Natur og historie
Alle Skive Kommunes fortidsminder, fredede og ikke-fredede | Den sydlige del af komunen, fredede fortidsminder |
Den nordlige del af kommunen, fredede fortidsminder | Den nordvestlige del af kommunen, fredede fortidsminder |
Den vestlige del af kommunen, fredede fortidsminder | Den nordøstlige del af kommunen, fredede fortidsminder |
Nordfjends, fredede fortidsminder og kulturarvsarealer.
Alle kort er eksempler på søgning på siden, hvor man blot zoomer ind på kortet, hvorfra man ønsker oplysninger. De røde cirkler er fredede oldtidsfund, de gulgrønne markeringer er kulturarvsarealer. Det kan her konstateres, at kulturarvsarealerne i Nordfjends er placeret i Bøstrup-Virksund, Hejlskov, Ørslevkloster og Hald-Højslev Kirkeby.
|
- Skive by indtil den sydlige kommunegrænse: Der er en tydelig koncentration af fredede fortidsminder i den sydlige del af Skive by-området. På Rude Møllevej er der en bronzealdergrube, i Krabbesholm skov en skaldynge fra stenalderen, o. Trehøje en rundhøj, en rundhøj ved Aarbjerghøj, i Skive Plantage er der mere end 10 rundhøje.
Skive by-området Hvidbjerg-Rønbjerg området. - I Hvidbjerg og - især - Rønbjerg området er der mellem 15 og 20 rundhøje samt et voldstedsanlæg o. Kærgårdsholdm
- I området o. Lem og Lihme, syd for Spøttrup er der mellem 20 og 30 rundhøje.
Naturen i Nordfjends er præget af Limfjorden og en anselig mængde historiske levn, som er registreret på bl. a. Arkæologi ved Skive Museum. Det drejer sig i forhistorisk tid - d.v.s. før der er skriftlige kilder - om køkkenmøddinger, gravhøje, dysser, enkelte bosættelsesfund med tilhørende fund i form af redskaber, våben, beklædning, smykker m.v. Det kan være vanskeligt at give en kvantitativ opgørelse alene p. gr. af spørgsmålet om fundenheder. Men en optælling i regneark af fund og fortidsminder i opgørelse fra Kulturarvsstyrelsen giver uspecificeret omkring 250.000 fundsteder. Der er her så både talt fredede og ikke-fredede steder med. En bronzealder ekspert ved Aarhus Universitet anslår, at der findes o. 100.000 bronzealderhøje i Danmark.
Egnens første beboere levede som jægere og samlere, der flyttede boplads flere gange om året, men fra omkring 4000 før Kristus, blev landbruget, agerbrug og kvægavl, det vigtigste erhverv og den tids mennesker blev mere bofaste og byggede mere solide bygninger. For ca. 2500 år siden opstod de første landsbyer, som i begyndelsen flyttede med nogle års mellemrum for efterhånden at blive mere stedfaste.
Ved siden af bopladser og landsbyer udgør gravfundene et vigtigt materiale, der kan fortælle om skiftende tiders livsvilkår. Gravskikkene ændrede sig gennem oldtiden. Det begyndte med simple jordgrave, skiftede til stendysser og jættestuer og sluttede med vikingetidens gravhøje, der fortæller om troen på Odin og Thor.
En god illustration til næsten hele denne udvikling finder vi i en rundhøj ved Sdr. Haldvej, lige ud for Rævebakken. Der er her gjort fund fra stenalderen helt op til en vikingegravsættelse.
- Bavnehøj, en rundhøj, baunehøj beliggende i lynggroet hede og træbevoksning med udsigt over Hald. Lige i nærheden o. Gl. Haldvej findes der også en affaldsgrube fra jernalderen. Bavnehøj ligger i en mindre privatejet skov. Gældende regler her er, at offentligheden kun må færdes på de eksisterende veje og stier. Offentligheden må også færdes på udyrkede arealer. Det skal man således finde, hvis man vil have adgang til Bavnehøj.
- Sønder Hald Vej, en stenbygget grav og rundhøj fra stenalder med 14 fund, gjort i 1890 og anbragt på Nationalmuseet. Der er her også en begravelsesplads fra vikingetid.
- Galgehøj mellem Hald og Hejlskov, rundhøj med brandgrav, sten- og bronzealder. Der er bl.a. registreret rester af jættestuer / dysser fra yngre stenalder på Hejlskovvej.
- Saltenhøj, Krablakkehøj og Lærkenbjerg, rundhøje, sidstnævnte en affaldsgrube, fra stenalder, ved Hejlskov i lyngklædt og træbevokset område. Der er i Hejlskov yderligere rimeligt velbevarede rundhøje.
- Desuden ved Hejskov Lindbjerg, en stenbygget grav, hvor stenene er forsvundet, brugt som vejkantning ved Bruddal. Lynggroet høj.
- Højslev. Fra Bruddal, diverse fund, overpløjet rundhøj (dværghøj).
- Skovgårde, rundhøj mellem Højslev og Lundø.
- Stophøj ved Virksund, en rundhøj på lynggroet hede.
- Løjenhøj og Møgelhøj mellem Lund og Hejlskov, rundhøje, hvor især Møgelhøj ligger smukt med udsigt til Hjarbæk og Lovns. Begge disse høje har gamle skader i form af afgravning o.l.
- Øksenbjerg i Ørslevkloster, en affaldsgrube fra ældre jernalder med en ret sparsom fundhistorie.
- Sejstrup, rundhøj, lynggroet i ager, fund af skelet og urne.
- Sorthøj ved Nørre Ørum. Rundhøj med en del skader. Fund af gravsten fra oldtiden ved udgravning. Græsklædt, nu afhegnet. Bavnehøje mellem Nørre og Søndre Ørum. Baunehøj, rundhøj, adskillige skader. Græsklædt.
- I og ved Sønder Ørum er der adskillige rundhøje o.l. St. Bredhøj, rundhøj, græs og løvkrat, flere skader. Præsthøj, rundhøj, græsklædt i græsmark, noget beskadiget. Mikkelsehøj, rundhøj, græsklædt, noget beskadiget. Stålhøj, rundhøj, græsklædt. Store Tinghøj, rundhøj, græsklædt i ager, stærkt beskadiget. Tørvehøje, rundhøje i træbevoksning. Stensbjerg, rundhøj, flere fund, græsklædt og træbevoksning. Møllehøje, rundhøj, lynggroet hede. Troelstrup, rundhøj, græs og nålekrat. Og adskilligt flere.