Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Skives overgang fra en lille fattig købstad til industrielt gennembrud
Trods en befolkningsmæssigt beskeden størrelse kommer Skive og det omkringliggende lokalsamfund på en række områder ind i forkanten af den industrielle udvikling, som i Skive for alvor accelererer med jernbanens ankomst i 1864-65, og med lokale købmænd og håndværkere, der havde blik for en ny tids muligheder.
Et første markant udtryk for den erhvervsmæssige udvikling i lokalområdet er befolkningstallet, som har været rimeligt pålideligt registreret siden indførelsen af folketællinger. I Danmark blev den første folketælling foretaget i 1769. Her skulle der have været 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, heraf de 80.000 i København.
Og i Skive 438. I Skive Kommune er det beskedne folketal i 1769 i 1930 steget til 9644, i 1940 er der 11412, som i 2002 er faldet til 10430. I dag, 2019 har Danmark et folketal på 5.814.461, heraf i Skive Kommune 46.224 i 2019.
Folketællingerne er dog først offentligt og digitalt tilgængelige med tællingen fra 1787. Det her anførte folketal fra 1672 skal derfor tages med forbehold. Folketal efter 1930 skal hentes særskilt i Danmarks Statistik, Statistikbanken. Denne statistik kan være underlagt forskellige udgivelseshensyn, anføres det af Danmarks Statistik.
Det kan konstateres, at folketallet i Skive i 1700-tallet har været på niveau med folketallet i Ørslevkloster og Højslev sogne. Og at der er sket markante spring i folketallet fra 1834 (formentlig med havets gennembrud af Agger Tange fra 1825 og forbedrede handelsmuligheder) og ved skiftet til 1900-tallet, hvor den industrielle udvikling for alvor sætter ind i Skive.
 
 
Hensigten er her at beskrive rækken af Skive virksomheder, som har været førende og markante i den industrielle udvikling, hvor f. eks. transformatorstationen i Skive er en god illustration. Der blev fra 1920 bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen. Elektricitet og telefon blev en ny tids meget synlige markører. 
Rom blev ikke bygget på en dag - og rækkefølgen af beskrevne virksomheder er relativt tilfældig, men det tilstræbes at præsentere en dækkende beskrivelse de vigtigste industrielle firmaers start i Skive.
Hertil tages der udgangspunkt i en "Industri- og Haandværkertælling" fra 1897, der er refereret i Skive Folkeblad. Udvalget af det, der accepteres som en begyndende industri er foretaget i Skive Kommunes Historie 1880-1940, s. 250. Det problematiske i formentlig både kildens og den kommunale histories manglende præcision i det definitoriske eksemplificeres her med brugen af begrebet "Vandfabrik". 

Skive Industri i 1897

iflg. Skive Folkeblad 08.07. 1897  
     
I den her refererede tælling fra 1897 var der betegnet som Skives industri 28 virksomheder med 201 ansatte, fordelt på svende, lærlinge, arbejdsmænd, drenge, piger og koner.
 
Bogtrykkerier 2   Røgeri 1
Cykelfabrik 1   Sav- og høvleværk 1
Eddikebryggeri 1   Svineslagteri 1
Gasværk 1   Tarmsliberi 1
Jernstøberi 1   Teglværk 1
Lervarefabrik 1   Teknisk-kemisk fabrik 1
Maltgørerier, bryggerier 4   Tobaksfabrik 2
Møller 2   Trikotagefabr. 1
Pakfarvefabrik 1   Uldspinderi 2
Pakfarvefabrik 1   Vandfabrikker 3
  
Det står ikke klart, hvad man har produceret på de 3 vandfabrikker i Skive, der er jo i forvejen omtalt "Maltgiørerier / Bryggerier". Ved en gennemgang af annoncering m.v. i Skive Folkeblad kan der o. 1900 iagttages 3 personer, der tituleres "vandfabrikant". I Skive Folkeblad 24.01.1899 annoncerer "Vandfabrikant E. Nielsen" med Viborg Pilsnerøl og Lagerøl, Hovedoplag for Skive. Altså nærmest en depotbestyrer af øl, vand og andre læskedrikke. Kan næppe tituleres som eksponenter for industriel udvikling. De øvrige 2 vandfabrikanter er B. Hansen Nørre Alle og Søndergaard Nordbanevej.
 
Skive Folkeblad 22.05.1886 har en artikel om "Industriudstillingen". Her omtales "Vandfabrikant Hansen flere Mineralvande". Om det er egen produktion eller også her depotbestyrervirksomhed, fremgår ikke.
Som et sidste eksempel på en vandfabrik en meddelelse i Skive Folkeblad 04.10.1893 om vandfabrikant Nielsen, som har købt en tilsyneladende ikke særligt prangende hingst for noget "900 Stk. svenske Sodavand". Nok et eksempel på en lokal "vandfabrikant", der ikke selv har produceret det vand, læskedrik, han handler med, altså en depotbestyrer.
I Skive Folkeblads præsentation er der 232 bedrifter. Her er undladt helt åbenbart ikke-industriel virksomhed. Og blandt de 28 udvalgte er der således også diskutable elementer iblandt.