Arrangementer  

Generalforsamling 2024, Se referat.

Generalforsamling 
i Historisk Samfund for Skive og Omegn onsdag d. 27. nov. 2024 kl. 19-21 på Skive Museum, Mødelokalet, Havnevej 14, Skive.
Er afholdt.
Arrangementer 2024-25:
 

   

Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   

Artikel i Skivebogen 2023. Fra Skivegård til Skivehus, kongelig lensgård, herregård, herskabsbolig, hotel, museum

Noter og henvisninger

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40
41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
51 52 53 54 55 56 57 58 59 60
61 62 63 64 65 66 67 68 69 70
71 72 73 74 75 76 77 78 79 80
81 82 83 84 85 86 87 88 89 90
91 92 93 94 95 96 97 98 99 100
101 102 103 104 105 106 107 108 109 110
111                  

Kilder og litteratur

De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. juni 1805.
De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.
De til Forsendelse med Posten kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 10. maj 1799.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.
Den kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846.
Jyllandsposten 3. nov. 1872.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847
Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817.
Skive Avis 7. okt. 1897.
Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980
Skive Folkeblad 9. okt. 1897, Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.
Andet Kildemateriale:
Christian 5.s matrikel, Rentekammeret, Rigsarkivet, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/43.
Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff.
Diplomatarium Danicum
Diplomatarium Flensborgense
Haas, Jonas, Skive, 1767, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object396723/en/.
Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, Kjøbenhavn 1887-1889.
Kong Valdemars Jordebog, Rigsarkivet og Valdemar Den Andens Jordebog, udgivet og oplyst af O. Nielsen, København 1873.
Kort over Skive, 1875, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, object71030/en/.
Kort Skive og Resen og Skive Sogne, 1860, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71033/da/.
Kronens Skøder, Første Bind, Kronens Skøder, Andet Bind, København 1892, 1908.
Lübecktraktaten om Valdemar Atterdags overtagelse af riget, 19. maj 1340
Matriklerne 1664 og 1688, Rigsarkivet, København 1968.
Pontoppidan, Erich, Skive, 1730, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.
Resens Atlas, Schiva, 1677, Det Kgl. Bibliotek, Digitale samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/.
Rosenkrantz de Lasson, Aksel, Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/6025889.
Skive Byarkiv, Ny Skivehus, https://arkiv.dk/vis/6520128.
Litteratur, fremstillinger, andet kildemateriale:
Christensen, Harry, Len og magt i Danmark 1439-1481. København 1983.
Danmarkshistorie.dk, Lokaladministration og lensvæsen før 1660. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.
Dansk Center for Herregårdsforskning, https://herregaardsforskning.dk/.
Erslev, Kristian, Danmark-Norges Len og Lensmænd, København 1885
Erlev Kristian, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede. Studier over Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde, København 1879.
Erslev, Kristian, Historiske Afhandlinger, første og andet bind, København 1937.
Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2, 1981-1872, Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.
Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412.
Historisk Aarbog, Skivebogen 1913. Jeppe Aakjær, Gamle Skivehus i det 17. Aarhundrede, s. 85-133.
Kulturministeriet, Bidrag til byggeskik i Danmark, Nationalmuseet,  https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet.
Lerdam, Henrik, Danske len og lensmænd 1370-1443. København 1996.
Simonsen, John, Arkæologisk rapport o. udgravninger v. Annexet, 20. okt. 1980
Skivebogen
1913, Jeppe Aakjær, s. 85-133,
1919, Jeppe Aakjær, Prokurator Peder Lund paa Skivehus, s. 62-106,
1923, Jeppe Aakjær, Herren til Eskjær og Skivehus (Justitsraad Chr. Lange, s. 48-108,
1926, Jeppe Aakjær, Fra det gamle Skivehus, s. 10-38 (Byen Skives … eneste virkelige Patricierhus),
1959, Otto L. Sørensen, Skive og Skivehus i Lenstiden, s. 5-27,
1968, Helge Søgaard, Erik Pontoppidans beretninger om Skive, s. 51-93,
2008, Ottos billedbog, s. 10-13, 18, 129,
2012, Niels Mortensen, Gammel Skivehus, s. 5-38,
2022, Turi Thomsen, Stadig muligt at skaffe ny viden om Gl. Skivehus (det arkæologiske), s. 15-38,
2023, Johan Nielsen, Fra Skivegård til Skivehus - Kongelig lensgård, herregård, herskabsbolig, hotel, museum.
Skives historie
Skivebogen 1947, Bogen om Skive 1926, Skive 650 år, Skivebogen 1914, 1916, 1922 (Jeppe Aakjær) 
Skive kommunes historie, bd. 1-3, Skive Museums Forlag 2001-2003, bd. 1, s. 85-96, s. 243-248 
Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60.
Sundsøre Lokalarkiv om justitsråd Chr. Lange til Eskjær og Skivehus, https://arkiv.dk/vis/2745299.
Aakjær, Svend Måleenheder i Landmål og Jordvurdering i Middelalderens Danmark", Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5, 1959.

 

Noter og henvisninger

1) Jeppe Aakjærs betegnelse i Skivebogen 1913, s. 91 er ”Økonomihuset med Stegers, Bryggers, Kjøkken … ” I en samtidig salgsannonce i Viborg Samler 14. juni 1794 omtales denne del af bygningen som ”Kielder … (med) Kiøkken, Bryggers med Bageovn …”
2) Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
3) Forsikret 30. okt. 1803 af Oberstløjtnant / Generalmajor Bülow iflg. tidl. Byarkivar Niels Mortensen.
4) Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980. ”Niels Nygaard Jensen oplyser, at … (det) officielle navn bliver Gammel Skivehus pub Annexet.” 
5) Skivebogen 2022, s. 29ff.
6) Se Kr. Erslev i Historiske Afhandlinger, Første Bind, s. 1-44. Jordebogen daterer sig selv til 1231, er udgivet og kommenteret af Rigsarkivet, som karakteriserer den som matrikulering af kongens jordegods, ført m.h.p. beskatning 1190 -1300-tallet. Efterfølgende omtalt som jordebogen.
7) Kongen havde lensmænd til at administrere lenene, de af ham udlånte områder. Sysler og len blev fra 1662 afløst af amter.
8) Sallingsyssel var større end det område, der nu kendes som Salling, idet det også omfattede Morsø og Fjends Herred, se O. Nielsens udgave af Kong Valdemar den andens Jordebog, s. 92.
9) Bemærk de forskellige stavemåder i jordebogen med Skhiuægarthæ og Skiuæ, som i Krongodslisten er Skyuæ. Den fejlagtige herredsplacering af Skivegård, se O. Nielsens kommentarer til udgivelsen af jordebogen.
10) Der er en indgående, omfattende diskussion af navnets oprindelse og betydning i Skivebogen 1968, s. 67ff. Der er også i Skive Folkeblad 29. okt. 1929 en kronik om ”Gammelgaard” af J. C. Hansen med antagelser om kongsgården og Gammelgaard, herunder en omlægning af Skive Aa, der blev en del af kongsgårdens voldgrav.
11) Registreret i Hovedbogens første afsnit, Sallingsyssel, Nørre herred, O. Nielsens udgave s. 3.
12) Formoder O. Nielsen i sine kommentarer s. 124 til udgivelsen. Der mangler en kommentar til oplysninger om, hvor meget bøndergods der er medregnet.
13) Hindborg, HarreHaH og Nørre Herred: Hærnburghæreth, Hargæhæreth og Nørgæhæreth.
14) Kolding er som kongens private ejendom registreret i Hovedbogens første afsnit, Almindsyssel, Andst herred, O. Nielsens udgave s. 11.
15) Koldinghus nævnes ikke i jordebogen og må være etableret som borg senere end 1231 - og således senere end Skivegård. Der er usikre formodninger om, at det første Koldinghus blev bygget o. 1250 under broderstriden mellem Erik Plovpenning og Abel, hertug i Slesvig.
16) Patrimonium, hvor kronens andel er Kongelev.
17) F.eks. af Jeppe Aakjærs søn, Svend Aakjær, som har benyttet Falsterlistens værdisættelser i sine beregninger, se Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2 (1981 - 1982), Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat, af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.
18) Kilder til Danmarks historie 789-1450 - på originalsprog og oversat til dansk.
19) I Sallingsyssel har Fjends og de to Mors herreder ikke været del af kongsgården.
20) Det fremgår af en undersøgelse i Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412. Johan Skarpenbergs morfar, Niels Bugge blev myrdet 1358 i Middelfart. Valdemar Atterdag fralagde sig ethvert ansvar for det for ham belejlige drab.
21) Heller ikke i Diplomatarium Flensborgense.
23) Se https://arkiv.dk/vis/2206847 og Kong Valdemar Den Andens Jordebog v. O. Nielsen, s. 11.
24) Svend Aakjærs skønnede beregning.
26) Som en tommelfingerregel har lybske mark ca. den dobbelte værdi af danske mark, men her er regnet i den mere stabile sølvværdi.
28) Eller, når der var tale om velhavende, velbyrdige lensmænd som f.eks. Johan Skarpenberg, så nok snarest en repræsentant for lensmanden i form af en ride- eller ladefoged.
29) En af kongens lensmænd 1520-24, Niels Høg til Eskjær menes at have udvirket og bekostet kalkmalerierne i Vor Frue Kirke, der er dateret 1522.
30) Oppebørsel kaldes det.
31) Der er portrætteringer af adskillige af lensmændene i Skivebogen 1959, s. 25-26, kort refereret i Skivebogen 2012, s. 9. Kr. Erslev har i Danmark-Norges Len og Lensmænd s. 42 en opgørelse 1596-1661.
32) Vel hovedsageligt arv efter morfaren Niels Bugge, hvilket manede til forsigtighed overfor Dronning Margrethe 1. I forhold hertil er der en ukorrekt og mindre udførlig omtale i Skivebogen 1959, s. 10.
33) Kristian Erslev »Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede. Studier over Statsomvæltningen i 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde«, Kbh. 1879.
34) Historisk Aarbog, Skivebogen 1913, s. 88f. Heltene i Jeppe Aakjærs ganske grundige historiske redegørelser er folk, fæ og bønder. De onde er de som regel bondeplagende og grusomme herremænd (-kvinder). Magdalene Banner slipper billigt i portrætteringen.
35) I modsætning til Koldinghus, som Christian 3. også havde renoveret og opholdt sig på. Se https://skanderupsognshistorie.dk/befolkning-lokalt-selvstyre-2#Koldinghuslen og https://skanderupsognshistorie.dk/almind-syssel-koldinghus#_Toc44624071.
36) Se https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/kejserkrigen/ og Jeppe Aakjær i Historisk Aarbog, Skivebogen 13, s. 95ff., hvor det også anføres, at Skive Kirke og ”den latinske Skole” blev hærget og ødelagt. Ødelæggelserne under Frederik 3. og svenskekrigene, s. 118ff.
37) Som f.eks. i Skivebogen 2012, s.  8-11. Belæg for dette og alle opdelingsforsøg kan søges i Kristian Erslev, Danmark-Norges len og lensmænd 1596-1660, 1885, (cit. Erslev2). Kristian Erslev, Danmarks len og lensmænd i det sextende aarhundrede (1513-1596), 1879 (cit. Erslev1). Henrik Lerdam, Danske len og lensmænd 1370-1443. 1996. Harry Christensen, Len og magt i Danmark 1439-1481. 1983. S. Nygaard, Len og stamhuse i Jylland (Jyske Samlinger, bind 4). Louis Bobé, Gustav Graae og Fritz Jürgensen West: Danske Len. 1916. Gustav Bang: Danske Len og Stamhuse. 1906 Eller en nyere, som hovedsageligt følges her, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.
38) Smålenene er i denne sammenhæng ligegyldige.
39) Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff., brev dateret 12. dec. 1421. Rigsarkivet registrer ham med belæg i ”Original i rigsarkivet: et stort papirsblad … med sømhuller i hjørnerne … 12. dec. 1421”.
40) Skivebogen 1959 og 2012. 
41) Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879, der omtaler flg. lensmænd m.v. på Skivehus: 1. Ejler Bryske får 1515 ”Livsbrev” på sit pantelen, 2. Thomas Iversen havde 1520 ”Skivehus i Pant fra Kong Hans’ Tid”, 3. Skivehus er fra 1602 Afgiftslen.
42) Det anføres fejlagtigt i Skivebogen 2012, s. 8, at kongsgården først fra 1515 blev et pantelen, hvad det konstaterbart var fra 1407, hvor Johan Skarpenberg fik sit pant. Betegnelsen len til ”det kongelige fadebur” benyttes om regnskabslen, jf. Erslev1, s. 18ff.
43) Fremhæves som et centralt synspunkt i Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879.
44) Kronens Skøder, Andet Bind, s. 96. Tdr. hartkorn deltes i otte skæpper a fire fjerdingkar a tre album, og fortsatte som opdeling i de senere matrikler fra 1688 og 1844.
45) Kronens Skøder, Første Bind, s. 24.
46) Der kan søges Folioregistratur, Rigsarkivet, Hindborg herred, markbog nr. 1357, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287932#214762,40560752
47) Skivebogen 1926, s. 12 og 15. Hele artiklen s. 10-38. Denne artikel føres op til Konsul Albert Diges ejerskab. I artiklen karakteriseres W. Parsberg som ”en haard Negl mod Skive By … med Processer … og (han) slog Bom over Adelsvejen (til Viborg)”. Sidstnævnte udførligt behandlet i Skivebogen 1913, s. 125 ff.
48) Axel Rosenkrantz de Lasson ejer Skivehus indtil 1803, hvor Obertløjtnant, senere Generalmajor Bülow 30. okt. 1803 tegner forsikring på Gammel Skivehus, se registrering under Hindborg Herred (Sogn i forsikringsprotokollen), http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=186553&side=173.
49) Skivebogen 1919, s. 62-106. Omhandler Lunds ”evindelige Strid med Skive By”, hvor han var en nådesløs processor over for ”retsløse Hovbønder.” Skivebogen 1923, s. 48-108 om bl.a. Lange.
50) Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/6520128.
51) Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2745299.
52) Ejerne til og med funktionen som hotel fremgår af Skivebogen 2012, s. 21.
53) F.eks. annonceret, meddelt i De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.
54) Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817. Og Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818. Samtidig var der annonceringer over auktion over det af generalmajor Bülow forgæves til salg annoncerede Gammel Skivehus, som det endeligt lykkedes at få solgt 16. dec. 1817 til Branddirecteur P. v. Sehestedt.
55) Skivebogen 1923, s. 117.
57) https://arkiv.dk/vis/2745290. A. Rosenkrantz de Lasson døde 13. april 1813 på Ny Skivehus,  https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I33878&tree=2.
58) Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
59) Sønnen af samme navn var general i den slesvigske treårskrig, kampene omkring Kolding og Fredericia 1849, se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/danske-krige-og-lokalhistorien/de-slesvigske-krige-lokalt#_Toc125486687.
60) Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 12. oktober 1801.
61) Viborgs Amts Branddirektorat: Hindborg Herred. Taksationsprotokol 1802-1853, s. 22 – litra 15.
62) Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.
63) Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.
64) Boet efter Sehestedt annonceres i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.
65) Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60. Maren Sommer Quistgaard er født Aagaard 1780, datter af Chr. Fr. Aagaard og Johanne Kirstine Spliid, hvis bror var Otto Sommer Spliid, sognepræst i Grinderslev, hvis søn var Johan Chr. Spliid.
67) Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846 M. S. Quistgaard annonceres død på "Gammel Skivehuus" 66 Aar. Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847 Auction over et betydeligt og godt Ind- og Udboe efter afdøde enkemadame Quistgaard. 15. februar auktion annonceres 2. marts 1847 over Gammel Skivehus: 8½ tdr. land. Det fremgår af Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844, annoncering af svigersøns død, at datter og svigersøn også boede på Gammel Skivehus.
68) Spliids bygning er ikke med på malerier fra Skive 1845 og 1849, men er med på et fotografi fra Skive 1869. Bygningen må være opført i tiden her imellem.
69) I Jyllandsposten 3. nov. 1872.
70) Skivebogen 2012, s. 27. Skive Folkeblad 9. okt. 1897. Nekrolog Skive Avis 7. okt. 1897. Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 22. sept. 1897, at H. Sporon var længevarende syg og på rekreation.
71) Hotelhistorien, hvor Gl. Skivehus bliver præget af hoteldrift og omdannet til næsten ukendelighed, er beskrevet i Skivebogen 2012, s. 31-36.
72) Skivebogen 2022, s. 15-38. Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning, senest opdateret 2018.
73) Dokumenterende arkivalier fandt Jeppe Aakjær på Rigsarkivets afdeling i Viborg, hvor der er knap 2500 poster, der omhandler Skivehus. Aakjær i Skivebogen, Historisk Aarbog 1913, s. 89, ”Jørg. Friis haver (1595-96) ladet sætte … et Hus … Et Hus ved den søndre Side paa forbemeldte Hus indbygget …”
74) Skivebogen (Historisk Aarbog) 1913, Gamle Skivehus i det 17. Aarhundrede, s. 87-133, spec. s. 91ff. Der er kun lensregnskaber siden H. Below, 1559-1662
75) I Rigsarkivet er der under Skivehus registreret 2499 poster. Af relevans for især bygningerne er især: Skifteprotokol 1763-1820, Skifteprotokoller Skivehus Amt 1751-1763, 1762-1774, 1774-1789, 1789-1796, breve mv. 1741-1787, forpagtningskontrakt 1792, hoveri 1806, skøde 1744-1806 (fra Sebbekloster Arkiv) - det fremgår her, at Chr. Lange 1806 skøder til Edelgave, Jordebog over Skivehus Hovedgaard 1804 28. august, Jordebog for Skivehus Len 1617, Skivehus regnskaber 1598-1661, Skivehus Jordebøger 1703-1646, Skivehus Ekstraskatte-Mandtaller 1610-1651, Skivehus Kvittantiarumbilag 1606.
76) Betegnelser i anførselstegn er de af Jeppe Aakjær benyttede.
77) I Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, februar 1622 er der s. 253 er der en kort omtale af Schiffrhuus.
78) Skivebogen 1913, s. 94f.
79) Se http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/. Må anses for at være langt den mest autentiske billedlige illustration, selvom krigenes ødelæggelser har været mærkbare. Voldgraven mod vest ser her ud til allerede at være blevet sløjfet.
81) Arkæologiske undersøgelser foretaget 16. - 18. okt. 1980. Beliggenheden kan muligvis anskueliggøres med 1767 kobberstikket i det efterfølgende. I så fald skulle den her præsenterede sydfløj have mistet kvisten mod syd, og skulle have haft to skorstene.
82) Se https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet og Henriette Rensbro, Bygningskonstruktioner på landet i Østdanmark 1200-1600, Nationalmuseet.
83) Da Jørgen Iversen Friis til Haraldskær var lensmand 1595-96.
84) Bygninger opført før 1536 er iflg. lovens § 4 fredet uden særlig beslutning.
85) Eric Pontoppidan levede 1698-1764. Hans Den Danske Atlas blev posthumt udgivet 1768. Indgående omtalt i Skivebogen 1968, s. 51-93.
87) Se originalen på Det Kgl. Bibliotek,  http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.
89) Skivebogen 1926, s. 37-38.
90) Sydøst, hvis Resens Atlas tages som forlæg.
91) Skivebogen 1926, s. 37. Måske med belæg i netop kobberstikket af Grolau, A. og Haas, Jonas 1767.
93) I kobberstikkets signatur markeret h og i.
94) Tegnet af landmåler J. C. Schuchardt, der kortvarigt var ejer efter 1794.
95) Murermester, skolelærer Chr. Ørum, Skivebogen 2012, s. 19.
98) Man kan ikke anvende det 1860 daterede matrikelkort til at slutte, at Spliid først har opført sin nordfløj herefter.
100) Se Skive Byarkiv https://arkiv.dk/vis/5654855 og Skivebogen 2008, Ottos Billedbog, s. 10-11.
101) Skivebogen 1926, s. 37-38. Bringes også i stort set enslydende form i Skive Folkeblad som kronikker 1925.
102) Skivebogen, Historisk Aarbog 1913, s. 89ff.
104) Bekræftes af prospekt af duPlat 1798, se https://historisksamfundskive.dk/19-lokalhistorie/286-lov-om-bygningsfredning-og-bevaring-af-bygninger-og-bymiljoer#duPlat1798. Og De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 3. juni 1799, Auction over gamle Skivehuus, bestaaende af tvende Fløie, deendi indrettet fornødne Værelser for en Familie.
105) Annoncering i Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
106) Skive Byarkiv, se https://arkiv.dk/vis/2947886.
107) Skive Folkeblad 13. marts 1961, hvor udtalelser fra Otto L. Sørensen om både Jørgen Friis’ Lofthus og en ældre, mere sydlig bygning formentlig er affødt af Jeppe Aakjærs konstateringer i Skivebogen 1913, s. 89f.
108) Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.
109) Skivebogen 1913, s. 89ff.
110) Beskrevet i rapport v. John Simonsen, dateret 20. okt. 1980.
111) Selvom keramik o.l. så nogenlunde kan dateres, er dateringen usikker i forhold til bygningen.