En lokalitet og en virksomhed i Skive

 

Indholdsfortegnelse

Tambohuset

 Indledning  
Tambohuset som lokalitet Fra Skive Mark til Frederiksdal Alle Var Tambohusets bygherre "Tambour"?
Opførelsen af Tambohuset Ejere af Tambohuset før og efter 1870 Tambour funktionen i Skive
   

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive Udvidelsen til Frederiksdal
Frederiksdal og Frederik Schade 1920'erne i Skive, gullaschtid og bankkriser
Nogle ledende medarbejdere
   
Kilder, litteratur og andet benyttet materiale 
 Noter og henvisninger  


Indledning

Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer. Alle dog først opført o. og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rulle Papir Industri[1], på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej.
Schades Rulle Papir Industri var en udvidelse af produktionen i Asylgade på Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade fik medarbejderskab i fra 1900 og endeligt ejerskab i 1906[2].
Flytningen af Schades Papir skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads under det sammenfattende navn Tambohus.
Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var - som det fremgår af Skive Folkeblads referat - Revalideringscentret, som 1965 flyttede til Skive Sygehus[3], Bomi, som 1971 flyttede til Viborgvej 7[4], Arbejdsteknisk Skole, som 1973 flyttede til H. C. Ørstedsvej og Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub samt Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.
Noget af det oprindelige Tambohus, en villagrund solgte Frederik Schade i maj 1915[5], samtidig med at han oprettede sin Rulle Papir Industri. Selve huset forblev dog en del af Schades Rulle Papir Industri, indtil det i 1938-39 blev nedrevet og erstattet af villaen, der stadig ligger på Frederiksdal Alle 5[6].

Tambohuset som lokalitet

Tambohus, Tambohuset, Tambour - det i Skive velkendte navn har haft en noget omtumlet tilværelse, siden det hus, som i 1845 blev bygget på Skive Mark i 1870 folketællingen giver Tambohuset som navn til det område, som i 1882 bliver til Frederiksdal, 1913 til Frederiksdal Alle.

 


-----------------------------------------------
 
 
 
Først Skive Folkeblad 03. juni 1938 med overskriften ”Tambohuset” i Frederiksdal skal nedrives og Skive Folkeblad 13. nov. 1962 med overskriften Frederiksdal 7 hedder atter Tambohus.
I 1938 hedder det i artikelteksten, at ”Det næsten historiske Hus i ”Tambohus” i Frederiksdal … nu (er) blevet dømt til Nedrivning … (af ) Vestjyllands Papirposefabrik, der har brugt en Del af det til Lager … Tambohuset har hentet sit Navn fra den Mand, der i 1845 byggede det … Byens Tambour, Peder Jacobsen … (Det havde) en omskiftende Skæbne, men til Slut blev Huset og Grunden købt af Papirfabrikken, og her var det, Frederik Schade i sin Tid fabrikerede det første af det falsede Rullepapir, som nu bruges overalt.”
I Skive Folkeblad hedder det 13. nov. 1962 i referatet fra et byrådsmøde, at ”Det vedtoges at navngive ejendommen Frederiksdal 7 Tambohus … (og at man) valgte navnet Tambohus, fordi den ældste del af ejendommen bar dette navn i forrige aarhundrede.”[7]
 
Som det fremgår, hersker der usikkerhed med modstridende oplysninger omkring navnet Tambohus, der som Frederiksdal Alle 5 blev nedrevet i 1938, og genopstod som Frederiksdal Alle 7 i 1962 under det nedrevne nabohus’ navn.
Det fremføres i Skive Folkeblad i 1938 som en kendsgerning, at Tambour navnet til det, der på Skive Mark i 1870 blev "Tambohuset", senere i 1882 omdøbt til Frederiksdal, kan føres tilbage til bygherren i 1845, Peder Jacobsen, der så må have været Tambour i Skive.
Funktionen som Tambour kan konstateres i Byvedtægterne for Skive Kjøbstad 1858 og i efterfølgende Politivedtægter[8].
At der har været en Tambour funktion i Skive, kan der således ikke herske tvivl om.
Men Frederiksdal Alle 7 har aldrig før 1962 heddet Tambohus. Det har derimod det nedrevne hus på Frederiksdal Alle 5. Og dette hus var indtil nedrivningen Frederiksdals ældste hus, opført i 1845, siden udvidet.
Navneforskydningen kunne kaldes en første, let tilbageviselig mytedannelse omkring Frederiksdal området.
Den næste vandrehistorie, som muligvis dækker over en eller anden form for mangelfuld viden, er at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 byggede huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”[9].
Hertil kommer en regulær misforståelse, at Frederiksdal Alle skulle være navngivet efter Frederik Schade.[10] Det var ganske vist Frederik Schade, der i 1913 foranledigede dette vejnavn til det allerede eksisterende Frederiksdal. Men det er et navn fra 1882, som den da 11-årige Frederik Schade fra Nykøbing Mors næppe kan have foranlediget.
 
Uddrag af Hans Smidth, maleri ca. 1870[11], Skive Gamle Kirke med Tambohuset, det senere Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Dette uddrag af maleriet giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Tilsvarende C. J. Himmelstrups næsten samtidige tegning, fra 1869, som desværre i motivet har undladt Tambohuset.[12] De to værker er samtidige, samme lokalitet, men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser.

Fra Skive Mark over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

 
Vi ved, at huset, der senere i 1870 fik betegnelsen Tambohuset, ved opførelsen i 1845 bygningsmæssigt var betydeligt mindre, og at det blev opført på Skive Mark. Hans Smidths maleri er den tidligst eksisterende gengivelse af Tambohuset. Den efterfølgende udvidelse af det i 1845 opførte hus kom 1857-58, hvor det var blevet erhvervet af Købmand Peter Knoth[13]. Man kan måske formode, at Knoths tilbygning er den del af huset op mod kirken, der har den tredje skorsten på Hans Smidths maleri. Sammenligner vi Hans Smidths maleri med fotografier af Tambohuset lige før nedrivningen i 1938, kan man se, at de ved 1857-58 tilbygningen tre skorstene igen er blevet reduceret til to.

To Billeder af det gamle ”Tambohus”, som nu nedrives… Huset fra Haven (og) fra Vejen i Frederiksdal. Skive Folkeblad 17. juni 1938

Hvis vi går ud fra, at Tambohuset på Hans Smidths maleri fra 1870 stort set må være identisk med Peder Jacobsens hus fra 1845 med tilbygningen fra 1857-58, så kan den bygningsmæssige udvikling på Skive Mark, i 1870 Tambohuset, fra 1882 Frederiksdal inddeles i flg. punkter:
  1. Tambohuset som bebyggelsen har set ud 1845, her har vi kun en samtidig beskrivelse.
  2. Tambohuset som det kom til at se ud med udvidelsen 1857-58, og som det må formodes at have set ud, da det gav navn til området som ”Tambohuset”. Vi har også her kun en samtidig beskrivelse. Men vi kan formode, at det nok har set ud som på Hans Smidths maleri fra o. 1870.
  3. Tambohuset, Frederiksdal som det fremtræder på Hans Smidths maleri, og som det må have set ud, da der kom navneændring til Frederiksdal i 1882.
  4. Frederiksdal, da Frederik Schade erhvervede område og bygninger i 1912, Her har vi flere nogenlunde samtidige fotografier.
  5. Frederiksdal efter Frederik Schades erhvervelse af området. Også her her vi flere samtidige fotografier, sidst fotografier af Tambohuset, som det har set ud kort før nedrivningen i 1938.
 
Vi ved ikke, hvordan det hus, som Peder Jacobsen byggede i 1845, så ud. Men ud fra bygningsbeskrivelsen og et skøn ud fra Hans Smidths maleri har det nok set ud som det, der på det her viste uddrag af Hans Smidths maleri er den første del med 2 skorstene og rødt murværk.
Vi har oplysninger fra Brandtaxation 1838-48[14] om, at Peder Jacobsen bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald". Der har så kun været beboelse i ca. en tredjedel af det oprindelige hus. Det kunne være til og med den første dør i den straa-, lyngtækte del af maleriet.
Dette oprindelige, mindre hus blev i 1857-58 udvidet af en velsagtens mere velhavende Købmand, Peter Knoth[15], kan vi orientere os om i J. C. Hansens notater om Skive,[16] hvor han ganske vist identificeres fejlagtigt som "Knud B. Knorth", der i 1858 skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus".
Altså en udvidelse, der efter beskrivelsen var knap halvdelen af den oprindelige bygning, hvilket fint kan passe med den hvidkalkede tredjedel, som vi kan iagttage vende op mod kirken på maleriet.
 
Det spændende og illustrative ved Hans Smidths maleri er, at Smidth med familie er kommet til Skive i 1854, hvor faderen Edvard Philip Smidth var by- og herredsfoged fra 1854, borgmester 1869-77, før han døde i 1878. Hans Smith blev student fra Viborg Katedralskole. Han vendte tilbage til Skive i 1866, hvorefter han blev den jyske hedes og befolknings maler. Hans Smidth må i udfærdigelsen af sit maleri o. 1870 have været særdeles lokalkendt og velorienteret om forholdene i byen.[17]
I tiden op til den næste gengivelse, dateret 1910 af det oprindelige Tambohuset, som her skønnes at være fra o. 1913-15, er huset så kalket og har fået tegl- i stedet for stråtag. Og vi må ud fra det antal familier og mennesker, der iflg. folketællingerne bor i huset i tiden op til og med 1906 folketællingen, antage, at den oprindelige ”Heste- og Fæstald” sammen med de tilføjede 4 fag nu er blevet beboelse. Længst mod vest, ned mod ådalen ses den fabrikstilbygning, som Frederik Schade i 1913 tilføjede Frederiksdal til sin Rulle Papir Industri. Overfor det hus, som tidligst kan være bygget i 1911, og som Frederik Schade også erhverver i 1912.
 
Nedenstående foto er af Skive Byarkiv  dateret til o. 1900. Dateringen formodes her snarest at være et sted mellem 1911 og 1916 folketællingerne, nok snarest før eller i 1913, hvor Frederik Schade opfører den nye fabriksbygning til sin Rulle Papir Industri, som ikke er opført her, og fordi huset ”Nord for” Frederiksdal, d.v.s. på den anden side af Frederiksdal Alle, som ses her i venstre del af fotoet, først kan være opført i eller efter 1911.
 
Vi kan ud fra de to fotografier se, at der i løbet af 1880-90’erne, nok mest sandsynligt da stedet ejedes af Skive Tømmerhandel fra 1895, er blevet bygget supplerende bygninger til det oprindelige Tambohuset.
Det Frederiksdal, dateret o. 1900, vi ser oven for[18], købes af Frederik Schade i 1912 af Skive Tømmerhandel for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.
Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Frederik Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Formentlig den villa, som ses yderst t.v. på samme foto. Ejerskabet fremgår af 1916 folketællingen[19], og desuden af at der i dette hus bor 2 familier, ansat på Rullepapirfabrikken.
Denne ejendom er endnu ikke registreret opført i 1911 folketællingen[20], som kun har det oprindelige Frederiksdal i registreringen.
Derfor må dette foto dateres til mellem 1911 og 1913, ikke efter 1913 fordi den i dette år opførte fabriksbygning til Schades Rulle Papir Industri her endnu ikke ses opført.[21]
De tilkomne bygninger kan man se på foto herunder, som også må være taget efter Frederik Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912 og erhvervelsen af ejendommen over for Frederiksdal.
Sammenholder vi dette fotografi med fotografiet ude fra Frederiksdal Alle, der er dateret til o. 1910, så kan vi se, at der før Frederik Schades tilføjede fabriksbygning i 1913 har været tilføjet to bygninger til det oprindelige Tambohuset, den bygning, der vender facaden ud mod Frederiksdal Alle og den bygning, der vender gavlen ud mod Frederiksdal Alle, begge forbundet med mindre tilbygninger til det oprindelige Tambohuset, kan vi se på fotoet, der er dateret o. 1910.
 
Havebyen Frederiksdal 1900 iflg. Morsø Lokalarkiv[22]. Dateringen er overordentlig diskutabel. Skive Mølle brænder 10. -11. august 1919, som så er den øvre datogrænse for fotoet. Men det kunne på den del af fotoet, som rummer Frederiksdal se ud til, at fotoet indeholder de første bygninger til Schades Rullepapirfabrik, altså o. eller efter 1913. Den store villa mellem kirkerne og Schades Rulle Papir Industri må være arkitekt E. V. Linds villa, det nuværende Frederiksdal Alle 3, som var færdigopført i 1915. Her boede Lind med familie, viser efterfølgende folketællinger. Fotoet må derfor være taget mellem 1915 og 1919. Man kan se tagryggen til det oprindelige Tambohuset, nu omgivet mod vest af den bygning, som Frederik Schade i 1913 lod opføre, og de bygninger, han overtog med køb fra Skive Tømmerhandel i 1912. Se detaljer i forstørrelse neden for.
 
De benyttede fotografier kan alene ikke fortælle andet og mere, end at der før Frederik Schades erhvervelse af Frederiksdal i 1912 har været mere end den ene fra 1845 / 1857-58 oprindelige bygning, Tambohuset.
Men hertil kommer Skive Folkeblads meddelelse 25. og 26. jan. 1912 ved købet af Frederiksdal, at ”Fabrikant Schade” vil "benytte en af Ejendommens Bygninger...", altså af de to yderligere bygninger, der er opført som tilbygninger til Tambohuset.
 
Vi kan visuelt så nogenlunde følge udviklingen på det sparsomme fotografiske materiale.
Går vi til den øvrige bygningsmæssige udvikling omkring og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912, kan vi også temmelig præcist følge den umiddelbart herefter bygningsmæssige udvikling i og omkring Frederiksdal. Dog stort set kun ud fra samtidige avismeddelelser.
 
Arkitekt Erik V. Lind stammer som Frederik Schade fra Nykøbing Mors, og de er jævnaldrende.
Det fremgår af Skive Folkeblad 21. juni 1915, at "Arkitekt Linds Villa er næsten færdig", og at der denne sommer opføres "3 Ejendomme" ud over de i ”Frederiksdal” beliggende, herunder Tambohuset, nemlig ”Arkitekt Linds Villa … Laustsen, Thise Østergaard … (og den Villa, som) Lærer Jens Hansen lader opføre”.
De i Frederiksdal beliggende før de i 1915 nyopførte har været Tambohuset med tilbygninger og den i 1913 nyopførte fabriksbygning samt villaen over for Frederiksdal. Hertil kommer så fra 1915 de 3 nyopførte.  
Linds villa fremstår tydeligt på det samtidige foto o. 1915 som både arkitektonisk og størrelsesmæssigt dominerende.
Det andet hus, der er opført i 1915 er det hus i 1916 folketællingen[23], som tilhører ”Inspektør A. Laustesen”. Det tredje af de i 1915 nyopførte huse er Lærer Jens Hansens[24]. Det er desværre ganske mangelfuldt beskrevet i folketællingen, uden matrikel eller anden tydelig identifikation. Men familien Hansen bor i Stuen, på Kvisten bor en Lærerinde, vel en lejer.
Begge de her anførte huse må ligge på den nordre side af vejen over for Frederiksdal.
Ud over disse 3 nyopførte villaer, Linds på samme side som Frederiksdal, er der huset, tidligere tilhørende "Hr ... Carl Hansen", der iflg. 1916 folketællingen[25] ligger på den anden side af Frederiksdal. Eller som det hedder ”beliggende Nord for Frederiksdal Allee…”
I 1915 bliver der således på Frederiksdal Alle ud - over Rullepapirfabrikken - Linds Villa på samme side og 3 villaer på den modsatte side, alle beliggende fra det gamle Tambohuset op til kirkerne.
p
E. V. Linds Frederiksdal Alle 3 i dag, fra gaden og baghaven. Arkitekt Linds "Reformhuset"[26] blev opført i den modsatte del af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken, og ser i 1921 folketællingen[27] ud til at have fået egen matrikel, 110 b sammen med 172 b, hvor Frederiksdal 3, Lind's villa ligger.

Fra Skive Mark til Frederiksdal

Navneændringer under forskellige ejere af det, der ende som Frederiksdal Alle kan konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, der lå på Vester Fælledvej, "Tambohuset" i 1870, i 1882 deklareret som "Frederiksdahl". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi huset.
 
Det er umuligt på det eksisterende materialegrundlag at fastslå, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset". Men det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det blev deklareret som "Frederiksdahl" i stedet.
Ved 1890 folketællingen var området "Skive Vesterfælled, Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt[28].
Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år[29]. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal" åbenbart med en form for børnemisrøgt.
 
Fra i 1845 at have ligget uden for Skive by, beliggende på Skive Mark får vi Tambohuset, som vel fra 1880-90’erne nærmest må betegnes en art slumkvarter med mange mennesker stuvet sammen på kun lidt plads, indtil Frederik Schades køb i 1912, hvorefter beboere og beboelser ændrer sig betydeligt.
 

Var Tambohusets bygherre ”Tambour”

Ophavsmanden til myten om Peder Jacobsen som "Tambour" i Skive og navngiver til det, vi i dag kalder Tambohus er muligvis i udgangspunktet den historiker, J. C. Hansen, der har skrevet det historisk nok vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Man kan vel med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".
J. C. Hansens formodninger fra 1926 er blevet fulgt op af forskellige meddelelser i Skive Folkeblad, hvor det gentages, at Tambohus har fået sit navn efter det hus, som Peder Jacobsen byggede 1845 på Skive Mark, det senere Frederiksdal.
Da J. C. Hansen ser ud til at være den oprindelige ophavsmand til historikken omkring Tambohuset og Peder Jacobsen som byens Tambour, er hans håndskrevne notater i Rigsarkivets beholdninger gennemset, og de synes at bekræfte, at der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af hans oplysninger om Tambohuset.
Det ser ud til, at den ellers solidt arbejdende historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset"[30] til den beboer, som har set ud til at have bygget og boet længst tid i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen. Og hvis det er rigtigt, at J. C. Hansen slet og ret er faldet for at slutte tilbage fra "Tambohuset", et i 1870 folketællingen benyttet navn, til Peder Jacobsen, der har bygget og boet her, er der behov for en nøjere undersøgelse af, hvorfra Tambour betegnelsen som områdenavn egentlig stammer.
 

Opførelsen af Tambohuset

Peter Jacobsens hus, Tambohuset, som han opførte de 10 ud af de 14 fag, det senere Tambohuset kom til at bestå af. Han boede der 1845 til sin død i 1869. Huset eksisterer ikke mere, det blev nedrevet i 1938, og har nu veget pladsen for Frederiksdal Alle 5, der blev bygget samme år, som nedrivningen af det oprindelige Tambohuset, fandt sted.[31] 
Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger[32] se, at Peder Jacobsen som 27-årig ungkarl blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. I 1845 folketællingen er Peder Jacobsen registreret med bopæl i Østergade med kone og barn, der i 1850 og 1855 er blevet til 3 børn, og
fra Østergade er Peder Jacobsen blevet bosiddende Skive Mark, og han har noget af tiden, 1845 indtil måske o. 1857 ejet det af ham byggede hus, som så i 1870 folketællingen bliver kaldt for ”Tambohuset” med Købmand H. B. Kloch som ejer. Peder Jacobsen tituleres som ”Arbejdsmand” o.l. betegnelser, og han bor på Skive Mark, Matr. No. 113, det senere matrikelnummer er 172.
Det er fra Brandtaxation 1838-48,[33] vi kan konstatere, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."
Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860[34] se, at han nok har boet i det af ham opførte hus på Skive Mark - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han skulle have været byens "Tambour". Det er også usikkert hvornår og hvor længe, han er ejer, formentlig kun til o. 1857.
Det er uomtvisteligt, at Peder Jacobsen har boet i og bygget det hus, der ved 1870 folketællingen har givet navn til området, Tambohuset. Og det er ham, der har bygget det oprindelige, mindre hus, der i 1857-58 blev udvidet af en mere velhavende Købmand, Peter Knoth[35], der ganske vist gik fallit ved samme lejlighed - fremgår det af forskellige opslag i Skive Byfogeds Skifteprotokol 1844-68, sag nr. 128[36].
Det første skridt på vejen til at blive bekendt med Knoths kortvarige ejerskab af Peder Jacobsens hus findes i J. C. Hansens notater om Skive,[37] hvor han fra 1858 kan konstatere "Knud B. Knorth", som efterfølgende ejer, og at han skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus". Den værdifulde oplysning er her udvidelsen i 1858 af den oprindelige bygning til det omfang, som Tambohuset så havde o. 1870 i Hans Smidths maleri.
Men selve navneangivelsen modsiges af en søgning i skifteprotokoller,[38] hvor der kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77), der er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden Matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."
Altså helt entydigt er det Købmand Peter Knoth, der 1857-58 går fallit med ejendomsret til Peder Jacobsens tidligere hus, medens Peder Jacobsen stadig bor der. Det fremgår faktisk ikke af nogen af folketællingerne 1850-1860, om det er Peder Jacobsen, der har ejet det af ham opførte hus.
Den næste konstaterbare ejer er Købmand H. B. Kloch, som har ejet huset 1862-1873, muligvis længere tid, men under alle omstændigheder og konstaterbart ved 1870 folketællingen[39].
Desværre er det umuligt i 1860 folketællingen at konstatere antal beboere i huset. I 1850 og 1855 folketællingerne ser det ud til, at der boede 2 familier i huset. Udvidelsen af 1845 huset i 1857-58 har givet mulighed for de væsentligt flere beboere i huset, som kan konstateres fra 1880-90’erne.
Tambohuset som betegnelse kan først konstateres ved 1870 folketællingen og siden i Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende".

Ejere af Tambohuset før og efter 1870

I 1880 folketællingen bor der 2 familier i huset. Som ejer er registreret Jens Chr. Jensen.[40]
Som ejere efter H. B. Kloch, der vel ejede huset indtil 1873, kan sikkert konstateres Laust Just Laursen og Svenning Christensen som ejere indtil 1881, hvorefter Laust Just Laursen fra 1886 bliver eneejer, indtil Frederik J. Laursen køber i 1888. Første februar 1886 meddeles Frederiksdal solgt til Laust Just Laursen for 20.000 kr. og "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger..." Købesummen er lidt større end Frederik Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger ud over Tambohuset, som det her har været værd at nævne.
6. august 1895 sælger Frederik Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen. Den ved 1901 folketællingen[41] konstaterede ejer, Skive Tømmerhandel, har muligvis overtaget her, er under alle omstændigheder registreret som ejer i 1901 folketællingen.
Ejere før 1870 har været Peder Jacobsen 1845-1857, Peter Knoth 1957-58, Kbm. H. B. Kloch 1862-1873.
Ejere fra 1870: Kbm. H. B. Kloch indtil 1873, måske senere, Jens Chr. Jensen velsagtens 1873-1881, Laust Just Laursen 1881-1886, Laust Just Laursen 1886-1888, Frederik J. Laursen 1888-1895. Skive Tømmerhandel 1895-1912, Frederik Schade og Schades Rulle Papir Industri 1912-1962.
 
Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”.
Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, i så fald før 1870, men hvem ved vi ikke.
Ved 1850 folketællingen boede der ud over Peder Jacobsens familie yderligere en et ældre ægtepar og en aftægtsmand i huset.[42] I 1855 folketællingen ser det ud til, at kun Peder Jacobsens familie bor i huset. [43] I 1860 folketællingen[44] er det umuligt at se, hvor mange der bor i huset, men sammen med Peder Jacobsens familie bor der en Peder Olesen. I 1870 folketællingen[45] bor der 2 familier i huset.
Hvis feltet kun er ejere, kender vi ud over Peder Jacobsen før 1870 kun 2 ejere, som ikke boede i huset, Købmand Peter Knoth og Købmand H. B. Kloch. Der har desuden boet adskillige lejere i Tambohuset, og der er ingen af dem, der kan identificeres som Tambour heller.
Det eneste, vi ved om Tambour betegnelsen er J. C. Hansens usikre, formentlig forkerte oplysninger, som nok stammer fra en fejlslutning ud fra 1870 folketællingens "Tambohuset".

Tambour funktionen i Skive

I en amtsindberetning fra 21. juni 1735[46] nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive. Dog kan der i en ”Beretning i ”Viborg Samler” for 11te Juli 1786” om Skive ses flg. anført: ”Ved Byens vestre Port var Brandkompagniet posteret i fuld Orden, hvis Tambour slog March og saaledes omsider med Sprøjter og Tilbehør marcherede forbi Stiftsbefalingsmandens Logie.[47]

Der optræder fortsat en ”Tambour” i Politivedtægter for Skive Kiøbstad, som refereret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884. Der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858 gør.
 
Tambourer var en del af de "borgervæbninger"[48], militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i de største byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis, som nogle her anførte erindringer[49] kunne antyde, med en funktion ved brandalarm i byen.
Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.
Iflg. de her indhentede informationer[50] var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801.
Det kan muligvis være en mangelfuld oplysning, idet der i Skive i et navneregister til døde og viede i kirkebøgerne[51] er registreret en Tambour, Christian Carl Hertz, der døde 28.04.1813 som 89 årig[52], og som derfor må have virket som Tambour i 1700-tallet. Desuden har der i Skive været funktioner som politikorps under brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande.
Vi kan også ud fra det oven for refererede fra ”Viborg Samler” i 1786 se, at der har været et ”Brandkompagni” og en ”Tambour”, der i beretningen herfra var opmarcheret ved byens ”vestre Port”.
Med de mange og ødelæggende brande i Skive har der selvfølgelig været behov for et ”Brandkompagni”, også ud over 1800-tallets Borgervæbninger. Og hermed også for en Tambour funktion.
I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873, hvor også Tambour funktionen forsvinder fra politivedtægten i Skive. At den så måske er blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne det godt se ud til.
 
En lokal dokumentation for tambour-, trommeslager- funktionen i Skive ud over Politivedtægten af 1858 for Skive Kiøbstad og registreringen af den enlige Tambour, der døde i 1813, har vi desuden i den her anførte ”Viborg Samler” fra 1786.
Her får vi desuden den værdifulde information, at det opstillede ”Brandkompagni” med ”Tambour” var ”posteret … ved Byens vestre Port”. Som lokalitet kunne Tambour betegnelsen således godt stamme herfra.
Der er ingen dokumentation for, at det skulle have været Peder Jacobsen, der var bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, det senere Frederiksdal. Det fremgår heller ikke altid af de tilgængelige oplysninger i folketællingerne, hvem der ejede eller boede i huset i Frederiksdal som Tambourer. Men huset blev senere i 1870 folketællingen vitterligt kaldt Tambohuset.
I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger, der formentlig lige så vel kunne have give huset dets Tambour navn som Peder Jacobsen.
Men mon ikke det mest sandsynlige nok har været, at den vigtige eksistens af et Brandkompagni med tilhørende Tambour, der omtales i 1786 som posteret ved Byens vestre Port kan have givet navn til det hus, som i 1845 blev opført lidt uden for den vestre Port på Skive Mark?
 
Hvis vi vender os mod historiske fremstillinger, har forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926, s. 497-500 bidraget med erindringer om Vægtersang og Brandalarm fra en køretur med familien i Skive i den tidlige barndom - hun anfører året som 1872 eller 1873. På køreturen ned ad Slotsgade "hørte vi pludselig trommen larme og støje bag os ...", en brandalarm.
Marie Bregendahl anfører selv, at der kan være tale en erindringsforskydning ved erindringen om både en brand og en vægter, der går og synger fredeligt i byen. Men erindringen kan muligvis alligevel afspejle et nogenlunde realistisk billede af både røde brandtønder og trommeslag i forbindelse med en bybrand. Temmelig usikkert som erindringsmateriale, men det bekræfter, at der i praksis kunne opleves en "Tambour" i Skive, en trommeslager, der i 1870’erne stadig varslede de hyppige brande, der havde hærget byen.
Det samme spor fortsætter C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive. Han beretter fra sin barndom, at "Enhver Husejer skulle uden for sin Ejendom have staaende ... en Tønde ... fyldt med Vand ... (i tilfælde af) Ildebrand ... Sprøjtemandskabet ... blev vækket til Daad ved, at Trommen gik igennem Gaderne med Raabet Brand ...", s. 509.
I samme værk, Bogen om Skive, Kap. II har J. C. Hansen, der har egen håndskriftsamling på Rigsarkivet[53], et faghistorisk ganske kompetent afsnit om Skive Købstads Topografi og Bebyggelse. Han anfører her, desværre uden kildemæssigt belæg, at "Tambohuset" blev bygget 1845 af "en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Denne udokumenterede meddelelse gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.
Der er også nulevende, der kan huske, at der har været en tambur i Skive.
 
Det er umuligt på det foreliggende grundlag at gennemskue, hvorfra postulaterne om Peder Jacobsen stammer - ud over J. C. Hansens noget lemfældige tilbageslutning fra områdenavnet i 1870 til den første bygmester i 1845 af det, der bliver "Tambohuset". At der nok må have boet en tambour i huset på Skive Mark, kunne forekomme rimeligt sandsynligt, men det er ikke dokumenteret hvem. Derfor kan navnet lige så vel stamme fra, at brandkorps og Tambour har været posteret her, ved den vestre Port.
Bortset fra en manglende dokumentation for, at Peder Jacobsen skulle have haft en funktion som Tambour inden han døde i 1869, så kan man med nogen rette sige, at det er paradoksalt, at det nuværende Tambohus slet ikke oprindeligt har haft dette navn, men har fået det i 1962 efter et nedrevet nabohus, hvor navnet enten er opstået i folkemunde eller blot fortaber sig i et ikke kendt kildemateriale.  

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Grundlægger Frederik Schade, født i Nykøbing Mors 17. februar 1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, bosat Vestergade, Nykøbing Mors[54]. Frederik Schade meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
 
 
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen i 1927 fejlagtigt angives som 57-årig. Frederik Schade har, som det hedder i Skive Folkeblad 01. november 1927 været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.
Historien er dramatisk og lidt trist. Frederik Schades virksomhed med produktion af og handel med papir i Skive sluttede med en afsættelse fra direktørposten i det af ham grundlagte firma. Og han døde som 56½ årig i det københavnske tog næppe som en glad og tilfreds mand i forhold til det af ham skabte firma.
Her skal fokuseres på etableringen i Asylgade, udvidelsen med Frederiksdal, Frederik Schades afgang fra firmaet i 1926 og den efterfølgende genopretning indtil virksomhedsflytningen i 1962.

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive

Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede med at komme i købmandslære Frederiksgade 7, Skive hos købmand Jens Just[55], som havde haft denne købmandsforretning siden 1882.[56]
Efter at være blevet udlært som købmand, består ”Kommis Frederik Schade … Afgangsexamen ved Jyllands Handelsakademi i Aarhus … med Udmærkelse i oktober 1893 [57], og han etablerer herefter papirposefabrikation med tilhørende købmandshandel i Nykøbing, så vidt det kan vurderes ud fra avisomtaler i slutningen af 1890’erne.[58]
Anden november 1900 omtales i Skive Folkeblad en ”Afskedsfest” i anledning af, at ”Fabrikant Schade … flytter til Skive med sin betydelige Fabrik for Tilvirkning af Poser … (hvor han) skal drive Forretning i Kompagni med hr. Kjøbmand Wilh. Langhoff”.
Frederik Schade kan således konstateres at have indgået kompagniskab med W. Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade allerede fra slutningen af 1900.  
Umiddelbart herefter fremgår det af 1901 folketællingen[59], at Frederik Schade er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade på en adresse Matr. No. 154b, der ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen. Det fremgår af denne tælling, at Frederik Schade har taget fast bopæl i Skive 1900, formentlig umiddelbart efter afskedsreceptionen i Nykøbing.
I 1901 bliver Frederik Schade, bosiddende i Frederiksgade forlovet, i 1902 gift, og er registreret med bopæl i Voldgade indtil og med 1906 folketællingen. Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04. sept. 1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906, hvor han med familien så må formodes at flytte til Asylgade 5, privatboligen til Vestjyllands Papirfabrik
To fotografier fra Asylgade i 1960’erne, privatboligen til Asylgade 5 og set fra Frederiksgade i 1967.
.
Frederik Schades søn, Jens Aug. Schade beskriver sin barndom i skive i et interview i Skive Folkeblad 18. juli 1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år, at barndommen oplevede han "i et af de smaa huse ved Kirken". Det har han iflg. interviewet besøgt, som det nok dengang stadig så ud på foto t.v.
Født i 1903 har Jens Aug. Schades allerførste barndom enten været S. Draaby på Mors eller Voldgade Skive, hvor Frederik Schade i 1906 folketællingen er registreret som Købmand og ejer af Vestjyllands Papirposefabrik,[60] som Wilhelm Langhoff er registreret på som Papirhandler i samme folketælling.[61]
Det har så været i 1906, familien Schade tager bopæl i Asylgade og også overtager Langhoffs privatbolig til Vestjyllands Papirposefabrik. Registreringen som privat bopæl fremgår først af 1911 og 1916 folketællingerne[62].
Asylgade i 1890 folketællingen har på Matr. No. 154, med 4 familier, 44 personer, og Matr. No. 154 5 familier, 19 personer, Matr. No. 162 med 4 familier, 9 personer, Matr. No. 163e, 2 kvinder, Matr. No. 168, Kjøbmand W. Langhoff, 3 personer inkl. ”Tjenestetyende”[63]. W. Langhoff var ejer af Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade i 1900 blev medejer af, og hvis privatbolig han i slutningen af 1906 må være flyttet ind i[64], hvor Skive Tømmerhandel også var placeret[65], siden 1895. samt i 1906 en dyrlægefamilie[66]. Her fik Kvickly, Skive Bibliotek og Skive Byarkiv senere til huse.
Iflg. en præsentationsartikel i Skive Folkeblad 19.09.1913 af "Vestjyllands Papirposefabrik" var denne virksomhed etableret i 1879. Iflg. beskrivelsen var der i 1913 her i Asylgade "Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri".
 

Udvidelsen til Frederiksdal

Når Frederik Schade fra sin virksomhed i Asylgade som nabo til Skive Tømmerhandel bliver opmærksom på mulighederne for en udvidelse af papirvirksomheden i Frederiksdal, må det formentlig både tilskrives den fysiske nærhed til området, men også fordi naboen, Skive Tømmerhandel har ejet Frederiksdal siden 1890'erne, senest siden 1901 folketællingen.
Processen for Frederik Schade som papirfabrikant har siden Nykøbing Mors været medejerskabet i Asylgade siden 1900, overtagelse og indflytning i privatboligen i 1906, hvorefter planerne om en udvidelse vel så er modnet.
Realiseringen sker med købet af Frederiksdal, som først annonceres 25. jan. 1912 i Skive Folkeblad. Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
Det kunne således se ud til, at udvidelsen primært er betinget af den nye maskine, opfundet til at producere falset rullepapir med, og at det har skab behov for de bygninger, der ikke kunne rummes i Asylgade, hvor også Skive Tømmerhandel var placeret.
Udvidelsen i Frederiksdal sker med brug af de her eksisterende bygninger og i 1913 med opførelsen af en ny fabriksbygning. Denne udvidelse af papirproduktionen i Frederik Schades virksomhed i Asylgade orienteres der om i Skive Folkeblad i en omtale af produktionen af kræmmerhuse og papirposer på Vestjyllands Papirposefabrik. Det hedder 19. sept. 1913, at der på fabrikken i Asylgade stadig laves "særegne Poser ... med Haanden af flinke unge Damer" her, hvor der også "findes Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed." 
11. august 1914 kommer der fra Frederik Schade en meddelelse om prisforhøjelser i Skive Folkeblad som konsekvens af udbruddet af 1. verdenskrig. Her optræder han kun som ejer af Papirposefabrikken. Også ved et købestævne i Fredericia, omtales i Skive Folkeblad 3. aug. 1914 kun Frederik Schade som repræsentant for Vestjyllands Papirfabrik.
Ved omtale i Skive Folkeblad 08. august 1916 af ”Det danske Købestævne i Fredericia” omtales fra Skive ”Aktieselskaberne Schades Rulle Papir Industri og Vestjyllands Papirposefabrik”.
Altså senest fra 1916 er der tale om to aktieselskaber under Frederik Schade i henholdsvis Asylgade og på Frederiksdal Alle, henholdsvis den oprindelige virksomhed Vestjyllands Papirposefabrik, Asylgade og Schades Rulle Papir Industri Frederiksdal Alle.
Den del af Schades nyopførte fabriksbygninger på Frederiksdal, der i 1913 nævnes som nyopført ses på foto herunder.
Ud over de nye og formentlig mere egnede fabriksbygninger end bygningerne i Asylgade, fremgår det også, at "moderne Papirposemaskiner" er taget i brug i Frederiksdal.

 

Frederiksdal og Frederik Schade

Området Frederiksdal og Holstebrovej kunne godt ligne et område, hvor Skives begyndende industrialisering især havde til huse.
Lidt før Frederik Schades erhvervelse af Frederiksdal blev Pedersen og Jensens Maskinfabrik i 1903 etableret på Holstebrovej 9, omtalt i Skive Folkeblad 28. juni 1913.

Pedersen og Jensens Maskinfabrik i omtalen i 1913 i Skive Folkeblad.

... Hr. Jensen møder med hele 3 Motoranlæg: 3 smukke Eksemplarer af Fabrikkens Specialmærke, Petroleumsmotoren "Sejr", 3 selvrensende Tærskeværker ... og endelig 3 vertikaltgaaende Gruttekværne ... (med salg til) Landbrugsvirksomheder, Teglværker, Møller og lign.

 

Skive Jernstøberi og Maskinfabrik blev etableret i april 1903, og  ses omtalt i Skive Folkeblad med salgsannonceringer. 12.03.1928 annonceres Pedersen Jensens Maskinfabrik "til leje med eller uden Maskiner".

Maskinfabrikken havde adresse på Holstebrovej 9 i 1928 og i 1921 folketællingen. Det fremgår også af omtalen af Fr. Schades salg af jord v. det gamle Tambohus i 1915, at han købte jord op til maskinfabrikken. I folketællingerne i 1911 og 1916 optræder der ikke ejere af maskinfabrikken på Holstebrovej. I 1916 er der et spring mellem Holstebrovej 5 og 11. Det må formodes, at man dette år har fundet det rigtigt blot at springe nr. 7 og 9 over, da det var erhvevsvirksomhed, ikke beboelse.  

 

Postkortet "Skive set fra Vest", hvor poststemplets dato er 06. aug. 1915, giver et godt indtryk af det område i Frederiksdal op til Holstebrovej, hvor Pedersen & Jensens Maskinfabrik ligger mellem vandtårnet (1905-73) og Skive Mølle, der brænder i (1857-1919). Ud over Skive Mølle, som er en hollændermølle, ses der hen mod vandtårnet en klapsejler mølle, lidt større end den, der ligger ved maskinfabrikken.

Skive Maskinfabrik ligger over for Schades Rulle Papir Industri, ud mod Holstebrovej. Man kan også se, at det hus over for Frederiksdal, som Schade også køber i 1912. Postkortets fotografiske motiv må være taget før 1913, hvor Frederik Schade opfører sin nye fabriksbygning til de i 1912 erhvervede bygninger. 

  
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område.
11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912.
Fra slutningen af 1912 indtil meddelelsen om den endelige vedtagelse i Skive Folkeblad 22. april 1913 af kommunens accept af både at yde tilskud til regulering og istandsættelse af det tidligere Vester Fælledvej, der nu på forslag af Frederik Schade bliver til Frederiksdal Alle. Byen overtager hermed ”vejen som gade” som det hedder.
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I 1911 folketællingen[67] er der på området Frederiksdal kun Tambohuset. På Galgebakken[68], hvor den vestlige del af det senere Frederiksdal Alle ligger, er der kun 2 matrikler. Endelig er der på Kirkebakken[69], der senere bliver en del af Frederiksdal Alle området omkring kirkerne, en enkelt matrikel. I 1916 folketællingen er der i området Frederiksdal Alle[70] kommet gang i udviklingen mod et pænt villakvarter i samme ende som Schades Rulle Papir Industri.
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
 
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til Rullepapirfremstillingen[71]. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv.

24. 11. 1923 hedder det i Skive Folkeblad, at "Schades Rulle Papir Industri har nu etableret det 3. Hovedoplag her i Landet, nemlig i Odense ..." Der må her være tale om et produktions- og distributionssted ud over Asylgade og Frederiksdal i Odense. Altså på dette tidspunkt stadig en virksomhed i ekspansion. Men det kunne se ud til, at det lige netop er her omkring, at det vender for papirvirksomheden.
Det fremgår af en situationsbeskrivelse i 1926[72], at Frederik Schade her måtte overlade ledelsen af papirproduktionen i Frederiksdal til den af C. Kaiser ledede produktion i Asylgade.
Den økonomiske konstruktion i samarbejdet er ikke undersøgt. Men Landmandsbankens krise, krak og den statslige indgriben fra sept. 1922[73] med efterfølgende konsekvenser i de lokale banker i Skive har formentlig sat Frederik Schade i en uholdbar økonomisk situation.
I rekonstruktionen af firmaet kunne det se ud til, at produktion og lokaler i Asylgade opgives, de annonceres under alle omstændigheder "til Leje" som "tidligere benyttede Lokaler" i Skive Folkeblad 19. og 22. 03. 1927.
Rekonstruktionen af papirproduktionen i Asylgade og Frederiksdal blev foretaget af den i okt. 1926 nyansatte direktør, købmand Johs. Schwartz (Skive Folkeblad 27. okt. 1926), der kom til at lede firmaet med Frederik Schades fratræden som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri og afrejse til hovedstaden.
Frederik Schades meddirektør i A/S Vestjyllands Papirposefabrik, C. Kaiser blev ved Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri ansat som enedirektør for de to papir A/S'er, og blev efter sin død umiddelbart efter efterfulgt af Købmand Johs. Schwartz, der rekonstruerede og sammenlagde de to tidligere selvstændige A/S'er.
Så sent som i sommeren 1926, altså før Frederik Schade må gå af som direktør, deltager Schades Rulle Papir Industri som så ofte før i et Købestævne i København.
 
Sammenfattende har de økonomiske problemer for de to A/S'er i papirindustrien i Skive nok flere årsager, hvor dispositioner og afhængighed i et kriseramt lokalt bankvæsen kunne være den ene årsag.
Den efterfølgende direktør i de to papirindustrier, Johs. Schwarz kalder i et 70 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 12. 07. 1944 problemerne i forhold til bank eller banker et spørgsmål om "Egen-Kapital", som der iflg. ham ikke var, da han overtog ledelsen i 1926. Men iflg. Schwartz var problemet snarere den gang af konkurrencemæssig art. Der skulle arbejdes med "Priser, der ansættes saaledes, at baade Køber og Sælger kan være tjent med (dem)."
Iflg. Johs. Schwartz arbejdede han med en plan, udarbejdet i første række af den direktør, han overtog efter, C. Kaiser. Den indirekte kritik af Frederik Schade, der ikke omtales i interviewet, er vel så, at han måske nok har været en udmærket igangsætter og idemand, men at det har knebet med "købmandskabet", "de rigtige priser", som har drænet egenkapitalen.
Om egen indsats og resultater hedder det så, at "... i 1927 var der ... ca. 20 ... (ansatte) ved de to nu sammensluttede Virksomheder." Og Schwartz fortæller videre, at der i 1944 nu "er 70 og har været oppe paa 80".
 

1920’erne i Skive, gullaschtid og bankkriser.

Danmarks største bank, Landmandsbanken, nu Danske Bank, blev et markant symbol på gullaschtid, spekulation og konsekvensen i en bankverden, der red med på bølgen.
Landmandsbanken blev stiftet 1871 og var o. 1. verdenskrig vokset til at være Nordens største bank, der finansierede industriel foretagsomhed og det stadigt betydningsfulde, større landbrug. Men også den mere risikoprægede spekulationsvirksomhed, der var med til at give perioden betegnelsen "gullaschtid".
Deltagelsen i gullaschtidens børsspekulationer, især engagementet i Transatlantisk Kompagni[74] kom til koste Landmandsbanken dyrt, og banken krakkede i 1922 med statsindgreb til følge, hvilket var imod den daværende venstreregerings liberale grundholdning. Krak og spekulation førte til en straffesag i 1923, hvor bankdirektøren Emil Glückstadt og flere ledende politikere og erhvervsfolk blev dømt.
Det fik også konsekvenser for det lokale bankvæsen i Skive. Og for Frederik Schade.
Lokalt havde man på en ekstraordinær generalforsamling 12. juli 1918 i Salling Bank (”Salling Herreders Spare- og Laanebank”) besluttet at sælge bankaktierne til Landmandsbanken. Både før, under og efter generalforsamlingen blev Landmandsbankens tilbud karakteriseret som ”meget fordelagtigt”. Det dementeredes effektivt af Landmandsbankens efterfølgende problemer.
I okt. 1925 stiftedes et aktieselskab ”Salling Bank”, der skulle overtage ”Landmandsbankens Skive Afdeling”.
Også som en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport måtte Andelsbanken i 1925 likvidere. I løbet af sept. 1925 blev der i forskellige andelsforeninger lokalt drøftet at genrejse Andelsbanken, dog uden resultat.
I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen.
Schades Rulle Papir Industri i Frederiksdal og Vestjyllands Papirposefabrik under ledelse af henholdsvis Frederik Schade og Carl Kaiser drøftedes reorganiseret i 1926. De to virksomheder havde siden Schades etablering af Rulle Papir Industrien i Frederiksdal arbejdet sammen under ledelse af Frederik Schade og C. Kaiser, siden 1916 i to selvstændige A/S'er. Det besluttedes nu, at Kaiser skulle være den eneste leder, formentlig fordi Schade i forbindelse med bankkrise og -problemer havde lidt så store tab, at han blev nødsaget til dette skridt. Kaiser overtog ledelsen 1. sept. 1926 men døde en måned efter, hvor han blev efterfulgt af den lokale købmand Johs. Schwartz, der så fik skudsmålet at have bragt de to papirfabrikker økonomisk på fode igen.
Der er til belysning heraf tilsyneladende ingen - eller kun ganske lidt - arkivmateriale.
Der kunne være behov for belysning af mere specifikke årsager til Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri - ud over de efterrationaliseringer, som hans efterfølger Johs. Schwartz giver udtryk for i en fødselsdagsartikel 12. 07. 1944 i Skive Folkeblad.
Iflg. Schwartz havde papirfabrikkerne "haft store Vanskeligheder ... " Schwartz forklarer egen succes med, at han gav sælgerne "nye Priser at arbejde med", altså et købmandsmæssigt prisfald, må man forstå, der skulle øge salget og - underforstået - indtjeningen. Og den nye ledelse skulle også have "Kapital" at arbejde med, den skulle "oparbejde en ny Tillid", d.v.s. kunne overtale bankerne til at give lån. Hvilket jo kunne være vanskeligt nok i en tid med bankkrise og -skandaler i kølvandet på Landmandsbankens krak.
Schwartz stiller ikke sit lys under en skæppe. Det ville have været en gevinst at kunne få regnskabsmateriale fra Rigsarkivet som mere objektiv dokumentation, lige netop på dette kritiske tidspunkt. Desværre viste et materiale fra Rigsarkivet 1923-25 sig at være et købmandsfirma, Schade & Co. i Næstved. Arkivbetegnelsen er Schade & Co. 1923-25, Kladde. Erhvervsarkivet 02811. Købmandsfirmaet Schade & Co.

Nogle ledende medarbejdere

Ved Frederik Schades afgang i 1926 som direktør efterfølger Johs. Schwartz C. Kaiser, direktør på Vestjyllands Papirposefabrik. Iflg. fødselsdagsartiklen bragte Schwartz den nu på Frederiksdal Alle samlede produktion økonomisk på fode igen.
 
Det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1939. Iflg. mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, flyttede Elisius Jensen i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind ..." Iflg. samme kilde efterfulgte direktørerne P. Dahl og Chr. Elsius Jensen som henholdsvis personalechef og salgsdirektør den afgående direktør Johs. Schvartz, der skulle været godt tilfreds med de to efterfølgere, fordi de "supplerede hinanden udmærket gennem deres gode samarbejde."
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
 
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogtrykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdals Alle 5.
Frederiksdal Alle 5, hvor Rullepapirvirksomheden, fra 1962 Tambohus, ligger ved siden af, på Frederiksdal Alle 7.
Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.
Iflg. Skive Folkeblad 12.01.2011 fyrer Schade Nordic A/S 15 ansatte, så der nu er 21 medarbejdere tilbage. Iflg. Berlingske Tidende 13. sept. 2013: Koreanere køber danske Schades for tæt ved kvart milliard, Schades … er solgt til koreanske Hansol Paper. Sælgerne er kapitalfonden Capidea og Danebrog, der er kontrolleret af erhvervsmanden Laurids Jessen. Regnskabsoversigt 2018 viser et firma uden likviditet og ansatte.
I dag er Schades A/S[75] en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer[76]. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer[77].
 

Kilder, litteratur og andet benyttet materiale

125 år på Skiveegnen, Salling Bank, Niels Mortensen, https://www.sallingbank.dk/Default.aspx?ID=2071
Bogen om Skive, 1926.
Byvedtægter for Skive Kjøbstad 1858, Rigsarkivet. Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, erstatter vedtægter fra 1858
Dagbladet København 21. sept. 1859, Skifteindkalde til Kjøbmand P. Knoths Bo.
Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, https://danmarkshistorien.dk/
Dansk Center for Byhistorie, http://ddb.byhistorie.dk/
Moltke, Kai, i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidt 1979 på Skipper Klement.
Hans Smidth, maleri af Skive Kirke og Tambohuset o. 1870, Skive Kunstmuseum
Mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
Politivedtægt for Skive Kjøbstad, publiceret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884.
Rigsarkivet, J. C. Hansen, Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive Købstads historie på sedler. Løbenummer: 19. https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=skive+k%C3%B8bstad&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=13710402&ngnid=&heid=13710970&henid=13710970&epid=13710970&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, nov. 1915
Skivebilleder.dk
Skive Folkeblad, avisarkivet.
Skive Lokalarkiv, https://arkiv.dk/.
Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885).  Rigsarkivet, Viborg.
”Viborg Samler”. Beretning for 11te Juli 1786, refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.
 
 
 
 
 

 

Noter og henvisninger



[1] Schades Rulle Papir Industri ses optræde som firmanavn første gang i Skive Folkeblad 04. august 1915, hvor der refereres fra ”Det danske Købestævne i Fredericia” 03. august. Dog ved vi, at Frederik Schade erhvervede Frederiksdal i 1912, hvor han i 1913 byggede ny fabriksbygning ud over de her erhvervede bygninger. Vi ved også, at han ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 udtalte sig kun som ejer af Vestjyllands Papirfabrik. 1915 er nok et rimeligt år at angive som etablering af ”Schades Rulle Papir Industri A/S”. I Krak 1917 er der registrering under dette navn. Desuden ses firmaet registreret i Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, anmeldt i nov. 1915. Vedtægterne for A/S er dateret 30. januar 1915.

[2] I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet samme år, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen, og det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04.09.1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906. Heraf kan man formentlig slutte, at den endelige overtagelse af Vestjyllands Papirposefabrik med privatbolig i Asylgade 5, Matr.Nr. 168 er foretaget, og at familien Schade så flytter til Asylgade.
[5] Skive Folkeblad 25. 05. 1915.
[6] Se neden for, Skive Folkeblad 03.06.1938.
Det vedtoges at navngive ejendommen Frederiksdal 7 Tambohus.
Man … valgte navnet Tambohus, fordi den ældste del af ejendommen bar dette navn i forrige aarhundrede.
 
[8] Se afsnit om Tambour funktionen i Skive.
[9] Skive Mark, Fælledveien
På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng". På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900, se http://www.skivebilleder.dk/index.php/Kort/Bykort-prospekter/Bykort-af-V_E_A_-Berggren-ar-1900 .
[10] Se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.
[11] Hans Smidths maleri fra o. 1870, Skive Kunstmuseum. Hans Smidth er søn af Edvard Philip Smidth, der 1838 er registreret som prokurator i Nakskov, byfoged, herredsfoged fra 1854 og borgmester 1869-77 i Skive, før han døde i 1878. Hans Smith kom i 1854 som 15-årig til Skive og blev student fra Viborg Katedralskole. Han vendte tilbage til Skive i 1866 efter bl. a. studieophold på Kunstakademiet, hvorefter han blev den jyske hedes og befolknings maler. Ved 1860 folketællingen, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp er familien Smidth registreret Matr. No. 65. Det må være en rimelig antagelse, at Hans Smidth som søn af en af byens førende borgere siden 1954 har haft en indgående kendskab til Tambouren og Tambour funktionen i Skive. Og at han derfor har givet det hus, som i 1870 giver navn til området en ganske fremtrædende plads i maleriet af byens kirke og det omkringliggende landskab.
 
[12] Billedtekst: Parti af Skive med den gamle kirke, Vor Frue Kirke med Kirkegade, tegnet "efter naturen" 6/6 1869 af maler C.S. Himmelstrup, Skive.
[13] Ses registreret i folketælling 1855 med bopæl i Vestergade, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442175.
[16] J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
[17] Se note 10.
[21] Skive Folkeblad 19. sept. 1913 i en præsentationsartikel af Vestjyllands Papirposefabrik hedder det ” ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."
[31] Ud over den her anførte meddelelse i Skive Folkeblad 03.06.1938, er der også mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, at Elisius Jensen i 1939 flyttede ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind...".
[34] Peder Jacobsen, Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". I 1845 boede han ikke Skive Mark. Se folketælling 1845, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=7730#7730,185464, ”hans Fag Arbejdsmand”, folketælling 1850,  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=114696#114696,17282931, 3 børn, ”?mand” , 1855 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442170, 3 børn, ”Arbejdsmand”,  1860 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9550#9550,230528 ”Arbejdsmand”, ingen hjemmeboende børn.
[37] J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
[47] Her refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.
[49] Forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 og samme sted C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive.
[54] Fremgår af 1901 folketællingen, i foregående folketællinger registreret som Kjøbmand, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp.
[55] Beskrevet i Skive Byarkiv med foto af familien, https://arkiv.dk/vis/3584304.
[56] Både familien Just og bygningen med købmandsforretning og privat beboelse er beskrevet i Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/3583006.
[57] Skive Folkeblad 23.10.1893
 
[58] Fremgår af Skive Folkeblad 13.12.1899, hvor ”Købmand” Schades indkomst og skatteansættelse omtales og Skive Folkeblad  02.11.1900, hvor ”Fabrikant Schades … Papirposefabrik” omtales.
[64] Se 1906 folketælling, note 46. Privatboligen har formentlig været den, der kan ses her på foto fra 1960 af Skive Tømmerhandel.
 
[65] 1906 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16694#16694,634530. Der boede her også 3 ansatte på Skive Tømmerhandel.
[72] Se afsnit om gullaschtid og bankkriser i Skive i 1920’erne.
[74] Der er og har været en lang række myter omkring dette selskab, især fremført som en konspirationsteoretisk affære af Kai Moltke i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidt 1979 på Skipper Klement. H. N. Andersen, ØK skulle være gået sejrrigt ud af konflikten i modspil til kræfter omkring Landmandsbankens direktør E. Glückstadt, først og fremmest ved at få kongen, Christian X til at afskedige regeringen Zahle, hvilket banede vejen for en Venstre regering, der forpurrede en handelsoverenskomst med Rusland, der kunne have reddet Transatlantisk Kompagni - og Landmandsbanken. Se https://www.gullaschbaronen.dk/transatlantiske-kompagni/.
[76] https://www.iconex.com/, se Skive Folkeblad 08.11.2018.