Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rullepapirindustri, på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej.
Flytningen af Schades Papir skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads med det sammenfattende navn Tambohus. Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var, som det fremgår af Skive Folkeblads referat: Revalideringscentret - flyttede 1965 til Skive Sygehus, Bomi - flyttede 1971 til Viborgvej 7, Arbejdsteknisk Skole - flyttede 1973 til H. C. Ørstedsvej, Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub og Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.
Det oprindelige Tambohus / Tambourhus solgte Frederik Schade i maj 1915 samtidig med at han oprettede sin Rullepapirindustri.
De 3 bygninger vest for Tambohuset må være opført af Skive Tømmerhandel en gang i løbet af 1880'erne formentlig. Men huset over for det, der fra 1915 bliver Schades Papirrulleindustri, er helt sikkert opført i 1915.
Man har ved navngivningen i 1962 muligvis ikke været opmærksom på, at det oprindelige Tambohus har ligget på nabogrunden til Schades Papir, på Frederiksdal Alle 5, og at navnet således er delvist misvisende. Dog er det korrekt, som Skive Folkeblad anfører 13. nov. 1962 i referatet af byrådsbeslutningen herom, at navnet stammer fra "forrige aarhundrede". Derimod ikke, at "Tambohus (har været) den ældste del af ejedommen ...", og at "Frederiksdal 7 atter hedder Tambohus". Det har Frederiksdal Alle 7 aldrig før heddet. Det har derimod Frederiksdal Alle 5, som det vil fremgå af det følgende.
 
Det var første myte.
Den næste, som muligvis dækker over en eller anden form for brøstfældig viden er, at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 skulle have bygget huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”.
Det kan bevises, at en mand, der hed Peder Jacobsen, har boet i huset fra tiden kort efter sit ægteskab i 1844, indtil han døde i 1869. Der er også dokumentation for, at han har bygget det oprindelige, mindre hus, der i 1857-58 blev udviddet. Men der er ingen dokumentation for at han har ejet eller bygget det hus, som så i 1870 folketællingen blev kaldt for ”Tambohuset”. Det kan konstateres, at Peder Jacobsen var arbejdsmand. Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at han skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”. Der var faktisk ikke nogen officiel trommeslager, Tambour i byen. Men derfor kan der jo sagtens have været en tradition for at kalde den del af ”Borgerbevæbningen”, der skulle varsle ildebrand ved at slå på tromme for en ”Tambour”. Det kan man f. eks. se praktiseret i Marie Bregendahls erindringer fra 1870’ernes Skive, i det mindste, at der ved ildebrand blev slået på tromme. Dog har Marie Bregendahl ikke betegnelsen Tambour. 
Ophavsmanden til denne myte er muligvis den historiker, J. C. Hansen, der har skrevet det historisk absolut vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Man kan vel med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".
J. C. Hansens notater på Rigsarkivet er gennemset. Det ser ud til, at den ellers gennemsolide historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset" til den beboer, som har set ud til at have boet længst i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen. Og hvis det er rigtigt, er der behov for en nøjere undersøgelse af, hvorfra Tambour betegnelsen egentlig stammer.
Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, men hvem ved vi ikke.
 
Den næste myte om Frederiksdal Alle er, at den skulle være navngivet efter Frederik Schade, der i 1912 købte det, der den gang allerede hed Frederiksdal - se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.
Det kan konstateres, at områdebetegnelsen ”Tambohuset” i nov. 1882 ” fik ”thinglæst Deklaration (på) Navnet ”Frederiksdal” ved Skive”. I 1882 var Frederik Schade 11 år gammel og boede hos sine forældre i Nykøbing Mors. Dette navneskifte fra "Tambohuset" til "Frederiksdal" kan Frederik Schade således ikke have det mindste med at gøre.
Man kan kun gætte på, hvorfor denne navneændring blev deklareret. Et sandsynligt gæt er, at stedet på det tidspunkt var kommet i noget vanry i den bedre del af købstaden Skive. Skive Folkeblad skriver i 1903 om ”et daarligt Hjem i Frederiksdal”, tilsyneladende med konstateret børnemisrøgt.
Da Frederik Schade flyttede noget af sin papirrulleproduktion fra Asylgade til Frederiksdal i 1915, skete det med en samtidig opførelse af 3 bygninger på det, som han i 1913 havde fået byrådet til at beslutte skulle hedde Frederiksdal Alle med tilhørende kommunal kloakering af vejen.
Denne del af navngivningen er således rigtig nok - Frederik Schade er ophavsmand til navnet Frederiksdal Alle.
I 1915 bygger så arkitekt E. V. Lind, også fra Nykøbing Mors og næsten jævnaldrende med Frederik Schade, sin flotte villa på Frederiksdal Alle 3, hvor han i 1921 også opførte et såkaldt ”Reformhus” i baghaven.
Det er ikke en myte, at Frederik Schade, godt ledsaget af arkitekt Lind, grundlagde Frederiksdal Alle som et kvarter, der langsomt men sikkert voksede ud af børneskoene fra "Fælligen", "Kirkens Eng" til "Markjord" til Skive Mark, "Fælledveien, til Vesterfælledvej over Tambohuset til Frederiksdal og Frederiksdal Alle.
 
 
Havebyen Frederiksdal 1900 iflg. Morsø Lokalarkiv. Dateringen er muligvis diskutabel. Skive Mølle brænder 10. -11- august 1919, som så er den øvre datogrænse for fotoet. Men det kunne på den del af fotoet, som rummer Frederiksdal se ud til, at fotoet indeholder de første bygninger til Schades Papirrullefabrik, altså o. eller efter 1915. Den store villa mellem kirkerne og Schades Papirrulleindustri kan ikke være arkitekt Erik V. Linds "Reformhus", der stod færdigbygget i 1921. Men det kan være Linds egen ville, samme sted, det nuværende Frederiksdal Alle 3, som var færdigopført i 1915. "Reformhuset blev præsenteret i februar 1921 for interesserede som et billigt "Reform-Hus". Lind boede selv med familie i det i 1915 opførte hus, viser folketællinger fra 19161921, 1925, 1930. Fotoet må være taget mellem 1915 og 1919. Man kan se det oprindelige Tambohuset, nu omgivet mod vest af de bygninger, som Fr. Schade i 1915 lod opføre.
Herunder et foto, som iflg. Skive Byarkiv er et "ukendt sted" og "ca. 1905". Hvis vi i stedet formoder, at det er rejsegilde på Erik V. Linds eget hus, der står færdigt i juni 1915, må det være taget nede fra haven. Og huset t.v. må så være "Tambohuset", som Fr. Schade solgte i 1915. I forhold til fotoet fra Morsø Lokalarkiv mangler fotoet her den markante kvist mod syd, som huset stadig har i dag!
Erik V. Lind stammer som Fr. Schade fra Nykøbing Mors og er jævnaldrende med Schade.
  
Det fremgår af Skive Folkeblad 22.06.1915, at "Arkitekt Vinds Villa er næsten færdig", og at Fr. Schade denne sommer også har opført de yderligere "3 Ejendomme", som kom til at ligge på den anden side af Tambohuset, d.v.s. henholdsvis det nuværende Frederiksdal Alle 5 og 7. Lærer Jens Hansens hus ligger iflg. 1916 folketællingen nord for Frederiksdal, på den anden side af Frederiksdal Alle.
                  
E. V. Linds Frederiksdal Alle 3 i dag, fra gaden, baghaven og "Reformhuset" i baghaven - som i 1921 folketællingen ser ud til at have fået egen matrikel, 110 b sammen med 172 b, hvor Frederiksdal 3's hovedhus ligger.

 

Indholdsfortenelse
Tambohus. Navn og oprindelse Tambohus, Peder Jacobsen bygger på Skive Mark, Frederiksdal
Hvem var Peder Jacobsen? Nedrivning af Tambohus Frederiksdal Alle 5
Frederiksdal i Hans Smidths 1870 maleri 1870 maleri, bykort, foto m.v.
Skive Nye Kommuneskole, Søndre Skole, Aakjærskolen Asylgade Skive Tømmerhandel
Fr. Schade virksomhedsstart Fr. Schade køber Frederiksdal Fr. Schade sælger Frederiksdal
Fr. Schades død Jens Aug. Schade  
Virksomhedshistorien Nogle medarbejdere  
     
Folketællingernes lokalitetsbetegnelser på det, der senere bliver Kirkebakken og Frederiksdal Alle: Skive Mark, Tambohuset, Vester Fælledvej, Kirkebakken, Frederiksdal, Frederiksdal Alle
Skive Mark Vester Fælledvej  Kirkebakken
Tambohuset  Fra Tambohus til Frederiksdal  
     
Her har Skive Folkeblad i 1938 den rigtige historie om det oprindelige Tambohus. Her også med historien om, at huset er navngivet efter Peder Jacobsens funktion som byens tambour. Denne betegnelse kendes siden folketællingen i 1870 og i Skive Folkeblad første gang 1882, hvor navnet også 01. nov. 1882 ses ændret og tinglæst som "Frederiksdal".
 
Det nuværende Tambohus skulle have fået navn efter det hus, som Peder Jacobsen skulle have bygget 1845 i området Frederiksdal.
Denne version af lokalhistorien stammer vist nok fra J. C. Hansens afsnit i Bogen om Skive, udgivet "I Anledning af Købstadens 600 Aars Jubilæum den 15. August 1926 ... efter Byraadets Beslutning". J. C. Hansen var en dygtig historiker, og hans håndskrevne notater i forbindelse med arkivarbejdet er benyttet her.
Men der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af hans oplysninger om Tambohuset.
Først det, vi ved, nemlig, at 1870 folketællingen har en lokalitet, der hedder Tambohuset.
Tambohuset optræder her første gang som betegnelse for Matr. No. 113, det senere matrikelnummer 172.
Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860 se, at Peder Jacobsen nok har boet her - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han har bygget huset, og heller ikke at han skulle have været byens "Tambour".
I oplysninger fra Brandtaxation 1838-48 fremgår det, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."
Iflg. J. C. Hansens notater om Skive var der allerede fra 1858 efterfølgende ejere, altså før Peder Jacobsen dør i 1869, nemlig i 1858 "Knud B. Knoth", som skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus".
Denne navneangivelse modsiges dog af, at der ved en søgning i skifteprotokoller kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77) er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."
Altså er den af Peder Jacobsen i 1845 opførte ejendom blevet købt og udvidet af kbm. Peter Knoth enten før eller o. 1857-58, hvor han går fallit med bl.a. Matr. No. 113, det senere Frederiksdahl.
Herefter er der temmelig hyppigt ejerskifte. Peder Jacobsen måtte åbenbart ret hurtigt opgive ejerskabet, men han bor her indtil 1869. Der er ingen antydninger i arkivmaterialet af, at han skulle have været tambour. Det eneste, vi ved herom er J. C. Hansens usikre, muligvis forkerte oplysninger, som nok stammer fra 1870 folketællingens "Tambohuset".
Hvis vi opregner de ejere, det har været muligt at få kendskab til, så er den første Peder Jacobsen fra 1845, hvor den eneste konstaterbare stillingsbetegnelse er Arbejdsmand. Herefter indtil fallitten i 1857-58 Købmand Peter Knoth. Efterfølgende fra 1862 Kbm. H. B. Kloch, indtil 1873, herefter Just Laursen og Svenning Christensen indtil 1881, Fr. J. Laursen indtil 1888. Dog kan der også konstateres annoncering om gartnerarbejde fra Gartner P. Kristensen, Frederiksdahl ved Skive i jan. 1883.
1. nov. 1882 deklareres navnet Tambohuset ændret til Frederiksdahl. 
Navneændringer kan således konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, "Tambohuset" i 1870 og nu i 1882 deklareret som "Frederiksdahl". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi huset.
Det er således umuligt at slå fast, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset". Det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det deklareredes som "Frederiksdahl" i stedet.
 
I en amtsindberetning fra 21. juni 1735 nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive.
Men der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets  Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858.
 
 Her gengivet efter Skive Folkeblad 8. sept. 1884, se Rigsarkivet.
Tambourer var en del af de "borgervæbninger", militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i de største byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis, som nogle her anførte erindringer kunne antyde, med en funktion ved brandalarm i byen.
Peter Jacobsens hus, Tambohuset, som han muligvis opførte - i det mindste beboede - eksisterer ikke mere, det blev nedrevet i 1939, og har nu veget pladsen for Frederiksdal Alle 5, der blev bygget samme år, som nedrivningen af det oprindelige Tambourhus, som det var kommet til at hedde, fandt sted.
 
Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.
Iflg. de her indhentede informationer var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801, men der kan godt have været et korps med ceremonielle pligter ved parader o.l. Der skulle i Skive også have været funktioner som politikorps under brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande. Det kunne jo forekomme logisk nok i en historisk set brandhærget by som Skive. I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873. At den så skulle være blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne det godt se ud til at have været tilfældet.
 
Det har ikke været muligt at få en egentlig, lokal dokumentation for hverken tambour-, trommeslager- funktionen i Skive eller af Peder Jacobsen som bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, Frederiksdal. Det fremgår heller ikke af de tilgængelige oplysninger, folketællingerne, hvem der ejede huset i Frederiksdal, der senere vitterligt blev kaldt Tambohuset i 1870 folketællingen. I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger, der formentlig lige så vel kunne have give huset dets navn som Peder Jacobsen.
 
Hvis vi vender os mod historiske fremstillinger, har forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 bidraget med erindringer om Vægtersang og Brandalarm fra en køretur med familien i Skive i den tidlige barndom - hun anfører året som 1872 eller 1873. På køreturen ned ad Slotsgade "hørte vi pludselig trommen larme og støje bag os ...", en brandalarm.
Marie Bregendahl anfører selv, at der kan være tale en erindringsforskydning ved erindringen om både en brand og en vægter, der går og synger fredeligt i byen. Men erindringen kan muligvis alligevel afspejle et nogenlunde realistisk billede af både røde brandtønder og trommeslag i forbindelse med en bybrand. Temmelig usikkert, men mon ikke, det skulle kunne tages til indtægt for, at der nok har været en slags "Tambour" funktion i Skive, en trommeslager, der varslede de hyppige brande, der hærgede byen, selv om der ikke er anden kildemæssig dækning for fænomenet?
Marie Bregendahl leverer i Bogen om Skive, s. 497-500 en form for erindringsstof. Det samme spor fortsætter C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive. Han beretter fra sin barndom, at "Enhver Husejer skulle uden for sin Ejendom have staaende ... en Tønde ... fyldt med Vand ... (i tilfælde af) Ildebrand ... Sprøjtemandskabet ... blev vækket til Daad ved, at Trommen gik igennem Gaderne med Raabet Brand ...", s. 509.
I Bogen om Skive, Kap. II har J. C. Hansen, der har egen håndskriftsamling på Rigsarkivet, et faghistorisk ganske kompetent afsnit om Skive Købstads Topografi og Bebyggelse. Han anfører her, desværre uden kildemæssigt belæg, at "Tambohuset" blev bygget 1845 af "en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Denne udokumenterede meddelelse gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.
Der er også nulevende, der kan huske, at der har været en tambur i Skive.
 
Kun set ud fra folketælliingsmaterialet forekommer det usandsynligt, at det skulle være Peder Jacobsen, der har bygget huset på Skive Mark, Frederiksdal, der med to etager, tre skorstene og indgangsdøre kunne se ud til at have plads til seks familier i alt, tre på hver etage.
Iflg. folketællingerne boede der i samme hus som Peder Jacobsen også møllere med ansatte og tjenestefolk, som snarere, med større sandsynlighed end en arbejdsmand kunne være ejere af det store hus på Skive Mark.
 
Men det er umuligt på det foreliggende grundlag at gennemskue, hvorfra postulaterne om Peder Jacobsen stammer. At der nok må have boet en tambour i huset i Frederiksdal på Skive Mark, forekommer rimeligt sandsynligt men udokumenteret.
Bortset fra en manglende dokumentation for tambour funktionen, og at den skulle have været en funktion, som Peder Jacobsen, Frederiksdal har haft, så kan man med nogen rette sige, at det er paradoksalt, at det nuværende Tambohus slet ikke oprindeligt har haft dette navn, men har fået det i 1962 efter et nedrevet nabohus, hvor navnet enten er opstået i folkemunde eller blot fortaber sig i et ikke kendt kildemateriale. Dog i både 1870 folketællingen og i nogle notitser i Skive Folkeblad, f. eks. i 1882, omtalt som "Tambohuset".
 
Første gang, man kan finde Peder Jacobsen med adresse på Skive Mark er i folketællingsmaterialet er i 1850. Han er her gift, har 3 børn, stillingsbetegnelsen er "Arbejdsmand", han bor Skive Mark 113. Det siger ikke noget om det hus, han skulle have bygget i 1845, året efter giftemålet, der er registreret i kirkebogen. Og det siger heller ikke noget om stillingen som byens "Tambour". Peder Jacobsen bor i 1845 folketællingen ikke på Skive Mark, men et andet sted, så vidt det kan tydes Østergade Skive.
Det er fuldt ud muligt at finde sekundære indikationer på, at Peder Jacobsen nok har været tambour i Skive. Og 1870 folketællingen med "Tambohuset" som stednavn er en næsten samtidig indikation. I det mindste af, at der har boet en "Tambour" her. Men ikke, at det har været Peder Jacobsen.
Peder Jacobsen, Skive optræder i navneregister til skifteprotokoller 1844-1868. Det fremgår heraf et "Løbe-no.", som er 232 og et "Folio-no.", som er "232.1022". Da vi ved, at Peder Jacobsen dør i 1869, og da der ikke er tilgængelige skiftedokumenter 1862-1918, så kan der desværre ikke hentes mere her.
 
Det har således ikke været muligt at finde bekræftelse i nogen form for arkivmateriale på, at Peder Jacobsen har været byens tambour i perioden fra 1845, hvor han skulle have bygget sit hus i Frederiksdal, og hvor han boede indtil sin død i 1869. Heller ikke med Rigsarkivets Daisy har det været muligt at finde arkivmateriale. Rigsarkivet har som relevant søgemulighed i Daisy trommeslager og tambour. Her gives der kun arkivresultater for byfoged i Kalundborg og St. Heddinge. For Skive Byråd findes kun materiale fra 1869. Før den tid findes der en Borgerskabsprotokol 1858-1886, der ikke er gennemset (endnu).
 
Her i kronologisk rækkefølge det, vi ved om Frederiksdal / Tambohus bygnings- og så nogenlunde ejermæssigt.
 
Hans Smidth, maleri ca. 1870, Skive Gamle Kirke med Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Uddrag af maleriet, her t.h. giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Museklik for større gengivelse. Man kan se det originale maleri på Skive Kunstmuseum i depot eller udstillet. C. J. Himmelstrups tegning af samme motiv fra 1869 mangler desværre Tambohuset, men giver et godt supplerende indtryk af områddet.
 
Hvis vi går ud fra, at Frederiksdal på Hans Smidths maleri fra 1870 stort set må være identisk med Peder Jacobsens hus fra 1845, så kan det vel være på sin plads at inddele den bygningsmæssige udvikling på Frederiksdal i
  1. Frederiksdal, som bebyggelsen har set ud 1845 indtil 1870'erne,
  2. Frederiksdal, da Frederik Schade erhvervede område og bygning i 1912,
  3. Frederiksdal efter Frederik Schades erhvervelse af området.
 
 
Frederiksdal o. 1900, foto som dateret af Skive Byarkiv - købes af Fr. Schade i 1912 for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.
Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Fr. Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Muligvis villa, som ses yderst t.v. på dette foto.
 
Hvis vi følger Frederiksdal fra Hans Smidths maleri fra 1870 frem til det foto, der af Byarkivet er dateret til o. 1900, så kan vi se, at der er kommet flere bygninger til. Et beboelseshus på den anden side af vejen, som måske er købt af Fr. Schade i 1912 for 4200 kr. - og et hus med vinkelret tilbygning.
Der er et problem i forhold til 1870 huset, der kun har et vindue i stueetagen imod 3 i 1900 fotoets hus, og 1 vindue i gavlen på 1. sal mod 2 mindre her. Alternativt kunne dette hus med bygning op mod kirken og vinkelret på være kommet til vest for det oprindelige Frederiksdal, der har 3 skorstene på et af Byarkivet til 1910 dateret hus. De 3 skorstene passer fint med Hans Smidths Frederiksdal.
Fotoet alene kan ikke fortælle andet og mere, end at der nok før Frederik Schades erhvervelse har været mere end den ene, oprindelige bygning. Det fremgår også af Skive Folkeblads meddelelse, at Schade vil "benytte en af Ejendommens Bygninger ..." Der må altså i 1912 have været flere bygninger, som man også kan se på fotoet fra o. 1900 her ovenfor og af et foto fra en anden vinkel, dateret o. 1910 af Byarkivet.
 
Den ældste Frederiksdal bygning, Tambohuset, der var placeret på det nuværende Frederiksdal Alle 5, nedrevet i 1939 kan følges visuelt på det meget sparsomme kildemateriale.
Uddrag af Hans Smidths maleri fra 1870 og foto ca. 1910, nok en fejldatering, må være efter 1915, hvor bygninger t.h. opføres. Tambohuset med 3 skorstene, 3 boliger i hver etage. Ved folketællinger i 1870 to familier med 3 børn, i 1890 ni familier med børn, i 1906 seks familier med børn. Neden for senere foto før nedrivningen i 1938, en skorsten færre men stadig 3 indgange i front.
 
Man kan tage Skive folkeblad yderligere til hjælp, hvor det af annonceringer 1883-85 fremgår, at Vognmand Lauritz Petersen 09.02.1883 forpagter jorden til Frederiksdal, hvorfra han så senere annoncerer med salg af "mælk og Fløde" (25.03.1885). Samtidig annoncerer Gartner P. Christensen med "Solbær og Ribs" fra Frederiksdal (25.07.1884). 01.02.1886 sælges Frederiksdal til Laust Just Laursen for 20.000 kr., "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger ..." Købesummen er lidt større end Fr. Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger, der har været værd at nævne. 06.08.1895 sælger Fr. Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle ..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen.
Fra folketællingen i 1880 er Skive Tømmerhandel ejer af den matrikel, hvor Tambohuset, fra 1882 Frederiksdal ligger. Der kan ikke umiddelbart registreres flere tilkomne bygningerl i 1880'erne siden Hans Smidths maleri fra o. 1870. Men vi ved, at Fr. Schade i 1915 opførte 3 bygninger vest for Tambohuset.
 
Vi kan så - for at komme nærmere på bygninger og beliggenhed på Frederiksdal - gå til folketællingsoplysninger.
I 1850 folketællingen ser vi registreret på Skive Mark Peder Jacobsen. I 1855 folketællingen var Skive Købstad inddelt i 4 distrikter. Peder Jacobsen er registreret i 1. Distrikt. I begge tællinger med kone og 3 børn. Peder Jacobsens stillingsbetegnelse er vanskelig at tyde, måske arbejdsmand, men der er intet her, der antyder en stilling som Tambour. Denne betegnelse kan først konstateres ved en enkelt folketælling i 1870 og i Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende". Det har ikke været muligt at identificere Aage Henrichsen som bosiddende på Frederiksdal Alle. Men det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1938-39.
Iflg. datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen flyttede familien i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind..."
Som anført var området Tambohuset ved 1870 folketællingen kun beboet af 2 familier med 3 børn. Ved 1890 folketællingen var området "Skive Vesterfælled, Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt.
Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal" åbenbart med en form for børnemisrøgt.
 
Ud fra 1906 folketællingens matrikel oplysninger er vi ikke kommet nærmere på evt. bygningsudvidelser siden 1845 / 1870. Dog kunne de mange familier og børn tyde på, at der må være kommet mere bygning til end den bygning, vi kan konstatere på Hans Smidths 1870 maleri. Det kunne så være de bygninger vest for det oprindelige Frederiksdal, Tambohuset, vi kan konstatere på fotoet dateret 1910 af Byarkivet.
 
Frederiksdal ca. 1910 iflg. Byarkivet, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte området i 1912. Dateringen er næppe korrekt - bygningerne til højre kan kun være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri fra 1912 eller 1915. Bygningerne må formodes opført - under alle omstændigheder ejet mindst siden 1901 - af Skive Tømmerhandel, (fremgår af folketællingsoplysninger). Det er Skive Tømmerhandel, som Fr. Schade også køber af iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912. Selv om disse bygninger ikke er opført af Schade til hans virksomhedsdrift, så blev de en del af virksomheden fra 1915 og den efterfølgende udbygning til det, der i dag hedder Tambohus. Og huset over for Frederiksdal må være det i 1915 af lærer Hansen nyopførte hus. Haven ser nyanlagt ud. Dateringen skal sikkert være 19515-16.
 
Den mest sandsynlige bygningsmæssige udvikling må være det oprindelige Frederiksdal, hvor der mod vest under Skive Tømmerhandels ejerskab er kommet yderligere 2-3 sammenhængende bygninger.
I perioden 1880'erne indtil Fr. Schades køb i 1912 har denne del af byen haft en slumagtig karakter med mange familier på et sparsomt boligområde og børn, der omtales som udsat for børnemishandling.
Over for Frederiksdal ser der så ud til at være kommet en villa, som først kan identificeres med 1916 folketællingen, hvor det hedder, at ejendommen er "beliggende Nord for Frederiksdal Allee lige overfor Frederiksdal". Ejeren er Fr. Schade, og beboerne er 2 familier, ansat hos Schade. Formentlig erhvervet af Schade også i 1912.
Konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne af Frederiksdal i første halvdel af 1912.
I 1916 folketællingen har arkitekt E. Vind på Matr. 172a bygget ved siden af Fr. Schades virksomhed. Endelig har der uden matrikelfortegnelse været bosat yderligere en lærer J. Hansen og en forsikringsinspektør A. Laustsen på den nyetablerede vej, Frederiksdal Alle.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle".
 
Skivebilleder, det kunne bygningsmæssigt se ud til, at Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig o. 1916.
 
Skivebilleder, mon ikke den hvide bygning t.v. ud mod gaden er det eneste, der er tilbage af det, som må være bygget til omkring Frederiksdal af Skive Tømmerhandel?
 
En "lokumsidyl" fra 1915? Skivebilleder. Det er her ikke til at afgøre, om der er foretaget de ombygninger, som blev foretaget efter Fr. Schades overtagelse i 1912. Men det mest sandsynlige er, at fotoet er før Schades overtagelse i 1912. Eller muligvis den gamle bygning fra 1845, efter Fr. Schade solgte "det saakaldte Tambourhus til Manufakturhandler Aage Henrichsen ..." i 1915.
Salget af grunden til Tambohuset i 1915 ser ud til at være en konstruktion, hvor Fr. Schade i det mindste beholder huset, bl.a. benyttet til beboelse, synes det at fremgå af undersøgte folketællinger.
 
Med alle de forbehold, der må tages over for usikre oplysninger, evt. fejl i folketællingsmaterialet, i meddelelser og annonceringer fra Skive Folkeblad og evt. fejl i Byarkivets fotografiske materiale, så kan der omkring den bygningsmæssige udvikling fra Frederiksdal på Skive Mark til Frederiksdal Alle med Schades Papirrulleindustri på Frederiksdal Alle 7 formentlig konkluderes:
  1. Det Frederiksdal, som Peder Jacobsen byggede 1845 må stort set være identisk med det Frederiksdal, som findes på Hans Smidths maleri fra 1870.
  2. I tiden indtil 1906 folketællingen, hvor der boede 6 familier og 3 børn sammen med en enlig kvinde, og hvor der i Skive Folkeblad er refereret politiske kommentarer til børnemisrøgt på Frederiksdal, her må der yderligere være kommet de tilbygninger til, som fremgår af det foto, Byarkivet har dateret o. 1910, samt fotoet fra o. 1900. Disse bygninger må formodes opført i tilknytning til det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset af Skive Tømmerhandel mellem 1880'erne og 1906. I denne periode må også villaen over for Frederiksdal, erhvervet af Fr. Schade, være blevet opført. Fr. Schade sælger i 1915 Tambohuset, det oprindelige Frederiksdal.
  3. Bygningsmæssigt er der herefter næppe blevet opført yderligere til Schades Papirrulleindustri før o. 1916 folketællingen.
  4. Det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset blev nedrevet i 1939, hvor det nuværende Frederiksdal alle 5 blev opført.
Som det fremgår, så var det nye vejnavn i 1913 til Vester Fælledvej "Frederiksdals Alle" iflg. Skive Folkeblads referater af byrådsmøder herom. I dag er dette gadenavn "Frederiksdal Alle".
Man kan selvfølgelig ikke benytte selv samtidige avisartikler, -referater til at bestemme noget som helst om stavemåder.
bykort Skive - år 1900 hedder vejstrækningen Vester Fælledvej. Det hedder vejen stadig på et 1924 bykort! Det er jo ikke så opdateret i forhold til 1913. I en ekstremt dårlig fotokvalitet kunne det se ud til, at et 1927 bykort har fået navnet "Frederiksdal Alle".
Endelig er der et bykort fra 1940, hvor Frederiksdal Alle har vundet indpas.
Med forbehold for Skive Folkeblad som fejlkilde, kunne det se ud til, at Frederiksdal Alle har udviklet sig fra Fælledvejen til Vester Fælledvej, over Frederiksdals Alle til Frederiksdal Alle.
 
Schades Papir, lokal virksomhedshistorie
Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Hertil blev virksomheden flyttet fra Frederiksdal Alle 7 i 1962. Med en helt utvivlsom fremsynet beslutning, både virksomheds- og lokalpolitisk. Frederiksdal kvarteret er ikke udpræget industrielt med den dejlige udsigt til Karup engarealer og adskillige bevaringsværdige villaer.
Virksomheden er noget stedmoderligt behandlet, både i den ellers som lokalhistorie ganske omfattende Skive Kommunes Historie, tiden indtil 1880 og 3. bind fra 1880-1940. Også, så vidt, det kan ses ud fra det umiddelbart tilgængelige materiale fra Skive Byarkiv, i det dokumentariske er der betydelige mangler.
 
Frederik Schade blev født i Nykøbing Mors i 1871, iflg. folketællingsoplysninger 17.02.1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, og han meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen fejlagtigt angives som 57 årig. Frederik Schade har, som det hedder i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.
Historien er dramatisk, men man kunne måske nok i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad 01.11.1927 have gjort sig den ulejlighed at undersøge Fr. Schades faktiske alder, da han døde, 56½, ikke 57 år.
Frederik Schades søn, digteren Jens Aug. Schade blev født i 1903, 10. januar, bopæl i Asylgade, student fra Viborg Katedralskole. I 1906 folketællingen boede familien i Voldgade, og i tiden indtil 1911 folketællingen er familien flyttet til Asylgade 5, hvor Jens Aug. Schade må formodes at have fået de ikke særligt positive skoleerfaringer, han som Sjov i Skæve havde, fra Aakjærskolen, den gang, fra 1907 Skive Kommuneskole i Asylgade. I et interview i Skive Folkeblad 18.07.1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år - omtales barndomshjemmet i Asylgade.
 
Skive Kommuneskole stod færdigbygget i 1907, senere Søndre Skole, nu Aakjærskolen.
Børnene på fotoet står ud for Asylgade 5, hvor Skive Tømmerhandel har været placeret mindst siden folketællingen i 1880 (Matr. No. 26a), senere Kvickly, bibliotek, byarkiv m.v.
Jens Aug. Schade udgav sin anden bog i 1928, året efter faderens død. Den første, Den levende violin udkom i 1926, og den udgivelse har Frederik Schade så haft mulighed for at læse.
Iflg. Jens Aug. Schade i Skive Folkebald 18.07.1969 skulle faderen, Frederik Schade have forsøgt at opkøbe denne første udgivelse.
Udgivelsen i 1928, Sjov i Danmark har som hovedperson Sjov fra Skæve. Om bogen og ham fortæller J. A. Schade i Skive Folkeblad 01. nov. 1928 ved bogudgivelsen, at det selvbiografiske - på vers - er barndommen, som ”… foregår i Skive … en Barndom i et af de smaa Huse ved Kirken …”, hvor han har leget ved åen, og hvorfra han forsøger at ”… genkalde hele Idyllen … Sjovs Barndom er næsten helt min egen. Sjovs forældre er mine… min Far var Papirfabrikant Schade … jeg tror, han er genopstaaet troværdigt i min Bog.”
Far og søn Schade er hver på deres måde interessante personer og bidragydere til den lokale historie.
 
Jens Aug. Schades barndom "i et af de smaa huse ved Kirken" må have været Asylgade, hvor Frederik Schade i 1906 køber Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik, hvor han også bosætter sig iflg. 1911 og 1916 folketællingen. I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet i 1901, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen.
Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede hos købmand Jens Just i dennes købmandsforretning, Frederiksgade 7 siden 1882. Efter at være blevet udlært som købmand, velsagtens en gang i 1880’erne, overtog han en papirposeforretning i Nykøbing.
Hvornår Frederik. Schade flyttede til Skive har det ikke været muligt præcist at slå fast. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at Frederik Schade i 1901 er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade. Det ser ud til, at den adresse, Fr. Schade her bor på, ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen.
 
Man kan i Skive Folkeblad se, at Fr. Schade 07. april 1905 blev valgt som revisor i Tennis-Klubben i Skive, formentlig kort før overtagelsen af Asylgade 5, som Frederik Schade overtog fra Wilhelm Langhoff, en Papirvare- og Papirposeforretning, hvor senere Skive Tømmerhandel, Kvickly, bibliotek og Skive Byarkiv fik til huse.
Fr. Schade har formentlig efter overtagelsen af Asylgade 5 i 1912 taget første skridt til en udvidelse af hans papirpose- og papirvareforretning med erhvervelsen af Frederiksdal, hvor han fra 1915 startede ”Schades Papirrulleindustri”.
Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det i Skive Folkeblad 25. jan. 1912, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
29. juni 1916 annonceres der i Skive Folkeblad efter ”brugt pengeskab” af Schades Papirrulleindustri, og herfra må man konstatere, at den egentlige fabriksproduktion på Frederiksdal er etableret.
 
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område, hvor han også køber ejendom i juli 1912 af Arrestforvalter Carlsen for 4200 kr., og 11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I en meddelelse om sager på byrådets møde om ”mindre Sager” hedder dec. 16. jan. 1913 i Skive Folkeblad, at der var ”Andragende fra Fabrikant Schade om at faa Vejen fra Kirken til Frederiksdal optaget … som Frederiksdals Alle.” Der kan være tale om journalistisk sjusk med vejnavnet, der på senere kort tager navneændring fra Vester Fælledvej til Frederiksdal Alle - uden "s".
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til papirrullefremstillingen. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv. Før sin død lod Frederik Schade sin papirfremstilling overgå til to aktieselskaber, ”Vestjyllands Papirposefabrik” og ”Schades Rullepapirindustri”, der blev placeret på Frederiksdal, papirposefabrikken forblev i Asylgade.
 
I Skive Folkeblad 01. nov. 1927 hedder det under overskriften "Fabrikant Frederik Schade er i Morges pludseligt død ...", og at "for ikke saa lang Tid siden maatte Fr. Schade forlade sin store Virksomhed her i Byen og drog til Hovedstaden ..." I 1925 folketællingen var Fr. Schade stadig bosiddende Asylgade 5.
 
Nogle ledende medarbejdere
 
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen Ebba Lützow Bruun.
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogterykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdals Alle 5, foto herunder, hvor papirrullevirksomheden, det senere Tambohus, ligger ved siden af, på Frederiksdal Alle 7.
 
Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.
 
I dag er Schades A/S en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer, Skive Folkeblad 08.11.2018. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer.
 
Skive Nye Kommuneskole, senere Aakjærskolen

Skive Søndre Skole
Asylgade 1967
Skive Tømmerhandel

Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger se, at en ungkarl Peder Jacobsen som 27 årig blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. Han var bosiddende Skive Mark. At denne Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, tambour, som anført flere steder, kan ikke verificeres her. Det første sted, hvor det er fremført er vist nok i Bogen om Skive, 1926. At der har været tambourer i Skive vides også fra nyere tid. Verificering kan muligvis ske ved et gennemsyn af samtidige byrådsprotokoller på Landsarkivet.
Af kirkebogen fremgår det kun, at Peder Jacobsen ved vielsen var ungkarl, uden stillingsbetegnelse. Dog kan tambour betegnelsen bekræftes af 1870 folketællingen, hvor området med hans hus har betegnelsen Tambohuset, og af Skive Folkeblad 25.05.15 med en meddelelse om Fr. Schades salg af "det saakaldte Tambourhus", d.v.s. det hus og den matrikel, som Peder Jacobsen beboede fra 1845. Betegnelsen "tambohuset" ken således føres tilbage til 1870 folketællingen. Men det beviser jo desværre ikke, at Peder Jacobsen har været byens trommeslager, Tambour.
Kilden til historien om byens tambour, der bygger Frederiksdal i 1845 er således ikke endeligt verificeret ud over kirkebogens sparsomme oplysninger, men det kunne være en rimelig konstatering, at Peder Jacobsen ved sit giftemål i 1844 har givet sig i kast med at bygge Frederiksdal, hvor en illustration fra Skivebilleder har oplysningen om Peder Jacobsen som byens tambour.
I folketælliingsmaterialet er Peder Jacobsen anført som bosiddende på Skive Mark 113, og hans stillingsbetegnelse er "Arbejdsmand".
Iflg. navneregister til kirkebogen dør Peder Jacobsen 16.09.1865 som 48 årig. Det passer fint med folketællingernes aldersmæssige registratur over Peder Jacobsen.
 
"Tambohuset", som Peder Jacobsens ejendom i Frederiksdal er kommet til at hedde i 1870 folketællingen, med 2 familier bosat her, er o. 1870 foreviget sammen med "Skive gamle Kirke" af maleren Hans Smidth. Dette maleri findes i Skive Kunstmuseums malerisamling. Her i en gengivelse, hvor Frederiksdal ses syd-vest for kirken.
Hans Smidth Skive Gamle Kirke ca. 1870 - museklik på foto for forstørrelse.
- eller i uddrag, hvor Frederiksdal træder tydeligere frem, med stråtag, røg op af skorstenen og det senere Frederiksdal Alle i en noget anderledes udgave end i 1913 og i dag.
 
Hvis man kan stole på den aftegning af Frederiksdal, der findes på Kort over Skive 1875, så er der her formentlig også en illustration af Frederiksdal, før Schade fra 1912 indrettede sin rullepapirfabrikation her. Kort nederst t.v., museklik for forstørrelse. Kan sammenlignes med fotoet fra o. 1900 og o. 1910 af Frederiksdal. Sammenligningen viser nok, at man næppe kan stole på bykortsaftegningen af Frederiksdal. Det er faktisk hverken fugl eller fisk - ikke den oprindelige bygning, og heller ikke en kombination med de bygninger, vi kender og kan se afbildet på foto o. 1900.
Kort over Skive 1875, museklik for forstørrelse på ny skærm. Frederiksdal o. 1900, her uden den oprindelige ejendom fra 1845, der ligger bag de to senere, formentlig af Skive Tømmerhandel opførte huse.
1875 kortskitsen - kirke t.h. Kortskitsen mangler vinklen parallelt med vejen, som stadig eksisterer. Og har en vinkel på det oprindelige 1845 hus, som der aldrig har været. Eller måske bare en slet og ret sjusket skitse efter en mangelfuld erindring.
 
Man kan også se Frederiksdal ejendomme mellem Skive Mølle og Vor Frue Kirke, på et foto fra o. 1900
 
Og i en datering 1905-15, Skive Byarkiv, som dog har mere kirker og mølle end Frederiksdal.
 
Frederiksdal ca. 1910, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte i 1912. Bygningerne til højre kan næppe være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri o. 1910, som bygningsmæssigt ellers ser ud til at passe nogenlunde.
Hvor det næppe kan være de af Schade først efter 1912 påbegyndte bygninger til rullepapirindustrien her, der ses på dette foto, så er konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne i første halvdel af 1912.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle".
 
Skivebilleder, det kunne bygningsmæssigt se ud til, at Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig efter 1915, hvor de 3 bygninger blev opført.
 
Skivebilleder, fotoet må være før møllen brænder i 1919 - og efter Fr. Schade opfører de 3 bygninger til papirrullefabrikken i 1915.
 
 
 
 
 
 
 
Peder Jacobsen, Frederiksdal Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". i 1845 ikke Skive Mark.
 
 Landsarkivet, nu Rigsarkivet, Viborg
Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885).
 
Der er intet om tambur i indholdsregister. Regnskab 1884 gennemset. Det kan rubriceres således: 1) Bidrag, 2) Kæmnerkassens udgifter (uspecificerede Lønninger m.v.), 3) Rets- og Politivæsen (Løn til Politibetjentene m.v.), 3) Borgerlig Militærtjeneste (ingen udgifter), 4) Medicinalvæsenet, 5) Byens Gader og Veje , 6) Gadebelysningen, 7) Den offentlige Renlighed, 8) Vandforsyning, 9) Brandvæsenet (ingen oplysninger, kun beløb, 259,44 kr.), 10) Huskvarteringen, 11) De offentlige Spadseregange samt Lystanlæget og Springvandet, 12), 13) Renter og Afdrag af Gæld, 14) Forøgelse af Aktiver, 15) Andre Udgifter (kirker, Hedeselskabet m.v., intet om Tambur, brand). Fattigvæsenet, Skolevæsenet.
 
Der afholdes ingen udgifter til Tambour, kun sparsomme udgifter til brandvæsenet.
Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, der erstatter vedtægter fra 1858.
Endvidere skal Brandvæsenet have: a. Brandtromme. … c.1 Fane - der er bestemmelser om uniformering. § 18 handler om Medhjælp, intet lønnet til ikke-omtalt trommeslager.
I § 21 hedder det ved ”mulig indtræffende Ildebrande paahviler Byens Vægtere …”, det skal anmeldes til ”Brandinspektøren eller den Assistent … (og  de skal beordre) Brandtrommen rørt og klemten med Kirkeklokken …” Skive Byraad 13. dec. 1873. Altså bestemmelser om trommeslagning ved ildebrand, men ingen omtale af Tambour i 1873
 
Frederiksdal, Kirkebakken
Folketælling 1870, Tambohuset. Der bor 2 familier i Forhuset, Matr. No. 113.
Folketælling 1880, Vesterfælled hedder området nu - 1 tælling uden ejerangivelse og 1 tælling med Jens Chr. Jensen som ejer, og her bor 3 familier, en tømrer, en landmand og en Arbejdsmand. Folketælling 1890, området hedder stadig Vesterfælled. Matriklerne 65h (Slagter P. R. halse, bor der ikke selv), 72 (Avlsbruger Peder Lynderup), 83-89 (Avlsbruger M. C. Sørensen, bor der ikke selv), 138 (Bagbygningen, ingen ejerangivelse, der bor 5 familier, 17 personer i alt), 83b (ejer A. S. Pedersen, 2 familier), 172 (det tidligere Tambohuset, ejer Handesbetjent Frederik Laursen hos Therkildsen, her bor 9 familier, 40 personer i alt).
Folketælling 1901, nu hedder området Frederiksdal. Skive Bymark, Skive Tømmerhandel er ejer af Matr. No. 172. Der er 9 lejligheder med 34 personer i alt.
Folketælling 1906. Området findes under Diverse.  Ejeren af Matr. No. 172 er Skive Tømmerhandel. Der bor 6 familier i Stuen + 3 børn. 
Folketælling 1911. Området er igen Frederiksdal, stadig ejet af Skive Tømmerhandel, beboet af 6 familier. 
 
Det fremgår tydeligt af folketællingerne, at indtil og med 1906 er der kun Tambohuset, Matr. No. 172 som boligmæssig bebyggelse på det, der fra 1882 bliver Frederiksdal området. Til gengæld bor der overrumplende mange i huset - forment betinget ved den udvidelse af huset, som blev foretaget i 1857-58 af Knud B. Knoth, der gik fallit på det tidspunkt, hvor ombygningen foregik. Dog næppe forårsaget heraf.
 
I Skive Folkeblad 13. april 1898 omtales anlæg af "en god og bred Spaserevej på Bakkeskraaningen bag den gamle Kirke ... med 5 magelige Bænke (med) et af de smukkeste og prægtigste Udsigtspunkter ... i Byen." 
I 1911 folketællingen bor der 2 personer på Hedemarken Matr. Nr. 113. Kirkebakken ejes af Enkefru A. Damgaard Møller. Der bor her 1 gartnerfamilie med tyende og medhjælpere. 
På et byrådsmøde, refereret i Skive Folkeblad 27. maj 1914, drøftede man "Hr. Schades Anlægsprojekt".
Iflg. borgmesteren havde der tidligere været tilbud fra Chr. Jacobsen, Skive Tømmerhandel på hele anlægget ved kirken. Det afslog byrådet. "Arkitekt Linds Tilbud om Køb af det vestlige Hjørne af det umiddelbart vest for den gamle Kirke liggende Anlæg ... (ville) tværtimod forskønne ..." anlægget. Hvad man så ikke har skønnet Skive Tømmerhandels køb ville. Borgmesteren anfører yderligere, at "nu har hr. Schade udarbejdet en Plan for Bebyggelsen af Grundene i Frederiksdal ..."
I Skive Folkeblad 21. febr. 1921 omtales arkitekt Linds "Reform-Hus", som netop præsenteret for 60 interesserede. Huset er bygget som et eksempel på "billige Huse". Huset ville iflg. referatet kunne sælges for 10.000 kr., 25 % billigere end tilsvarende huse. Det er et hus med 1. og 2. etage. I 1921 folketællingen bor Arkitekt Erik Vind Lind her med sin familie, Matr. Nr. 172 og 110. Det kan kun være Frederiksdal Alle 3. Den efterfølgende ejendom benævnes i 1921 folketællingen Konsortiet Solvang (F. Schade). Selv om Fr. Schade i 1915 har solgt denne ejendom, Tambohuset, så hører den åbenbart stadig til hans besiddelser. Den bebos af 4 familier, der ikke ser ud til at være beskæftiget på papirrullefabrikken. Den herefter følgende ejendom i 1921 folketællingen ejes også af Fabrikant Schade og Co., Solvang Gartneri, og her bor Gartner Hans Christian Jørgensen med familie. 
Det må være huset t.v. i fotoet, som Gartner G. møller har beboet ved folketællingerne fra 1916, først om Kirkebakken, senere som Frederiksdal 1. Der kan dog også, hvis fotoet er 1915 el. senere være tale om arkitekt Linds hus fra 1915. Kirkebakken, Matr.Nr. 111, senere Frederiksdal 1 var beboet af 2 familier, ejer Gartner Gert Møller. i 1921 kun Møller med familie og tyende, gartnermedhjælp.
Arkitekt E. V. Lind havde i juni 1915 opført sin nye villa på Frederiksdal. Inskriptionen over døren til villaen er i nederste linje "19 E. V. Lind P. P. Holm 15". Man kan i 1916 folketællingen se, at Linds hustru er Pauline Petrea f. Holm, hvilket giver indskriften mening. Det i 1921 i baghaven opførte "Reformhus" har formentlig aldrig tænkt været til salg. Det står endnu som en art udhus til Frederiksdal Alle 3.
Kirkebakken i Skive ses ved folketællinger i 1916 og 1921 beboet af Gartner Gert Møller, som i 1925 og 1930 folketællingerne stadig bor der, nu på Frederiksdal Alle 1.
På denne adresse blev i 1942 Aakjær-Pigen opstillet og afsløret, omtalt i Skive Folkeblad 25.07.1942. Huset her må vel være blevet nedrevet en gang mellem 1930 og 1942. Allerede umiddelbart efter Jeppe Aakjærs død blev der indledt bestræbelser for et monument på Kirkebakken, kan man se i Skive Folkeblad 28.02.1931.
 
 
Pedersen og Jensens Maskinfabrik.
Ses omtalt første gang 17.12.1904 i Skive Folkeblad med leverance af mølle motor. 12.03.1928 annonceres Pedersen Jensens Maskinfabrik "til leje med eller uden Maskiner". 
Denne maskinfabrik havde adresse på Holstebrovej 9 i 1928 og i 1921 folketællingen. Det fremgår også af omtalen af Fr. Schades salg af jord v. det gamle Tambohus i 1915, at han købt jord op til maskinfabrikken, der så må have ligget på Holstebrovej i 1915 også. I folketællingerne i 1911 og 1916 optræder der ikke ejere af maskinfabrikken på Holstebrovej. I 1916 er der et spring mellem Holstebrovej 5 og 11. Det må formodes, at man dette år har fundet det rigtigt blot at springe nr. 7 og 9 over.
   
 
 
Skive Mark, Fælledveien 
På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng".  Her vist i uddrag efter skive-billeder.dk. På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900.  
 
På et kort over Skive Kjøbstads Jorder og Skive Kjøbstad 1859 hedder området nu "Markjord".
bykort over Skive 1875 hedder det nu "Fælledveien".
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Indkaldelse  

Generalforsamling 2019
Der afholdes generalforsamling tirsdag 19. nov. 2019, kl. 19-21 på Skive Museum, Havnevej 14, entre ad hovedindgangen.
Dagsorden i henhold til vedtægterne.