Historie  

   

Arkivar H. S. A. Nygaard (1869-1964) blev vist nok forbigået ved en stilling på Landsarkivet Viborg, og han flyttede som konsekvens heraf til København, medbringende 205 kasser med et sted mellem 3 og 600.000 sedler, hvor Nygaard sirligt havde nedskrevet sine notater fra de registrerede dokumenter.

Det er navnesedler, der henviser til kirkebøger, kancelli, rentekammer, folketællinger, matrikel, grundtaxter etc. Det er i enhver forstand et sekundært kildemateriale, men det er så også et materiale, der så at sige går på tværs af de eksisterende, ind imellem ret komplicerede kildegrupper. Derfor vil "Nygaards Sedler være velegnede til at få øje på ting, som man ellers skulle finde og sammenholde på kryds og tværs i de eksisterende databaser med primært kildemateriale. Og hvis man ikke bor lige op ad Rigsarkivet, det lokale byarkiv eller et landsarkiv, eller har tiden til ofte at besøge disse steder, så er her en fortræffelig, elektronisk genvej. Hele materialet er skannet og udgivet elektronisk under ledelse af Rigsarkivet og Landsarkivet i Viborg.

Et billede med et udsnit af "Nygaards Sedler" på Rigsarkivet, hvor de næsten har fået en hædersplads.

   

Foreningsregnskaber