Foredrag om Udstillingen: ”Sønderjyderne og den store krig”

på Sønderborg slot                                                                                         

Tirsdag den 8. oktober 2024 kl. 14.00: Sognehuset, Kirkevej 25b, 7800 Skive

Museumsinspektør, René Rasmussen, Sønderborg slot, fortæller om udstillingen Sønderjyderne og den store krig og om nogle af genstandene samt om hele arbejdet med at identificere de sønderjyske deltagere i 1. verdenskrig.

Pris: 80 kr inkl. kaffe

Grænseforeningens beskrivelse:

Den Store Krig har været skelsættende i Verdens Historie. Den blev en forfærdende oplevelse af industrialiseret krig i gigantisk omfang, og den fik traditionelle forestillinger, samfundsordener og kejserriger til at styrte sammen. Det daværende Danmark stod udenfor og kunne betragte krigen med tilskuerens øjne, men Sønderjylland var del af Tyskland og derfor af krigen. Omkring 35.000 sønderjyder eller en femtedel af hele landsdelens befolkning blev indkaldt til krigstjeneste, omkring 6.000 blev dræbt og omkring 4.000 varigt invalideret. Krigen berørte alle. Næsten alle familier havde mænd ved fronten, og hjemme blev livet helt anderledes med savn, sorg og varemangel, mens kvinderne fik ansvar og opgaver, der i fredstid mest blev varetaget af mænd.

Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden. Krigens parter blev hurtigt låst fast i en skyttegravsfront og et kapløb om at gennembryde dødvandet resulterede i en rivende krigsteknologisk og taktisk udvikling, som gjorde krigen tiltagende brutal og som betød at den også blev ført på verdenshavene og på flere kontinenter. Det var ikke uden grund, at samtiden døbte 1. verdenskrig ”Den Store Krig”.

Du vil i udstillingen møde sønderjyske skæbner og opleve Første Verdenskrig på slagmarken og på hjemmefronten gennem fortællinger og genstande fra samtiden. Hvordan blev et gasangreb oplevet? Hvordan var det at møde en landsmand i en krigsfangelejr? Hvordan klarede kvinder og børn på hjemmefronten varemangel og sult? Og hvordan var det som dansksindet sønderjyde at kæmpe for et land, man ikke følelsesmæssigt identificerede sig med.

Med venlig hilsen

Jørgen Bruun Christensen

Formand, Grænseforeningen Nordvestjylland

2. næstformand for Grænseforeningen

Telefon 20217964

e-mail: nordvestjylland@graenseforeningen.dk

Se om baggrunden for den danske (sønderjyske) krigsdeltagelse i "den store krig".

Foredrag på Skive Museum Havnevej 14. den 25. januar kl. 19.00

Mange har nok her i efteråret 2023 set filmen ”Bastarden” med Mads Mikkelsen. Filmen har været en publikumssucces og senere vundet flere priser. Nogle af personerne har ganske rigtigt levet, men haft andre skæbner end det fremgår af filmen. Andre karakterer, som den skønne Barbara, er fiktive skæbner. Filmen beskriver dog ret godt livsvilkårene og den barske natur på heden. Den virkelige historie om hedens kolonialister vil aftenens foredragsholder sætte os ind i. Mange har i deres slægtstavler aner som kom hertil som kolonister og stadig bærer deres indvandreraners tyske navne. 

Kartoffeltyskerne

Opdyrkningen af den jyske hede mellem Viborg og Karup	Hans Smidth malede ca. 1000 billeder, og en stor del af dem havde tilknytning til heden og hedens landskab. Her er motivet kartoffeltyskere i Viborg 1880'erne. Andre Hans Smidth motiver: Fra alheden ved Karup, m. fl.

De tyske jordbrugere og håndværkere kom fra Rhin- og Main-egnene, især Pfalz, Darmstadt og Württemberg, i årene 1759-1761, indkaldt af Fredrik 5., d.v.s. af hans regering (overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff).

Den danske hvervekampagne fra maj 1759 startede med at indrykke annoncer i lokale aviser i det tyske område, hvor der lovedes guld og grønne skove, nærmere bestemt permanent tiendefrihed, skatte- og afgiftsfrihed i tyve år, ægtfrihed, rejsepenge samt foder og sædekorn de første år.

J.F. Moritz, der var den danske regerings udvandringsformidler lykkedes i løbet af 1759-60 i så høj grad med sin hvervekampagne, at ca. 275 tyske familier drog af sted til Jylland.

Kartoffeltyskerne bærer kun til en vis grad deres navn med rette. Det var næppe dem, der indførte kartoflen til Danmark, men en anden indvandrergruppe, nemlig huguenotterne i Fredericia.

Men takket være kartoflen, indført af huguenotterne kunne de overleve på de jyske heder, samtidig med at de via kartoffel-epitetet fik ry for nok at være anderledes, herunder også stræbsomme.

I filmen Bastarden, der bygger på Ida Jessens historisk fint researchede roman, Kaptajnen og Ann Barbara, portrætteres kartoffeltyskerne - om ikke historisk korrekt, så dog med et fint perspektiv til Alhedens opdyrkning.

Hans Smidth 1839-1917 Vestjydsk Hedelandskab
	Viborg Netavis 7. 11. 2016
Selvom man kendte til kartoffeldyrkning i Pfalz i 1700-tallet, er det næppe kartoffeltyskerne på Alheden, der har indført kartoffeldyrkningen. Men at Alheden var egnet til dyrkningen er uomtvisteligt.

Kildemateriale

Karup Egnsarkiv, Kartoffeltyskerarkiv.

Litteratur

Andersen, Valdemar 1963: Vorbasse - et hedesogns historie. Kolding: Konrad Jørgensens Forlag.

Andersen, Valdemar 1975: Fra Alheden - lyng-landbrug-plantager. Herning: Poul Kristensens Forlag 1975.

Andersen, Valdemar1970: Den jyske hedekolonisation, Universitetsforlageti Århus, Jysk Selskab for Historie 24, anmeldt af Fr. Skrubbeltrang.

Blicher, Niels 1978: Topographie over Vium Præstekald af Niels Blicher 1795. Udg. Af Blicher-Selskabet ved Ella Jensen. Herning: Poul Kristensens Forlag.

Blicher, Steen Steensen 1839: Viborg Amts Beskrivelse. København.

Blomstedt, Yrjo 1965: Den fmlåndska sjålvståndighetsrorelsen på 1780-talet - ideologi eller politisk spekulation, in: Historisk Tidskrift for Finland vol. 50.

Christensen, Olav 1998: En nasjonal identitet tar form, in: Øystein Sørensen (red.): Jakten på det norske. Perspektiver på utviklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Dalgas, Johan Markus 1797: De Reformertes Etablissement i Fredericia. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 6 1762. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 8 1764. København.

de Hoffman, Hans 1780: Samtale angaaende Hedernes Dyrkning og Forbedring i Jylland, som et Anhang til Hr. Conferentzraad og Amtmand Fleischers Agerdyrknings Cathecismus. Odense. Dombernovski, Lotte 1975: »Slagsmaal ere nu om Stunder langt mere sjældne«. Odense: Odense Universitetsforlag.

Engman, Max 1995: Petersburgska vågar. Helsingfors: Schildts. Engman, Max 2000: Lejonet och Dubbelornen. Finlands imperiella decennier 1830-1890. Stockholm: Atlantis.

Feldbæk, Ole 1984: Kærlighed til fædrelandet, in: Fortid og Nutid bd. 31, hefte 1.

Henningsen, Peter 1995: Hedens hemmeligheder. Livsvilkår i Vestjylland 1750-1900. Grindsted: Overgaard.

Jarrick, Arne 2000: Vad representerar mentalitetshistorien?, in: Johan R. Norberg (red.): Studier i idrott, historia och samhålle. Tillågnade professor Jan Lindroth på hans 60-årsdag 23. februar 2000. Stockholm: HLS Forlag.

Kayser Nielsen, Niels 2000: Huguenotter og kartoffeltyskere. Træk af kartoflens kulturhistorie, in: Fortid og Nutid 2000: 4.

Kristensen, Laust 2000: Skjoldbjerg. Kartoffeltyskere og hedekolonisering, in: Fra Ribe Amt 2000. Lunden, Kåre 1992: Norsk grålysing. Norsk nasjonalisme 1770-1814 på allmenn bakgrunn. Oslo: Det norske samlaget.

Nordin, Johan 2000: Nation och tradition hos Gustav III. Kommentar till Henrika Tandefelt, in: Historisk Tidskrift 2000: 4. Tema Sverige-Finland.

Skjold Petersen, Karsten 2001: Den danske hærs hvervning af soldater i slutningen af 1700-tallet, in: Fortid og Nutid 2001: 3. Skrubbeltrang, Fridlev 1966: Det indvundne Danmark. København: Nordisk Forlag.

Warring, Anette 2001: Historie og erindring i dansk historiekultur, in: John T. Lauridsen (red.): Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. Særnummer 2001: Historien i samfundet.

Wilse, J. N. 1767: Fuldstændig Beskrivelse af Stapelstaden Fredericia. København. Osterberg, Eva 1994: Från våldssamhalle til stoldsamhålle, in: Anders Bjornsson (red.): Vad våldet har skapat. Om brott och straff i svensk och europeisk historia. Stockholm: Carlsson.

Aakjær, Jeppe 1919: Hedens Peublering eller: Af den gamle Amtmands Papirer, in: Samlede Værker bd. 5 - Af min Hjemstavns Saga. København og Kristiania: Gyldendal og Nordisk Forlag.

Fremvisning af Skivehus og Annexet

Lørdag 19. august kl. 14-18, med historisk og arkæologisk baggrundsorientering. Arkitektoniske restaureringsperspektiver.

• En historisk del, der omfatter tiden fra det første skriftlige vidnesbyrd om Skivegård 1231 i Kong Valdemars Jordebog, det bygningshistoriske, som kendes godt fra 1600-tallet, illustrativt med Resens Atlas siden 1677. Og med særligt fokus på Annexets bygningshistorie på sydfløjen, de bygningsmæssige forudsætninger med udflytningen til Ny Skivehus 1792-94, den bygningshistoriske betydning.
• En arkæologisk del - hvad er undersøgt, hvad skal evt. undersøges.
• En restaurerings del - restaureringen af østfløjen, planer og problemer ved den tilbageblevne del af sydfløjen, Annexet.