Historie  

   

Stednavneregister

Fjends herred er en del af den gamle administrative inddeling Sallingsyssel. I Sallingsyssel omfattedes Hindborg, Nørre, Harre, Rødding og Fjends herreder samt øen Mors. G. Schütte har foreslået, at navnet skulle komme fra stammenavnet Sabalingjer. Navnet på denne i så fald jyske stamme finder man hos den græske geograf, matematiker m.v. Ptolemaios (ca. 100-170 e. Kr.). Ptolemaios kan i realiteten også have haft en tysk lokalitet i tankerne. Alt i alt er navnets betydning usikker.*

Fjends omtales første gang i en skriftlig kilde i Valdemars Jordebog 1231, Fyallandshæreth. Hvis navnet endegyldigt kan bestemmes som Fjalland, kan betydningen enten være et bræt, et stykke træ eller en udmark, en større, udyrket strækning. Som herred er Fjends under alle omstændigheder det største i Sallingsyssel, senere også i Hald Len. Fjends herred opdeles i en række sogne. Her medtages kun sognene i Nordfjends. Dog også lige en kort note omkring Skive, som har lagt navn til den kommune, som Nordfjends er en del af.

Skive by. Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for borgen. Skive betyder planke, en skive træ. Man regner med, at Skivegård har den oprindelige betydning, en gård omkranset af planker, skiver af træ. Men det helt centrale er, at Skive navnemæssigt nok er vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus.

Højslev sogn. Navnet Højslev forekommer først i Valdemars jordebog, og skulle stamme fra mandsnavnet Høkær eller Høgher sammen med endelsen lev. Bådsgård mellem Hald og Lundø kunne være en sammenstilling af et mandenavn, evt. det gammeldanske navn borth, der betyder rand, kant. Navnet Bruddal menes at stamme fra sagn om brude, brudefærd, gamle veje, som førte til kirkerne. Bruddal skulle således oprindeligt have ligget langs de gamle veje, som fører til Højslev Kirke, mellem Hald og Højslev Kirkeby. Både Bådsgård og Bruddal er navne, der ses fra 1400-talle, Bruddal tidligst 1492, Bådsgård fra 1468. Degnsgårde kan identificeres som navn i 1600-tallet, og navnet tydes som degn og gård, altså en degns gård. Halskov skulle komme fra dialekt for det oldnordiske hallr, skråning, hældning. Det kan også have betydningen halv, d.v.s. halv skov. Skovgård, Skovmølle og Skovhuse ligger her, og skulle have navn efter skoven. Majgårde kunne komme af made, som på jysk betyder eng langs et åløb. Ramsdal er et naturnavn, kommer af rams, en slags vilde løg. Sejstrup skulle komme af mandsnavnet Sigharr med efterleddet for torp, der er gammeldansk for gård, udflytterby. Stårup skulle komme af det gammeldanske stath, sted, hjem, bolig. Svensrup skulle komme af mandsnavnet Swen og torp. Vinkel og Vinkelplet kommer fra et gammelt landsbynavn, hvor plet betyder at ligge ved eng-, mosestrækning. Østerris, retningsbestemmelsen øst og ris. D.v.s. lidt kratskov øst for f. eks. Halskov.

Dommerby sogn. Dommerby skulle som navn kunne forklares ud fra navnet dung, der betyder kær, dynd, furgtigt sted. Tastum Sø hed tidligere Dommerby Sø.

Lundø sogn. Lundø nævnes første gang i Valdemars jordebog 1231. Navnet dækker de flade engstrækninger mellem Højslev og Ørslevkloster, og kunne stamme fra det gammeldanske loghn, der betyder vindstilhed, d.v.s. beliggenhed i bugten, der er beskyttet mod storm og uvejr. Navnet lund har så efterhånden erstattet det oprindelige loghn.

Ørslevkloster sogn. Navnet Ørslev er set første gang i Ribe Oldemor 1268 / 1275. Man kunne forledes til at tro, at navnet kunne være en verdenshjørnebetegnelse. Men endelsen lev forekommer kun i forbindelse med mandsnavne. Et forslag har været navnet Øthar fra Saxo. Altså et mandenavn (udraderet i de tidligste optegnelser) sammen med kloster. Bøstrup indeholder det gammeldanske mandenavn Bøsi sammen med torp / trup. Hald kommer af det gammeldanske hall, der betyder skråning (som i Halskov). Hald Holte kunne så være den mindre frugtbare del af Hald. Hejlskov kan være en sammentrækning af enten fuglenavnet hejre eller af hagila, have, indhegning og skov. Ladegård / Lærkenborg har været ladegård til Ørslev Kloster, senere blev det gården, som Jakob Lerche i 1768 lod opføre. Lund er gammeldansk og betyder lille skov. Ordet indgår hyppigt sammen med andre navne. Virksund er et naturnavn, Virk sunds gamle færgepynt.

Ørum sogn: Ørum kommer vel af det gammeldanske ord ør, der betyder grus. Sønder- og Nørre-Ørum. Strandet kommer af strand og det gammeldanske with, der betyder skov. Altså ved skov og strand (Hjarbæk Fjord). Dront Mølle skulle komme af dronte, gå langsomt, vist nok en betegnelse for en bæk, der løber på stedet. 

Som udgangspunkt er her benyttet den efterhånden noget bedagede - men stadig godt og solidt informerende - Danmarks Stednavne 9, Viborg Amts Stednavne, 1948. Dette værk er redigeret af kompetente historikere og navneforskere, også med lokal tilknytning. F. eks. Gudmund Schütte (Eskjær) og Svend Bregendahl Aakjær, hvis viden og ind imellem ganske betydelige forskningsresultater er afspejlet i værket. Der er udførlige historiske belæg for stort set alle anførte stednavneforekomster - de er dog undladt refereret her.

Der findes flere håndbøger, hvor man dog ikke kan finde detaljer, f. eks. Håndbog i danske stednavne, Aage Houken, 1956 / 1976


 

Efterled, endelser:

balle, det gammeldanske balgh i betydningen forhøjninger i terrænnet. 

bjerg, almindeligt ord for bakke.

borg, bjerg, bakke eller befæstet slot.

by, enkeltgårde, landsby, de sallingske og tilstødnde fra Fjends  er karakteriseret ved betydeligt mere hartkorn end senere. yngre landsbyer. 

holte: tør, ufrugtbar stengrund, lille skov.

ing, bebyggelsesnavne, evt. i kombination med personnavne.

um, bebyggelsesnavne, navne på større landsbyer.

lev, efterladenskab, arv.

ris: kratskov, ris.

sted, kan måske betegnes som bosted, skulle være opstået før vikingetiden i folkevandringstiden, d.v.s. før 800.

ved, skov.

torp, gammeldansk for gård, udflytterby. 

øre, ør, sandet strandbred. 


G. Schütte benytter sin tolkning af "Oldtidens Sabalingloi først i 1915 Aarbogen, men forklarer den først nærmere i 1921 Skivebogen: "Sysselstammen Sallingboer har jeg ... formodningvis sat lig med Oldtidens Sabalingloi paa det ptolemaiske Danmarkskort, der stammer fra det romerske Flaadetogt Aar 5 efter Kristus." 
Prolemaios fra Aleksandria levede ca. 100-170 e. Kr., og han kan jo således godt have været ophavsmand til det af Schütte benyttede Danmarkskort, som skulle være fra et romersk flådetogt i 5 e. Kr.
Der er dog problemer omkring kortet. De ældste gengivelser af Danmark er fra Ptolemaios, altså fra omkring 150 e.Kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer fra Ptolemæus.
Her er et udpluk af Ptolemæus´ positionsangivelser:
Den Cimbriske halvø    Længde Bredde 
Det første fremspring efter Elben    32o  50o50'
Det næstfølgende     35o  38o20'
Overfor den cimbriske halvø ligger fire, der kaldes de skandiske, tre små, af hvilke den midterste har            42o30'    58o  
 
Disse længde-, bredde angivelser afsatte man på et gradinddelt papir, og med dem som udgangspunkt tegnede man det ptolehttp://historisksamfundskive.dk/Joomla/administrator/index.php?option=com_content&view=article&layout=edit&id=176#mæiske Danmarkskort. Angivelserne er meget simple og overlader mange detaljer til korttegnerens skøn. Man kan derfor finde mange forskellige kort tegnet ud fra Ptolemæus` angivelser. Her er et som stammer fra 1200 - tallet, det er det, som G. Schütte benytter:
Man kan nok med rette spørge, om Schüttes sproglige tolkning af Sallingboere mon ikke er lige rigeligt på kanten?
   

Foreningsregnskaber