Historie  

   

Skanderup Sogns to vandmøller

Fra gammel tid var der i landsbyen Lunderskov to møller, Drabæks og Rolles Mølle.
Der er ikke gjort arkæologiske fund fra de to møller, som kan føre dem tilbage til de aller ældste vandmøller i Danmark, der for nogle få møllers vedkommende kan føres tilbage til vikingetiden, d.v.s. o. 800-1050 e.v.t.
Med de bedste skriftlige kilder kan Drabøks Mølle dateres til at have eksisteret før 1578, formentlig også før reformationen i 1536. Men det ved vi ikke, det kan kun skønsmæssigt anslås, at det nok er sandsynligt.
En skriftlig kildedokumentation til Rolles Mølle fra 1748 anfører, at møllen er langt yngre end Drabæks Mølle, og at møllen efter dette kildeudsagn, en rettertingsudtalelse fra Kolding Birk, har eksisteret siden o. 1680. Muligvis kan tendensen i denne rettertingsudtalelse berettige, at opførelsestidspunktet tilbageføres til afslutningen af svenskekrigen 1657-60.
Hvis vi antager, at andre, lokalt postulerede antagelser omkring Rolles Mølle er forkerte, så kan Rolles Mølle formodes etableret som vandmølle som en konsekvens af ødelæggelsen af Drabæks Mølle under svenskekrigen 1657-60.
Men Rolles Mølle kan faktisk findes i Kronens Skøder 7. juli 1578, hvor kronen mageskifter sig til møllen. Oven i købet før kronens mageskifte til Drabæks Mølle, der er dateret 22. dec. 1578. 
Det betyder, at begge de to vandmøller i 1578 er blevet kongeligt ejede vandmøller, og at Drabæks Mølle blev brændt og plyndret under svenskekrigen 1657-60. Om Rolles Mølle led samme skæbne, har det kun været muligt at finde antydet i Tingbogen for Andst herred 25, nov. 1680, hvor det hedder: "Regimentskriverens fuldmægtig Peder Mollerup lader afhjemle et syn på nogle øde boliger under det Schwanewedelske regiment i Øster Vamdrup, Lunderskov, Rolles Mølle, Knudsbøl og Verst."
Det kongelige ejerskab af møllerne betyder kun, at de skal svare landgilde og mølleskyld til kongen. Og det har der næppe været nogen fordel for møllerne i. Kongen var mindst lige så ivrig efter at gøre sin mølle rentabel som andre mølleejere. Og det betød om nødvendigt retlig inddrivelse af det, der skulle betales for brug af den kongelige mølle. Det fremgår tydeligt af tingbøgerne efter 1660 indtil 1680'erne, at møllerne på Drabæks Mølle har overordentlig svært ved at betale både mølleskyld og landgilde til kongen.
 
Man kan af folketællingsmaterialet se, at Rolles Mølle i 1787 var størst i folketal, 11 mod Drabæks Mølles 6. I 1840 var folketallet på Drabæks Mølle steget til 14, med møller Poul Knudsen som husfader. Heraf er møllerens 2 forældre på aftægt. På Rolles Mølle er mølleren og husfader Thomas Poulsen, folketallet er 17, heraf 5 børn over 16 år, 1 barn på 11. Alt i alt er de to møller i 1840 mandskabsmæssigt så godt og vel lige store.
De 2 vandmøller, som de har set ud efter de respektive brande, Drabæks Mølle t.v. i 1906, Rolles Mølle t.h. i 1871. Rolles Mølle med fiskedamme, så fotoet må være efter 1903, hvor fiskedammene anlægges. Trap fra 1906 har fiskedammene med.
I Pontoppidans Danske Atlas fra 1769 fylder Rolles og Drabek Mølle på niveau med sognets landsbyer.
 
Lad os starte med et eksempel på de to vandmøller, som de kunne indgå i det lokale liv. Eksemplet har formentlig været typisk i og med, at Skanderup og Hjarup Sogne som lokaliteter lige nord for Kongeåen har været præget af en grænseproblematik, der både indebar smugleri og konflikter med statsmagtens repræsentant i Koldinghus Len.
I 1699 beskyldte en bøddel fra Kolding en rytterbonde, d.v.s. en fæster på en af ryttergodsets gårde i Lunderskov for at have flået en selvdød ko. Og den slags havde kun bøddelen ret til.
Både Chr. Jensen af Drabæks Mølle og Søren Pedersen af ”Raales Molle” samt mange andre fra Lunderskov vidnede og aflagde ed for rytterbonden Peder Bertelsen, der var blevet beskyldt for "rakkeri" af bødelen. Ved begge møller var der p. gr. af nærheden til toldgrænsen ved Kongeåen adskillige toldere, som ideligt opbragte kreaturer, som de mistænkte de lokale for at ville smugle. Og altså nu også for lovstridigt selv at ville flå et ådsel.
En fælles fjende er ikke det værste for sammenholdet, og i den givne situation synes der at have været god samklang mellem de to vandmøller og beboerne i Lunderskov. Eksemplet er fremdraget af P. Eliassen, Strejftog i Kolding og Omegn, 1923. 
Ud over det konfliktfyldte forhold til statsmagten på Koldinghus, så har man helt utvivlsom i frisk erindring svenskekrigenes katastrofer på egnen. Den sidste svenskekrig under Frederik 3., krigen 1657-60. Det fremgår af det sparsomme kildemateriale, at materielt blev ikke mindst det oplagte maddepot, Drabæks Mølle plyndret og brændt. Muligvis også Rolles Mølle, men her er der ikke direkte kildevidnesbyrd om plyndring eller nedbrænding.
Rolles Mølle har muligvis fået en forøget lokal betydning p. gr. af krigsskaderne på Drabæks MølleCa. 100 år efter svenskekrigenes ødelæggelser hævdes det fra ejeren af Drabæks Mølle i en retstvist med Rolles Mølle, at denne mølle nok først er anlagt o. 1680 og meget senere end Drabæks Mølle. Muligvis en bevidst underdrivelse af alderen på Rolles Mølle, der bunder i, at møllen først efter svenskekrigene har fået selvstændig betydning som vandmølle i forhold til Drabæks Mølle.
Der er ved Drabæks Mølleå gjort betydelige fund fra vikingetiden.
 
Beliggeheden ved et vandløb er selvfølgelig afgørende for oprettelsen af de to vandmøller. Øverst ved Drabæks Mølledam, hvor Drabæk Mølleå løber ud i mølledammen ligger Drabæks Mølle, adressen hedder i dag Østmarken 3.
Rolles Mølle ligger på det, der i dag hedder Rolles Møllevej 50. Beliggenhedsmæssigt i forhold til det strømmende vand og hermed brugen af vandkraften har Drabæks Mølle ligget mest centralt, hvis det skulle komme til regulering af tilførsel af vand til mølledammen. Det skulle iflg. efterkommere af N. J. Nielsen, ejeren af Rolles Mølle fra 1914, ind imellem have givet problemer i forbindelse med det på Rolles Mølle oprettede dambrug.[1]  Af Koldinghus Amts Tingbog fremgår det 7. febr. 1737, at også Rolles Mølle - den gang i det mindste - kunne finde på at pille ved vandreguleringen: "Regimentskriveren for Rasmus Jørgensen ctr. Møller Poul Jepsen af Rolles Mølle. Synsmænd afhjemler deres Syn. - Der er indgået Forlig. Poul Jepsen vil sætte det omtvistede Vandløb i dets gamle Leje." Problemet er her ikke i forhold til Drabæks Mølle, men til den stedlige myndighed, regimentsskriveren for Koldinghus Rytterdistrikt som repræsentant for en formentlig lokal rytterbonde, Rasmus Jørgensen. Hvilken regulering Poul Jepsen, Rolles Mølle har foretaget, og hvordan det kunne være gået ud over Rasmus Jørgensen lokalt, kan man ikke se af sagsbehandlingen. Den første tilgængelige folketælling, der måske kunne åbenbare, hvem og hvor lokalt, er fra 1787 og derfor ikke brugbar til formålet.

Vandmøller, funktion og regulering 

Vandmøllen var middelalderens absolut vigtigste energikilde. Og her har man i lokalsamfundet haft et naturligt samlingssted. Man kan i forskellige rettertingsdokumenter fra Koldinghus Birk se, at der også ind imellem blev drukket tæt på møllerne med efterfølgende slagsmål.
Møllerne blev primært brugt til at formale korn, hvor nogle møllere specialiserede sig i at male bygmalt til ølbrygning, andre malede mel til bagning.
Middelalderens mel var meget groft i forhold til det mel, vi kender i dag, selv om man på vandmøllerne kunne male finere mel, end den man kunne male på de samtidige håndkværne. Der var ikke noget alternativ til det grove mel, og klids gode virkning på fordøjelsen var allerede velkendt dengang.
Ud over at male korn blev vandmøller også brugt til at save brænde, fremstille papir, drive blæsebælge ved smedjer og smelteovne og forarbejde uld.
Om vandmøllerne i Danmark kan det være passende at starte med en - måske nok svagt idylliserende - beskrivelse af Vandmøller i Sorø Amt ved Fritz Jacobsen, 1950. Det hedder her om de vind- og vandmøller, som det beklages nu stort set er forsvundet:
"En gammel Vandmølle med Bindingsværksbygninger og et stort grønlig-slimet Vandhjul, der drejede sig støt og roligt for Overfaldsvandet fra den opstemmede Mølledam, kranset med Siv og Rør og Tilflugtssted for Vildænder, Blishøns og Lappedykkere var et yndet og taknemligt Motiv baade for Forfattere og Malere. Og for at tage det mere materielle med: mange Lispund fede Aal gik i Aalekisten og betød en ikke uvæsentlig Indtægt for Mølleren."
 
Der er i dag kun ganske få bevarede vandmøller tilbage. Med møllehjul næsten ingen. I 1950erne registrerede Nationalmuseet 3.000 danske vandmøllesteder. I 2014 er der bevaret 300 vandmøllesteder, som er i en tilstand, så de kan genkendes som møller. Kun 56 vandmøllebygninger er fredet. Heraf er bygningsfredningen udvidet på 20 vandmøller til også at omfatte de vandtekniske anlæg i omgivelserne. Udover de fredede vandmølleanlæg findes et mindre antal ikke-fredede vandmøller, som er bevaret og i funktion.
   
Sæby vandmølle før 1921, hvor vandmøllehjulet blev erstattet af en turbine. Den bevarede møllebygning i bindingsværk er fra 1710, selve vandmøllen blev oprettet af Sæbygård gods i 1640. Altså senere end Drabæks og Rolles møller, hvor der så til gengæld ingen bygningsdele er tilbage. Sæby vandmølle i dag, privat beboelse. Som adskilligt andre  bevarede bygningsrester til vandmøllerne i bindingsværk. 
Man kan i Jyske Lov fra 1241 se, at erhvervet som møller den gang i princippet var et frit erhverv, der kunne udøves af alle. Fra Valdemar Atterdag, i 1350'erne, blev der anlagt kongelige vandmøller, da kongemagten helst så, at vandene, før de løb ud i havet "... forinden havde tjent samfundet til nytte." Med reformationen overtog kongen stort set alle kirkens og klostrenes vandmøller. 
 
   
Skalk 1, 2018. Vandmølle, som de kan have set ud i vikingetiden. Rekonstruktion af tysk vandmølle fra 700-tllet. I denne simple mølle hældes kornet ned fra oven i en tragt, som leder det til kværnstenene, der trækkes af møllehjulet t.v. med padleblade. Denne middelaldermølle fra Odense, Munke Mølle fra 1593 er formentlig ca. samtidig med Drabæks Mølle. Som ved vikingetidens vandmøller er der her benyttet underfalds- og strømhjul i stedet for det senere og mere effektive overfaldshjul.
 
De første, simple vandmøller har man indtil for få år siden anset for at være blevet til på initiativ af klostrene, hvor der både var tilstrækkelig viden og behov for møllerne i en ønsket selvforsyning.
Dog er der i de senere år foretaget udgravninger, der viser, at man allerede i Danmarks vikingetid har benyttet vandmøller. Disse nye undersøgelser kunne måske foranledige, at man under udgravningerne af vikingelandsbyen i Dollerup også indledte en søgning efter en potentiel vikingetids vandmølle, især da beliggenheden af vikingelandsbyen ud til Drabæks Mølleå er påfaldende.
Fund af vandmøller fra vikingetid omfatter tre vestjyske lokaliteter, 1) Omgård vandmølle mellem Holstebro og Ringkøbing, en mulig vandmølle ved Nørre Vosborg, 2) Munkehaver. Samt en mulig vikingetids vandmølle i Ljørring.
Det skal fastholdes, at uden arkæologiske vidnesbyrd er det temmelig uinteressant at postulere eksistensen af en vandmølle. Det, man skal lede efter, er bevarede trækonstruktioner, hvor man kan foretage kulstof 14 dateringer. Denne dateringsmetode kan man ikke benytte ved fund af møllesten.
 
Vandmøllerne, der omtales i Jyske Lov har været simple skvatmøller, hvor det vandret liggende hjul er blevet drevet af strømmen i en å. Efterhånden som møllerne blev mere komplekse og dermed kostbare, blev mølleejerne samfundets top - konge, kirke og adel. Kirkens og klostrenes møller overtog kongemagten som så meget andet af den katolske kirkes ejendom med reformationen i 1536. Men hvor længe før er det ikke rimeligt at gætte om.
Konge-, statsmagtens interessen i møllerne udspringer af, at formaling af korn har været overordentlig vigtig i datidens landbrugssamfund, og at kongen, statsmagten så også havde en klar interesse i møllerne som indtægtsgrundlag.
Vand som drivkraft til vandmøller har været kendt og brugt siden vikingetiden, hvor vi ved, at der har eksisteret vandmøller. Når der skulle males korn, kunne en vandmølle erstatte helt op til 100 mennerskers arbejds- og trækkraft. Man indså derfor tidligt, at vandmøllerne kunne erstatte både menneskelig og dyrisk trækkraft på en ganske effektiv måde, alene ved at udnytte naturen kræfter i kombination med forskellige former for møller
Derfor blev der også mølletvang, d.v.s. udnyttelse af behovet for at få malet det korn, der blev produceret, så møllerens ejer kunne få en god indtjening. Dette fænomen kendes tidligt i den europæiske historie, vist nok først i engelske annaler fra 762. Som centraleuropæsik fænomen har vi Frederik Barbarossas regalret fra 1158, som kom til at danne det retslige grundlag for mølletvangen i resten af Europa.
Som det fremgår af teksten til denne vandmølle illustration, så har mølletvang i forbindelse med vandmøller været lovmæssigt bestemt i Danmark fra 1639 og 1683, dog kun konsekvent gennemført for alle brugere i Slesvig-Holsten. Men tvangsmøller har på europæisk plan været et generelt fænomen i europæisk middelalderhistorie, kongemagtens, godsejernes, d.v.s. feudalherrernes undertrykkelse og udnyttelse af bondebefolkningen. Konkret ved at forbyde brugen af egne, billige og simple møller i stedet for adelens og kongemagtens større og dyrere møller. 
Mølletvangen blev i Danmark først fra 1600-tallet lagt i faste rammer. Den bestod helt simpelt i, at brugerne, bønderne var tvunget til at benytte en bestemt mølle. Efter reformationen og kongens overtagelse af kirkegodset var alle store møller ejet af kongen eller adelen. Og fæstebønderne var med mølletvangen tvunget til at benytte møllen til det gods, hvortil fæstebønderne hørte. Men altså i kongeriget kun fæstebønderne, ikke alle som i Slesvig-Holste.
Men der var møllepligt for kongens fæstere, og de fleste herremænd og kirken indførte lignende bestemmelser.
Gamle retsdokumenter og fund af knuste håndkværne rundt omkring og i nærheden af de etablerede vandmøller antyder tilstedeværelsen af den samme folkelige protest mod tvangsmøllerne herhjemme som man med mere grundige undersøgelser i England har kunnet konstatere.
Her har man ligefrem i de folkelige fortællinger og historier, man har underholdt hinanden med, kunnet konstatere, at møllerne opfatedes som svindlere, der kunne finde på at putte sten i kornet for at forøge vægten. Og at kvinderne på møllerne var hekse, skøger og det, der var værre. 
Et af de nyeste eksempler på gennemtvingelse af mølletvangen ved en juridisk proces stammer fra 1746 kendes fra Aarhus Bymølle, hvor en Christian Snedker fra valkemøllen Thors Mølle i Marselisborg Skov, stod tiltalt ved byretten for at have forbrudt sig mod Aarhus Bymølles eneretsprivilegium. Han havde udlånt sin håndkværn til nogle af skovens fattige familier. Sagen blev ordnet ved forlig, hvor Christian Snedker svor at ville afstå fra at gøre det samme for fremtiden. 
Møllerens kone og døtre blev hyppigt i det folkelige vid fremstillet som den skinbarlige liderlighed. Og møllernes mystik kom frem i opfattelsen, at en jomfrumølle skulle kunne omskabe hekse og kællinger til unge og smukke møer efter en tur gennem møllens mysterier. Alt skulle være foranlediget efter modstanden mod den udnyttelse af almindelige mennesker, som de store tvangsmøller blev opfattet som.
 
I Skanderup og Hjarup var Koldinghus den godsejer, hvorunder fæstebønderne hørte. Syd for Kongeåen var der mølletvang i en form, hvor alle bønder, både fæstebønder og selvejere var underlagt mølletvangen. I det øvrige Danmark, nord for hertugdømmerne og Kongeåen - og altså i de to sogne - var det kun fæstebønderne, der var underlagt mølletvangen.
Den gradvist indførte mølletvang blev stadfæstet i Danske Lov i 1683, og den blev først ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase fra lovens vedtagelse i 1852.
Mølletvangen var især tyngende - og forhadt - syd for Kongeåen. Men ophævelsen af mølletvangen ved loven fra 1852 udløste erstatning til de berørte mølleejere i Holsten, kan man f. eks. se i Aalborg Stiftstidende 5. april 1856. Der udstedtes kongelige slesvigske domæneobligationer i anledning af den ved lov af 30. maj 1856 ophævede mølletvang i Slesvig og Holsten. 
I kongeriget er mølletvangen forhadt, og med junigrundloven 1849 og den efterfølgende liberalisering af både det politiske og økonomiske liv blev mølletvangen afskaffet, ved lov nr. 132 af 21. nov. 1852, som dog først trådte i kraft 10 år senere. I hertugdømmerne, hvor møllerne havde haft stort udbytte af mølletvangen udløste loven om afskaffelse en lov om erstatning til hertugdømmernes mølleejere.
 
 
Det er på det foreliggende kildegrundlag umuligt at afgøre, om mølletvangen fra start har været fordelt på de to møller, men det er en mulighed, at den først o. 1680 også er blevet tildelt Rolles Mølle.
Men at der før 1862, indtil landboreformernes udskiftning har været mølletvang kan der ikke herske tvivl, den har for ryttergodset været en naturlig indtjeningskilde. Den blev så først ophævet med liberaliseringen og den frie nærings etablering efter 1849.
 
Det er muligt, at mølletvangens afskaffelse fra 1862 har været medvirkende årsag til de økonomiske problemer, som sendte Rolles Mølle på en række tvangsauktioner indtil 1914. Hvorfor de samme konsekvenser ikke kan iagttages for Dragsbæks Møller, er det ikke muligt at sige noget om. 
Afskaffelsen af mølletvangen har svækket de to vandmøller, mest tilsyneladende Rolles Mølle. Og vi må formode, at Nis Nissen Reinholdts succes som købmand, foderstof og trælast fra etableringen i 1879 også i vid udstrækning kan føres tilbage til afskaffelsen af mølletvangen.

Afsnit om møllernes privilegier og tilhør, mølletvang 

Skal bl. a. nøje have gennemset Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge: Del 6, Kancelliets Brevbøger 1551-1660.
Det er begrænset, hvad vi ved om Krongods i Koldinghus Len. Og der er ikke fundet oplysninger om de to møller.

Drabæks og Rolles Mølle
Det nærmeste, vi kan komme til, hvordan de to møller måske har set ud i starten af deres levetid i 1500-tallet er, at vi ved, at mølleværket i Eriksholm Mølle, Egtved nu står på Hjerl Hede i en rekonstrueret vandmølle, Karmark Mølle. Som stort set alle andre vandmøller er det umuligt at komme ret langt tilbage i tiden. Det bevarede mølleværk kan kun føres tilbage til en skriftlig kilde fra 1858.
Karmark Mølle, muligvis med et mølleværk, som man har kunnet finde tilsvarende på de to lokale vandmøller, her Rolles Mølle efter branden i 1871. Iflg. oplysninger om branden i 1871 blev der kun et lille udhus tilbage efter branden, så alle eksisterende bygninger og mølle er bygget i eller senere end 1871.
Det hævdes i et opslag, Historisk Atlas, med oplysninger fra Lunderskov Lokalarkiv, som det ikke har været muligt at verificere, at både Drabæks og Rolles møller i 1553 blev kongelige vandmøller. Der henvises til Kronens Skøder, som skal læses særskilt for hver af de to møller  Og 1553 som datering er formentlig et ubekræftet forlydende. Først dokumentationen fra Kronens Skøder for Drabæks Mølle:
Kronens Skøder er udgivet af Rigsarkivet. Kronens skøder på afhændet og erhvervet jordegods i Danmark fra reformationen til nutiden. I uddrag, Rigsarkivet 1891-1955 (1535 - 1765).
 
Som det tydeligt fremgår, så omhandler kronens overtagelse fra Lindenov kun Drabæks Mølle. Vi kan kun ud fra dette dokument vide, at Lindenov har haft ejendoms- og brugsret til Drabæks Mølle indtil 1578, hvor møllen (igen?) bliver en kongsmølle.
Kronen mageskifter sig til Rolles Mølle 7. juli 1578, altså før mageskiftet til Drabæks Mølle. Om Ifver Vind hører vi lidt i en brodersøn, Holger Vinds eringringer. I Kancelliets Brevbøger finder vi Ifver Lind til Torpegård 13. maj 1637 som øverste sekretær på Lundenæs Len. Her blev der i 1599 oprettet Ålbøk vandmølle.
Hvad der skete med Drabæks og Rolles Mølle med reformationen ved vi ikke, men de blev i 1578 kongsmøller. Hvor længe og om møllen har eksisteret før reformationen og med hvilke ejere, ved vi ikke, kilderne mangler. Ej heller er der dokumentation for, om der var mølletvang til begge møller. Det skønnes her, at der fra o. 1680 også blev mølletvang til Rolles Mølle, fordi denne mølle især var mærket af den sidste svenskekrig 1657-60. I Skønnet ligger, at kronen som ejer af begge møller ikke kunne affinde sig med den manglende mølleindtjening, som der har været på Drabæks Mølle, dokumenteret indtil o. 1680.
 
Hvis vi fastholder, at Drabæks og Rolles Mølle nok har eksisteret o. og før reformationen i 1536 - selv om vi først har skriftlige vidnesbyrd om møllerne fra 1578 - så kan der ved brug af kilder, som ikke har tvingende sandhedsværdi, men som dog må anses for langt, langt at overgå Kornkammerets røverhistorier i sandhedsværdi, måske nærme os en nogenlunde skønsmæssig vurdering af begge møllers aldersmæssige forhold. 
Vi har her retstvister og domfældelser i herredet for perioden.
 
9. juni 1748 var der domfældelse i en sag mellem "Mølleren Christen Jensen af Drabæk Mølle ctr. Mølleren Poul Jepsen af Rolles Mølle, begge i Skanderup sogn". De to møllere var uenige om "Stolestade (gangstadet) i Skanderup Kirke både i Mands- og Fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi".
Christen Jensen, Drabæk Mølle mener, at stolene har "tilhørt ham af Arilds tid. Drabæk Mølle har været til fra Alders Tid, mens Rolles Mølle er ca. 70 år gammel".
Hvis Christen Jensen, Drabæk Mølle husker og regner rigtigt i retssagen, skulle Rolles Mølle så være fra o. 1680.
For os er det vigtige her de i retssagen fremførte tidsangivelser for de to møller.
 
Drabæk Mølle skulle have eksisteret fra Arilds tid, d.v.s. længe. Vi lader den afgivne tidsangivelse beholde den i 1748 tildelte elastik. Lad os sige, at Drabæks Mølle helt sikkert har eksisteret i 1578, og nok også har eksisteret eksisteret o. reformationen i 1536, muligvis før. Men den kan allertidligst have eksisteret efter oprettelsen af Franciskanerklosteret i Kolding i 1288, hvis man antager, at vandmøller hovedsageligt var klostrenes og munkevæsenets værk.
Skulle Drabæks mølle kunne dateres helt tilbage til vikingetiden - hvilket ville være sensationelt - så skal der være dokumentation i form af arkæologiske fund. Og der har været arkæologiske udgravninger i området med gode og spændende resultater fra vikingetiden.
Men ingen sensationelle fund af rester fra en vandmølle, der kan dateres til vikingetiden. Endnu.
 
Rolles Mølle skulle efter det anførte rettertingsudsagn i 1748 have været ca. 70 år gammel. Vi ved fra Kronens Skøder, at Rolles Mølle i 1578 blev mageskiftet til kronen, altså i 1748 har været mindst 100 år ældre end anført. Men møllen kan meget vel have fået øget betydning efter 1600-tallets svenskekrige, hvor både fjender og venner, d.v.s. lejesoldater, har plyndret og brændt Drabæks Mølle, muligvis også Rolles Mølle. Sammen med andre, nærtliggende vandmøller, f. eks. i Vranderup eller Vamdrup har der været mølletvang til indtil 1852 / 62, hvor mølletvangen ophæves.
Om der først er blevet mølletvang i forhold til Rolles Mølle o. 1680, og at dette skulle være baggrunden for at datere møllen hertil, er det umuligt at afgøre på det sparsomme kildegrundlag. Men det kunne meget vel være tilfældet, når man tager i betragtning, at Drabæks Mølle tilsyneladende var så medtaget og plaget af økonomiske problemer indtil o. 1680, at kronen har fundet det formålstjenligt at lade lokalitetens anden kongelige mølle, Rolles Mølle overtage eller få del i den mølletvang, som man pålagde ryttergodsets fæstebønder.
  
Drabæks Mølle optræder som navn første gang i Kancelliets Brevbøger i 1578 iflg. Nordisk Forskningsinstituts navneforskning.
I Kronens Skøder Første Bind 1535-1648, hedder det s. 189 for 22. dec. 1578, "... Christoffer Lindenov til Valbygaard … faar … for … Schanderup S. og By 2 G. og 1 Mølle, kaldet Drabecks Mølle...". Man kan ud fra dette citat fra Kronens Skøder slutte, at kronen velsagtens med reformationen i 1536 har erhvervet Drabæks Mølle - hvilket var det almindeligste med de af kirken ejede vandmøller. Det har også været helt almindeligt, at en del af disse møller blev overdraget til adelen, her altså Christoffer Lindenov, som så i 1578 igen afhænder til kronen til gengæld for et par andre gårde i Andst Herred.
Møllen har muligvis fungeret under et kloster i Kolding før reformationen, i så fald indtil 1529, hvor klosteret ophører at eksistere.
Slår man op i Nygårds Sedler, forekommer Drabæks Mølle første gang i 1688 som ejet af kongen, brugt af møller Peter Nielsen.
Også Rolles Mølle er registreret i Nygårds Sedler 1688, her uden ejer, hvorimod kronen stod som ejer i 1704.
Begge møller er vanskelige - for ikke at sige umulige - at efterspore mht. oplysninger før det her anførte. Ud fra det skriftlige kildemateriale kan Drabæks Mølle dateres til af have eksisteret o. reformationen i 1536, hvor kronen må have overtaget det nok tidligere kirke-, klostergods. Hvor lang tid før Drabæks Mølle har fungeret som vandmølle før 1536 kræver en form for arkæologisk vidnesbyrd. Som der ikke er anerkendte registreringer af.
 
Derfor må det nok betragtes med betydelig skepsis, når det i forskellige beskrivelser hævdes, at Drabæks Mølle, kan tilbageføres til 1100-tallet. Der mangler slet og ret dokumentation for denne i givet fald sensationelle nyhed.
I kornkammeret.dk, hvor denne myte anføres - muligvis også dens (kommercielle) oprindelse - gives der også nyttige og rigtige beskrivelser af møllens nedbrænding i 1660 under Karl Gustav Krigene 1657-1660 og i 1907 (1906 er det rigtige årstal), hvor møllen genopføres i den nuværende skikkelse.
 
I en Placat fra 5. sept. 1845, hvor Drabæks Mølle efter ejerens død skal sælges gives der en illustrerende for formentlig helt korrekt beskrivelse af møllen og den bygninger.  Det hedder her, at efter afdøde møller Poul Knudsen og hans ligeledes afdøde hustru - vi kan i folketællingen 1840 konstatere, at der ikke var børn - bortsælges "Drabæks Vandmølle ... hvortil altid haves fornødet Vand". Hartkorns Mølleskyld er 9 Tønder 4 Skipæn 2 Fjerdingkar.
"Bygningerne afgive Bopæl for en Familie udenfor Bondestanden ..." d.v.s. nok af en mere fornem karakter end en almindelig bondegård.
"Jorderne udgjøre 200 Tdr. Land geometrisk Maal, hvoriblandt 7 Tdr. Land god Skov ... endvidere bortsælges samme dag en Boet tilhørende Halvpart i Kierketienden af nogle Ejendomme i Lunderskov."
Drabæks Mølle har således i 1845 været en stor mølle med en (formentlig) ret fornem bolig. Og møllen har åbenbart været tillagt kirketiende fra nogle ejendomme i Lunderskov.
Om møllebygningerne hedder det i en annonce for bortforpagtning af møllen 19. maj 1859, at den " ... er nyopført i Aaret 1849 efter en praktisk og mere end almindelig solid Bygningsmaade ..." 
Desuden hedder det om møllen her, at "Møllen drives ved tvende 5 Alens Overfalds-Vandhjul med en ikke ubetydelig Kraft ..."
I 1860 folketællingen, opslag 17 finder vi den nye mølleforpagter, Wilhelm M. Beyer, der er gift og har 6 personer ansat i mølledriften. Det fremgår af annonceringer i 1862-63, at samme Beyer er formidler af forpagtning af en række større "Hovedgaarde" samt ejendomshandler med flere lokale gårde. Fra 1862 kommer der en ejer af Drabæks Mølle, sønderjyden Hans J. Boysen, der også kan iagttages som offentlig meget aktiv, bl.a. sognerådsformand. Carl Sophus Nielsen kan i 1901 folketællingen ses anført som "Mølleriforpagter". I denne folketælling ses desuden Mads Peter Madsen også som mølleforpagter.
Kendte ejere af Drabæks Mølle
Den første ejer af Drabæks Mølle, som vi har navnet på er Christoffer Lindenov, der i 1578 bytter Drabecks Mølle bort til kongen for andet jordegods.
Muligvis en møller i 1688, der hed Peter Nielsen.
Den næste møller til Drabæk er Christen Jensen, der fredag 5. august 1698 indgår i en tvist om mølletvang: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen." Det ser ud til, at de 3 møllere fra Drabæk, Rolles og Vranderup Mølle har en slags møllerettighed, som de er gået til Birketinget med, velsagtens den velerhvervede rettighed til mølletvang.
Christen Jensen Drabæk Mølle, som 1748 indgår i en tvist med Poul Jepsen Rolles Mølle om Skolestader i Skanderup Kirke. Denne Christen Jensen må formodes at være en anden end den i 1698 omhandlede møller på Drabæk Mølle. Eller også er Christen Jensen blevet usædvanligt gammel efter den tids forhold - 70 til 80 år gammel.
I 1798 er Johannes Møller sammen med gårdejer P. Struer, Dollerup noteret i forbindelse med Drabæks Mølle, Møller formentlig som mølleejer. 
1799 er Johannes Hansen, møller anført, også sammen med P. Struer. Det er formentlig den samme møller, Johannes Hansen, der optræder. 
I 1840, salg i 1845 har vi registreret Poul Knudsen som ejer af Drabæks mølle. Både Poul Knudsen og ægtefælle dør åbenbart barnløse i 1845, hvorfor møllen annonceres til salg ved en "Placat". Køberen har velsagtens været Harmsen.
1862 optræder Harmsen som sælger af Drabæks Mølle.   
1859-62 har møllen været bortforpagtet til Wlhelm M. Beyer.
Køberen til den af Harmsen i 1862 solgte Drabæks Mølle er Hans Boysen, der er anført som ejer 1862-82. Boysen anføres at komme fra Tørning Mølle, en sønderjysk kulturperle o. Haderslev.
I 1901 ses der i folketællingsmaterialet registreret to mølleforpagtere på Drabæks Mølle, Carl Sophus Nielsen og Mads Peter Madsen. Carl Sophus Nielsen annoncerer Drabæks Mølle klar efter branden i 1906, men om det er som ejer eller forpagter fremgår ikke.
Carl S. Nielsen ses som ejer eller forpagter af Drabæks Mølle i en årrække, mindst indtil 1920. 
 Drabæks Mølle.
Drabæks Mølle før branden i 1906, iflg. Lunderskov Lokalarkiv. Det er under alle omstændigheder iagttageligt, at der er bygninger med stråtag og ulig de bygninger, som de iflg. Lokalarkivets datering til 1909 så ud - også frem til i dag.
Drabæks Mølle efter branden i 1906.
Og Mølleren, Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906, at møllen igen modtager korn.
- her på udateret postkort den nybyggede mølle.
 
 
Møller Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 kan nok kun betyde, at møllen har været ude af drift p. gr. af branden - der ikke er omtalt i den samtidige presse. Voldsom har branden derfor næppe været.
Denne brand er også omtalt i en fiktiv fremstilling af Jacob Knudsen, Mellem to stationer, Koldingbibliotekerne 2016.
Jacob Knudsen beskriver som forfatter - med informationer fra lokale borgere og lokalarkiverne - dagligdagen mellem de to stationer, Lunderskov og Vamdrup i tiden efter 1866 - i den fiktive form postuleret som dagbogsnotater fra hans forfædre.
Beskrivelsen af Drabæks Mølle i kap. 8 er på mange måder udmærket, idet han her undgår den kommercielle skrøne (Kornkammerets), at møllen skulle være fra 1100-tallet. Branden er derimod noget ukonkret beskrevet med mølleejeren Carl S. Nielsen som leder af brandslukningen. Men det er både særpræget og forkert, når det hævdes, at møllem først i 1914 skulle være færdig, så bønderne atter kunne få malet deres korn. Det modsiges jo ret kontant af Carl S. Nielsens annoncering 1. dec. 1906 - og af fotoet af de nye bygninger fra 1909.   
 
Drabæks mølle ophørte i 2008 med en den gang moderne, eldreven, økologisk certificeret mel- og grynproduktion, som er henlagt til Vejle Havn. Den stadig naturskønt beliggende mølle er privatejet og kan kun ses udefra.  
Drabæks Mølle er i sin nuværende skikkelse måske nok noget forfalden. Men det bliver ikke bedre af, at det lokale arkiv er faldet for skrønen om, at møllen skulle kunne dateres tilbage til 1100-tallet. Men, som det fremgår, så er vandmøllen overordentlig smukt beliggende i den lille stationsby Lunderskov. Det er uomtvisteligt. De 41 hektar omkring Drabæks Mølledam samt mose- og eng-området sydvest for Lunderskov har været fredet siden 1972. Bygningerne er i 2019 solgt til privat beboelse. Der ser ikke ud til at være fredningsbestemmelser omkring møllebygningerne.

 

 
Rolles Mølle ligger som Drabæks Mølle med Drabæks Mølleå løbende langs avlsbygningerne. De nuværende bygninger er opført i 1871. Mølleriet blev nedlagt i 1950'erne.
Det er overvejende sandsynligt, at Rolles Mølle er blevet opført o. 1680 efter svenskekrigenes hærværk på og omkring Drabæks Mølle.
Som nævnt under Drabæks Mølle, så ved vi, at kronen stod som ejer af møllen i 1704. Derimod har vi stort set ingen dokumentation for ejerskab og mølle før den tid, ikke en gang den smule, vi ved om Drabæks Mølle fra Kongens Skøder om at Drabæks Mølle i 1578 (igen?) blev en kongelig mølle. 
Henrik Rover af Rolles Mølle får 1. dec. 1719 tingsvidne på sin mølles tilstand. Den har kun "ganske liden Næring på grund af sin Tilstand og de mange Møller i Omegnen. Ud fra denne tingshandling kan det måske sluttes, at Rolles Mølle ikke har været effektivt omfattet af "mølletvangen", og at møllen på dette tidspunkt har været i en dårlig tilstand.
Selv om der her som altid, når der klages over tingenes tilstand skal vurderes, hvad klageren evt. kunne få ud af sin klagesang, så fremgår det af et efterfølgende retsmøde, at Henrik Rover får udmeldt synsmænd, som så velsagtens skulle vurdere om klagen var berettiget.
På Kolding Byting er der i 1779 en sag med en karl, Hans Pedersen, der ville passere Mølleåen. Herom hedder det: "Vidnet svarede, at Mølleåen kaldes tillige Toldskelsåen; samme Mølle ligger vel norden for Åen tæt ved, men har Jord sønden for Åen, hvorover er en liden bro, og er ellers Åen så flak, at man kan gå derover". Denne retssag viser, at Mølleåen har været toldgrænse, og at denne grænse er gået igennem Rolles Mølle, således, at møllen har ligget nord for toldgrænsen, en del af markerne syd for. Hans Pedersen blev dømt for mod bedre vidende at have krydset toldgrænsen og "henbringes til nærmeste Fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans Henbringelse, Arrest og Forplejning ..."
Der er i 1698 en rettertingssag. som kunne tyde på, at der har været en form for mølletvang i forhold til både Drabæks og Rolles Mølle. Det hedder i sagen: "Daniel Philip Rask på vegne af rytterbonden Markus Nissen af Bønstrup ctr. Christen Jensen Møller i Drabæk Mølle, Søren Pedersen i Rolles Mølle og Jens Madsen i Vranderup Mølle ang. deres klage til rentekammeret om Vamdrup vand og den af Markus Nissen begærede opsættelse af en vejrmølle. - Møllerne fremlagde deres skriftlige svar, dateret Stenvad mølle. - Daniel Philip beder dem bevise deres klage, men de har ikke noget bevis udover deres indlæg. - Markus Nissen forklarer, at han ikke har opsat vejrmøllen af overmod, men på grund af hans vandmølles udygtighed. Han tilbyder at ophæve den ene vandmølles kværn og gøre den udygtig i stedet for vejrmøllen. ..."
Og videre til stadfæstelse af dommen, at "Det bekræftes af andre vidner, bl.a. Hjarup sognemænd (en række navne). De har måttet bruge Drabæks og Rolles Møller."
Det kunne se ud til, at både Drabæks og Rolles Mølle har nydt gavn af en priviligeret mølletvang. Men som eksemplet med Henrik Rover viser, har det alligevel været påkrævet at bevise, at det har stået ringe til på Rolles Mølle, også i forhold til de mange møller, som har forringet udbyttet af mølletvangen.
 
Vi ved ikke, hvordan Rolles Mølle så ud før branden i april 1871, der blev beskrevet grundigt i flere samtidige dagblade, bl. a. i  Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende, 27. april 1871. Denne beskrivelse gør det muligt at danne sig et billede af møllens beskaffenhed den gang.
Om branden hedder det, at "efter et par Timers Forløb var kun de nøgne Mure tilbage af den store og for sin smukke Beligenhed bekjendte Mølle". Branden startede i "Andehuset" og bredte sig herfra til "de staatækkede Længer", der var sammenbygget med stuehuset. Kun et hus på den anden side af åen, der benyttedes som svinesti, overlevede branden.
I 1873 og 1879 ønsker ejeren Paul Thomsen at bortforpagte møllen, og der gives i denne anledning en beskrivelse af den nybyggede mølle. Iflg. denne beskrivelse har møllen "tilstrækkelig Vandkraft til enhver Tid af Aaret ... drives af 2 Turbiner med 14 Fods Vandfald og har 7 Kværne samt et fransk Sigteri." 
I 1881 sælger P. Thomsen møllen til gårdejer Fuglsang, og det oplyses her, at vamdmøllen har et jordtilliggende på 13 ha. I juni-juli 1886 sættes Rolles Mølle på tvangsauktion. Kreditforeningen sælger i okt. 1886 Rolles Mølle med 180 tdr. land til "Landinspektør Balslev" Ribe.
Det ser ud til at gå landinspektør Balslev ganske godt på Rolles Mølle, han er i flere omgange sognets største skatteyder. Dog må han i 1898 annoncere for arbejde med sit gamle fag, landinspektør. Det kunne måske tyde på et for sparsomt udbytte af mølle og gård.
4. maj 1893 berettes det i Holstebro Dagblad, at Balslev har været i slagsmål med en karl på gården. Efter beskrivelsen skulle Balslev have påbudt karlen at gå i seng, hvilket karlen nægtede, og så blev Balslev vred. Karlen slog med en lukket kniv, Balslev slog med et plovskær. "Underretten dømte Karlen til 10 Dages Fængsel paa Fangekost. Overretten satte Straffen op til 3 Gange 5 Dages Vand og Brød og til samme Resultat kom Højesteret." Iflg. avisreferatet var der ingen vidner, altså påstand mod påstand. Hvordan det kunne indbringe karlen den straf svæver hen i datidens retsopfattelse.  
Fra 1898 til tvangsauktion, bekendtgjort 4. jan 1901 annoncerer Landinspektør Balslev hyppigt med landinspektørarbejde.
2. marts 1901 meddeles det, at Rolles Mølle af Kreditforeningen er solgt til mølleforpagter H. P. Jørgensen, Follerup Mølle ved Fredericia. På Rolles Møller udbyder mølleforpagter A. Thomsen efterfølgende arbejde til renovation af møllen i licitation.
Omkring århundredskiftet sker der en udvidelse af driften på Rolles Mølle til også at omfatte dambrug. Iflg. den lokale førstelærer i Gelballe, P. Nissen, der skriver en artikel i Jyllandsposten 24. aug. 1915 under overskriften "Krigen og Ferskvandsfiskeriet", så var der under 1. verdenskrig store problemer i dambruget. På trods af stigende priser på fødevarer i øvrigt, så faldt priserne på ferskvandsfisk under krigen. Iflg. Nissen går det, når dambruget er et bierhverv til "Landbrug eller Haandværk", men for eneste erhvervsudøvere er det en katastrofe. Nissen opfordrer til, at man begynder at spise fisk, "Erhvervet trænger altså først og fremmest til, at man kjøber dets Produkter." Der er i lærer Nissens opråb ikke noget om Rolles Mølle, hvor dambruget har været et bierhverv, og der er selvfølgelig heller ikke - tiden taget i betragtning - opfordring til offentlig støtte af det betrængte erhverv.
 
Kendte ejere af Rolles Mølle indtil N. J. Nielsens overtagelse i 1914.
Søren Pedersen Rolles Mølle i en retstvist 1698 om evt. mølletvang i forhold til Drabæks, Rolles og Vranderup vandmøller.
Henrik Roves kan i forskellige rettertingsdokumenter konstateres som ejer af Rolles Mølle 1715-22. Tidsfæstelsen er usikker, han kan sagtens have ejet møllen både før og efter. I sagsakterne er Henrik Roves fortaler for møllens ringe tilstand, hvilket han også får synsmænd til at bekræfte. Formentlig for at kunne få et økonomisk udbytte i form af afgiftslettelse m.v.
I 1737 har Poul Jepsen Rolles Mølle en retstvist omkring hans regulering af et vandløb, som han skulle have omlagt. Poul Jepsen indgår også i sagen med Drabæk Mølle omkring Stolestader i Skanderup Kirke i 1747.
Rasmus Chr. Mattisen og hustru Anna Margrethe Andersdatter "gør Testamente" over Rolles Mølle i 1783. R. Chr. Matthiesen fik i 1781 førstepræmie for sine bistader.
1881 sælger Poul Pedersen Rolles Mølle til C. Fuglsang Petersen. Det kunne se ud til, at P. Thomsen var ejer, da møllen brændte i 1871. Han annoncerer om bortforpagtning i 1873. C. Fuglsang Petersen kommer på tvangauktion i 1886.
Landinspektør Balslev fra Ribe køber i 1886 Rolles Mølle af Kreditforeningen.
Efter i nogle år at have annonceret med sit oprindelige erhverv, landopmåling går Balslev på tvangsauktion med møllen i 1901
1901 sælger Kreditforeningen Rolles Mølle til Mølleforpagter Jørgensen, Folderup Mølle.
I 1903 er der forlydender om, at Jørgensen har solgt Rolles Møle til Hans Höllich fra Vester Vamdrup. Her bliver der oprettet fiskedamme på møllen. Det har Jørgensen åbenbart ikke, 7. febr. 1907 meddeles det, at Jørgensen har solgt Rolles Mølle til Sønderjyden Poulsen. Jørgensen har så haft Rolles Mølle 1901-07.
Før Poulsens salg af møllen har der lokalt været drøftelse af at købe møllen og drive den som "Andelsforetagende". 
I 1910 sælger P. Poulsen Rolles Mølle, som han så har haft 1907-10. Der sælges til P. Eriksen, også fra Sønderjylland.
Den af P. Eriksen marts 1910 købte Rolles Mølle kommer allerede i sept. 1910 på tvangsauktion med Carl Bøttcher som ejer.
P. Poulsen overtager Rolles Mølle igen i okt. 1910 som "ufyldesgjort Panthaver". I den forbindelse afholder Poulsen "frivillig Auktion" over ejendommen, hvor der sælges Besætning, Avl og Avlsredskaber. Det samme gentager sig året efter, i okt. 1911, hvor der igen af Poulsen holdes "frivillig Auktion".
Endelig sælger Poulsen i april 1914 den nu nok noget rippede Rolles Mølle til Niels Jørgen Nielsen, Nagbøl Nygaard.
 
Iflg. Lunderkov Lokalarkiv etableredes der o. 1900 mølledamme på Rolles Mølle, som igen blev nedlagt 1960.
Det var nok helt præcist sommeren 1903, der blev oprettet fiskedamme på Rolles Mølle.
8. dec. 1904 meddeles, at "en Mand  der bestyrede Fiskeanlæget ..." i Lunderskov er druknet. Her må fiskedammene så have været etableret. Se neden for.
 
 
22. juni 1903 sælger "Proprietær Jørgensen" Rolles Mølle til Møller Hôllich fra Vester Vamdrup. Dette anføres som et "forlydende", og det viser sig at måtte være "en and", da Jørgensen de følgende år stadig optræder som mølleejer.
Men at der må have været problemer omkring driften af møllen fremgår af, at der 20. dec. 1906 i Folkebladet Sydjylland annonceres et møde, hvor nogle "Landboere" vil drøfte at drive møllen sammen som et "Andelsforetagende".
Det kommer der tilsyneladende ikke noget ud af, 16. sept. 1910 annonceres der igen en tvangsauktion over møllen. Og 26. okt. 1911 annonceres der en "frivillig auktion" over hele møllen med bygninger, løsøre, besætning m.v. Det er den sælgende mølleejer Poulsen, der som panthaver overtager den fallerede Rolles Mølle igen.
I april 1914 sælges Rolles Mølle af proprietær Poulsen til fhv. proprietær N. J. Nielsen. I 1917 konstateres der mund- og klovsyge på Rolles Mølle under den nye ejer, N. J. Nielsen. Den nye ejer annoncerer ellers med svinemel, "Netto Casse", som møllen må formodes at satse noget på. Desuden produktion og salg af træ.
 
Det ser ud til, at situationen på Rolles Mølle stabiliseres med N. J. Nielsens overtagelse af møllen i 1914. Også selv om der kommer mund- og klovsyge i 1917. Og selv om prisen på fisk fra møllens dambrug i 1915 iflg. førstelærer Nissen fra Gelballe var et stort problem, især for dambrugere, der kun skulle leve af dambrug. Men når det alligevel lykkes for N. J. Nielsen at få noget ud af driften af Rolles Mølle, så har det formentlig været på trods af dambruget og de hermed forbundne problemer med vandforsyning og -deling i forhold til Drabæks Mølle. 
 
Branden på Rolles Mølle i 1871 Etablering af fiskedamme  

 
 
Generelt om vandmøller i Danmark
De ældste vandmøller i Danmark kan dateres til o. år 1000-1100 ud fra kendte arkæologiske mølleudgravninger. Skriftlige beskrivelser finder man først fra 1130'erne, hvor vandmøller nævnes i forbindelse med klosteroprettelser, og noget kunne tyde på, at vandmøllebyggeriet i 1100-tallet har haft sammenhæng med klostrenes afhængighed af vandkraft, som man kan se, at munkene udvekslede viden om anvendelsen af.
Det fremgår af de arkæologiske udgravningsresultater, at der ikke har været skvatmøller i Danmark undtagen på Bornholm. Alle fund kan henføres til vertikale vandmøller. Der var altså ingen lokal udvikling fra horisontale til vertikale hjul omkring den tid, hvor der kom mølletvang.
Det fremgår af Jyske Lov fra 1241, at mølledrift var et frit erhverv, men det må formodes, at de store og omkostningstunge møller efterhånden er blevet bygget og ejet af kirke, konge og adel. I Kong Valdemars jordebog fra 1231 nævnes adskillige kongelige møller.
 
Mølletvang og økonomi
Afgifterne på møller kunne være betragtelige, og man - dvs. ejerne, kongen, kirken, adelen - har allerede fra 1100-tallets slutning forsøgt at indføre mølletvang, dvs. at bønderne skulle anvende en bestemt mølle. Efter Reformationen overtog kongen klostrenes møller, som herefter i nogen udstrækning blev overdraget til adelen. Både fæstebønder og ejere blev underlagt mølletvangen i en eller anden form, dvs. pålagt at bruge en bestemt mølle og betale den tilhørende afgift. Danske Lov fra 1683 stadfæstede mølletvangen, der først blev ophævet i 1862 efter en tiårig overgangsfase. Fra 1862 har Drabæks og Rolles Møller således opereret på et frit marked. Og man må nok forestille sig, at det har lettet N. N. Reinholdt i hans etablering af købmandshandel m.v. fra 1879.
 
Vandmølletyper
Den ældste, kendte vandmølletype var efter romersk forbillede, dvs. med vertikale hjul, der hvilede på en vandret aksel. Desuden skvatmøllen, der har vandretliggende hjul på en lodret akse, og som drives af det forbi løbende vand (skvæt).
Fra middelalderen kendes der yderligere 4 vandmølletyper frem til år 1800: Strømhjulstypen, hvor der næsten ikke var behov for vandfald, er sammen med skvatmøllen de ældste og mest simple.
Skitse af strømhjulstypen med vertikalt hjul Skvatmølle som skitse og skvatmølle fra Småland, nu på Frilandsmuseet, Brede
Overfaldshjulet, fra anden halvdel af 1600-tallet, det mest effektive, der udnyttede vandets vægt på hjulets skovle.
Underfaldshjulet med behov for fald på 30-60 cm, opstemninger, der muliggjorde brystfaldshjulet, som udnyttede strømmens skubben og vandets vægt på skovlene.
 
 
Ribe Stampemølle ved Ribe Sønderport, der blev nedrevet i 1801.
Det gamle foto stammer fra en samling af Ribe-billeder, indsamlet af Ribe Fonden. Der har aldrig været en stampemølle i Lunderskov, derfor denne som eksemplifikation.
Ribe Stampemølle skulle være grundlagt i 1581, fremgår det af en regest over papirbreve med segl, hvor det ved kgl. brev af 13. maj 1581 gives tilladelse til at "bygge en stampemølle på byens ejendom".
Iflg. Historisk Atlas for Ribe skulle stampemøllen i 1925 igen være blevet til melmølle. Den historiske stampemølle er nu endeligt fjernet.
  
Tidsmæssigt eksisterede de forskellige typer side om side, idet der kunne være forskellige vandmængder og fald, som betingede den ene eller den anden type. Vandmøllernes primære funktion fra 1100-tallet var formaling af korn, men allerede i 1100-tallet kom hertil stampemøller - d.v.s. oftest en vandmølle, der drev stampere.
Især fra 1600-tallet opdagede man vandkraftens store potentiale i forbindelse med industriel produktion, lade møllesten blande salpeter, svovl og trækul til krudt, samt metal- og hammerværker, der brugte mekanisk kraft til deres store hamre og blæsebælge.
I 1800-tallet blev det klædeindustrien, der havde behov for trækkraft til spinde- og vævemaskiner samt å vand til valkning og farvning. Papirfabrikker havde brug for stabil trækkraft og vand. Endelig drev vandkraften også savmøller til forarbejdelse af træ. I industriens barndom var det vandkraft, der trak maskinerne i flertallet af de mest energikrævende fabrikker, indtil dampkraft og senere el tog over. 
Drabæks og Rolles Møller kom dog aldrig til at varetage den slags funktioner. Her var det fortsat melproduktion, der var i højsædet.
 

Dokumentation o. Drabæks Mølle:
Tidligere museumsinspektør Christian Fischer er arkæolog og en af landets fremmeste eksperter på vandmøller. Han har i 2004 udgivet Tidlige danske vandmøller. Telefonisk adspurgt er det ikke Christian Fischer bekendt, at der skulle være arkæologiske vidnesbyrd om en vandmølle fra 1100-tallet, hvor Drabæks Mølle nu ligger. Den manglende arkæologiske dokumentation betyder derfor, at 1100-tallet som Drabæks Mølles historiske rødder i bedste fald er tvivlsomme oplysninger og under alle omstændigheder mangler arkæologisk dokumentation. De tvivlsomme dateringsangivelser for Drabæks Mølle, finder man i DSB Museumtog, Den store danske, Gyldendals Encyclopædi, Kornkammeret.dk, HistoriskAtlas.dk, VisitKolding, Wikipedia (som angiveligt har skrevet direkte af efter Kornkammeret.dk og muligvis Gyldendals Encyklopædi), Kulturstyrelsens Bygningskultur 2015.
Der kan sikkert findes flere eksempler. Men her er der et godt eksempel på, at en fjer er blevet til mindst fem høns - en tvivlsom påstand bliver ikke mere rigtig af at blive gentaget, uanset antal gange.
De mest seriøse af de her nævnte omtaler af Drabæks Mølle har rettet deres oplysninger efter at være blevet gjort opmæksom på det bagved liggende kommercielle fupnummer - som selvfølgelig også bare kan være snakkesalig uvidenhed.
Kornkammeret, den oprindelige kilde til fjeren, har ikke rettet noget. Og heller ikke lokalarkivet har fundet det umagen værd, desværre.
Det vil være på sin plads her at præcisere, hvad vi ved - med dækning i skriftlige kilder, eftersom der ikke foreligger nogen form for arkæologiske vidnesbyrd om de to møller.
Drabæks Mølle: Vi hører om møllen første gang i Kronens Skøder, hvor kronen i 1578 erhverver møllen fra, en lokal godsbesidder i Koldinghus Len, som har fået ejerskab til møllen, muligvis med reformationen i 1536, hvor kirkegods blev overtaget af kronen, noget overdraget til lokale godsbesiddere - mod betaling, naturligvis. Alle former for fantasifulde dateringer før 1578 eller reformationer må afvises, indtil der (måske en gang) foreligger arkæoligiske vidnesbyrd om et tidligt mølleanlæg. En vandmølle fra  vikingetiden er en teoretisk mulighed.
Der er dokumentation for, at Drabæks Mølle under svenskekrigen 1657-60 blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660. Flere rytterbønder er her indstævnet for ikke at have betalt deres landgilde, herunder Iver Nielsen Drabæk Mølle, der trods forsikringer om, at han har brugt hele sin formue på et genopbygge den af svensken nedbrændte mølle bliver dømt til at betale. Det hedder videre om den nedbrændte Drabæk Mølle i tingbogen: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." Disse oplysninger om Drabæks Mølle svækker argumentationen for, at Rolles Mølle herefter skulle være blevet bygget, fordi Drabæks Mølle har været ude af drift.
Men måske har situationen for den stakkels møller på Drabæks Mølle efter krigstidens ødelæggelser og den efterfølgende armod været, at man har set det nødvendigt at få bygget en ekstra mølle ved det egnede møllested?
Rolles Mølle: Som anført er der kildebelæg for, at Rolles Mølle skulle kunne dateres til en gang mellem svenskekrigen 1657-60, hvor der er dokumentation for, at Drabæks Mølle blev afbrændt i Anst Herreds tingbøger 12. dec. 1660 og til  en tid o. 1680, hvor mølleren på Drabæk Mølle i 1748 hævder, at Rolles Møller "kun" er o. 70 år gammel, d.v.s. fra o. 1680.
Denne datering af Rolles Mølle modsiges i Thomas Christensens Skanderup Sogns Historie, s. 88 og det herfra oplyste i Historisk Atlas om Rolles Mølle.
Det hedder hos TC, at "møllen menes grundlagt ... i 1553 af Kong Christian d. 3 ... (og at) kongen (i 1578) ifølge Kronens Skøder køber ... (møllen) ved mageskifte med Iver Vind til Grunnet, Klarupgård, Nørholm og Torupgård ..."
Det først anførte om kongelig grundlæggelse i 1553 er kun en formodning, som må afvises. Der er ingen dokumentation, og ved et kontrolgennemsyn af Koldinghus Lens regnskaber 1433-1559 har det ikke været muligt at finde dokumentation for, at Christian 3. skulle have oprettet nogen vandmølle, slet ikke Rolles Mølle. TC fremfører også kun dette som en formodning.
Kronens Skøder er nøje gennemset for 1578. Imod forventning er der her en klar indikation for, at møllen kan dateres lige så langt tilbage som Drabæks Mølle. "Ifver Vind mageskifter med kongen, får en del gods i Nørrejylland og giver til gengæld "Rolis Mølle". Rolles Mølle kan således konstateres at være blevet kongsmølle 7. juli  1578 sammen med Drabæks Mølle, der først mageskiftes i kongelig besiddelse 22. dec. 1578.    
Fra Rigsarkivets udgivelse af Kronens Skøder 1891-1955, 1. bind, s. 177-78
Det må således medgives TC, s. 88, at oplysningen om Rolles Mølle som kongsmølle i 1578 er korrekt. Derimod ses Rolles Mølle ikke nævnt i tingbogen for 1664, men først 12. januar 1665. Det er dog i denne sammenhæng ligegyldigt - Rolles Mølle må konstateres at have eksisteret i 1578 på lige fod med Drabæks Mølle. Uanset at mølleejeren på Drabæks Mølle i 1748 mente at vide, at Drabæks Mølle havde eksisteret "siden Arilds Tid" og Rolles Mølle kun i ca. 70 år. Som må justeres med mindst et hundrede år.
 
Om vandmøller og kilder til vandmøllernes historie.
I Danmark er de første skriftlige belæg for vandmøller skriftlige kilder fra 1130’erne: Vittskövle i 1131 (Necrologium Lundense, s 75), Värpinge i 1133 (Diplomatarium Danicum 1 II 56) og Næstved i 1135 (DD 1 II 64). Herudover kendes der ingen tidlige dateringer af vandmøller, undtaget enkelte arkæologiske udgravninger af mølledele, som med kulstof-14 metoden daterer de tidligst kendte vandmøller i Danmark til tidlig middelalder.
Det har i det mindste været den gængse visdom indtil nu. Men nyere arkæologiske fund synes at vise, at der også i vikingetiden, ca. 800-1050 har været vandmøller i Danmark. Resultaterne af de nye fund er beskrevet i Skalk nr. 1, febr. 2018, s. 17-19. Det påvises her, at der har været vandmøller, anlagt i vikingetiden, med arkæologiske fund fra tre steder i det vestjyske: Ved Omgård - mellem Videbæk og Holstebro - er der fundet et padleblad til en vandmølle. Padlebladet kan med en kulstof 14 analyse tidsfæstes til 917. Det afviger fra det øverste, middelalderlige padleblad ved at være 2,5 cm mindre i bredde.
Fra vandmøllen i Ormgård er fundet et padleblad, det nederste her, som er dateret til 917.
Desuden er der i Ljørring mellem Holstebro og Herning fundet en træbygget kanal, mølletruget, hvor møllehjulet har drejet. Og endelig Munkehaver, lidt nordvest for Nørre Vosborg, hvor der er fundet en tværplanke, dateret til 665. 
Som det vil fremgå neden for, så blev vandmøller i middelalderen stort set udelukkende oprettet i forbindelse med klostre, hyppigt også uden for klostrets mure.
Der har aldrig eksisteret et kloster i Lunderskov. Der har i Kolding fra 1288 eksisteret et franciskanerkloster, som blev nedlagt i 1529. Men til gengæld er der gjort fund, der viser beliggenheden af en vikingebeboelse ud mod Drabæk Mølleå.
I princippet kunne både Rolles og Drabæks Mølle være grundlagt af franciskanerklosteret i Kolding - og måske, senest med reformationen i 1536, begge være overtaget af kongemagten. Men det er der ingen kildemæssig dokumentation for. For Rolles Mølle kan det næsten anses for udelukket.
Den nyeste forskning i danske vandmøller viser, at der muligvis allerede i vikingetiden er blevet opført vandmøller i Danmark. Vikingetidsfundene i Dollerup muliggør, at der allerede i 900-tallet kunne have været en vandmølle ved f. eks. Drabæk Mølledam. Men det skal kunne dokumenteres med arkæologiske fund af stolper o.l. fra en evt. mølle. Og sådanne (epokegørende) arkæologiske fund har der ikke været o. Drabæks Mølle. 
 
De adskillige fantasifulde beretninger om møllens udspring i 1100-tallet, muligvis alle med Kornkammeret som inspiration må under alle omstændigheder blankt afvises.
Det er forsøgt at underbygge påstanden om den tidlige datering med, at der skulle være fundet munkesten under den nuværende mølle, som peger på 1100-tallet. Hvordan melder denne historie intet om. Og Franciskanerklosteret i Kolding kommer først i 1288.
Der er heller ikke, så vidt det har kunnet efterprøves, fundet arkæologiske vidnesbyrd om en mølle i Lunderskov. Det må derfor om Drabæks Mølle konstateres, at møllen er nævnt første gang skriftligt i 1578 i Kronens Skøder, og at dens eksistens ikke kan dokumenteres før dette skriftlige udsagn. Men selvfølgelig har møllen eksisteret som vandmølle før 1578, blot ved vi ikke fra hvornår.
Mølletypen på Drabæks Mølle kendes ikke før efter midten af 1700-tallet hvor dens ene overfaldskværn var blevet til 3, og i 1777 fik den yderligere indlagt en grubbekværn (kværn, som bruges til afskalling af byg og fjernelse af skægget på andre kornsorter). Da havde den i nogle år været i selveje. Senere reduceredes antallet af kværne til to.
 
Skifter o. Drabæks og Rolles Møller:
Ved et skifte 29.10.1772, fol.525B.nævnes som møller Søren Nielsen, Lunderskov. Dog ikke, om det er Rolles eller Drabæks Mølle.  
Ved et skifte nævnes Rollesmølle i Skanderup sogn. 23.2.1773, fol.26B med 4 møllere. 
Ved et skifte Jens Jensen Møller, ugift i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. 23.12.1772, fol.560. 
Ved skifte i Harte sogn. 26.6.1783, side 161. Poul Thomsen i Rollesmølle.
Ved skifte i Ejstrup i Harte sogn. 26.6.1783, side 913. Poul Thomsen i Rollesmølle.
Ved skifte Peder Nielsen på Dollerup Hede [i Skanderup sogn]. 20.3.1785, side 496. E: Maren Andersdatter. LV: Johannes Møller i Drabæks mølle [i Skanderup sogn]. B:  
Skifte 16.12.1790, side 98. Poul Thomsen Møller, møller i Rollesmølle i Lejrskov sogn.
Rolles Mølle
Drabæks Mølle i offentlige beskrivelser siden 1800-tallet.
  
    
 
 
 
http://hkpn.gst.dk/ . Man skal slå op på ”Protokoller”, her finder man både hartkornsprotokoller og sogneprotokoller. Der er delt op i privilegerede og uprivilegerede hartkorn. Adelens hartkorn var privilegeret, dvs. skattefri. Desuden var købstads- og embedsjorder (f. eks. præstegårde) fri for hartkornsbeskatningen, købstæderne dog i stedet pålagt en grundskyld. Nagbøl var den eneste af sognets byer, der havde privilegeret hartkorn, idet præstegården lå her, Denne skattefrihed bortfaldt i 1850. Matriklerne havde privilegerede (skattefri) og uprivilegerede ansættelser. Der var en hovedinddeling i ager- og eng- samt skovskyld. Disse blev igen opgjort i tønder (tdr.), skæpper (sk), fjerdingkar (fk) og album (alb).


1 tønde = 8 skæpper, 1skæppe = 4 fjerdingkar, 1 fk = 3 album, 1 alb. = 4 penning.
Tiende. Al jord har siden kristendommens knæsættelse som religion i Danmark været tiendepligtig. Med reformationen overtog kronen tienden, og den blev for en stor del bortforpagtet. 
 

Den slags mundtlige overleveringer er det selvsagt efterfølgende uhyre vanskeligt at afprøve sandhedsværdien af. Men at man i familien har drøftet problemer med vandforsyningen i forhold til Drabæks Mølle, ligger fast i den meddelte form fra et troværdigt vidne, et barnebarn af N. J. Nielsen. 
 
Christoffer Johansen Lindenov, til Fovslet m.m. dør i 1585 og ligger begravet på Ødis Kirkegård. Han var en velhavende mand, der bl.a. besad Fovslet Hovedgaard. Han ydede adskillige lån til kongehuset, som jo måtte henvende sig der, hvor pengene var, når behovet opstod.

Skanderup Sogns to vandmøller

giftede sig vist godt alle de 3 gange, han var gift. Det har sikkert været med til at give ham et sikkert økonomisk fundament. Det er formentlig 2 af ægtefællerne, man ser på denne grav epitaf. Han har sikkert aldrig boet på Valbygaard, som nævnes i Kronens Skøder, men han giftede sig med en datter derfra, Anne Bjørnsen Bjørn, og han samlede efterfølgende en del jord til dette ellers uanseelige gods.
 
Niels Jørgen Nielsen. Ved barnedåb 23. februar, fødsel 29. jan. 1903,  søn Thorvald Sloth Nielsen, ses det af kirkebogen, at Niels Jørgen Nielsen her er registreret som gårdejer på Nagbøl Nygaard. I folketæling 1880, 1890 og 1901 ses Niels Jørgen Nielsen født på Nagbøl Nygaard i 1873, som han så overtager som ejer. Det ses af Kontreministerialbogen for 1937, at Niels J. Nielsens son, Thorvald Sloth Nielsen 29. maj 1937 bliver gift med datteren af Johan Nielsen, Grønvanggaard, Anne Abeline Nielsen. I 1937 er Niels Jørgen Nielsen stadig registreret som ejer af Rolles Mølle. Thorvald Sloth Nielsen er registreret som fiskeriejer i Taagelund.
Man kan muligvis ud fra Thorvald Sloth Nielsens valg af livsværk, opvokset på en mølle og et dambrug på Rolles Mølle, senere ejer af et mindre landbrug og et betydeligt dambrug i Taagelund, at dambruget på trods af de dårlige fiskepriser i 1915 iflg. førstelærer Nissen i Gelballe ikke har været helt ringe at beskæftige sig med i et lidt længere livsforløb.
Niels Jørgen Nielsens gård, Nagbøl Nygaard erhverves senere af Arne Eskesen, søn af valgmenighedspræsten i Skanderup, Asger B. Eskesen. Arne Eskesen blev under besættelsen involveret i den lokale jernbanesabotage. Arne Eskesen er i kontraminsterialbogen for 1939 registreret som ejer af Nagbøl Nygaard ved indgåelse af ægteskab.
 

Økonomiske problemer på Drabæks Mølle. 
Andst Herreds Tingbøger. "Ridefoged Anders Jørgensen stævner pva. slotsskriveren Iver Nielsen Smed i Drabæk mølle for restance for 1663-1664, 10½ tdr. mel a 2 rdl.= 21 rdl. Opsat 8 dage." Slotskriveren er den kongelige embedsmand på Koldinghus. Iver Nielsen Smed, Drabæks Mølle er åbenbart i betydelige økonomiske problemer efter sidste svenskekrigs ulykker og ødelæggelser. I dec. 1663 hedder det: "Syn på Drabæk mølle, hvad der er blevet forbygt, siden den blev afbrændt af svenskerne. Opbygningen er godt i gang. Mølleren har selv købt materialerne og betalt arbejderne. Kun mølleakslen var der i forvejen. Hans udgifter opregnes. Han har ikke kunnet betale afgift endnu, men har blot kunnet forsørge sig selv og sin familie." 13. april 1664, "13/4. Ridefoged Anders Jørgensen ctr. Iver Nielsen i Drabæk mølle for resterende afgift: 10½ tdr. mel eller 21 rigsdaler. - Denne svarer, at det er ham fattige mand umuligt at give afgiften formedelst de bekosninger, han har haft på møllen, eftersom den var afbrændt og ganske øde; han mente, at han lige som andre møllere burde havde 2 års frihed. - Dom: Han skal betale afgiften." 1666 Torsdag den 22. februar: "Ridefoged Anders Jørgensen stævner Iver Nielsen Smed, nu boende i Anst, for stedsmålspenge af Drabæk mølle, som han senest har haft i fæste ..." Herefter adskillige indstævninger af Iver Nielsen Smed, der øbenbart ikke kan betale. Efterfølgende møller, Peder Nielsen har åbenbart også økonomiske problemer: "Underskriver Hans Nielsen har pva. amtskriveren stævnet kongens bønder og tjenere for resterende skyld og landgilde. - Dom: De, der ikke har betalt, skal gøre det. Samme stævner Peder Møller i Drabæk mølle for halvparten af hans mølleskyld for 1668 og fuld mølleskyld for 1669 og 1670. Opsat 14 dage." I 1671, hvor Koldinghus Len i 1662 er blevet til Koldinghus Amt: "Amtskriveren ctr. Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle for mølleskyld. Sætter i rette, at han skal betale sin gæld og have sit fæste forbrudt. - Dom: Han skal betale inden 15 dage eller lide nam og vurdering. Og eftersom han sig så langt over tiden med sin mølleskyld har opholdt, bør han derfor sit fæste at have forbrudt, med mindre øvrigheden ham det af nåde vil efterlade." Samme år 6. april: "Med stævning til amtskriveren får Peder Nielsen Møller i Drabæk mølle vidnesbyrd fra 24 dannemænd om, at Drabæk mølle er meget forskyldet, og når der er tør sommer, især som nu de 2 sidste år, da vandet formedelst den store tørke og hede tørrede hen, har han ikke kunnet få vand at male med, så han kunne tjene sin mølleskyld, så godtfolk deromkring, som han havde sin møllesøgning af, måtte køre fra ham med deres korn og til andre møller.... Peder Nielsen i Drabæk mølle får tingsvidne på, at han har fået synet møllestenene. Den underste var i stykker og ganske ubrugelig. Der er givet varsel til restanceskriver Johan Iversen... Erik Christensen i Seest pva. amtskriver Mathias Lichner(?) ctr. Las Nielsen i Vranderup mølle og Peder Nielsen i Drabæk mølle for resterende landgildemel. Han kræver betaling samt fæstes forbrydelse. Opsat 14 dage. 27/5 ...Peder Nielsen i Drabæk mølle lader med varsel til Peder Bertelsen pva. kongen afhjemle syn på møllen. Den underste møllesten er i stykker og er ikke tjenlig til nogen maling. Der fattes også noget tømmer. .. 20/5. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde tingsvidne af 20/5 med amtmandens påtegning: Han eftergives landgilden for 1674; men dette år og herefter skal han forbedre sin mølle og stræbe efter at yde kongen fuld landgilde. 4/6. Peder Nielsen i Drabæk mølle fremlagde pva. Las Nielsen i Vranderup mølle tingsvidne af 4/6 med amtmandens påtegning: En del af landgilden eftergives for 1674, men han skal fremover yde den fulde afgift af begge kværne. " Hvis de afgivne vidnesbyrd og forklaringer er en korrekt beskrivelse af virkeligheden, så kan man muligvis slutte, at Drabæks Mølle har været så svækket og svagt kørende efter sidste svenskekrig, at det har været nødvendigt for bønderne at benytte andre møller, herunder Rolles Mølle.
 
Bestemmelserne i Danske Lov om mølletvang:"Bøndernes Sqvatmøller, som ere paa een Mil nær rette Landgildemøller, som holdes ved Magt og noksom kand Bøndernes Maalning forrestaa, skal afskaffes. Dog de Sqvatmøller undtagne, som der af Alders Tid haver gaaet Landgilde af og i Sødskinde Skifte eller andre Skifter ere gangne paa Lod og bevises at regnes for Landgielde."
Da der næppe var mange fæstebønder, der havde mere end en mil til en "Landgildemølle", har der med Danske Lov været tale om mølletvang, og det fastslår loven da også: "Kongens Tjenere skulle søge de Kongens Møller, som de af Alders Tid pleje, og til den Ende skulle Amptmændene have god Indseende, at Møllerne ved Magt holdes, og at med Maalen og Møllers Toldkar tilhørligen omgaais, saa Bønderne ikke have billig Aarsag til at klage".
En fæstebonde kunde ikke omgaa forbudet mod skvatmøller ved at bygge en vejr- eller hestemølle, da loven også forbød disse møller, hvor landgildemølleren let ville have kunnet overkomme kornformalingen. 
 
Trap 3. udgave 1906, 5. Bind. Rolles Mølle, Gd. med Vandmølle, har 13½ Td. H., 182 Td. Ld., hvoraf 12 Eng, 12 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Skanderupgd. (5 Td. H.); Mariegd.; Nørgd. (8 Td. H.); Nørgaardslund (7 5/8 Td. H); Rosenlund; Nygd.; Frederiksminde; Dolleruplund (5 Td. H.); Gjelballegd. (7 Td. H.); Elisabethslyst (8 Td. H.); Dorotheasminde; Grønvanggd. m. m. Drabæks Vandmølle. Stort Anlæg af Fiskedamme tæt ved Rolles Mølle.
Som det fremgår har Trap her rodet lidt rundt i beskrivelsen af Drabæk og Rolles Mølle m.h.t. fiskedamme.
 
Mølletvang. Det er begrænset, hvad man i den faghistoriske litteratur kan finde om mølletvang. Hans H. Fussings doktordisputats fra 1942, Herremand og Fæstebonde, s. 382, hvor belæg er fundet i V. A. Secher, Forordninger, Recesser og andre kongelige breve samt Forarbejderne til Kong Kristian V.s Danske Lov, sidstnævnte sammen med Chr. Støckel.
Samt Michael Wagner, Vandmøllens socialhistorie i korte træk, 2008.
Desuden en ældre undersøgelse fra 1950, Fritz Jacobsen, Vandmøller i Sorø Amt.
 
Tingsprotokollen 9/6 1747 om retten til Stolestader i Skanderup Kirke.
Sentence i sagen, som mølleren Christen Jensen af Drabæk mølle har haft ctr. mølleren Poul Jepsen af Rolles mølle, begge i Skanderup sogn, formedelst Rolles møller har tilegnet sig det første stolestade (gangstadet) i Skanderup kirke både i mands- og fruentimmerstolene, som de begge var fælles udi, og som Christen Jensen mener har tilhørt ham af arilds tid. Drabæk mølle har været til fra alders tid, mens Rolles mølle er ca. 70 år gammel. Begge møllere har haft stolestader sammen i kirken. Christen Jensen har haft 1., 3. og 5. stade i begge sider, og Poul Jepsen 2., 4. og 6. stade. Gangstaderne har tilhørt Christen Jensen, indtil Poul Jepsen for 15-16 år siden har disputeret dem. De andre sognebørn har altid søgt de stolestader, som var tildelt gårdene, gamle eller unge, mand efter mand alle tider. Poul Jepsen har fået sin egen stol opbygget i mandssiden; den har 4 stader udover de andre stader, som hører til Rolles mølle. - Poul Jepsen har påberåbt sig en amtmandsresolution af 10/5-28, hvor amtmanden anfører lovens 2-22-48, samt en dito af 1/5-57, hvor amtmanden bekræfter den første. Poul Jepsen holder også på, at han er ældre gift end Christen Jensen. - Dommen siger, at Christen Jensen og Poul Jepsen er hinanden lige i byrd, og derfor skal de underdanigst efterleve lovens 2-22-47 og 2-22-48, som begge citeres. Men den drager ikke heraf nogen konklusion om, hvem der så skal have gangstaderne. Procesomkostningerne ophæves på begge sider. 
 
 
Munkehaver. Tværplanke fra vikingetidens vandmølle og en kvindegrav I Munkehaver (18) nord for Nørre Vosborg er der ved gravning af afvandingskanaler i 1945 fundet en tværplanke, som kan stamme fra en vandmølle, idet dens funktion kan have været at fastholde den vandmøllekarm, som vandmøllehjulet drejede rundt i. Den er kulstof 14-dateret til perioden 655-690 e.Kr. Træet må have haft en vis egenalder, så planken kan have tilhørt en vikingetids vandmølle, som vi også kender eksempler på ved Omgård i Grønbjerg og Ljørring nær Aulum. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Foreningsregnskaber