Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
1. Aargang af Aarbog for Historisk Samfund for Skive og Omegn. Redaktionsudvalget er Lærer P. Daugbjerg, Vroue, Lærer Andr. Jacobsen, Skive, Redaktør J. P. Neerup, Skive (Folkeblad), Formand (for redaktionen). 
Foreningens formand, fremgår det af 1909 Aarbog'en, er A. Th. Dorf. Han er i 1910 på Arkiv.dk registreret som forstander på Krabbesholm Højskole. J. P. Neerup, redaktøren på Skive Folkeblad er som formand for redaktionen af 1. årgang et bemærkelsesværdigt udtryk for den rolle Skive Folkeblad spillede for de formål Historisk Samfund for Skive og Omegn havde sat sig.
 
Bind 1
 
Artiklerne:
  1. Overtro, Wilhelm Thomsen, s. 3-29.
  2. Den højere Bondeskole i Krejbjerg, N. Olesen Husted, s. 30-56.
  3. Gamle Mønsted med dets Beboere, pens. Lærer Isak Jensen, s. 57-68.
  4. Da de Opperby Bønder blev Selvejere, Træhandler N. Sørensen, Lem, s. 69-77.
  5. Fra Tinghøjen, Jakob Lykke, s. 78-97.
  6. Sallings Tilstand efter Svenskekrigen 1657-60, Lærer H. P. Kristensen, s. 98-106. Præsten i Vinding og Vind skriver i sognets kirkebog, da svenskerne igen forlod lland og egn "Gud, lad Danmark aldrig se dennem mere!"
  7. A. Th. Dorf om motiveringen for at danne "det historiske Samfund for Salling og Fjends Herreder". Med en fortegnelse over sognenes Tillidsmænd for Samfundet, s. 107-109.
  8. Love for Det historiske Samfund for Skive og Omegn, s. 110-111.
 
Foto af A. Th. Dorf er udgivet af  Herlufsholm. Pastor A. Th. Dorf var svigersøn til A. Axelsen, Jebjerg, der ejede Salling Højskole. i 1906. I 1906 købte Skive Kommune Krabbesholm med tilligende jord og skov. Axelsen og Dorf købte i 1907 bygningerne, som herefter blev taget i brug som højskole. Som højskolemand har det været helt naturligt, at Dorf var med i starten af Samfundet. Han kunne dog ikke få Krabbesholm Højskole til at løbe rundt økonomisk. I 1911 måtte han forlade højskolen og vendte tilbage til USA, hvor han blev dansk præst i New York. Se 125 år på Skiveegnen, s. 91f. 
 
Folkeminder. Vilhelm Thomsens artikel er med inspiration i Evald Tang Kristensen og Troels Lund et eksempel på en lokal folkemindesamling.
Bertel Nørgaard, Krejbjerg. 1805-62. dansk storbonde, politiker (Bondevenner, medlem af den grundlovgivende forsamling 1848, medlem af Folketinget 1848-54, Landstinget 1858-62), skolemand - i stærk opposition til Nis Nissen, Spøttrup omkring behovet for undervisning af bønderne,  og handelsmand.
Artiklen handler primært om den skolepolitik, Bertel Nørgaard stod for. Om hans virke for den lokale skolepolitik som folketingsmedlem hedder det i artiklen: "Han er den første, som i den danske Rigsdag tager Ordet for Statstilskud til saadanne Skoler (som Bondehøjskolen i Salling). ... Den 18. Januar 1851 indbringer han sit Forslag i Folketinget." Det indbragte forslag blev kritiseret af Kultusminister, Madvig, og forslaget blev forkastet med "44 stemmer mod 18". S. 31-33. I den videre debat understøtter Grundtvig forslaget. Herefter blev forslaget vedtaget med 60 stemmer mod 18, og "Bertel Nørgaard havde sejret." Lokalt var det dog ikke muligt at få en fysisk skole finansieret. Derfor gav Nørgaard skolen "husrum" på "Nørgaard" i Krejbjerg fra 1851, s. 35f. De økonomiske problemer i forbindelse med drift af skolen og mangelfulde statstilskud foranledigede Nørgaard til fornyet aktion i Folketinget o. "forhøjet tilskud til sin skole." Det lykkes Nørgaard at få et forhøjet tilskud i 1852 af den nye Kultusminister. De videre problemer med starten af skolen i Krejbjerg skildres, herunder Nørgaards energi og gode kontaktflader og evnen til at få indsamlet tilstrækkelige midler til skolens drift. Det kom til at knibe med tilslutningen til skolen. "I Sommeren 1856 var der kun 6 Elever", s. 55. Skolen blev i 1855 flyttet fra Nørgaard til Oddense. Her slutter artiklen, da det kun har "været Hensigten at skrive Skolens Historie, mens den var til Huse hos Bertel Nørgaard", s. 56. 
 
 
Gamle Mønsted med dets beboere. Artiklen starter med at konstatere, at beboerne i Mønsted for 100 år siden, d.v.s. o. 1800 næppe ville genkende "den gamle alkbrænderby Mønste", hvis de så den på artiklens affattelsestidspunkt, d.v.s. o. 1910. Det hedder her, "Mønsted havde i sin gamle Skikkelse noget særdeles tiltalende og fredlyst, til en vis Grad idyllisk ved sig." Herefter beskrives de 19 gårde, 2 boelsteder samt nogle jordløse huse m.v. Et karakteristikum var byens "fire Ovne ... omkring Gaardene, de to tæt ved Bækken til fælles Afbenyttelse." D.v.s. til Kalkens Brænding. Kalkfabrikationen var "som Bierhverv" en "god Støtte for de økonomiske, sparsommelige Mønstedboer i gamle Dage ...", s. 65.
 
 Da de Opperby Bønder blev Selvejere. Artiklen omhandler Forordningen af 20. Juni 1788 om Stavnsbåndsløsningen. Behandling af "kontrakt, der blev oprettet mellem Herremanden paa Hovedgaarden Hostrup i Vestsalling ... og de fire Gaardbeboere i Opperby ... 1792."  Selve kontrakten og dens 13 punkter gengives og kommenteres.
 
  Fra Tinghøjen. Artiklen drejer sig om en fredet rundhøj, en Tinghøj ved Oddense. På Kuturarv.dk er fundet en nærmere fundbeskrivelse. Artiklen omhandler først og fremmest en drabssag 1688 samt om Skive By og Lysen Havn i 17.- 18. årh.
  
 Sallings Tilstand efter Svenskekrigen 1657-60. Artiklen indleder med at konstatere, at svenskernes mislykkede angreb på hovedstaden er historisk velbelyst. Derimod, konstaterede den enevældige stat, kneb det med resten af landet. Der blev foranlediget "Kommissionsforretninger med Synsvidner optagne efter Svenskekrigen 1657-60." Der blev udstedt ordre om, at der skulle foranstaltes en undersøgelse af "Forholdene paa Landet og i Købstæderne." For Viborg Stift udnævntes Lauritz Below og Niels Kaas. Desværre er der for Salling stort set ingen oplysninger. Derfor må artiklen hente sine oplysninger "andet Steds fra." Det fremgår, at hovedkilden er "Skive Hus Lehns Regnskaber (1661-64)". Ud over ulykkerne på hele halvøen Salling kan der ud fra regnskaberne også konstateres overordentligt "fattige Kaar" i Skive By og på Krabbesholm, under den daværende ejer "Fru Karen Reedtz". Hun ansøger i 1662 om Tiendefrihed m.v. og nu "ansøger ... om Erstatning for det, hun har betalt for meget, idet hun henviser til, at Fattigdommen endnu er saa stor, at hun maa "leve paa Afgift"". 
Et resultat af Svenskekrigen 1657-60 var også, at SValdemar Lykke faldt i krigens første måneder. Hans enke Sophie Reedtz beholdt hans godser i en årrække; men på sine gamle dage (1684) skilte hun sig af med Nørgaard, medens hun beholdt Grinderslev Kloster, hvor hun endte i armod.