Fra Skivegård til Skivehus

Kongelig lensgård, herregård, herskabsbolig, hotel, museum

Resterne af kongsgården Skivegård og herresædet Skivehus ligger i dag mellem Hotel Skivehus og Karup Å. Nordfløjen, palæbygningen ud til Viborgvej er fortsat en del af Hotel Skivehus. Østfløjen, det tidligere borgkøkken med den herover af W. Parsberg i 1719 opførte bindingsværkbygning, har Skive Kommune erhvervet, renoveret og bragt i funktion som del af Museum Salling, Skive Byarkiv.

Den oprindelige sydfløj er i en opmåling fra 1798 konstateret nedrevet i forlængelse af, at justitsråd Chr. Lange, Eskjær flyttede herregårdens ladegård til Ny Skivehus i årene 1792-94.

Ved en salgsannoncering af ”den saakaldte gamle Skivehuus” 6. juli 1812 blev en del af bygningerne beskrevet som ”nye og vel vedligeholdte”[1], en beskrivelse som kun den nedrevne sydfløjs efterfølgende bygning har kunnet leve op til. Denne så omkring 1800 opførte del af Gammel Skivehus blev 1980 navngivet Pub Annexet som ny hotelfunktion[2].

Den oprindelige kongsgård har været opført før 1231, hvor den er medregnet i Kong Valdemars Jordebog, bekræftet af arkæologiske spor efter byggeri fra 1200-tallet[3].


Skivehus set fra Sdr. Boulevard og Karup Å

Skivegård i Kong Valdemars Jordebog[4], KVJ

Valdemar 2. Sejrs Jordebog er den centrale og første skriftlige kilde til interne danske forhold. Her optræder Skivegård i fortegnelsen over kongens og kronens ejendom og indtægter.

KVJ’s Hovedbog er delt i to afsnit, det første med kongens private, det andet med kronens gods, begge afsnit med indtægter og godser opgjort efter landsdele. Desuden er der Indtægtslisten over andet kongeligt og krongods med ganske enestående oplysninger om jordbesiddelser, værdimål og administrative forhold i 1200-tallets Danmark.

Skivegård, Skhiuægarthæ er registreret i Hovedbogens Første Afsnit med kongens private ejendom.

Den tilliggende by Skive, Skiuæ, er registreret i Hovedbogens Andet Afsnit med kronens ejendom[5].

Kongens private ejendom, Skivegård har med en værdisættelse til 40 mark guld været en anselig besiddelse. Indtægten herfra er i KVJ angivet til 20 mark sølv.

Hovedbogen i KVJ navngiver kongens borg Skiuægarthæ, en gård omkranset af (træ)skiver og - kan det konstateres - en voldgrav bestående af åen mod øst, ledt omkring borgen. Det umiddelbart nærliggende er, at byen Skive har fået sit navn fra den af træskiver omkransede Skivegård[6].

Jylland var på denne tid, fremgår det af KVJ, inddelt i 14 sysler, der igen var underinddelt i herreder, som stort set faldt sammen med den tids inddeling i len^{^[7]}.

Kongen har i Sallingsyssel[8] sammenlagt en angivet værdi på 125½ mark guld, hvoraf selve Skivegård udgør ca. en tredje del. Den største ydelse i sølv kommer også fra Skivegård, men hertil kommer i Sallingsyssel en betydelig ydelse fra Lundø i Fjends herred.

I Hovedstykkets Andet Afsnit med kronens ejendom optræder Skive, Skyuæ uden oplysninger om værdiangivelser. Allerede den gang tilsyneladende en liden, fattig by.


Rigsarkivet, Kong Valdemars Jordebog	O. Nielsen, Kong Valdemar den andens Jordebog
I Kong Valdemars Jordebog om Sallingsyssel formodes Skivegård fejlplaceret under Nørre i stedet for Hindborg herred, fordi byen Skive er opført som kronens gods 1231 i Hovedbogens Andet Afsnit. Skivegård[9] er blevet kongens private ejendom efter 1231, og er derfor blevet herredsmæssigt fejlplaceret - formoder O. Nielsen i sine kommentarer s. 124 til udgivelsen[10]. Sallingsyssel er i KVJ inddelt i syv herreder, to på Mors, et i Fjends, fire i Salling, Rødding, Hindborg, Harre og Nørre Herred[11]. Det mindste herred er Hindborg med Skive by og Skivegård.

Sammenlignes registreringen af to byer, Skive og Kolding[12] i KVJ, bemærker man,

at ydelsen fra Kolding by på 80 mark rent sølv er bemærkelsesværdig stor i forhold til ydelsen fra kongsgården i Skive, Skivegård, som kun har en fjerdedel heraf, 20 mark sølv,
at Koldings omkringliggende jordarealer derimod kun værdisættes til ca. en tredjedel af værdisættelsen for Skivegård med jordarealer, der således må anses for at have været betragteligt større end jordarealerne til Koldinghus[13],
at Kolding by som Skivegård er kongens private, hvor Skive by er kronens ejendom, og at byen Skive I modsætning til Kolding by ingen ydelse er sat til.

Skivegård må anses for at have været en værdi- og arealmæssigt betragtelig ejendom, som den danske kongemagt valgte at disponere over privat[14] i tiden omkring KVJ.

Hvor værdifuld er et åbent spørgsmål, hvor der er gjort mange fantasifulde forsøg på at omsætte værdierne i KVJ til en for eftertiden iagttagelig og sammenlignelig værdifastsættelse[15]. Værdioplysningerne i KVJ om Skivegård skal også her søges anvendt som et erkendt usikkert fingerpeg om Skivegårds størrelse og værdi, vurderet ud fra sammenlignelige og udvalgte værdimål.

Skivegård, størrelse og værdi

I Diplomatarium Danicum er der 30. nov. 1407 et genbrev fra Johan Skarpenberg til kong Erik og dronning Margrethe, hvor Skarpenberg for et tilgodehavende på "5000 lybske mark i den slags penge og mønt, der er gyldig og gangbar i Lübeck ... (får) slottet og den faste borg Skive med tilliggende len og herreder, nemlig Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder i Sallingholm og med Skive birk, alt beliggende i Nørrejylland."[16] Kongsgården betegnes nu som slot og ”den faste borg”. Og dens tilliggende bøndergods har været resten af Salling(holm), hvor værdisættelsen i KVJ muligvis kun har været selve kongsgården Skhiuægarthæ.

Johan Skarpenberg, Spøttrup er registreret som ridder og sad konstaterbart i Rigsrådet både før og efter dronning Margrethes død i 1412[17].

Han har været særdeles velhavende og meget engageret i gods- og ejendomshandel, ofte hvor kongehuset var indblandet, fremgår det af Diplomatarium Danicum. Sammenholdt med andet dokumentarisk materiale i Diplomatarium Danicum kunne det tyde på, at han har været et både bjergsomt og stridbart gemyt. Pantet på 5000 lybske mark i Skivegård må anses for at have været en realistisk værdiansættelse, som kan sammenholdes med Diplomatarium Danicum 21. september 1409, hvor der på Borgen Hindsgavl indgås "overenskomst mellem kong Erik 7. af Pommern (m.fl. om) ... at kongen skal have Flensborg i pant for 10000 mark lybsk..."

Hverken værdier eller ydelser af Flensborg er omtalt i KVJ[18], hvilket unægteligt vanskeliggør forsøg på at få sammenlignelige værdier for Skivegård med dette og andre sønderjyske områder.

Men hvis vi uden helt nøje dokumentation antager, at Flensborg og Kolding som centrale byer på hver sin side af grænsen i henholdsvis kongeriget og det, der fra 1232 var blevet til hertugdømmet Slesvig[19] måske tilnærmelsesvis har haft samme værdi både på jordebogens tid og primo 1400-tallet med de her benyttede dokumenter fra Diplomatarium Danicum som dokumentation, så har vi en tænkelig og sammenlignelig værdisættelse.

Den faste borg Skivegård med Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder, der iflg. KVJ ydede 20 mark sølv med sit tilliggende på 40 mark guld. Hertil kom Nørre og Harre herreder med ydelser på henholdsvis 20 mark sølv og 20 mark penninge. Og endelig Rødding herred og Skive Birk, hvor der ikke i KVJ er anført værdimål. Det giver en skønnet ydelse på over 40 mark sølv.
Pantsætningsværdien til Johan Skarpenberg var 1407 på 5000 lybske mark.

Flensborg blev 1409 pantsat for 10000 lybske mark, det dobbelte af pantsætningsværdien for Skivegård m.v.

De formodede værdisættelser viser, at Skivegård med tilliggende herreder kan beregnes til ca. den halve værdi af Flensborg, hvilket giver Flensborg, der kan formodes værdisat på niveau med Kolding, en ydelse på omkring 80 mark sølv, som Kaldyng er angivet med i KVJ, Hovedstykkets Første Afsnit. Det er derfor sandsynligt, at byerne Flensborg og Kolding hver især har haft ca. den dobbelte værdi af Skivegård.

Hvis vi - ganske usikkert - bruger de af Sv. Aakjær omregnede måltal fra tdr. land til tdr. hartkorn. Og hvis vi går ud fra, at 1 mark skyld (guldmark værdien) er 48 tdr. land[20], så har pantsætningsværdien i 1407 omfattet mindst 40 * 48 tdr. land, anslået et sted mellem 1920 til 2880 tdr. land, som kan omregnes til 400 - 600 tdr. hartkorn, vel at mærke værdien for kongsgården og hele Salling(holm).

De omregnede måltal er spekulative, men ud fra dem kunne der her være et bud på størrelsen af Skivegård med bøndergods i tiden fra 1231 indtil 1400-tallets begyndelse målt i tdr. hartkorn, som værdimæssigt kan beregnes til den halve værdi af hver af grænsebyerne Flensborg og Kolding.

Sammenlignes disse værdier med de pantsætningsværdier, som Valdemar 4. Atterdag forhandlede sig frem til i Lübeck 1340[21], hvor hovedparten af Danmark var pantsat til de holstenske grever, så var Jylland og Fyn her pantsat for 100.000 mark sølv. Heraf var Jylland sat til 35.000 mark sølv.

Jylland blev i Lübeck aftalerne delt op i fire dele, den nordligste del lå nord for Kalø med Skivegård.

Aftaleparterne kan antages at have været meget bevidste om det økonomiske. Firedelingen må formodes at dække realiteter som værdi og ydelser. Området med Skivegård kan derfor antages værdisat til en fjerdedel, knap 9.000 mark sølv.

Der må formodes at være forskel på værdien af mark sølv i 1340 og de lybske mark i 1407, hvor Skivegård har en pantsætningsværdi på 5000 lybske mark[22]. Men skulle værdien af Skivegård i 1407 tangere ca. halvdelen af Lübecktraktatens nordlige fjerdedel af Jylland, så har Skivegård til og med dronning Margrethe udgjort omkring halvdelen af værdien af det nordlige Jylland, hvilket må anses for at være en bemærkelsesværdig værdisættelse placeret i og omkring Skive. Værdien er måske ikke mindst foranlediget af Limfjorden og fisk som middelalderlig vigtig handelsvare og fødemiddel[23].

Skivegård i lenstiden

På jordebogens tid, i 1200-tallet var kongens gårde hans opholdssteder på rejser i kongeriget. Kongens betroede mænd boede på og administrerede kongsgårdene, hvorfra der opkrævedes skatter og afgifter. Som len bestod kongsgårdene af et eller flere herreder. Af KVJ fremgår det, at Sallingsyssel bestod af syv herreder, og at Skivegård blev placeret i Nørre Herred, hvor man vitterligt kan iagttage, at kongsgården har ligget i Hindborg Herred. Lenet har omfattet begge disse samt Harre og Rødding herreder, fire herreder som det også fremgår af det i det følgende omtalte pant, Johan Skarpenberg fik i dronning Margrethes og Erik af Pommerns kongsgård 1407.

Kongsgårdens Lensmænd[24] havde, indtil den enevældige kongemagt 1662 udskiftede lenene med amter og indsatte de mindre magtfulde amtmænd, en ganske betydelig magt i byen og på egnen. De indsatte herredsfogeder, indkasserede på kongens vegne afgifter og skatter[25], og havde indflydelse på kirkestyrelsen.

Da Skivehus Len 1662 blev til Skivehus Amt, kom det til at omfatte lenets herreder, Harre, Hindborg, Nørre og Rødding Herred.

Der har på Skivegård konstaterbart været mindst 45 lensmænd fra og med den første, vi kender navn på, Ludvig Albertsen Eberstein, registreret 1328 indtil og med Mogens Arenfeldt 1656-1660. De ses oversigtsmæssigt anført - i det omfang, der kendes noget til dem - i to årgange af Skivebogen[26] mest udførligt Skivebogen 1959[27].


Niels Glob, biskop i Viborg, gravsten i domkirken, lensmand Skivehus 1481	Iver Krabbe, Magdalene Banner, gravsten, lensmand Skivehus 1549-61 og 1562-72

Den hovedrige lensmand Johan Skarpenberg[28] til Gammel Lund på Mors, Spøttrup og Hald, der fik kongsgården som pant for en gæld, Dronning Margrethe havde på 5000 lybske Mark, må have været den, der i starten af 1400-tallet opførte kongsgårdens østfløj, som arkæologiske udgravninger kan datere til starten af 1400-tallet, hvor Skarpenberg 1407 iflg. Diplomatarium Danicum fik sit pant og blev lensmand. Et pantelen har det så konstaterbart været. Om det er det første eller et blandt flere foregående pantelen, er der ingen viden om. Men på Margrethes og Erik af Pommerns tid var pantelen almindeligt brugt iflg. undersøgelser af Kristian Erslev.

En anden lensmand på kongsgården 1562-1572, Magdalene Banner til Krabbesholm bliver af Jeppe Aakjær 1564 registreret for at have skaffet egetømmer til mulig anvendelse på kongsgården[29].

Derimod kan Jeppe Aakjær med belæg i ganske grundige arkivstudier dokumentere, at kongerne i almindelighed lod deres kongsgård forfalde på skammeligste vis. Især nævnes Christian 4., som ellers brugte mange ressourcer på de omfattende byggerier, han var involveret i, men til gengæld sparede han ganske overordentligt på vedligehold af den private kongsgård i Skive[30].

Med Johan Skarpenberg, muligvis Magdalene Banner som eksempler på lensmænd, der af egen drift har ydet en positiv bygningsmæssig indsats for kongsgården, så har de været undtagelser, der har bekræftet reglen, at kongsgården gik i forfald i lenstiden. Og da endelig Christian 4. satte noget ind på at rette op på forfaldet, så betød hans krigsdeltagelse fra 1625, herefter svenskekrigene 1657-1660 omfattende ødelæggelser og plyndringer i Skive[31].

Selvom kongsgården i Skive var kongens private ejendom, ikke kronens, blev den bygningsmæssigt ilde vedligeholdt. Og kongen har næppe benyttet sin kongsgård til egentlige, personlige ophold.

Kongsgårdens lensformer

Lenstiden kan opdeles efter lensformer[32]. Skivegård har hørt til hoved-eller slotslenene[33], hvor de ældste, pantelenene dateres til især 12-1400-tallet, hvor det også kan konstateres, at Johan Skarpenberg fra 1407, hvor han blev lensmand til gengæld for et udlån, fik pant i kongsgården med alle tilhørende rettigheder, herunder de økonomiske. Skarpenbergs pant arvede Klavs Hennekesen Lembek, som fik det konfiskeret i en konflikt med kong Erik af Pommern, endeligt bekræftet 12. dec. 1421[34]. Han er ikke med i fortegnelserne over lensmænd i Skivebogen 1959 og 2012.

Uanset denne konfiskation var der pantelen i kongsgården konstaterbart til og med 1520[35].

Den for kongemagten mest favorable lensform, den som tidsmæssigt optrådte sammen med pantelenene var regnskabslen, hvor lensmanden blot var kongens repræsentant på stedet. Han skulle aflægge regnskab samt udbetale overskud til det kongelige ”fadebur”. Lensmanden fik så at sige løn, medens indtægterne tilfaldt kongen[36].

Pantelen var for den adelige lensmand i forhold til regnskabslenene et fordelagtigt gode, hvor kongemagten ville kunne risikere, at det var blevet arveligt, hvilket kongemagten forhindrede, f.eks. ved for Skivehus at indløse pantelånene i 1584. Herefter blev der fra 1602 indført 3) afgiftslen, hvor lensmanden oppebar alle lenets indtægter, men han var forpligtiget til deraf at udrede en årlig afgift til kongen. Det var for den adelige lensherre en mere fordelagtig lensform end regnskabslenene. Den har velsagtens været prisen for at få afskaffet pantelenene.

Eller et skridt frem mod den enevældige kongemagt, hvor adelen mistede en lang række privilegier[37].

Kildematerialet er for svagt til anden konstatering end, at kongsgården i Skive IKKE havde den for adelen mest favorable lensform, tjenestelen, hvor lensmanden beholdt alle indtægter. Men at der i tiden under Margrethe og Erik af Pommern har været en dominans af pantelen som i resten af Danmark. Ellers har kongsgården mestendels nok haft regnskabs- og fra 1602 afgiftslen.

Det iagttagelige er, at lenstiden udviste et bygningsmæssigt forfald, der fortsatte i herregårdstiden.

Svenskekrigene og Christian 4.s uheldige krigsaktiviteter havde slidt uendelig hårdt på kongsgården. Kombineret med lenstidens også mangelfulde vedligehold, var der nu tale om en ganske forfalden herregård, som rigsadmiral Ove Gjedde og hans arvinger fik som erstatning for, at de havde mistet deres skånske besiddelser under svenskekrigene. 20. august 1661 fik ”Arvingerne efter Rigsadmiral Ofve Gedde til Tommerup … Schifvehus Hoved- og Ladegaard med Ager og Eng (Htk. 39 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. 1 Alb.) …”[38]

Hvornår navneændringen til Skivehus har fundet sted fortaber sig i det uvisse. I et ”Gavebrev til Skifve By paa Brorup By…” nævnes ”Skivehus Slot” 9. februar 1546[39].

Navnemæssigt springes der fra KVJ’s Skivegård 1231 over Johan Skarpenbergs genbrev 30. nov. 1407 om pant i kongsgården, hvor hans pant er ”Skive slot og len” frem til gavebrevet 1546, hvor Skivehus Slot optræder. Navneændringen må være sket i den mellemliggende tid. Men 1407 kan have været den glidende overgang, hvor ”gård” over ”slot” er endt som Skivehus.

Af 1688 matriklen[40] fremgår det om Schifue Sogn, Schifuehuus Slot, at fra den gamle matrikel 1662 til 1688 er der sket et yderligere fald fra o. 40 tdr. ved Gjeddes overtagelse til nu 28 tdr. hartkorn.

Hvis beregningerne af kongsgårdens værdisættelser 1231-1407 holder stik, er der tale om en reduktion fra mindst omkring 400 tdr. hartkorn. Kongsgården skrumpede således i løbet af lenstiden betragteligt og fortsatte løbende i herregårdstiden med frasalg af hoved- og ladegårdsjord.

Familien Gjedde var i herregårdstiden de eneste ejere, der boede i det, Jeppe Aakjær kalder en rotterede, som ”i de Aaringer gav den med Krykker og Stivere baade for og bag.”[41]

Åbenbart først med Oberst Werner Parsberg til Eskjær blev der kortvarigt råd til at gøre noget ved de forfaldne bygninger. Som det kan konstateres af inskriptionen til bindingsværksbygningen, der velsagtens blev opført som erstatning for en her nedrevet del af østfløjen, så var det ”Werner Parsberg og frue Christiana Barbara Rantzau”, der 1719 lod østfløjens bindingsværksdel opføre.

Herregårdstidens punktum

Afslutningen på herregårdstiden blev indledt med Prokurator Peder Lund 1773-1791 og definitivt afsluttet med Justitsråd Christian Lange til Eskjær 1791-1805.

Det var Chr. Lange, der som praktisk landmand flyttede ladegården fra Skivehus til Ny Skivehus, den gang vest for Skive by, og han efterlod de nedlagte rester som Gammel Skivehus.

Både Peder Lund og Chr. Lange får af Jeppe Aakjær deres bekomst i Skivebogen 1919 og 1923[42].

Om Justitsråd Christian Lange til Eskjær[43] kan det med Aakjær fastslås, at han som ”hovedrig Godsejer” nedlagde Skivehus som herregård for selv at gå fallit som ”Justitsraad og Sukkerraffinadius”[44] med fejlagtige spekulationer i garveri og sukkerproduktion.[45] Christian Langes projekt med Skivehus var at erstatte den for landbrug og byen Skive upraktiske beliggenhed sydøst for byen med en udflytning af ladegården til Ny Skivehus vest for byen.

Ny Skivehus, midterbygning med etage blev først opført i 1850 af Chr. Gjedde, mejeribygning til højre. Ubrugt frimærke, formodet datering ca. 1906^{^[46]}. Salg af Ny Skivehus ”ved Auction” august 1818 var 19 +7 tdr. hartkorn, 4 skæpper (½ tdr. hartkorn), 3 fjerdingkar (3/4) skæppe), 2¹/₃ album (340 kvadratalen), dvs. i alt knap 27 tdr. hartkorn, jf. 1688 matriklens o. 28 tdr. hartkorn.

Private ejere, Skivehus som herskabsbolig 1794-1928, hotel og byarkiv[47]

Bedømt ud fra salgsaktiviteterne reduceredes Ny Skivehus hurtigt og løbende ved frasalg af avlsgårde[48], og juni 1817 var der tvangsauktion over Ny Skivehus, endeligt solgt til panthaveren ”Proprietaer Lund til Liselund” august 1818[49].

Som Jeppe Aakjær udtrykker det, så gav udflytningen til Ny Skivehus ”i nogen Grad (Byen) Luft mod Øst,” som fuldbyrdedes med Per Odgaards udstykning i parceller af den fallerede herregård med start i 1901.[50]

I det mellemliggende forløb kan det konstateres, at "Skivehuus Hovedgaard med tilhørende Bøndergods..." blev annonceret solgt på auktion 1. juni 1799, hvor der "ved samme Auction … (også blev bortsolgt) Gammel Skivehuus med tilhørende Eiendomme..."[51] Som afslutning på sin tid på Gammel Skivehuus kan man i en avismeddelelse 1. juni 1805 erfare, at "Justitsraad Lange til Skivehuus ... til den Kongelige Kasse (sammen med tre andre lokale honoratiores blev idømt hver) at betale 393 Rdlr..."[52]. Forseelsen er ikke omtalt i pressemeddelelser herom.

De private ejere af Gammel Skivehus efter Langes udflytning til Ny Skivehus

Hvor kongsgårdens lenstid endte i bygningsmæssigt forfald og frasalg, så blev afslutningen på herregårdstiden en yderligere stadfæstelse af jordens og landbrugets flugt over plankeværket

mod nye tider, hvor by og land erhvervsmæssigt blev adskilt, og hvor landbrugsdelen til Skivehus endte som udstykkede parceller i byen Skive[53].

Etatsråd Axel Rosenkrantz de Lasson til Astrup og Skivehus skulle iflg. Sundsøre Lokalarkiv have ejet både Gammel og Ny Skivehus[54]. Det må have været kortvarigt mellem 1805 og 1812, idet ”den saakaldte gamle Skivehuus” 6. juli 1812[55] blev annonceret til salg af Generalmajor Frederik Rubeck Christian Bülow[56] med et yderst sparsomt jordtilliggende i form af køkken-, frugthave, ”Ager og Eng … hvorpaa kan holdes aarlig 4 Bester og 12 a 16 Fæhøveder…”

Det har tilsyneladende været noget vanskeligt for Bülow at få solgt den annoncerede ejendom, idet "Gammel Skivehuus ved offentlig Auction (først) ... 16de December (1817) blev solgt til ... Branddirecteur P. von Sehestedt...", som stadig 28. februar 1825 manglede at betale ”1600 Rbd.” af købesummen, som 16. dec. 1817 havde været ”4050 Rbdlr.”[57] Sehested døde oktober 1834[58], hvor ejendommen formentlig umiddelbart[59] eller primo 1835 blev solgt til Maren Sommer Quistgaard, der ejede og beboede Gammel Skivehus til sin 9. nov. 1846 annoncerede død. Maren Sommer og søsteren Ane Deichmann Aagaard var døtre af provst C. F. Aagaard, Them. De blev begge gift Quistgaard, Maren Sommer 1804 med Ivar Quistgaard, forpagter til Nørgaard Hovedgaard, Grinderslev, Ane Deichmann med Peder Christian Quistgaard, Langesgaard, Grinderslev 1808[60].

Maren Sommer blev enke 11. juni 1830[61], hvor hun havde nået at få 13 børn og ikke giftede sig igen. Søsteren blev enke 1821 og giftede sig med den afdøde mands broder Christen Quistgaard, som hermed blev eneejer af Langesgaard, som han indtil da havde ejet sammen med den afdøde bror.

Maren Sommer Quistgaards mor var Johanne Kirstine Spliid, søster til Otto Sommer Spliid, sognepræst i Grinderslev, hvis søn Johan Chr. Spliid efterfulgte Maren S. Quistgaard som ejer af Gammel Skivehus, der ses annonceret til salg primo 1847[62].

Man kan således næsten konstatere, at slægterne Spliid og Quistgaard udgjorde en slags præste- og herregårdsdynasti, hvor indtoget på Gammel Skivehus må betegnes som post festum i forhold til jordbesiddelsen. Med Johan Chr. Spliid blev Gammel Skivehus bygningsmæssigt udvidet.

Palæbygningen til Gammel Skivehus

Efter kusinen Maren Sommer Quistgaards død 1846 købte Johan Chr. Spliid 1847 Gammel Skivehus, hvor han - muligvis o. 1850, måske snarest 1866 - opførte stueetagen til den nuværende palæbygning som vinkel på østfløjen, Parsberg bygningen[63]. Efter Spliids død 1871 annonceredes ejendommen til salg[64] som ”Gammel Skivehus … (med) den … smukke Beliggenhed ved Skive By og Aa … med 14 Tdr. Land … for 13.000 Rd. Den udvendige Besætning medfølger i Købet…”

Overetagen til Spliids nordfløj blev opført af sygehuslæge Henrik Sporon, som efter et lejemål på Gammel Skivehus købte den arealmæssigt betydeligt reducerede ejendom 21. dec. 1893, hvor han jan. 1896 fik tilladelse til at lave en ”paabygning”, palæbygningens nuværende overetage.

Som W. Parsberg kun med nød og næppe overlevede sin i 1719 opførte bindingsværksbygning, så døde H. Sporon 6. okt. 1897, et års tid efter opførelsen af palæbygningens overetage[65].

1898 blev Gammel Skivehus købt af Frank Fawkner, direktør for Skive Svineslagteri. Marius Jensen, ejer og grundlægger af Skive Folkeblad boede til leje i Gammel Skivehus fra 1910, og købte 1918.

Herefter blev det fra 1919 fredede Gammel Skivehus købt af konsul Albert Diges, ejeren af Brogården og Diges Trælasthandel. 1929 købte Mimmi og Jens Peter Jensen Gammel Skivehus og gjorde den tidligere herskabsbolig til missionshotel under samme navn.[66] Som konsekvens af overgangen til hoteldrift blev fredningen af de tilbageblevne rester af kongsgården 1999 ophævet, men genindført 2016, da der i østfløjen blev fundet egestolper, der kan dateres til starten af 1400-tallet[67].

Kendte dele af Skivehus bygningshistorien

Jeppe Aakjær[68] har som den eneste forsøgt en dokumenteret, illustrerende beskrivelse af kongsgårdens bygninger, før den 1661 blev bortsolgt som herregård. Det er gjort med brug af ”Samtidens Tingsvidner…, Inventarielister” og lensregnskaber, sidst dateret ”Maaj Ano 1606”.

Bygningsmæssig rekonstruktion med brug af Jeppe Aakjærs oplysninger. Kort refereret i det flg.:

Sydfløjen var Hovedbygningen, ”Fruestuen”, som havde ”en mindre Kvist til Sydsiden”. Den ser på Resens Atlas fra 1677 ud til at være blevet suppleret med en indgangsportal på nordsiden ind mod borggården[69].

Østfløjen var ”Økonomihuset med Stegers, Bryggers, Kjøkken etc.”

Nordfløjen havde ”en Staldbygning” som vinkel på østfløjen, måske en yderligere bygning mod nord og et fangetårn el.lign., som ikke kan iagttages på Resens Atlas.

Vestfløjen havde et hus med ”Kontorer og Skole (Skriverstuen)”, et porthus med ”en Bro” foran, markering af voldgrav over mod Ladegården.

Ved et syn 1622 blev kongsgården iflg. Aakjær skildret som ”en ren Pjaltenborg”, som Christian 4. kun tilmålte meget knappe ressourcer[70]. Bygningerne nåede desuagtet lige inden hans krigsengagement fra 1627 ”at faa et anstændigt Udseende” i form af indledte bygningsvedligehold[71]. Dog kun kortvarigt istandsat og endeligt lagt næsten øde under svenskekrigene.

Den første skriftligt overleverede og billedlige illustration af Skivehus findes i Resens Atlas fra 1677[72], et kobberstik over Skive by med ”Skifvehuusis Borregaard” og ”Ladegaard”. Placeret sydøst for Skive By mod Skive Aa. Allerede her kunne voldgraven se ud til at slutte ved nordfløjen mod ladegården.

Resens Atlas 1677, Skive i uddrag[73].

Herregården Skivehus har på Resens Atlas ud til Alvejen mod Viborg, hen mod Østerbros broovergange en nordfløj som markant del i to etager. Ud mod åen, vinkelret på nordfløjen ligger den i perspektivet mindre dominerende østfløj, som angiveligt har været en etage højere end nordfløjen. Denne detalje kunne indikere, at W. Parsberg med sin ombygning i 1719 har tilstræbt samme etagehøjde som den foregående bygning mod øst.

Sydfløjen, Hovedhuset eller Fruestuen i to etager har en afstand til østfløjen, der kunne se ud til at svare til den placering, det senere Annexet har. Men iflg. de beskrivelser, der kan udledes af de arkæologiske udgravninger, så har den oprindelige bygning drejet svagt sydøst i forhold til det senere Annexet[74]. Vi ved desuden fra de arkæologiske udgravninger i forbindelse med, at 1800-udgaven af sydfløjen blev til Pub Annexet, at den oprindelige sydfløjs fundament har været kompakt stensyld, som formodes at have været fodrem til et bindingsværksbyggeri[75]. I den beskrivelse af sydfløjen, der kan udledes af Jeppe Aakjærs artikel i Skivebogen 1913, kunne det se ud til, at der på sydfløjen var et to etagers hus med kælder, ”muret mellem Stolper… ” og tegltag, bygget 1595-96[76]. Og at der syd for denne bygning desuden har været ”et Hus indbygget…” i to etager, bindingsværk og stråtækt. Den sydligste del af den oprindelige sydfløj kan ud fra Aakjærs beskrivelse formodes at have været en eksisterende del, hvor Jørgen Friis 1595-96 så iflg. Aakjær tilbyggede.

Der er ingen bygninger i borggårdens vestside, hvor Ladegården ligger mellem borggården og Skive By. De er velsagtens forsvundet med krigene op til 1677.

Resens Atlas kan naturligvis kun være vidnesbyrd om de registrerede bygninger, ikke om tilstanden.

E. Pontoppidan[77] har to kobberstik af Skive 1730 og 1765, som illustrationsmæssigt kun kan karakteriseres som en sølle afglans af Resens Atlas.

E. Pontoppidans Theatrum Daniae 1730, Det Kgl. Bibliotek[78].

1730 kobberstikket vender syd øverst nord nederst og har i afbildningen af ”das Schlos” en sammenhængende syd-, østfløj[79], som modsiges af Resens Atlas 1677 og det, vi ved om bygningerne.

Det kan også undre, at Pontoppidans 1730 aftegning af ”das Schlos”- hvis det er borggården - er uden nogen form for skitsering af ladegården, der til gengæld ser ud til at være medtaget i 1765 kobberstikket, der mest sandsynligt må være en illustration af ladegården og den tilbageblevne slotsdel som et uspecificeret rektangel, af Pontoppidan anført som 3. Skive Huus. Måske i så sølle en tilstand, at mere kunne Pontoppidan ikke få ud af det?

E. Pontoppidan, kort over Skive, kobberstik 1765, Det Kgl. Bibliotek[80].

Hvis Pontoppidans aftegninger skal accepteres som en tilnærmet, om end noget sjusket beskrivelse af den historiske virkelighed, så kan det med kobberstikkene antages, at Skivehus i 1700-tallet kun har bestået af en efterhånden dominerende ladegård og en uspecificeret, reduceret borggård.

Det Kgl. Bibliotek daterer dette kobberstik Grolau, A. og Haas, Jonas 1767. Tillægges også E. Pontoppidan 1768. Østfløjen er i fokus, angivet som b. Skivehuus Ladegaard[81].

Man bliver ikke så meget klogere på bygningernes placering i 1700-tallet ved at orientere sig i Jeppe Aakjærs beskrivelse i Skivebogen 1926[82], hvor sydfløjen, Vaaningshuset ud fra et brandvurderingssyn 2. dec. 1794 angives at have ligget øst vest orienteret ”syd for Ladegaarden”. Og der har været et lille ”Tværhus med Gavlene i Syd og Nord” ud mod vest. Sidstnævnte kan ikke konstateres hos E. Pontoppidan, men det kan der ikke lægges så meget i.

”Østerhuset (var blevet) … en Del af Ladegaarden”, hævder Jeppe Aakjær. Hvordan denne konstruktion med en dominerende ladegård helt over til østfløjen og med sydfløjen syd for har set ud i forhold til tidligere bygninger, som f.eks. i Resens Atlas 1677, kan der kun gisnes om.

Men det kunne måske forklare ladegårdens tilsyneladende dominerende position på Pontoppidans 1765 kobberstik, som bekræftes af både et 1755 prospekt og et 1767 kobberstik[83].

1755 prospektet har en tydelig markering af en bindingsværksbygning, hvor Schivehuus er markeret i omgivelser, ladegården muligvis kan tolkes ind i. 1767 kobberstikket har kun markeret ”Skivehuus Ladegaard”. ”ØsterPort og den store VesterBroe”[84] er her tydeligt markeret. Det som ladegård markerede kunne være østfløjen som en del af ladegården, som anført af Jeppe Aakjær. 1767 kobberstikket har en bygning syd for østfløjen, som ligger i en noget anden vinkel til østfløjen end det nuværende Annexet, som med lidt god vilje kunne korrespondere med de arkæologiske udgravningers konstatering af, at den oprindelige sydfløj har ligget mere sydøst end Annexet.

Den sidste illustration af Skivehus som herregård, før ladegården flyttedes til Ny Skivehus 1792-94, hvor resterne blev til Gammel Skivehus som herskabsbolig, er et kort, der oprindeligt er tegnet af en ejer som en illustration til, hvordan Skivehus så ud 1791[85].

På kortet over Skivehus 1791 har vi sydfløjen, som nedrives 1798, østfløjen, en nordfløj samt resterne af fangetårnet lidt vest for nordfløjen. Af et par håndtegnede kort 1825 og 1827^{^[86]} fremgår det, at voldgraven mod vest og syd er forsvundet, at den nye sydfløj, noget mindre end den oprindelige hovedbygning, er kommet til sammen med en vestfløj, der har en vinkel som nordfløj. Denne bygningskonstruktion bekræftes af et matrikelkort fra 1860^{^[87]}.

Kort, gengivet i Jul i Skive 1961, s. 12. Sydfløjen, hovedbygningen 1., østfløjen, køkken 2., nordfløjen, stald 3. Der er stadig hævdet voldgrav, som er undladt mod vest på Resens Atlas 1677.

På to håndtegnede kort fra 1825 og 1827 er den nedrevne sydfløj erstattet af det, vi i dag kender som Annexet, og der er som noget nyt tilkommet en vestfløj med nordvinkel, der har erstattet den tidligere nordfløj. Samt fortsat som det blivende, østfløjen.

Matrikelkort 1830 og 1860 bekræfter denne bygningskonstruktion, nu kun med voldgrav mod nord.


Det Kgl. Bibliotek. Dateret 1860.	Det Kgl. Bibliotek. Dateret 1875[88].

Først på matrikelkort fra 1875 kommer der en bygningskonstruktion med en tydelig markering af den af Spliid opførte nordfløj, vest-, syd- sammen med østfløjen, nu uden voldgrav.

Overgangen fra 1860 til 1875 matrikelkort er helt tydeligt, at nu er den sporadiske vest- nord-vinkel blevet til Spliids nyopførte nordfløj sammen med en vestfløj, der ret hurtigt forsvinder igen[89].

Palæbygningen og Parsbergs bindingsværkslænge

Johan Chr. Spliid erstattede som ejer af Gl. Skivehus den gamle nordfløj med stueetagen til palæbygningen.

Det fremgår helt tydeligt af både N. Rademachers og C. Dalsgaards malerier med Skivehus som motiv fra henholdsvis 1843 og 1849, at her er det fortsat den gamle nordfløj, der er på malerierne. På to fotografier, Som Skive Byarkiv daterer omtrentligt 1870-75 ses den af Spliid opførte nordfløj[90].

Skive Byarkiv daterer foto af en relativt nyopført palæbygning 1905^{^[91]}. Østfløjens Parsberg bygning har her overkalket bindingsværk.

Efter opførelsen af Spliids nordfløj blev den udvendige slutsten opførelsen af H. Sporons overbygningsetage, som fik Jeppe Aakjær til at erklære bygningen værdig til karakteristikken ”et herskabeligt Palæ.”

Efterfølgende Parsberg samt Palæbygningen før og under sidste renovering. Hoteldriftens reducering til en enkelt skorsten er en mindre del af det, som den gamle østfløj var igennem indtil renoveringen. Østfløjens Parsberg bygning er på 1767-1768 kobberstikket aftegnet med to, hvor der på N. Rademachers og C. Dalsgaards malerier fra 1843 og 1849 er tre skorstene. Før renoveringen af Parsberg bygningen og efter hoteldriften var der kun en enkelt skorsten tilbage, renoveringen har fundet det passende med to, hvilket nok også må karakteriseres som det mest oprindelige ud fra det kendskab, vi har til bygningen.


Parsberg- og palæbygning før og efter renovationen.

Annexet

Det nuværende Annexet er som anført afløseren for Hovedhuset, Fruestuen til Skivehus, som blev nedrevet 1798 kort efter Chr. Langes udflytning af ladegården til Ny Skivehus 1792-94. Den efterfølgende bygning er opført før 1812, hvor den omtaltes i en salgsannonce[92].

Hoteldriften på det daværende Skive Missionshotel medførte 1964, at der blev opført en udbygning til hotellet bag ved det senere Annexet, ned mod åen[93]. Skive Folkeblad kan 5. dec. 1980 rapportere om ”den nye pub ”Annexet” ved Gammel Skivehus, hvor ”den tidligere stald”, som også har været benyttet til hotelværelser sammen med udbygningen fra 1964 er blevet renoveret[94]. Her blev i 1990 desuden opført den bygning, som nu hedder Little Italy, der blev sammenbygget med ”Restaurant Annexet”, beliggende mellem hotellet og McDonalds.

Ombygningen beskrives i Skive Folkeblad 8. dec. 1980 således: ”Bindingsværkshuset er bygget over noget af det ældre Gammel Skivehus. Det viste sig, da der skulle graves ud … at der under bindingsværkshuset fandtes resterne af en bygning, som stammer fra omkring 1600-tallet.”

Resens Atlas 1677 illustrerer, at her var sydfløjens daværende hovedbygning. I Jeppe Aakjærs beskrivelser[95] var der en to etagers bindingsværkbygning med skorsten, opført 1595-96 og yderligere mod syd en stråtækt bindingsværksbygning, der må formodes at være betydeligt ældre. Det beskrives ud fra et syn i 1632, hvor det om ”Fruestuen … (i det) sønderste Hus … (med) Sengekamrene og Lensmandens Værelse … var hængt med nye Thegell, Væggene muret og forbedret…” Dog blot for at gå i forfald med de efterfølgende krige fra 1627. Dette tidligere byggeri i forlængelse af sydfløjen kunne meget vel være opført tidligere end 15-1600-tallet.

Dette foto ser ud til at stamme fra 1975-1980. Der lå en tankstation, hvor tilbygningen til Annexet og McDonalds er nu. Bag ved, mod åen ligger 1964 udbygningen. Foto: Skive Byarkiv.

Ved etablering af Pub Annexet, som skulle rummes i den omkring 1800 opførte bindingsværksbygning skulle gulvet udgraves, hvilket medførte arkæologiske observationer 16.-18. okt. 1980[96].

Der blev her konstateret kompakt stensyld pakket med munkesten og kalkmørtel, der kunne tyde på en nedrevet bindingsværksværksbygning på et fundament af sten i et par lag. Man ved fra andre arkæologiske undersøgelser, at sådan byggede man i middelalderen. Til en usikker datering blev der også fundet keramik- og jydepotterester[97]. Der blev desuden i den del af arealet, der har været den vestlige borggård fundet egetræstolper, der dendrokronologisk kunne dateres til o. 1492.

De undersøgte bygningsrester under den omkring 1800 opførte efterligning af W. Parsbergs bindingsværksbygning fra 1719 må formodes netop at have givet inspiration til W. Parsbergs 1719 bindingsværksversion. En historisk rundkreds så at sige.

Disse bygningsrester stammer fra to sydfløjsbygninger, den ene opført 1595-96, den anden noget før, muligvis eller formodentlig aldersmæssigt sammenlignelig med østfløjens borgkøkken, der dendrokronologisk ganske præcist kan dateres til begyndelsen af 1400-tallet.

Bygningskomplekset under og selve Annexet er et memoriam for tidligere tiders hovedbygninger på sydfløjen.

Her ligger der en iagttagelig bygningsmæssig kontinuitet, skabt i en blanding af storhed og forfald fra kongsgård over herregårdstid til nyere tiders forvaltning af den historiske arv.

Kilder og litteratur

Samtidige aviser:

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. juni 1805.

De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.

De til Forsendelse med Posten kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 10. maj 1799.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.

Den kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818.

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.

Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846.

Jyllandsposten 3. nov. 1872.

Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844.

Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847

Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817.

Skive Avis 7. okt. 1897.

Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980

Skive Folkeblad 9. okt. 1897, Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.

Andet Kildemateriale:

Christian 5.s matrikel, Rentekammeret, Rigsarkivet, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/43.

Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff.

Diplomatarium Danicum

Diplomatarium Flensborgense

Haas, Jonas, Skive, 1767, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object396723/en/.

Kirkebøger, døde Grinderslev Sogn https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123156#162917,27369354.

Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, Kjøbenhavn 1887-1889.

Kong Valdemars Jordebog, Rigsarkivet og Valdemar den Andens Jordebog, udgivet og oplyst af O. Nielsen, København 1873.

Kort over Skive, 1875, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, object71030/en/.

Kort Skive og Resen og Skive Sogne, 1860, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71033/da/.

Kronens Skøder, Første Bind, Kronens Skøder, Andet Bind, København 1892, 1908.

Lübecktraktaten om Valdemar Atterdags overtagelse af riget, 19. maj 1340

Matriklerne 1664 og 1688, Rigsarkivet, København 1968.

Pontoppidan, Erich, Skive, 1730, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.

Resens Atlas, Schiva, 1677, Det Kgl. Bibliotek, Digitale samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/.

Rosenkrantz de Lasson, Aksel, Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/6025889.

Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/5654855, https://arkiv.dk/vis/6223243, https://arkiv.dk/vis/2947886.

Skive Byarkiv, Ny Skivehus, https://arkiv.dk/vis/6520128.

Litteratur, fremstillinger, andet kildemateriale:

Christensen, Harry, Len og magt i Danmark 1439-1481. København 1983.

Danmarkshistorie.dk, Lokaladministration og lensvæsen før 1660. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.

Dansk Center for Herregårdsforskning, https://herregaardsforskning.dk/.

Erslev, Kristian, Danmark-Norges Len og Lensmænd, København 1885

Erslev, Kristian, Historiske Afhandlinger, første og andet bind.

Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2, 1981-1872, Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.

Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412.

Historisk Aarbog, Skivebogen 1913

Kulturministeriet, Bidrag til byggeskik i Danmark, Nationalmuseet, https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet.

Lerdam, Henrik, Danske len og lensmænd 1370-1443. København 1996.

Nationalmuseet om mad i middelalderen https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-middelalderen/ og https://denstoredanske.lex.dk/hansest%C3%A6der.

Om general Fr. H. Bülow, http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/danske-krige-og-lokalhistorien/de-slesvigske-krige-lokalt#_Toc125486687.

Om Koldinghus https://skanderupsognshistorie.dk/befolkning-lokalt-selvstyre-2#Koldinghuslen og https://skanderupsognshistorie.dk/almind-syssel-koldinghus#_Toc44624071.

Om Slesvig-Holsten og kongeriget Danmark http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/gl-skivehus-og-skive-by/kong-valdemars-jordebog#_Toc44624061

Simonsen, John, Arkæologisk rapport o. udgravninger v. Annexet, 20. okt. 1980

Skivebogen 1913, 1919, 1923, 1926, 1959, 1968, 2008, 2012, 2022.

Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60.

Sundsøre Lokalarkiv om justitsråd Chr. Lange til Eskjær og Skivehus, https://arkiv.dk/vis/2745299.

Aakjær, Svend Måleenheder i Landmål og Jordvurdering i Middelalderens Danmark", Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5, 1959

Noter, henvisninger

[1] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.

[2] Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980. ”Niels Nygaard Jensen oplyser, at … (det) officielle navn bliver Gammel Skivehus pub Annexet.”

[3] Skivebogen 2022, s. 29ff.

[4] Se Kr. Erslev, Historiske Afhandlinger, Første Bind, s. 1-44. Jordebogen daterer sig selv til 1231. Udgivet og kommenteret af Rigsarkivet, som karakteriserer den som kongens matrikulering af jordegods, som m.h.p. beskatning er ført 1190 -1300-tallet. Herefter omtalt som KVJ.

[5] Bemærk forskellige stavemåder i KVJ med Skhiuægarthæ og Skiuæ, som i Krongodslisten er Skyuæ. Den fejlagtige placering, se O. Nielsens kommentarer til udgivelsen af KVJ.

[6] Der er en indgående, omfattende diskussion af navnets oprindelse og betydning i Skivebogen 1968, s. 67ff.

[7] Kongen havde lensmænd til at administrere lenene, de af ham udlånte områder. Sysler og len blev fra 1662 afløst af amter.

[8] Omfattede ud over det nuværende Salling også Morsø og Fjends herreder.

[9] Registreret i Hovedbogens første afsnit, Sallingsyssel, Nørre herred, O. Nielsens udgave s. 3.

[10] Der mangler en kommentar til, oplysninger om, hvor meget bøndergods der er medregnet.

[11] Hindborg og Nørre Herred: Hærnburghæreth, Nørgæhæreth.

[12] Kolding er som kongens private ejendom registreret i Hovedbogens første afsnit, Almindsyssel, Andst herred, O. Nielsens udgave s. 11.

[13] Koldinghus nævnes ikke i KVJ og må være etableret som borg senere end 1231 - og Skivegård.

[14] Patrimonium, hvor kronens andel er Kongelev.

[15] F.eks. af Jeppe Aakjærs søn, Svend Aakjær, som har benyttet Falsterlistens værdisættelser i sine beregninger, se Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2 (1981 - 1982), Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat, af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.

[16] I Sallingsyssel har Fjends og de to Mors herreder ikke været del af kongsgården.

[17] Det fremgår af en undersøgelse i Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412. Johan Skarpenbergs morfar, Niels Bugge blev myrdet 1358 i Middelfart. Valdemar Atterdag fralagde sig ethvert ansvar for det for ham belejlige drab.

[18] Heller ikke i Diplomatarium Flensborgense.

[19] Se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/gl-skivehus-og-skive-by/kong-valdemars-jordebog#_Toc44624061.

[20] Svend Aakjærs skønnede beregning.

[21] Se https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/luebecktraktaten-om-valdemar-atterdags-overtagelse-af-riget-1340.

[22] Som en tommelfingerregel har lybske mark ca. den dobbelte værdi af danske mark, men her er regnet i den mere stabile sølvværdi.

[23] Se https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/historisk-mad/mad-i-middelalderen/ og https://denstoredanske.lex.dk/hansest%C3%A6der.

[24] En af kongens lensmænd 1520-24, Niels Høg til Eskjær menes at have udvirket og bekostet kalkmalerierne i Vor Frue Kirke, der er dateret 1522.

[25] Oppebørsel kaldes det.

[26] I Skivebogen 1959, s. 25-26 og refereret kort i Skivebogen 2012, s. 9.

[27] Med portrætteringer af adskillige af lensmændene. Det er de fleste, der her er anført. Kr. Erslev har i Danmark-Norges Len og Lensmænd s. 42 en opgørelse 1596-1661.

[28] Vel hovedsageligt arv efter morfaren Niels Bugge, hvilket manede til forsigtighed overfor Dronning Margrethe 1. I forhold hertil er der en ukorrekt og mindre udførlig omtale i Skivebogen 1959, s. 10.

[29] Historisk Aarbog, Skivebogen 1913, s. 88f. Heltene i Jeppe Aakjærs ganske grundige historiske redegørelser er folk, fæ og bønder. De onde er de som regel bondeplagende og grusomme herremænd (-kvinde). Magdalene Banner slipper billigt i portrætteringen.

[30] I modsætning til Koldinghus, som Christian 3. også havde renoveret og opholdt sig på. Se https://skanderupsognshistorie.dk/befolkning-lokalt-selvstyre-2#Koldinghuslen og https://skanderupsognshistorie.dk/almind-syssel-koldinghus#_Toc44624071.

[31] Se https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/kejserkrigen/ og Jeppe Aakjær i Historisk Aarbog, Skivebogen 13, s. 95ff., hvor det også anføres, at Skive Kirke og ”den latinske Skole” blev hærget og ødelagt. Ødelæggelserne under Frederik 3. og svenskekrigene, s. 118ff.

[32] Som f.eks. i Skivebogen 2012, s. 8-11. Belæg for dette og alle opdelingsforsøg kan søges i Kristian Erslev, Danmark-Norges len og lensmænd 1596-1660, 1885, (cit. Erslev2). Kristian Erslev, Danmarks len og lensmænd i det sextende aarhundrede (1513-1596), 1879 (cit. Erslev1). Henrik Lerdam, Danske len og lensmænd 1370-1443. 1996. Harry Christensen, Len og magt i Danmark 1439-1481. 1983. S. Nygaard, Len og stamhuse i Jylland (Jyske Samlinger, bind 4). Louis Bobé, Gustav Graae og Fritz Jürgensen West: Danske Len. 1916. Gustav Bang: Danske Len og Stamhuse. 1906 Eller en nyere, som hovedsageligt følges her, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.

[33] Smålenene er i denne sammenhæng ligegyldige.

[34] Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff., brev dateret 12. dec. 1421. Rigsarkivet registrer ham med belæg i ”Original i rigsarkivet: et stort papirsblad … med sømhuller i hjørnerne … 12. dec. 1421”.

[35] Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879, der omtaler flg. lensmænd m.v. på Skivehus: 1. Ejler Bryske får 1515 ”Livsbrev” på sit pantelen, 2. Thomas Iversen havde 1520 ”Skivehus i Pant fra Kong Hans’ Tid”, 3. Skivehus er fra 1602 Afgiftslen.

[36] Det anføres fejlagtigt i Skivebogen 2012, s. 8, at kongsgården først fra 1515 blev et pantelen, hvad det konstaterbart var fra 1407, hvor Johan Skarpenberg fik sit pant. Betegnelsen len til ”det kongelige fadebur” benyttes om regnskabslen, jf. Erslev1, s. 18ff.

[37] Fremhæves som et centralt synspunkt i Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879.

[38] Kronens Skøder, Andet Bind, s. 96. Tdr. hartkorn deltes i otte skæpper a fire fjerdingkar a tre album, og fortsatte som opdeling i de senere matrikler fra 1688 og 1844.

[39] Kronens Skøder, Første Bind, s. 24.

[40] Der kan søges Folioregistratur, Rigsarkivet, Hindborg herred, markbog nr. 1357, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287932#214762,40560752

Rigsarkivet, 1688 matriklen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/43.

[41] Skivebogen 1926, s. 12 og 15. Hele artiklen s. 10-38. Denne artikel føres op til Konsul Albert Diges ejerskab. I artiklen karakteriseres W. Parsberg som ”en haard Negl mod Skive By … med Processer … og (han) slog Bom over Adelsvejen (til Viborg)”. Sidstnævnte udførligt behandlet i Skivebogen 1913, s. 125 ff.

[42] Skivebogen 1919, s. 62-106. Omhandler Lunds ”evindelige Strid med Skive By”, hvor han var en nådesløs processor over for ”retsløse Hovbønder.” Skivebogen 1923, s. 48-108 om bl.a. Lange.

[43] Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2745299.

[44] Skivebogen 1923, s. 104.

[45] Ejerne af Skivehus som herregård fremgår af Skivebogen 2012, s. 16.

[46] Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/6520128.

[47] Ejerne til og med funktionen som hotel fremgår af Skivebogen 2012, s. 21.

[48] F.eks. annonceret, meddelt i De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.

[49] Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817. Og Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818. Samtidig var der annonceringer over auktion over det af generalmajor Bülow forgæves til salg annoncerede Gammel Skivehus, som det endeligt lykkedes at få solgt 16. dec. 1817 til Branddirecteur P. v. Sehestedt.

[50] Skivebogen 1923, s. 117.

[51] De til Forsendelse med Posten kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 10. maj 1799.

[52] De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. juni 1805.

[53] Danske Herregårde, https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/ny-skivehus.

[54] https://arkiv.dk/vis/2745290. A. Rosenkrantz de Lasson døde 13. april 1813 på Ny Skivehus, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I33878&tree=2.

[55] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.

[56] Sønnen af samme navn var general i den slesvigske treårskrig, kampene omkring Kolding og Fredericia 1849, se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/danske-krige-og-lokalhistorien/de-slesvigske-krige-lokalt#_Toc125486687.

[57] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.

[58] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.

[59] Boet efter Sehestedt annonceres i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.

[60] Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60. Maren Sommer Quistgaard er født Aagaard 1780, datter af Chr. Fr. Aagaard og Johanne Kirstine Spliid, hvis bror var Otto Sommer Spliid, sognepræst i Grinderslev, hvis søn var Johan Chr. Spliid.

[61] Kirkebøger, døde Grinderslev Sogn https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17123156#162917,27369354.

[62] Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846 M. S. Quistgaard annonceres død på "Gammel Skivehuus" 66 Aar. Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847 Auction over et betydeligt og godt Ind- og Udboe efter afdøde enkemadame Quistgaard. 15. februar auktion annonceres 2. marts 1847 over Gammel Skivehus: 8½ tdr. land. Det fremgår af Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844, annoncering af svigersøns død, at datter og svigersøn også boede på Gammel Skivehus.

[63] Spliids bygning er ikke med på malerier fra Skive 1845 og 1849, men er med på et fotografi fra Skive 1869. Bygningen må være opført i tiden her imellem.

[64] I Jyllandsposten 3. nov. 1872.

[65] Skivebogen 2012, s. 27. Skive Folkeblad 9. okt. 1897. Nekrolog Skive Avis 7. okt. 1897. Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 22. sept. 1897, at H. Sporon var længevarende syg og på rekreation.

[66] Hotelhistorien, hvor Gl. Skivehus bliver præget af hoteldrift og omdannet til næsten ukendelighed, er beskrevet i Skivebogen 2012, s. 31-36.

[67] Skivebogen 2022, s. 15-38. Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning, senest opdateret 2018.

[68] Skivebogen (Historisk Aarbog) 1913, Gamle Skivehus i det 17. Aarhundrede, s. 87-133, spec. s. 91ff.

[69] Betegnelser i anførselstegn er de af Jeppe Aakjær benyttede.

[70] I Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, februar 1622 er der s. 253 er der en kort omtale af Schiffrhuus.

[71] Skivebogen 1913, s. 94f.

[72] Se http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/. Må anses for at være langt den mest autentiske billedlige illustration, selvom krigenes ødelæggelser har været mærkbare. Voldgraven mod vest ser her ud til allerede at være blevet sløjfet.

[73] http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/.

[74] Arkæologiske undersøgelser foretaget 16. - 18. okt. 1980. Beliggenheden kan muligvis anskueliggøres med 1767 kobberstikket i det efterfølgende. I så fald skulle den her præsenterede sydfløj have mistet kvisten mod syd, og skulle have haft to skorstene.

[75] Se https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet og Henriette Rensbro, Bygningskonstruktioner på landet i Østdanmark 1200-1600, Nationalmuseet.

[76] Da Jørgen Iversen Friis til Haraldskær var lensmand 1595-96.

[77] Eric Pontoppidan levede 1698-1764. Hans Den Danske Atlas blev posthumt udgivet 1768. Indgående omtalt i Skivebogen 1968, s. 51-93.

[78] http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.

[79] Se originalen på Det Kgl. Bibliotek, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.

[80] http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71028/da/.

[81] Se forstørret version http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object396723/en/.

[82] Skivebogen 1926, s. 37-38.

[83] Som E. Pontoppidan - vist mindre retmæssigt - lægger navn til 1768. Se https://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/gl-skivehus-og-skive-by/skive-by-administrativt.

[84] I kobberstikkets signatur markeret h og i.

[85] Tegnet af landmåler J. C. Schuchardt, der kortvarigt var ejer efter 1794.

[86] Murermester, skolelærer Chr. Ørum, Skivebogen 2012, s. 19.

[87] Det Kgl. Bibliotek, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71033/da/.

[88] Se www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71033/en/ og object71030/en/.

[89] Man kan næppe anvende det 1860 daterede matrikelkort til at slutte, at Spliid først har opført sin nordfløj herefter. Men sandsynligheden taler herfor.

[90] Se Skive Byarkiv https://arkiv.dk/vis/5654855 og Skivebogen 2008, Ottos Billedbog, s. 10-11.

[91] Se https://arkiv.dk/vis/6223243.

[92] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.

[93] Skive Byarkiv, se https://arkiv.dk/vis/2947886.

[94] Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.

[95] Skivebogen, Historisk Aarbog 1913, s. 89ff.

[96] Beskrevet i rapport v. John Simonsen, dateret 20. okt. 1980.

[97] Selvom keramik o.l. så nogenlunde kan dateres, er dateringen usikker i forhold til bygningen.

Noter