på Frederiksdal, som er kommet til i tiden op til eller omkring Skive Tømmerhandels ejerskab til området.
Efter købet af Frederiksdal i 1912 fik Schade i 1913 byrådet til at beslutte, at gennemgangsvejen skulle hedde Frederiksdal Alle med tilhørende kommunal kloakering.
Denne del af navngivningen er således rigtig nok - Frederik Schade er ophavsmand til navnet Frederiksdal Alle.
I 1915 bygger så arkitekt E. V. Lind, også fra Nykøbing Mors og næsten jævnaldrende med Frederik Schade, sin flotte villa på Frederiksdal Alle 3. I februar 1921 omtales i Skive Folkeblad et såkaldt ”Reformhus”, som arkitekt Lind har opført på Frederiksdal Alle. Herfra annoncerer Schou Petersen, Frederiksdal Alle med salg af rugeæg i Skive Folkeblad 26. marts 1921. Reformhuset sættes i 1932 til salg for Brand-Erstatningssummen. Det har således næppe været en succes for arkitekt Lind.
 
Det er helt afgjort Frederik Schade, godt ledsaget af arkitekt Lind, der var igangsætter af Frederiksdal Alle som et kvarter, der langsomt men sikkert voksede ud af børneskoene fra "Fælligen", "Kirkens Eng" til "Markjord" til "Skive Mark", "Fælledveien", til "Vesterfælledvej" over "Tambohuset" til Frederiksdal og Frederiksdal Alle.
 
Havebyen Frederiksdal 1900 iflg. Morsø Lokalarkiv. Dateringen er muligvis diskutabel. Skive Mølle brænder 10. -11- august 1919, som så er den øvre datogrænse for fotoet. Men det kunne på den del af fotoet, som rummer Frederiksdal se ud til, at fotoet indeholder de første bygninger til Schades Papirrullefabrik, altså o. eller efter 1915. Den store villa mellem kirkerne og Schades Papirrulleindustri må være arkitekt Erik V. Linds villa, det nuværende Frederiksdal Alle 3, som blev færdigopført i 1915. Erik V. Linds "Reformhus" stod færdigbygget i 1921, og det lå i den anden ende af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken. "Reformhuset blev præsenteret i februar 1921 for interesserede som et billigt "Reform-Hus". Lind boede selv med familie i den i 1915 opførte villa, viser folketællinger fra 1916, 1921, 1925, 1930. Fotoet må være taget mellem 1915 og 1919. Man kan se det oprindelige Tambohuset, nu omgivet mod vest af de bygninger, som Fr. Schade fra 1915 lod opføre, og de bygninger, han overtog med køb fra Skive Tømmerhandel i 1912.
Herunder et foto, som iflg. Skive Byarkiv er et "ukendt sted" og "ca. 1905". Hvis vi i stedet formoder, at det er rejsegilde på Erik V. Linds eget hus, der står færdigt i juni 1915, må det være taget nede fra haven. Og huset t.v. må så være "Tambohuset", som Fr. Schade har overtaget. I forhold til fotoet fra Morsø Lokalarkiv mangler fotoet her den markante kvist mod syd, som huset stadig har i dag! Det evt. Tambohuset ser heller ikke overbevisende ud på dette foto.
Erik V. Lind stammer som Fr. Schade fra Nykøbing Mors og er jævnaldrende med Schade.
Det fremgår af Skive Folkeblad 22.06.1915, at "Arkitekt Linds Villa er næsten færdig", og at der denne sommer er opført yderligere "3 Ejendomme" - ud over Frederiksdal, det tidligere - før 1882 - Tambohuset. Det 2. hus er Lærer Jens Hansens. Det 3. hus, der er opført i 1915 må være det hus i 1916 folketællingen, som tilhører Inspektør A. Laustesen.
Et hus, tidligere tilhørende "Hr ... Carl Hansen" ligger iflg. 1916 folketællingen nord for Frederiksdal, på den anden side af Frederiksdal. Dette hus figurerer ikke i 1911 folketællingen, og må således være blevet opført herefter - i tiden indtil 1916. Hvis oplysningerne i 1916 folketællingen er retvisende, må Byarkivets datering af Frederiksdal foto fra 1900 sættes til 1911-16.
E. V. Linds Frederiksdal Alle 3 i dag, fra gaden og baghaven. Linds "Reformhuset" blev opført i den modsatte del af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken, og ser i 1921 folketællingen ud til at have fået egen matrikel, 110 b sammen med 172 b, hvor Frederiksdal 3, Lind's villa ligger.
Her har Skive Folkeblad i 1938 den rigtige historie om det oprindelige Tambohus. Her også med historien om, at huset er navngivet efter Peder Jacobsens funktion som byens tambour. Denne betegnelse kendes siden folketællingen i 1870 og i Skive Folkeblad første gang 1882, hvor navnet også 01. nov. 1882 ses ændret og tinglæst som "Frederiksdal".
 
Schades Papir, lokal virksomhedshistorie
Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Hertil blev virksomheden flyttet fra Frederiksdal Alle 7 i 1962. Med en helt utvivlsom fremsynet beslutning, både virksomheds- og lokalpolitisk. Frederiksdal kvarteret er ikke udpræget industrielt med den dejlige udsigt til Karup engarealer og adskillige bevaringsværdige villaer.
Virksomheden er noget stedmoderligt behandlet, både i den ellers som lokalhistorie ganske omfattende Skive Kommunes Historie, tiden indtil 1880 og 3. bind fra 1880-1940. Også, så vidt, det kan ses ud fra det umiddelbart tilgængelige materiale fra Skive Byarkiv, hvor der i det dokumentariske er betydelige mangler.
 
Frederik Schade blev født i Nykøbing Mors i 1871, iflg. folketællingsoplysninger 17.02.1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, og han meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen fejlagtigt angives som 57 årig. Frederik Schade har, som det hedder i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.
Historien er dramatisk, men man kunne måske nok i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad 01.11.1927 have gjort sig den ulejlighed at undersøge Fr. Schades faktiske alder, da han døde. Han blev 56½ år gammel.
 
Sønnen Jens Aug. Schades barndom " i et af de smaa huse ved Kirken" har været Asylgade, hvor Frederik Schade i 1906 køber Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik, hvor han også bosætter sig iflg. 1911 og 1916 folketællingen. I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet i 1901, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen, og det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04.09.1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906. Heraf kan man formentlig slutte, at købet af Vestjyllands Papirposefabrik i Voldgade var foretaget, og at familien Schade så flytter til Asylgade 5, Matr.Nr. 168.
Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede hos købmand Jens Just i dennes købmandsforretning, Frederiksgade 7 siden 1882. Efter at være blevet udlært som købmand, velsagtens en gang i 1880’erne, overtog han en papirposeforretning i Nykøbing.
Hvornår Frederik Schade flyttede til Skive har det ikke været muligt præcist at slå fast. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at Frederik Schade i 1901 er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade. Det ser ud til, at den adresse, Fr. Schade her bor på, ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen. I løbet af 1906 skifter Skive Folkeblad fra Købmand til Fabrikant Schade, når han omtales. Nok en indikation på, at det er i anden halvdel af 1906, Frederik Schade erhverver Vestjyllands Papirposefabrik.
 
Man kan i Skive Folkeblad se, at Fr. Schade 07. april 1905 blev valgt som revisor i Tennis-Klubben i Skive, formentlig kort før overtagelsen af Asylgade 5, som Frederik Schade overtog fra Wilhelm Langhoff, en Papirvare- og Papirposeforretning, hvor Skive Tømmerhandel også var placeret, og hvor Kvickly, bibliotek og Skive Byarkiv senere fik til huse.
Iflg. en præsentationsartikel i Skive Folkeblad 19.09.1913 af "Vestjyllands Papirposefabrik" var denne virksomhed etableret i 1879. Iflg. beskrivelsen var der i 1913 her i Asylgade "Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri".
Når Fr. Schade fra sin virksomhed i Asylgade som nabo til Skive Tømmerhandel bliver opmærksom på mulighederne for en udvidelse af papirvirksomheden i Frederiksdal, må det formentlig også tilskrives den fysiske nærhed til området, men også i form af af at Skive Tømmerhandel har ejet Frederiksdal siden 1890'erne, senest siden 1901 folketællingen.
Med købet af Frederiksdal i 1912 tager Fr. Schade så første skridt til en udvidelse af hans papirpose- og papirvareforretning, og han starter fra 1915 ”Schades Rullepapirindustri”, beliggende i Frederiksdal. Der er i Skive Folkeblad 04. 08. 1915 en reportage fra "Det danske Købestævne i Fredericia", hvor der "fra Schades Rullepapirindustri" er en udstilling af "det nye, kunstnerisk udførte ... Stativ ... som er Nutidens ideelle Papirstativ, forsynet med falset Rullepapir ..."
Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det i Skive Folkeblad 25. jan. 1912, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
Det fremgår af avisannoncering i aug. 1914, at det her er Frederik Schade, der leder Vestjyllands Papirposefabrik. Og at der senest i 1919 bliver tale om 2 selvstændige A/S'er, Schades Rullepapirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik.
I en omtale af produktionen af kræmmehuse og papirposer på Vestjyllands Papirposefabrik i Skive Folkeblad 19. 09. 1913 hedder det, at der på fabrikken i Asylgade stadig laves "særegne Poser ... med Haanden af flinke unge Damer" her, hvor der også "findes Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."
Den del af Schades nyopførte fabriksbygninger på Frederiksdal, der i 1913 nævnes som nyopført ses på foto herunder. Ud over de nye og formentlig mere egnede fabriksbygninger end bygningerne i Asylgade, fremgår det også, at "moderne Papirposemaskiner" er taget i brug i Frederiksdal.
 
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område, hvor han også køber ejendom i juli 1912 af Arrestforvalter Carlsen for 4200 kr., og 11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I en meddelelse om sager på byrådets møde om ”mindre Sager” hedder dec. 16. jan. 1913 i Skive Folkeblad, at der var ”Andragende fra Fabrikant Schade om at faa Vejen fra Kirken til Frederiksdal optaget … som Frederiksdals Alle.” Der kan være tale om journalistisk sjusk med vejnavnet, der på senere kort tager navneændring fra Vester Fælledvej til Frederiksdal Alle - uden "s".
I 1911 folketællingen er der på området Frederiksdal kun Tambohuset. På Galgebakken, hvor den vestlige del af det senere Frederiksdal Alle ligger, er der kun 2 matrikler. Endelig er der på Kirkebakken, der senere bliver en del af Frederiksdal Alle området omkring kirkerne, en enkelt matrikel. I 1916 folketællingen er der i området Frederiksdal Alle først Arkitekt Linds nyopførte villa, Inspektør Lauridsen, forsikringsassurandør, Lærer J. Hansen, Frederik Schades ejendom, beliggende over for Frederiksdal. Frederiksdal er som virksomhed uden beboelse ikke medtaget i folketællingen. Arkitekt Linds nyopførte villa er Frederiksdal Alle 3, efterfulgt af Schades virksomhed på Frederiksdal Alle 5 og 7. De 3 beboelser ud over Arkitekt Linds har så ligget på den modsatte side af Frederiksdal Alle fra kirken ned til og med huset over for Schades Rullepapirindustri
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til papirrullefremstillingen. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv. Før sin død lod Frederik Schade sin papirfremstilling overgå til to aktieselskaber, ”Vestjyllands Papirposefabrik” og ”Schades Rullepapirindustri”, der blev placeret på Frederiksdal, papirposefabrikken forblev i Asylgade.
24. 11. 1923 hedder det i Skive Folkeblad, at "Schades Rullepapirindustri har nu etableret det 3. Hovedoplag her i Landet, nemlig i Odense ..." Der må her være tale om et produktions- og distributionssted ud over Asylgade og Frederiksdal i Odense. Altså på dette tidspunkt stadig en virksomhed i ekspansion. Men det kunne se ud til, at det lige netop er her omkring, at det vender for papirvirksomheden.
Det fremgår af en situationsbeskrivelse i 1926, at Frederik Schade her måtte overlade ledelsen af papirproduktionen i Frederiksdal til den af C. Kaiser ledede produktion i Asylgade.
Den økonomiske konstruktion i samarbejdet er ikke undersøgt. Men krisen i Landmandsbanken og efterfølgende i de lokale banker i Skive har formentlig sat Frederik Schade i en uholdbar økonomisk situation.
I rekonstruktionen af firmaet kunne det se ud til, at produktion og lokaler i Asylgade opgives, de annonceres under alle omstændigheder "til Leje" som "tidligere benyttede Lokaler" i Skive Folkeblad 19. og 22. 03. 1927.
Rekonstruktionen af papirproduktionen i Asylgade og Frederiksdal blev foretaget af den i okt. 1926 nyansatte direktør, købmand Johs. Schwartz (Skive Folkeblad 27. okt. 1926), der kom til at lede firmaet med Frederik Schades fratræden som direktør for A/S Schades Papirrulleindustri og afrejse til hovedstaden. Frederik Schades meddirektør i A/S Vestjyllands Papirposefabrik, C. Kaiser blev ved Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rullepapirindustri ansat som enedirektør for de to papir A/S'er, og blev efter sin død umiddelbart efter efterfulgt af Købmand Johs. Schwartz, der rekonstruerede og sammenlagde de to tidligere selvstændige A/S'er.
Så sent som i sommeren 1926, altså før Fr. Schade må gå af som direktør, deltager Schades Rullepapirindustri som så ofte før i et Købestævne i København.
Sammenfattende har de økonomiske problemer for de to A/S'er i papirindustrien i Skive nok flere årsager, hvor dispositioner og afhængighed i et kriseramt lokalt bankvæsen kunne være den ene årsag.
Den efterfølgende direktør i de to papirindustrier, Johs. Schwarz kalder i et 70 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 12. 07. 1944 problemerne i forhold til bank eller banker et spørgsmål om "Egen-Kapital", som der iflg. ham ikke var, da han overtog ledelsen i 1926. Men iflg. Schwartz var problemet snarere den gang af konkurrencemæssig art. Der skulle arbejdes med "Priser, der ansættes saaledes, at baade Køber og Sælger kan være tjent med."
Iflg. Johs. Schwartz arbejdede han med en plan, udarbejdet i første række af den direktør, han overtog efter, C. Kaiser. Den indirekte kritik af Fr. Schade, der ikke omtales i interviewet, er vel så, at han måske nok har været en udmærket igangsætter og idemand, men at det har knebet med "købmandsskabet", "de rigtige priser", som har drænet egenkapitalen.
Om egen indsats og resultater hedder det så, "... i 1927 var der ... ca. 20 ... (ansatte) ved de to nu sammensluttede Virksomheder." Og Schwartz fortæller videre, at der i 1944 nu "er 70 og har været oppe paa 80".
 
I Skive Folkeblad 01. nov. 1927 hedder det under overskriften "Fabrikant Frederik Schade er i Morges pludseligt død ...", og at "for ikke saa lang Tid siden maatte Fr. Schade forlade sin store Virksomhed her i Byen og drog til Hovedstaden ..." I 1925 folketællingen var Fr. Schade stadig bosiddende Asylgade 5.
 

1920’erne i Skive, gullaschtid og bankkriser.

Danmarks største bank, Landmandsbanken, nu Danske Bank, blev et markant symbol på gullaschtid, spekulation og konsekvensen i en bankverden, der red med på bølgen.
Landmandsbanken blev stiftet 1871 og var o. 1. verdenskrig vokset til at være Nordens største bank, der finansierede industriel foretagsomhed og det stadigt betydningsfulde, større landbrug. Men også den mere risikoprægede spekulationsvirksomhed, der var med til at give perioden betegnelsen "gullaschtid".
Deltagelsen i gullaschtidens børsspekulationer, især engagementet i Transatlantisk Kompagni kom til koste Landmandsbanken dyrt, og banken krakkede i 1922 med statsindgreb til følge, hvilket var imod den daværende venstreregerings liberale grundholdning. Krak og spekulation førte til en straffesag i 1923, hvor bankdirektøren Emil Glückstadt og flere ledende politikere og erhvervsfolk blev dømt.
Det fik også konsekvenser for det lokale bankvæsen i Skive. Og for Frederik Schade.
Lokalt havde man på en ekstraordinær generalforsamling 12. juli 1918 i Salling Bank (”Salling Herreders Spare- og Laanebank”) besluttet at sælge bankaktierne til Landmandsbanken. Både før, under og efter generalforsamlingen blev Landmandsbankens tilbud karakteriseret som ”meget fordelagtigt”. Det dementeredes effektivt af Landmandsbankens efterfølgende problemer.
I okt. 1925 stiftedes et aktieselskab ”Salling Bank”, der skulle overtage ”Landmandsbankens Skive Afdeling”.
Også som en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport måtte Andelsbanken i 1925 likvidere. I løbet af sept. 1925 blev der i forskellige andelsforeninger lokalt drøftet at genrejse Andelsbanken, dog uden resultat.
I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen.
Schades Papirrulleindustri i Frederiksdal og Vestjyllands Papirposefabrik under ledelse af henholdsvis Frederik Schade og Carl Kaiser drøftedes reorganiseret i 1926. De to virksomheder havde siden Schades etablering af Papirrulleindustrien i Frederiksdal arbejdet sammen under ledelse af Fr. Schade og C. Kaiser, siden 1919 i to selvstændige A/S'er. Det besluttedes nu, at Kaiser skulle være den eneste leder, formentlig fordi Schade i forbindelse med bankkrise og -problemer havde lidt så store tab, at han blev nødsaget til dette skridt. Kaiser overtog ledelsen 1. sept. 1926 men døde en måned efter, hvor han blev efterfulgt af den lokale købmand Johs. Schwartz, der så fik skudsmålet at have bragt de to papirfabrikker økonomisk på fode igen.
Der er til belysning heraf tilsyneladende ingen - eller kun ganske lidt - arkivmateriale. I Rigsarkivet findes et arkiv for Schade & Co 1923-25, hvor det var håbet, at der kunne kastes lys over de mere specifikke årsager til Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Papirrulleindustri - ud over de efterrationaliseringer, som hans efterfølger Johs Schwartz gav udtryk for i en fødselsdagsartikel 12. 07. 1944 i Skive Folkeblad. Iflg. Schwartz havde papirfabrikkerne "haft store Vanskeligheder ... " Schwartz forklarer egen succes med, at han gav sælgerne "nye Priser at arbejde med", atså et købmandsmæssigt prisfald, må man forstå, der skulle øge salget og - underforstået - indtjeningen. Og den nye ledelse skulle også have "Kapital" at arbejde med, den skulle "oparbejde en ny Tillid", d.v.s. kunne overtale bankerne til at give lån. Hvilket jo kunne være vanskeligt nok i en tid med bankkrise og -skandaler i kølvandet på Landmandsbankens krak.
Schwartz stiller ikke sit lys under en skæppe. Det ville have været en gevinst at kunne få regnskabsmateriale fra Rigsarkivet som mere objektiv dokumentation, lige netop på dette kritiske tidspunkt. Desværre viste materialet fra Rigsarkivet 1923-25 sig at være et købmandsfirma, Schade & Co. i Næstved. Arkivbetegnelsen er Schade & Co. 1923-25, Kladde. Erhvervsarkivet 02811. Købmandsfirmaet Schade & Co.
 
 
Nogle ledende medarbejdere
Ved Frederik Schades afgang i 1926 som direktør efterfølger Johs. Schwartz C. Kaiser, direktør på Vestjyllands Papirposefabrik. Iflg. fødselsdagartiklen bragte Schwartz den nu på Frederiksdal Alle samlede produktion økonomsk på fode igen.
 
Det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1939. Iflg. mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, flyttede Elisius Jensen i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind...". Iflg. samme kilde efterfulgte direktørerne P. Dahl og Chr. Elsius Jensen som henholdsvis personalechef og salgsdirektør den afgående direktør Johs. Schvartz, der skulle været godt tilfreds med de to efterfølgere, fordi de "supplerede hinanden udmærket gennem deres gode samarbejde."
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogterykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdals Alle 5, foto herunder, hvor papirrullevirksomheden, det senere Tambohus, ligger ved siden af, på Frederiksdal Alle 7.
 
Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.
 
Iflg. Skive Folkeblad 12.01.2011 fyrer Schade Nordic A/S 15 ansatte, så der nu er 21 medarbejdere tilbage. Iflg. Berlingske Tidende 13. sept. 2013: Koreanere køber danske Schades for tæt ved kvart milliard Schades … er solgt til koreanske Hansol Paper. Sælgerne er kapitalfonden Capidea og Danebrog, der er kontrolleret af erhvervsmanden Laurids Jessen. Regnskabsoversigt 2018 viser et firma uden likviditet og ansatte.
 
I dag er Schades A/S en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer, Skive Folkeblad 08.11.2018. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer.
 
 
Skive Nye Kommuneskole, senere Aakjærskolen
Skive Søndre Skole
Asylgade 1967
Skive Tømmerhandel
Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger se, at en ungkarl Peder Jacobsen som 27 årig blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. Han var bosiddende Skive Mark. At denne Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, tambour, som anført flere steder, kan ikke verificeres her. Det første sted, hvor det er fremført er vist nok i Bogen om Skive, 1926. At der har været tambourer i Skive vides også fra nyere tid. Verificering kan muligvis ske ved et gennemsyn af samtidige byrådsprotokoller på Landsarkivet.
Af kirkebogen fremgår det kun, at Peder Jacobsen ved vielsen var ungkarl, uden stillingsbetegnelse. Dog kan tambour betegnelsen bekræftes af 1870 folketællingen, hvor området med hans hus har betegnelsen Tambohuset, og af Skive Folkeblad 25.05.15 med en meddelelse om Fr. Schades salg af "det saakaldte Tambourhus", d.v.s. det hus og den matrikel, som Peder Jacobsen beboede fra 1845. Betegnelsen "tambohuset" ken således føres tilbage til 1870 folketællingen. Men det beviser jo desværre ikke, at Peder Jacobsen har været byens trommeslager, Tambour.
Kilden til historien om byens tambour, der bygger Frederiksdal i 1845 er således ikke endeligt verificeret ud over kirkebogens sparsomme oplysninger, men det kunne være en rimelig konstatering, at Peder Jacobsen ved sit giftemål i 1844 har givet sig i kast med at bygge Frederiksdal, hvor en illustration fra Skivebilleder har oplysningen om Peder Jacobsen som byens tambour.
I folketælliingsmaterialet er Peder Jacobsen anført som bosiddende på Skive Mark 113, og hans stillingsbetegnelse er "Arbejdsmand".
Iflg. navneregister til kirkebogen dør Peder Jacobsen 16.09.1865 som 48 årig. Det passer fint med folketællingernes aldersmæssige registratur over Peder Jacobsen.
 
"Tambohuset", som Peder Jacobsens ejendom i Frederiksdal er kommet til at hedde i 1870 folketællingen, med 2 familier bosat her, er o. 1870 foreviget sammen med "Skive gamle Kirke" af maleren Hans Smidth. Dette maleri findes i Skive Kunstmuseums malerisamling. Her i en gengivelse, hvor Frederiksdal ses syd-vest for kirken.
Hans Smidth Skive Gamle Kirke ca. 1870 - museklik på foto for forstørrelse.
- eller i uddrag, hvor Frederiksdal træder tydeligere frem, med stråtag, røg op af skorstenen og det senere Frederiksdal Alle i en noget anderledes udgave end i 1913 og i dag.
 
Hvis man kan stole på den aftegning af Frederiksdal, der findes på Kort over Skive 1875, så er der her formentlig også en illustration af Frederiksdal, før Schade fra 1912 indrettede sin rullepapirfabrikation her. Kort nederst t.v., museklik for forstørrelse. Kan sammenlignes med fotoet fra o. 1900 og o. 1910 af Frederiksdal. Sammenligningen viser nok, at man næppe kan stole på bykortsaftegningen af Frederiksdal. Det er faktisk hverken fugl eller fisk - ikke den oprindelige bygning, og heller ikke en kombination med de bygninger, vi kender og kan se afbildet på foto o. 1900.
Kort over Skive 1875, museklik for forstørrelse på ny skærm. Frederiksdal o. 1900, her uden den oprindelige ejendom fra 1845, der ligger bag de to senere, formentlig af Skive Tømmerhandel opførte huse.
1875 kortskitsen - kirke t.h. Kortskitsen mangler vinklen parallelt med vejen, som stadig eksisterer. Og har en vinkel på det oprindelige 1845 hus, som der aldrig har været. Eller måske bare en slet og ret sjusket skitse efter en mangelfuld erindring.
 
Man kan også se Frederiksdal ejendommen t.v. for Skive Mølle og Vor Frue Kirke, på et foto fra o. 1900
 
Og i en datering 1905-15, Skive Byarkiv, som dog har mere kirker og mølle end Frederiksdal. Hvis det er arkitekt E. V. Linds villa t.v., må fotoet være taget mellem 1915 og 1919.
 
Frederiksdal ca. 1910, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte i 1912. Bygningerne til højre kan næppe være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri o. 1910, som bygningsmæssigt ellers ser ud til at passe nogenlunde.
Hvor det næppe kan være de af Schade først efter 1912 påbegyndte bygninger til rullepapirindustrien her, der ses på dette foto, så er konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne i første halvdel af 1912.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle".
 
Skivebilleder, det kan bygningsmæssigt ikke afgøres, om Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig efter 1915, hvor de oprindelige af Skive Tømmerhandel opførte bygninger bliver suppleret med de af Fr. Schade nyopførte bygninger.
 
Skivebilleder, fotoet må være før møllen brænder i 1919 - og efter Fr. Schade opfører sine nye bygninger til papirrullefabrikken i 1915.
 
 
 
 
 
 
 
Peder Jacobsen, Frederiksdal Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". i 1845 ikke Skive Mark.
 
Landsarkivet, nu Rigsarkivet, Viborg.
Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885). Landsarkivet, nu Rigsarkivet, Viborg.
 
Der er intet om tambur i indholdsregister. Regnskab 1884 gennemset. Det kan rubriceres således: 1) Bidrag, 2) Kæmnerkassens udgifter (uspecificerede Lønninger m.v.), 3) Rets- og Politivæsen (Løn til Politibetjentene m.v.), 3) Borgerlig Militærtjeneste (ingen udgifter), 4) Medicinalvæsenet, 5) Byens Gader og Veje , 6) Gadebelysningen, 7) Den offentlige Renlighed, 8) Vandforsyning, 9) Brandvæsenet (ingen oplysninger, kun beløb, 259,44 kr.), 10) Huskvarteringen, 11) De offentlige Spadseregange samt Lystanlæget og Springvandet, 12), 13) Renter og Afdrag af Gæld, 14) Forøgelse af Aktiver, 15) Andre Udgifter (kirker, Hedeselskabet m.v., intet om Tambur, brand). Fattigvæsenet, Skolevæsenet.
Der afholdes ingen udgifter til Tambour, kun sparsomme udgifter til brandvæsenet.
 
Mere frugtbart er det at opsøge bestemmelserne for brand og brandvæsen i Skive Kjøbstad.
Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, der erstatter vedtægter fra 1858.
Endvidere skal Brandvæsenet have: a. Brandtromme. … c.1 Fane - der er bestemmelser om uniformering. § 18 handler om Medhjælp, intet lønnet til ikke-omtalt trommeslager.
I § 21 hedder det ved ”mulig indtræffende Ildebrande paahviler Byens Vægtere …”, det skal anmeldes til ”Brandinspektøren eller den Assistent … (og de skal beordre) Brandtrommen rørt og klemten med Kirkeklokken …” Skive Byraad 13. dec. 1873. Altså bestemmelser om trommeslagning ved ildebrand, men ingen omtale af Tambour i 1873.
 
Extract af det tidligere Reglement af 15. dec. 1858. § 12. Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede og ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og de, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.”
 
Pedersen og Jensens Maskinfabrik.
Ses omtalt første gang 17.12.1904 i Skive Folkeblad med leverance af mølle motor. 12.03.1928 annonceres Pedersen Jensens Maskinfabrik "til leje med eller uden Maskiner".
Denne maskinfabrik havde adresse på Holstebrovej 9 i 1928 og i 1921 folketællingen. Det fremgår også af omtalen af Fr. Schades salg af jord v. det gamle Tambohus i 1915, at han købt jord op til maskinfabrikken, der så må have ligget på Holstebrovej i 1915 også. I folketællingerne i 1911 og 1916 optræder der ikke ejere af maskinfabrikken på Holstebrovej. I 1916 er der et spring mellem Holstebrovej 5 og 11. Det må formodes, at man dette år har fundet det rigtigt blot at springe nr. 7 og 9 over.
 
 
Skive Mark, Fælledveien
På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng". Her vist i uddrag efter skive-billeder.dk. På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900.
På et kort over Skive Kjøbstads Jorder og Skive Kjøbstad 1859 hedder området nu "Markjord".
På bykort over Skive 1875 hedder det nu "Fælledveien".
 
Landmandsbankens krak er fremstillet i en doktrinær marxismefortolkning - ikke derfor nødvendigvis forkert - af "den røde greve" Kai Moltke i hans bog Pengemagten og kongekuppet i 1920, udgevet første gang 1952-53, genudgivet i 1979 på Forlaget Skipper Klement. Kort fortalt var påskekrisen i 1920, hvor kongen afskedigede det radikale ministerium og udløste politikske protester, generalstrejke og næsten revolutionslignende tilstande, en konsekvens af en kamp i den internationale kapitalverden, hvor H. N. Andersen, ØK repræsenterede den ene, sejrende part. Den anden, tabende part, var en koalition mellem bankdirektør Emil Glückstadt og Transatlantisk Kompagni, der var dybt afhængig af en handelsaftale med det revolutionsramte Rusland / Sovjetunionen. Denne russiske handelsaftale løb i vasken ved en behjertet indsats fra venstreregeringen Neergaard, der blev det politiske resultatet af påskekrisen.
 
H. B. Kloch kan med annonceringer i Skive Folkeblad bl. a. konstateres som "Isenkramhandelen paa Vestergade" (30.11.1880), senere, 02.01.1900 optræder han som forsikringsagent.
 
J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
 
Frederik Schades søn, digteren Jens Aug. Schade blev født i 1903, 10. januar, bopæl i Asylgade, student fra Viborg Katedralskole. I 1906 folketællingen boede familien i Voldgade, og i tiden indtil 1911 folketællingen er familien flyttet til Asylgade 5, hvor Jens Aug. Schade må formodes at have fået de ikke særligt positive skoleerfaringer, han som Sjov i Skæve havde, fra Aakjærskolen, den gang, fra 1907 Skive Kommuneskole i Asylgade. I et interview i Skive Folkeblad 18.07.1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år - omtales barndomshjemmet i Asylgade.
 
Skive Kommuneskole stod færdigbygget i 1907, senere Søndre Skole, nu Aakjærskolen.
Børnene på fotoet står ud for Asylgade 5, hvor Skive Tømmerhandel har været placeret Asylgade 3 mindst siden folketællingen i 1880 (Matr. No. 26a), senere Kvickly, bibliotek, byarkiv m.v. Skive Tømmerhandel startede som aktieselskab i 1874 iflg. Skive Folkeblads omtale ved flytningen til Holstebrovej i 1967, 04.01.1967.
Jens Aug. Schade udgav sin anden bog i 1928, året efter faderens død. Den første, Den levende violin udkom i 1926, og den udgivelse har Frederik Schade så haft mulighed for at læse.
Iflg. Jens Aug. Schade i Skive Folkebald 18.07.1969 skulle faderen, Frederik Schade have forsøgt at opkøbe denne første udgivelse.
Udgivelsen i 1928, Sjov i Danmark har som hovedperson Sjov fra Skæve. Om bogen og ham fortæller J. A. Schade i Skive Folkeblad 01. nov. 1928 ved bogudgivelsen, at det selvbiografiske - på vers - er barndommen, som ”… foregår i Skive … en Barndom i et af de smaa Huse ved Kirken …”, hvor han har leget ved åen, og hvorfra han forsøger at ”… genkalde hele Idyllen … Sjovs Barndom er næsten helt min egen. Sjovs forældre er mine… min Far var Papirfabrikant Schade … jeg tror, han er genopstaaet troværdigt i min Bog.”
Far og søn Schade er hver på deres måde interessante personer og bidragydere til den lokale historie.
 
Skive Tømmerhandel starter i Asylgade som aktieselskab i 1874, hvor 5 lokale købmænd gik sammen m.h.p. bedre rentabilitet i handelen med tømmer. Alt iflg. Skive Folkeblads omtale ved flytningen til Holstebrovej i 1967, 04.01.1967.
Skive Tømmerhandel sælger Asylgade 3 til "Skive Brugsforening og FDB" i 1967 og flytter til Holstebrovej, hvor en brand i 1969 ser ud til at være anledning til sammenslutning mellem Skive Tømmerhandel og Diges Trælasthandel i Aagade. Skive Folkeblad 05.01. og 01.09.1967 samt 16.09., 14.10.1969.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Foreningsregnskaber