Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Bind 37
Gudmund Schütte er formand for redaktionsudvalget. Niels P. Bjerregaard er formand, Otto L. Sørensen er kasserer for Samfundet.
Oplysninger om de historiske bestyreser kan kaldes i denne oversigt.
  • Niels P. Bjerregaard, Spændvidde og Sammenspil, s. 5. Der indledes med en gammel talemåde: "Nær æ Fjandbo kommer i hans Træsko og mæ hans swot Kraw og sætter Pens' i æ Bank, kommer æ Sallingbo i hans fin' Skow og mæ hans hvid' Kraw og taar dem ud ijæn".  Disse "Skæmtesprog er ikke alene Udslag af jysk Lune; de er ... ogsaa Udslag af eller dækker over en vis Viden om Naboen." Når talemåden om Sallingboen siger, at han går med sko og hvid krave, så siger det, at han anses for pyntesyg, og at "han i Banken laaver de Penge, som Fjandboen sætter ind." M.h.t. fjandboerne henvises der til Jeppe Aakjær, der er født i Fly og Marie Bregendahl, der også kom fra Fly, gården Bregendal. Det skulle have været "den kendte Folkemindesamler Evald Tang Kristensen, "som tændte Glød i den unge Fjandbos Sind ..." Aakjær brugte ikke bare sit modersmål, han "brugte Fjandbomaalet i Stedet for det danske Rigsmaal ..." i hans lokalhistoriske virke. Aaen og heden i Fjends er en del af Aakjærs livsværk, af hans naturlyrik. Aakjær priser også i sine digte og prosa befolkningen fra Fjends - Jens Vejmand, den nøjsomme Fjandbokvinde (i moderens skikkelse). Aakjær "... er ikke alene  Fjandbo. Han er Jyde." Også Marie Bregendahl "elsker Fjends Herreds Natur... (og Fjandboerne) ... Bundne til Hjemstavnen var baade Jeppe Aakjær og Marie Bregendahl ... og det kan uden Overdrivelse siges, at Fjends Herred gennem disse to store Enere har ydet et klækkeligt Bidrag til den fælles aandelige Husholdning." 
        
    Jeppe Aajærs fødehjem i Aakjær, Fly Marie Bregendahls fødehjem, Bregendal i Fly
  • Marie Jespersen, Fra Heden, s. 25. Om Bostrup, Vestre Bostrup, hvor tinghøjen lå, har historisk været den mere øde del - og gik under betegnelsen Bostrup Hede - i Vestre Bostrup ligger en ejendom, der historisk indeholdt Bostrup Kro. Artiklen starter med at denne kro blev bygget i 1850, og at "den med sit røde Tegltag laa og kroede sig ved Siden af Landevejen." Bostrup ligger i Lyby Sogn. Artiklen handler om de fattige folk på heden, som bl.a. levede af lyngplukkeri. "Men Gaardmændene, der havde Skøde paa Heden saa skævt til dette Lyngplukkeri og forbød det", hvorfor de fattige plukkede om natten. Jernbanen blev 1885 ført op gennem Salling med station i Jebjerg. Der var også en del gengangere og spøgelser på heden, men nu er "Gengangerne ogsaa forsvundet; thi Aandens Lys har dræbt Nattens Genfærd." På Tinghøj holdtes i middelalderen et fælles "Sysselting for hele Sallingland". Dette Sysselting forsvandt og blev delt i fire Herredsting, som "13. Marts 1688 ... blev samlet paa Tinghøj i Bostrup Hede ... I 1727 henlagde Frederik 4. Tingstedet til Skive." 
  • Marie Jespersen, Tinghøj, s. 31.
  • Gudmund Schütte, Fødselsdagsbarn eller Fødselar, s. 32. "Skal et hævdvundet Danskord sparkes ud av Reden til Fordel for et vælskformet Kunstord?" Opråbet tiltrædes af Svend Aakjær og Niels P. Bjerregaard.
  • Lavrs Lavrsen, Spøttrup Gods 1848, s. 34. Om Nis Nissen, født 1771, sat i Ribe Latinskole. Faderen købte Spøttrup i 1774. 1778 blev Nis Nissen taget ud af skolen for at hjælpe moderen med at drive gården, som han overtog i 1803. Han døde som en velhavende mand i 1848, der henvises til 1915, 1918 og 1925 Skivebogen. En fortegnelse over gårde, huse m.v. i Rødding By, Mollerup By, Kjær By og Kjærgaardene, Ejstrup By, Rødding-Grundvad, jordens beskaffenhed og Udskrift af Salling Herreders Autionsprotekol i forbindelse med opgørelse af "Godsejer Nis Nissens Bo". Og særskilt om Nissen: "Skønt Nissen aarlig gik 325 Tdr. Korn i Konge- og Kirketidende, var han alligevel imod, at Solen blev ringet op og ned, da det sled paa Klokken. Solen gik jo nok sin vante Gang, mente han." Beskrivelse af ejendomme i Rødding, Ny Spøttrup, bl.a. ejerhistorie og arealer o. Hesthave og andre gårde i Rødding By, Mollerup By, Kjær By og Kjærgaardene, Ejstrup By, Rødding-Grundvad.
  • Niels P. Bjerregaard, Fra Kirkeinspektionens Skuffe II, s. 89. Bl.a. "Udkast til et Reglement for Skive Kirkegaard."
  • Aage Jespersen, Balling Kirkes Alter, s. 106. Hvordan Balling Kirkes Alter opbyggedes gennem 6 Aarhundreder.
     
Balling Kirkes alter - Altertavlen med den gamle Alterbordforside, forneden. - I Midten det store Billedfelt og to Storvinger. - Øverst det lille Billedfelt og to Smaavinger. 
 
 

Tilbage til indholdsfortegnelsen.