Lokalhistorie  

   

Skive by og opland  

   

Historie  

   

Virksomhedshistorie

Skivegård, Skivehus. Kilder og litteratur

 Samtidige aviser:
De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. juni 1805.
De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.
De til Forsendelse med Posten kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 10. maj 1799.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.
Den kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.
Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818.
Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.
Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846.
Jyllandsposten 3. nov. 1872.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844.
Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847
Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817.
Skive Avis 7. okt. 1897.
Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980
Skive Folkeblad 9. okt. 1897, Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.
Andet Kildemateriale:
Christian 5.s matrikel, Rentekammeret, Rigsarkivet, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/43.
Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff.
Diplomatarium Danicum
Diplomatarium Flensborgense
Haas, Jonas, Skive, 1767, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object396723/en/.
Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, Kjøbenhavn 1887-1889.
Kong Valdemars Jordebog, Rigsarkivet og Valdemar den Andens Jordebog, udgivet og oplyst af O. Nielsen, København 1873.
Kort over Skive, 1875, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, object71030/en/.
Kort Skive og Resen og Skive Sogne, 1860, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71033/da/.
Kronens Skøder, Første Bind, Kronens Skøder, Andet Bind, København 1892, 1908.
Lübecktraktaten om Valdemar Atterdags overtagelse af riget, 19. maj 1340
Matriklerne 1664 og 1688, Rigsarkivet, København 1968.
Pontoppidan, Erich, Skive, 1730, Det Kgl. Bibliotek, Digitale Samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object71026/da/.
Resens Atlas, Schiva, 1677, Det Kgl. Bibliotek, Digitale samlinger, http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/.
Rosenkrantz de Lasson, Aksel, Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/6025889.
Skive Byarkiv, Ny Skivehus, https://arkiv.dk/vis/6520128.
Litteratur, fremstillinger, andet kildemateriale:
Christensen, Harry, Len og magt i Danmark 1439-1481. København 1983.
Danmarkshistorie.dk, Lokaladministration og lensvæsen før 1660. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.
Dansk Center for Herregårdsforskning, https://herregaardsforskning.dk/.
Erslev, Kristian, Danmark-Norges Len og Lensmænd, København 1885
Erslev, Kristian, Historiske Afhandlinger, første og andet bind.
Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2, 1981-1872, Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.
Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412.
Historisk Aarbog, Skivebogen 1913
Kulturministeriet, Bidrag til byggeskik i Danmark, Nationalmuseet, https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet.
Lerdam, Henrik, Danske len og lensmænd 1370-1443. København 1996.
Simonsen, John, Arkæologisk rapport o. udgravninger v. Annexet, 20. okt. 1980
Skivebogen 1913, 1919, 1923, 1926, 1959, 1968, 2008, 2012, 2022.
Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60.
Sundsøre Lokalarkiv om justitsråd Chr. Lange til Eskjær og Skivehus, https://arkiv.dk/vis/2745299.
Aakjær, Svend Måleenheder i Landmål og Jordvurdering i Middelalderens Danmark", Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 5, 1959

Noter, henvisninger

[1] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
[2] Skive Folkeblad 11. nov. Og 8. dec. 1980. ”Niels Nygaard Jensen oplyser, at … (det) officielle navn bliver Gammel Skivehus pub Annexet.” 
[3] Skivebogen 2022, s. 29ff.
[4] Se Kr. Erslev, Historiske Afhandlinger, Første Bind, s. 1-44. Jordebogen daterer sig selv til 1231. Udgivet og kommenteret af Rigsarkivet, som karakteriserer den som kongens matrikulering af jordegods, som m.h.p. beskatning er ført 1190 -1300-tallet. Herefter omtalt som KVJ.
[5] Bemærk forskellige stavemåder i KVJ med Skhiuægarthæ og Skiuæ, som i Krongodslisten er Skyuæ. Den fejlagtige placering, se O. Nielsens kommentarer til udgivelsen af KVJ.
[6] Der er en indgående, omfattende diskussion af navnets oprindelse og betydning i Skivebogen 1968, s. 67ff.
[7] Kongen havde lensmænd til at administrere lenene, de af ham udlånte områder. Sysler og len blev fra 1662 afløst af amter.
[8] Omfattede ud over det nuværende Salling også Morsø og Fjends herreder.
[9] Registreret i Hovedbogens første afsnit, Sallingsyssel, Nørre herred, O. Nielsens udgave s. 3.
[10] Der mangler en kommentar til, oplysninger om, hvor meget bøndergods der er medregnet.
[11] Hindborg og Nørre Herred: Hærnburghæreth, Nørgæhæreth.
[12] Kolding er som kongens private ejendom registreret i Hovedbogens første afsnit, Almindsyssel, Andst herred, O. Nielsens udgave s. 11.
[13] Koldinghus nævnes ikke i KVJ og må være etableret som borg senere end 1231 - og Skivegård.
[14] Patrimonium, hvor kronens andel er Kongelev.
[15] F.eks. af Jeppe Aakjærs søn, Svend Aakjær, som har benyttet Falsterlistens værdisættelser i sine beregninger, se Historisk Tidsskrift, Bind 14. række, 2 (1981 - 1982), Studier i Kong Valdemars Jordebog - Plovtalsliste og Møntskat, af Erik Ulsig og Axel Kjær Sørensen.
[16] I Sallingsyssel har Fjends og de to Mors herreder ikke været del af kongsgården.
[17] Det fremgår af en undersøgelse i Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 4 (1989) 1 Det danske rigsråds adelige medlemmer 1375-1412. Johan Skarpenbergs morfar, Niels Bugge blev myrdet 1358 i Middelfart. Valdemar Atterdag fralagde sig ethvert ansvar for det for ham belejlige drab.
[18] Heller ikke i Diplomatarium Flensborgense.
[20] Svend Aakjærs skønnede beregning.
[22] Som en tommelfingerregel har lybske mark ca. den dobbelte værdi af danske mark, men her er regnet i den mere stabile sølvværdi.
[24] En af kongens lensmænd 1520-24, Niels Høg til Eskjær menes at have udvirket og bekostet kalkmalerierne i Vor Frue Kirke, der er dateret 1522.
[25] Oppebørsel kaldes det.
[26] I Skivebogen 1959, s. 25-26 og refereret kort i Skivebogen 2012, s. 9.
[27] Med portrætteringer af adskillige af lensmændene. Det er de fleste, der her er anført. Kr. Erslev har i Danmark-Norges Len og Lensmænd s. 42 en opgørelse 1596-1661.
[28] Vel hovedsageligt arv efter morfaren Niels Bugge, hvilket manede til forsigtighed overfor Dronning Margrethe 1. I forhold hertil er der en ukorrekt og mindre udførlig omtale i Skivebogen 1959, s. 10.
[29] Historisk Aarbog, Skivebogen 1913, s. 88f. Heltene i Jeppe Aakjærs ganske grundige historiske redegørelser er folk, fæ og bønder. De onde er de som regel bondeplagende og grusomme herremænd (-kvinde). Magdalene Banner slipper billigt i portrætteringen.
[31] Se https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/militaerhistorie/danmarks-krige/kejserkrigen/ og Jeppe Aakjær i Historisk Aarbog, Skivebogen 13, s. 95ff., hvor det også anføres, at Skive Kirke og ”den latinske Skole” blev hærget og ødelagt. Ødelæggelserne under Frederik 3. og svenskekrigene, s. 118ff.
[32] Som f.eks. i Skivebogen 2012, s.  8-11. Belæg for dette og alle opdelingsforsøg kan søges i Kristian Erslev, Danmark-Norges len og lensmænd 1596-1660, 1885, (cit. Erslev2). Kristian Erslev, Danmarks len og lensmænd i det sextende aarhundrede (1513-1596), 1879 (cit. Erslev1). Henrik Lerdam, Danske len og lensmænd 1370-1443. 1996. Harry Christensen, Len og magt i Danmark 1439-1481. 1983. S. Nygaard, Len og stamhuse i Jylland (Jyske Samlinger, bind 4). Louis Bobé, Gustav Graae og Fritz Jürgensen West: Danske Len. 1916. Gustav Bang: Danske Len og Stamhuse. 1906 Eller en nyere, som hovedsageligt følges her, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lokaladministration-og-lensvaesen-foer-1660.
[33] Smålenene er i denne sammenhæng ligegyldige.
[34] Danske Magazin, Femte Række, Andet Bind, Gyldendalske Boghandel 1889-92, s. 108-119, Klavs Lembeks Frafald 1421 ved A. D. Jørgensen, spec. s. 110ff., brev dateret 12. dec. 1421. Rigsarkivet registrer ham med belæg i ”Original i rigsarkivet: et stort papirsblad … med sømhuller i hjørnerne … 12. dec. 1421”.
[35] Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879, der omtaler flg. lensmænd m.v. på Skivehus: 1. Ejler Bryske får 1515 ”Livsbrev” på sit pantelen, 2. Thomas Iversen havde 1520 ”Skivehus i Pant fra Kong Hans’ Tid”, 3. Skivehus er fra 1602 Afgiftslen.
[36] Det anføres fejlagtigt i Skivebogen 2012, s. 8, at kongsgården først fra 1515 blev et pantelen, hvad det konstaterbart var fra 1407, hvor Johan Skarpenberg fik sit pant. Betegnelsen len til ”det kongelige fadebur” benyttes om regnskabslen, jf. Erslev1, s. 18ff.
[37] Fremhæves som et centralt synspunkt i Kr. Erslev, Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, København 1879.
[38] Kronens Skøder, Andet Bind, s. 96. Tdr. hartkorn deltes i otte skæpper a fire fjerdingkar a tre album, og fortsatte som opdeling i de senere matrikler fra 1688 og 1844.
[39] Kronens Skøder, Første Bind, s. 24.
[40] Der kan søges Folioregistratur, Rigsarkivet, Hindborg herred, markbog nr. 1357, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17287932#214762,40560752
[41] Skivebogen 1926, s. 12 og 15. Hele artiklen s. 10-38. Denne artikel føres op til Konsul Albert Diges ejerskab. I artiklen karakteriseres W. Parsberg som ”en haard Negl mod Skive By … med Processer … og (han) slog Bom over Adelsvejen (til Viborg)”. Sidstnævnte udførligt behandlet i Skivebogen 1913, s. 125 ff.
[42] Skivebogen 1919, s. 62-106. Omhandler Lunds ”evindelige Strid med Skive By”, hvor han var en nådesløs processor over for ”retsløse Hovbønder.” Skivebogen 1923, s. 48-108 om bl.a. Lange.
[43] Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2745299.
[44] Skivebogen 1923, s. 104.
[45] Ejerne af Skivehus som herregård fremgår af Skivebogen 2012, s. 16.
[47] Ejerne til og med funktionen som hotel fremgår af Skivebogen 2012, s. 21.
[48] F.eks. annonceret, meddelt i De til Forsendelse med Posten Kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 2. oktober 1795.
[49] Kongelig allernaadigst privilegerte Riber Stifts Adresse-Avis 15. juli 1817. Og Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 8. august 1818. Samtidig var der annonceringer over auktion over det af generalmajor Bülow forgæves til salg annoncerede Gammel Skivehus, som det endeligt lykkedes at få solgt 16. dec. 1817 til Branddirecteur P. v. Sehestedt.
[50] Skivebogen 1923, s. 117.
[51] De til Forsendelse med Posten kongelig allene privilegerede Jydske Efterretninger og almindelige Stifts-Tidender 10. maj 1799.
[52] De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender 1. juni 1805.
[54] https://arkiv.dk/vis/2745290. A. Rosenkrantz de Lasson døde 13. april 1813 på Ny Skivehus,  https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I33878&tree=2.
[55] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
[56] Sønnen af samme navn var general i den slesvigske treårskrig, kampene omkring Kolding og Fredericia 1849, se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/danske-krige-og-lokalhistorien/de-slesvigske-krige-lokalt#_Toc125486687.
[57] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 22. dec. 1817 og 28. februar 1825.
[58] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 5. oktober 1834.
[59] Boet efter Sehestedt annonceres i Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23.dec 1834.
[60] Stamtavle over Slægten Qvistgaard, v. Erh. Qvistgaard, Kjøbenhavn. 1893, spec. Tavle C. III., s. 60. Maren Sommer Quistgaard er født Aagaard 1780, datter af Chr. Fr. Aagaard og Johanne Kirstine Spliid, hvis bror var Otto Sommer Spliid, sognepræst i Grinderslev, hvis søn var Johan Chr. Spliid.
[62] Fyens Stifts Kongelig ene privilegerede Adresse- og politiske Avis samt Avertissementstidende 9. nov. 1846 M. S. Quistgaard annonceres død på "Gammel Skivehuus" 66 Aar. Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 8. april 1847 Auction over et betydeligt og godt Ind- og Udboe efter afdøde enkemadame Quistgaard. 15. februar auktion annonceres 2. marts 1847 over Gammel Skivehus: 8½ tdr. land. Det fremgår af Kongelig allernaadigst privilegerede Viborg Stifts-Tidende 6. august 1844, annoncering af svigersøns død, at datter og svigersøn også boede på Gammel Skivehus.
[63] Spliids bygning er ikke med på malerier fra Skive 1845 og 1849, men er med på et fotografi fra Skive 1869. Bygningen må være opført i tiden her imellem.
[64] I Jyllandsposten 3. nov. 1872.
[65] Skivebogen 2012, s. 27. Skive Folkeblad 9. okt. 1897. Nekrolog Skive Avis 7. okt. 1897. Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 22. sept. 1897, at H. Sporon var længevarende syg og på rekreation.
[66] Hotelhistorien, hvor Gl. Skivehus bliver præget af hoteldrift og omdannet til næsten ukendelighed, er beskrevet i Skivebogen 2012, s. 31-36.
[67] Skivebogen 2022, s. 15-38. Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning, senest opdateret 2018.
[68] Skivebogen (Historisk Aarbog) 1913, Gamle Skivehus i det 17. Aarhundrede, s. 87-133, spec. s. 91ff.
[69] Betegnelser i anførselstegn er de af Jeppe Aakjær benyttede.
[70] I Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, bd. 1, februar 1622 er der s. 253 er der en kort omtale af Schiffrhuus.
[71] Skivebogen 1913, s. 94f.
[72] Se http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/da/. Må anses for at være langt den mest autentiske billedlige illustration, selvom krigenes ødelæggelser har været mærkbare. Voldgraven mod vest ser her ud til allerede at være blevet sløjfet.
[74] Arkæologiske undersøgelser foretaget 16. - 18. okt. 1980. Beliggenheden kan muligvis anskueliggøres med 1767 kobberstikket i det efterfølgende. I så fald skulle den her præsenterede sydfløj have mistet kvisten mod syd, og skulle have haft to skorstene.
[75] Se https://pure.kb.dk/da/publications/bidrag-til-byggeskik-p%C3%A5-landet og Henriette Rensbro, Bygningskonstruktioner på landet i Østdanmark 1200-1600, Nationalmuseet.
[76] Da Jørgen Iversen Friis til Haraldskær var lensmand 1595-96.
[77] Eric Pontoppidan levede 1698-1764. Hans Den Danske Atlas blev posthumt udgivet 1768. Indgående omtalt i Skivebogen 1968, s. 51-93.
[82] Skivebogen 1926, s. 37-38.
[84] I kobberstikkets signatur markeret h og i.
[85] Tegnet af landmåler J. C. Schuchardt, der kortvarigt var ejer efter 1794.
[86] Murermester, skolelærer Chr. Ørum, Skivebogen 2012, s. 19.
[89] Man kan næppe anvende det 1860 daterede matrikelkort til at slutte, at Spliid først har opført sin nordfløj herefter. Men sandsynligheden taler herfor.
[90] Se Skive Byarkiv https://arkiv.dk/vis/5654855 og Skivebogen 2008, Ottos Billedbog, s. 10-11.
[92] Den Kongelige privilegerede Viborger Samler 23. juli 1812.
[94] Skive Folkeblad 8. dec. 1980 s. 5.
[95] Skivebogen, Historisk Aarbog 1913, s. 89ff.
[96] Beskrevet i rapport v. John Simonsen, dateret 20. okt. 1980.
[97] Selvom keramik o.l. så nogenlunde kan dateres, er dateringen usikker i forhold til bygningen.