Skiveegnens forhistorie

”Faa Byer har været saa hjemsøgt af Ildebrande som Skive; dens Historie lugter ligefrem svedent. Ja, det er knapt den har anden Historie end disse Brande.”
Jeppe Aakjær i Historisk Aarbog for Skive og Omegn, 1914, s. 43.
At Skives historie er andet og væsentligt mere end fortidens, især 1700-tallets ildebrande, demonstrerer Jeppe Aakjær selv på fornem vis gennem de artikler om Skive, som han skrev til Aarbogen, i 1916 af ham omdøbt til Skivebogen, hvor han 1911-28 var redaktør.

Stedet med en god beliggenhed i en frugtbar egn

Skive har tilbage, hvor byens historie starter, velsagtens o. 1100, været et knudepunkt, som lå ved et bekvemt vade- og færgested i en frugtbar natur. Der voksede her en handelsplads frem på bakken tæt ved åens udløb i Limfjorden, og her blev så også placeret en borg, som kom til at hedde Skivegård, Skiuegarthæ, som den kaldes i Kong Valdemars Jordebog[1], der om dette kan dateres til 1231, den sidste del af Valdemar Sejrs regeringstid.
Tidligere har man formodet, at navnet Skive kunne være afledt af Skib[2], en for så vidt rimelig formodning i betragtning af beliggenheden ved Limfjorden. Men man kan med nogen - og større - sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for en borg, en gård omkranset af planker, hvor Skive betyder planke, en skive træ.
Skive må således i byens allertidligste historie have været et resultat af en naturligt placeret kongsgård, d.v.s. et sted, hvor kongen kunne opholde sig, eller hvor hans vasaller kunne bo.
Som kongsgård hed kongens sted Skivegård. Under navnet Skivehus blev det et lensmandssæde.  Kongsgårdens jord har - som navnet indikerer - tilhørt kongen.
Dog ikke privat men som kongelev iflg. Kong Valdemars Jordebog, der er en fortegnelse over rigets, kronens gods fra 13. årh., først og fremmest tiden under Valdemar Sejr. Kongens private gods hed patrimonium[3].

Købstaden Skive

De første købstæder i Danmark (Hedeby og Ribe) er opstået en gang i 7-900-tallet. Købstadsprivilegier kendes dog tidligst fra 1200-tallet, hvor vi også først i Kong Valdemars Jordebog, her dateret 1231 hører om Skivegård.
En købstad kan defineres ved en bofast befolkning i et retsligt udskilt område med egen administration og særlige rettigheder, de såkaldte stadsretter og privilegier[4]. Den ernærer sig ved handel og håndværk i modsætning til landsbyernes landbrug og (dengang) naturalieøkonomi.
Rettigheder og privilegier blev givet af kongen eller en hertug til gengæld for en modydelse i form af afgifter. Altså et ganske tidligt af centralmagten udtænkt skatteobjekt.
Det er uvist, hvornår Skive er blevet købstad. De fleste købstæder er opstået, hvor kongen har ejet en større eller mindre del af jorden. I listen over kongelevet i Kong Valdemars Jordebog nævnes Skive ikke som købstad, men af et privilegiebrev fra 1326 fremgår det, at Skive her var blevet købstad.
 
Skives etablering som købstad må således dateres til et tidspunkt mellem 1190, måske 1231 og 1326, og de heraf følgende privilegier varede ved indtil Næringsloven fra 1857, der trådte i kraft 1858, dele af den dog først i 1862, hvor det bestemtes, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet.[5]
Det var i forhold til de foregående 5-600 år epokegørende nyt, og Næringsloven fra 1857 blev begyndelsen til enden på købstædernes privilegier, også Skives.
Efter kommunalreformen i 1970 har købstadsbegrebet mistet enhver betydning.

En liden, brandhærget by

I Resens Atlas Danicus[6] kan man se, at byen i 1677 ud fra gadenavnet Gryder-bye må have produceret, handlet med de lerkar af sort farve, der havde gjort byen kendt med Skive gryder eller jydepotter. Skive gryderne ser ud til at forsvinde sidst i 1600-tallet eller først i 1700-tallet, når man sammenholder Resens Atlas med E. Pontoppidans Den Danske Atlas.
På den tid, da Danske Danske Atlas udkom, var Skive både befolknings- og erhvervsmæssigt stort set kun at betragte som ”en agerdyrkende landsby med lidt håndværk og handel”[7].
Dog kan man også konstatere, at det var en egn med nogen velstand efter svenskekrigene i 1600-tallet. Det fremgår af en undersøgelse af nogle byers gennemsnitlige konsumtionsindtægter, målt i Rigsdaler i perioden 1760-69.[8] Undersøgelsen viser, at Skive i forholdet mellem befolkningens (ringe) størrelse og de forbrugsmuligheder, som enevældens konsumtionsskat er udtryk for, ligger bedre end i både Viborg, Hobro og Holstebro for at tage nogle geografisk relevante eksempler.
Men altså med et i perioder særdeles ubetydeligt befolkningstal.[9]
De officielle befolkningsmålinger siden 1769 for byen Skive er her benyttet, 1672 er et skøn.
Befolkningstal i Skive i udvalgte folketællingsår
1672
1769
1787
1801
1834
1855
1880
1901
1911
1930
529
438
477
520
980
1424
2521
4591
6782
9644
 
Det stagnerende befolkningstal i Skive indtil 1801 ses tydeligt illustreret. I første halvdel af 1800-tallet tredobledes befolkningstallet, og med nok et spring, en tilsvarende tredobling frem til 1900, har vi her en illustration i befolkningstallet af, hvad den begyndende industrialisering betød i Skive området.

Industrialisering, jernbane og andelsbevægelse

Ved 1800-tallets begyndelse var Salling-halvøens købstad, Skive en af landets allermindste købstæderer, en lille flække med 520 indbyggere, ingen havn, ingen pengeinstitutter, kun en avis fra Viborg, Den Viborg Samler.
Jeppe Aakjær giver i sin undersøgelse af Skives Ildebrande i det 18. Aarhundrede en fin og veldokumenteret skildring af, hvor vanskeligt det var, at få byens borgere til at respektere og modvirke faren for ildebrande i datidens Skive.[10]
Byen var desuden præget af store købmandsforretninger, hvor man kunne købe ind, og hvor bønderne kunne sælge deres varer.

Lokale banker og sparekasser

Hvor pengeformidling og lånemuligheder tidligere havde været begrænset til velhavende købmænd først og fremmest, så blev kom der i perioden 1854-75 en fremvækst af pengeinstitutter, der overtog Nationalbankens forretningsmæssige funktioner, samtidig med at Nationalbanken blev ”bankernes bank”.
Lokalt etableredes i denne periode i 1876 Salling Bank, der 1918 blev solgt til Landmandsbanken, der krakkede i 1922-23, hvorefter Salling Bank i 1926 genopstod som selvstændig bank.
Af pengeinstitutter var der i forvejen i 1857 blevet grundlagt Privatsparekassen i Skive, der senere, fra 2007 blev til Sparbank[11].
Også i 1857 blev Skive Bank grundlagt. Som Salling Bank blev også Skive Bank ramt af 1920-30’ernes bankrekonstruktioner og -sammenbrud. Banken trådte i likvidation 17.10.1928, hvor aktionærerne tabte hele deres aktiekapital, medens kreditorerne kun led tab på op til 10%.[12]

Landbruget som forudsætning for den industrielle udvikling 

Indtil 1870’erne tjente man i dansk landbrug godt på salget af korn, hvorfor perioden 1830-70 kaldes ”kornsalgsperioden”. Det danske landbrug kunne herefter ikke klare konkurrencen på verdensmarkedet fra de nytilkomne korneksportører fra Nordamerika og Rusland.
Det betød, at man i landbruget var tvunget til at gennemføre en produktionsomlægning, især rettet mod det indbringende engelske marked for forædlede animalske varer (kød og mejeriprodukter). Evnen til denne omstilling bevirkede, at danske bønder kom godt gennem den verdensøkonomiske "store depression" i perioden 1873-96.[13]
Den animalske produktion, der også skulle bringe Salling landmændene gennem krisen, var i begyndelsen af 1870’erne temmelig sølle, først og fremmest m.h.t. smørproduktionen, hvor bønderne hidtil var kommet ind til købmændene i Skive med snavset, harsk og bittert smør, transporteret ind i forefaldende emballage som snavsede tørklæder o.l. Men som i resten af landet ændredes dette i løbet af 1870’erne.
I 1876 fik man Skive Smørhandel[14], der var de lokale købmænds forsøg på at få højnet smørkvaliteten, også til eksportformål. Man kan af annonceringer se, at der helt klart var en økonomisk motivering til at levere smør af en god kvalitet til denne forretning, selv om prisen kunne have set ud til at ligge betydeligt under prisen på Kjøbenhavns Smørmarked.
 

Mejeridrift og andelsbevægelse

Som i resten af landet blev de første mejerier på Skiveegnen etableret på herregårde i 1700-tallet, herregårdsmejerierne. I anden række kom større gårdes fællesmejerier.
I Salling var der herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gård- eller fællesmejerier. I 1884 oprettedes først i Lem, derefter samme år af Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne.[15]
Men den dominerende mejeriform blev andelsmejerierne, hvor Hjedding ved Varde var det første i 1882.
Skive Andelsmejeri blev oprettet 1893 på Ny Skivehus' mark i Skive Landsogn, nu Thomsensgade.
Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 18, dateret ca. 1915 af Skive Byarkiv.
Initiativtager var Carl Hansen, gårdejer, fhv. løjtnant, herefter aktiv inden for andelsbevægelsen, folketingsmand, byrådspolitiker og 1912-40 redaktør af Skive Folkeblad.
Da mælken skulle være frisk, lå mejerierne ret tæt på hinanden a.h.t. leveringen af mælken med mælkekuskene og hestespand, som der var rigtigt mange af den gang.
Skive Andelsslagteri blev Stiftet 18/7 1902 Start 19/6 1903. I 1976 skiftede slagteriet navn til Jutland. I 1990 fusionerer Jutland med Vestjyske Slagterier i Struer, og 1998 fusionerer Vestjyske Slagterier med en række andre slagterier og blev en del af Danish Crown. I 2003 lukkede pølsemageriet i Skive. I 2005 var det så farvel til kreaturslagteriet. 16. juli 2007 brændte slagteriet, og det følgende år, i juni 2008 blev slagteriet i Skive lukket.
Danish Crown er et produkt af andelsbevægelsen med fusioner fra 1968. I 1998 overtog Danish Crown Vestjyske Slagterier og i 2001 Steff-Houlberg. Dermed var Danish Crown som Slagteriet Danmark en realitet. I 2010 omdannedes Danish Crown fra et andelsforetagende til et A/S.
I denne fusionsproces og udvikling fra andelsforetagende til et A/S blev slagteriet i Skive nedlagt. Branden i 2007 var vel blot anledningen.

Havneby og jernbanetransport

I 1825 var der gået hul på Limfjorden, da Vesterhavet gennembrød Agger Tange, og fra 1861 kunne større skibe sejle til Skive fra øst, og herfra mod vest, hvor også Esbjerg fra 1869 blev en betydelig havneby, hvilket lokalt blev markeret med etablering af jernbaneforbindelse fra Holstebro til Esbjerg.  Skive blev en havneby midt i Jylland, og den gode adgang til eksporthavnen i Esbjerg fik stor betydning.
Men et særskilt kapitel var den nye jernbanedrift, som blev etableret i Danmark, først i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor Altona-Kiel-banen blev åbnet 18. sept. 1844, næsten ligeligt finansieret af den danske stat og de interesserede byer i hertugdømmerne.
I kongeriget blev den første jernbanestrækning, København til Roskilde etableret 26. juni 1847 af Sjællandske Jernbane Selskab.
Perioden 1847 - 1875 var etableringsårene for jernbanenettet i kongeriget Danmark. 
Langå-Struer-banen var den anden jernbanestrækning i Nørrejylland efter Aarhus-Langå-Randers Jernbane, der blev åbnet i 1862.
Begge de nørrejyske jernbanestrækninger blev anlagt efter Jernbaneloven af 10. marts 1861. Der var i denne lov indeholdt en bane fra Langå over Viborg og Skive til et punkt ved Venø Bugt og videre til Holstebro. Strækningen Langå-Viborg blev indviet 20. juli 1863 og blev åbnet for trafik dagen efter med to daglige tog i hver retning.
Det videre arbejde med anlæg af de projicerede jernbanestrækninger blev sinket af krigen i 1864, hvor den ufærdige strækning Viborg-Skive blev brugt en hel del under de danske styrkers tilbagetog mod Mors, men den blev først indviet officielt 17. oktober 1865.
I mellemtiden, under krigen i 1864, ville en tysk general von Falkenstein lade et lokomotiv samt nogle person- og pakvogne trække med hest fra Skive til Århus, hvortil han forlangte reservedele til lokomotiverne. Dem ville den danske hær ikke udlevere, og generalen lod derfor broen i Langå sprænge, hvorefter reservedelene blev afhentet i København. Først herefter kunne den ordinære drift på strækningen begynde den 7. september 1864[16].

 

I Skive åbnede jernbanedriften tydeligt forsinket af krigen i 1864. Her et træsnit af den af prøjserne i 1864 ødelagte jernbanebro over Langå. Træsnit i Forsvarets Arkiver.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I forlængelse af Langå-Skive blev strækningen Skive-Struer åbnet 17. november 1865. Skive Banegård eller Skive Hovedbanegård er opført 1864-65 i forbindelse med Langå forbindelsen til Skive og forlængelsen til Struer i 1865.[17] Den var placeret mod øst, vejen mod Viborg efter Brårupgade, som ses starte her t.h. på det førte foto af Skives første banegård. Det andet fra en lidt anden vinkel.

Skive Banegård 1864/65-1888. Den første banegård i Skive viser sig hurtigt at være utilstrækkelig, og der byggedes i 1888 en ny lidt længere mod øst, på Viborgvej 4.[18]

Skive Banegård 1888-1962. Denne stationsbygning på Viborgvej 4[19] var i funktion 1888 indtil 1962, hvor den blev flyttet til den nuværende placering på Sdr. Boulevard.
Skive Banegård siden 1962
Ud over det, man kunne kalde Skive Hovedbanegård blev der i Skive etableret to privatbaner, Sallingbanen, Skive Nord, der har forbindelse Skive-Glyngøre. Denne forbindelse etableres 1884, persontrafikken nedlægges 1971, godstrafikken i 1979.[20] 
Inspirationen til den efterfølgende privatbane, Vestsallingbanen[21] var den i 1884 opførte Skive Nord, Sallingbanen. 
Vestsallingbanen fik koncession 1918, blev opført og kom i drift 11.12.1924, nedlagt 31.03.1966.[22]
 
Perron med vandtårn til Vestsallingbanen, der kom til at ligge, hvor den første banegård havde ligget. Den gamle banegård skulle være blevet nedrevet i 1914
De første jernbanetog i Skive blev som i resten af landet trukket ved dampkraft, hvis man da ikke benyttede heste. Lokomotiverne kom fra England, Canada-maskinen. Disse lokomotiver var de første på den banestrækning, der blev ført til Skive. De var i drift indtil 1883, hvorefter de blev udrangeret frem til 1888.[23] Altså stort set samme levetid som Skives første jernbanestation.
Selv om de første damplokomotiver på de jyske banestrækninger blev kaldt Canada-maskiner, så blev de produceret i England på fabrikken Canada Works, der lå i Birkenhead.[24] Bemærk den manglende førerkabine, som man i Danmark blev nødt til at tilføje ved vinterbrug. 
 
Samtidig med udviklingen i jernbanedriften var landbruget kommet ind i en næsten 40-årig fremgangsperiode, og det skabte stor efterspørgsel efter de produkter, som blev fremstillet i byerne.
De gode transportmuligheder og landbrugets efterspørgsel udgjorde startgrundlaget for de mange fabrikker, som blev anlagt i Skive fra 1880-1914.

Grundlæggere, initiativtagere

Det var i starten de mere velhavende købmænd, der lånte penge til og investerede i de nytilkommende industrielle virksomheder. Men et særkende for Skive blev en bonde med handelstalent og blik for fremtidens muligheder, og en teknisk begavet mejerist. Sammen med gårdejeren, politikeren og chefredaktør på Skive Folkeblad, Carl Hansen.
”Bonden med handelstalent og højskolen som ballast”, Per Odgaard (1851-1910) blev sammen med Esper Andersen (1859-1936) foregangsmænd og gode venner med den på den anden side ikke så højskolebegejstrede Jeppe Aakjær.[25]
Skal der trækkes en overordnet streg i sandet for Skives industrialisering, så må karakteristikken være, at den er groet ud af Sallings muld af folk med blik for en ny tids tekniske muligheder og økonomiske perspektiver. Og med højskole, presse, politisk og litterær bagklang.

Industrielle virksomhedsområder

Det, man kunne kalde Skives første industrikvarter, kom til at ligge i området Vestergade og Reberbanen.[26] Her startede i 1841 et farveri, senere fra 1876 udvidet til klædefabrik. Desuden i Vestergade fra 1852 Skive Tobaksfabrik. Disse virksomheder overlevede dog ikke krisen efter 1. verdenskrig og måtte lukke.
Efterfølgende blev fra 1880’erne Østerbro og Brårupgade det nye industrikvarter, placeret centralt i forhold til Skives daværende jernbanestation på Viborgvej. Først med Skive ny Jernstøberi fra 1881, det senere Gyro[27]. Efterfulgt af forskellige virksomheder, f. eks. Skive Svineslagteri 1889, der i 1903 efterfølges af Skive Andelsslagteri. På Brårupgade placeredes 1896 det kommunale gasværk, med Skive Elværk placeret ved siden af fra 1906.
I 1901 overtog proprietæren fra Tastum, Per Odgaard Ny Skivehus[28], beliggende på det nuværende Odgaardvej 15A, hvor han frasolgte ca. halvdelen af gårdens 213 tdr. land til husmandslodder og byggegrunde, samtidig med at der blev anlagt nye gader i området: Odgaardsvej, Allegade, Godthåbsvej, Aakjærsvej. I dette område opførte Per Odgaard i 1903 Skivehus Cementstøberi på Godthåbsvej, der blev afviklet i 1910 og fra 1912 blev til Skive Møbelfabrik. Også på Godthåbsvej blev der opført Skivehus Asfalt- og Tagpapfabrik.
I samarbejde med den nære ven, Esper Andersen, mejeribestyrer m.m. fra Jebjerg og firmaet Siliam Bjerre, hvis ejer var udlært som mejerist hos Esper Andersen, etablerede Per Odgaard i 1905 Skivehus Elektricitetsværk, på Odgaardsvej. Skive Kommune købte værket i 1913.
Elektricitetsværket fortsattes af Odgaard med oprettelsen i 1906 af Jysk Motor- og Maskinfabrik på Odgaardsvej, der bl.a. producerede automobiler, motorcykler og cykler. Skive Folkeblad har 27. august 1907 en malende beskrivelse af de problemer, der kunne opstå, når man forsøgte at transportere sig i automobil den gang. Fabrikken blev allerede nedlagt i 1908 og videreført som Skivehus Maskinfabrik. Desuden udlejede Odgaard i 1906 en længe af Skivehus som ”Anlæg af en Fabrik for Tilvirkning af Trævarer til Børstenbinderbrug”, som senere, i 1907 flytter ind i en nyopført fabriksbygning på Godthåbsvej, der efter en konkurs i 1909 af Per Odgaard sælges til Arbejdernes Fællesbageri.
Fra området omkring Ny Skivehus fortsatte Per Odgaard sine initiativer i midtbyen, hvor han i Adelgade 3 sammen med Jørgen Suurballe i 1903 overtog manufakturforretningen, der kom til at hedde J. Suurballe & Co. I 1905 anlagde Odgaard og Suurballe et lille elektricitetsværk i haven til Adelgade 7, Gregers Hansens Gregershus. Installationen blev foretaget af Siliam Bjerre og Esper Andersen, Jebjerg. Skive Byråd besluttede allerede i sept. 1906, at der skulle anlægges et kommunalt elværk, og kommunen købte i 1912 Gregershus Elværk.
Suurballe & Co., d.v.s. inkl. P. Odgaard købte i dec. 1906 A/S Jyske elektriske Bomulds- og Linnedvæverier, der blev anlagt på Odgaardsvej 50. Fabrikken blev mageskiftet og formentlig nedlagt i 1914.
På Odgaardsvej 9 anlagde Odgaard i 1907 A/S Skivehus Tobaksfabrik, der langsomt ophørte med driften mellem 1910 og 1915.
I 1904 var P. Odgaard med i et konsortium, der købte herregården Nørgaard. Herfra blev Jeppe Aakjærs Jenle udstykket og opført i 1906. Aakjær flyttede ind i sin nye ejendom i 1907. Det fremgår, at venskabet mellem Per Odgaard og Jeppe Aakjær led nogen skade ved betingelserne omkring Jeppe Aakjærs og hans brødres økonomiske betingelser i forbindelse med drift og overtagelse af gården.
Sammenfattende kan man om P. Odgaards aktiviteter sige, at de var mangfoldige, hovedsageligt placeret i vestbyen, nord for Holstebrovej og i midtbyen. De fleste fik kun en kort levetid, men de repræsenterede på mange måder en ny tid, ikke mindst og tydeligst elektricitetsværkerne.

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914[29]

Skive Mølle grundlægges 1827, brænder flere gange, nyopføres 1856 efter en brand i 1855, bliver fra 1884 også rugbrødsfabrik. Brænder ned for fjerde og sidste gang 10.-11. aug. 1919.[30]
Foruden Skive Mølle var der fra 1877 Skive Østre Mølle og Savskæreri, Krystalgade, nedrevet 1917 og fra 1884 Gammelgaards Mølle, Brårupvej. Møllen anlægges syd for den nyanlagte jernbane i Hedemarken, som Brårup siden Christian d. 3. og indtil 1919 var blevet kaldt, sammen med Gammelgaards Teglværk, Brårup Cementstøberi og nogle gartnerier. Desuden opføres 1919-20 Skive Højspændingsværk. Denne mølle annoncerer med formaling og sæderug v. P. Berthelsen fra august 1885 i Skive Folkeblad. I 1887 er der licitation på opførelsen af 2 pakhuse til møllen. I 1918 ombygges der til dampmølle.[31] Skive Østre Mølle og Savværk, Krystalgade blev opført i 1877, i 1916 købt af ejeren af Gammelagaards Mølle og nedrevet i 1916-17[32].
Der har i Skive været flere bryggerier. 1854 Fr. Friis’ Bryggeri og Brændevinsbrænderi i Thinggade, 1858 Hambachs Bryggeri, Søndergade, 1862 V. Linnemanns Bryggeri Vestergade, 1863 Børschs’ Bryggeri, Nørregade, 1896 Skive Aktiebryggeri, Reberbanen, 1906 Skive Bryghus, Kristiansgade. Det eneste, der har overlevet er Bryggeriet Thordall, som fik dette navn i 1895 efter opstart i 1876 med produktion af hvidtøl og en tvangsauktion i 1892. I starten med produktion i Nørregade, i 1954 med en delvis flytning til den nuværende adresse, Humlevej,  hvor bryggeriet i 1971 bliver til Hancock A/S[33]. Der har desuden været tobaksfabrikker fra o. 1820, Rings Tobaksfabrik, Adelgade, 1852 Skive Tobaksfabrik, Vestergade, 1893 Skive Ny Tobaksfabrik, Ågade.

Papirindustrien i Skive udbygges fra Asylgade til Frederiksdal

 

[1] Kong Valdemar (Sejrs) Jordebog er udgivet og kommenteret af Rigsarkivet. Det er kongens matrikulering af jodegods m.h.p. beskatning, ført 1190-1300-tallet, se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/44. Hovedstykket i jordebogen er dateret 1231, derfor ser man ofte denne datering anvendt.
[2] Helge Søgaard i Skivebogen 1968, s. 67
[3] Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 3 (1988) 2, Den danske konges gods i højmiddelalderen, A. L. Knudsen.
[4] Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19 (1991 - 1993) 3, Dansk købstadlovgivning i middelalderen, G. Jacobsen.
[5] Se http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/en/. Lokaliteten hedder ”Synder-bye” eller ”Gryde-boerne”. I E. Pontoppidans Den Danske Atlas 1761-83 hedder det: ”Byens Gader ere Adelgaden, Nørregade, Østergade, Slotsgaden, Tinggaden, Synderbyegade, Vestergade, Torvet. Her har og før været Grydergade, men siden Grydebrænderiet længe siden er ophørt, ere (det nu) … under Synderbyegade.” 
[6] Helge Søgaard i Skivebogen 1968, s. 78. Der var 1761-83 iflg. E. Pontoppidan i Skive 16 købmænd, ”11 Agerdyrkere … 5 Skippere … 3 Fiskere … 2 Daglejere …” og 37 håndværkere, heraf ”1 Barberer, 1 Farver, 3 Feldberedere (garvere), 1 Grovsmed, 1 Guldsmed, 2 Hattemagere, 1 Kobbersmed, 1 Muurmester, 1 Parykmager, 1 Sadelmager, 11 Skomagere, 7 Skrædere, 4 Snedkere, 1 Tømmermand, 1 Skibs-tømmermester”.
[7] Christensen, Søren Bitsch (red.), Den klassiske købstad, 2005, s. 18.
[8] Man kan af indlysende grunde ikke kende et folketal, før der er foretaget folketællinger. De allerførste, nogenlunde tilregnelige optællinger i Danmark er foretaget i 1600-tallet og en enkelt (mangelfuld) optælling i 1769. De officielle danske folketællinger starter fra 1787.  Rigsarkivet, https://www.sa.dk/da/archive_series/folketaellinger/. Her refereret efter http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/folketaellinger-degne-og-praester#Skive.
[9] 1914 Aarbogen s. 41-81.
[10] Iflg. Nationalbanken oversigt over penge-, bank- og sparekassernes historie var det i perioden 1854-75, der oprettedes et stort antal private banker og sparekasser, der overtog Nationalbankens forretninger. http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/1807-1860---Udvikling-af-bankv%C3%A6snet-i-Danmark.aspx. Dansk Penge Historie, bd. 1-3, passim.
[11] Dansk Penge Historie, bd. 3, s. 152-53.
[13] Man kan i Skive Folkeblad se annonceret, f. eks. 09.04.1883 om en mejerielev i Vinderup ”af Bondestanden”, henvendelse til H. R. Jørgensen, Skive Smørhandel.
[xv] Nøje beskrevet i Signalposten 1976,1, en artikel om Nedlagte Baner, Jyske Privatbaner,  s. 24ff.
[xvi] Peter Schou, Skivebogen 1974, s. 48.
[xviii] Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 79.
[xix] Se https://rethinklandbrugshistorien.dk/wiki/skive-ny-jernstoeberi-oesterbro-7-skive/, Olav Jensen, Skivebogen 1993, s. 78-108 og Skivebogen 1994, s. 60.
[xx] Ny Skivehus blev oprettet som ladegård til Skivehus i 1792 og er blevet bortsolgt i flere omgange. Ved Odgaards køb i 1901 udstykkedes jorden i parceller. Se http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/ny-skivehus.
[xxi] Se Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 107
[xxii] J. C. Hansen og M. Chr. Pedersen, Skivebogen 1920, s. 207, s. 150-208.
[xxv] Se bryggeriets hjemmeside, https://www.hancock.dk/historie.aspx.
 
 
 
 
 
Hensigten er her at beskrive rækken af Skive virksomheder, som har været førende og markante i den industrielle udvikling, hvor f. eks. transformatorstationen i Skive er en god illustration. Der blev fra 1920 bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen. Elektricitet og telefon blev en ny tids meget synlige markører. 
Rom blev ikke bygget på en dag - og rækkefølgen af beskrevne virksomheder er relativt tilfældig, men det tilstræbes at præsentere en dækkende beskrivelse de vigtigste industrielle firmaers start i Skive.
Hertil tages der udgangspunkt i en "Industri- og Haandværkertælling" fra 1897, der er refereret i Skive Folkeblad. Udvalget af det, der accepteres som en begyndende industri er foretaget i Skive Kommunes Historie 1880-1940, s. 250. Det problematiske i formentlig både kildens og den kommunale histories manglende præcision i det definitoriske eksemplificeres her med brugen af begrebet "Vandfabrik". 

Skive Industri i 1897

iflg. Skive Folkeblad 08.07. 1897  
     
I den her refererede tælling fra 1897 var der betegnet som Skives industri 28 virksomheder med 201 ansatte, fordelt på svende, lærlinge, arbejdsmænd, drenge, piger og koner.
 
Bogtrykkerier 2   Røgeri 1
Cykelfabrik 1   Sav- og høvleværk 1
Eddikebryggeri 1   Svineslagteri 1
Gasværk 1   Tarmsliberi 1
Jernstøberi 1   Teglværk 1
Lervarefabrik 1   Teknisk-kemisk fabrik 1
Maltgørerier, bryggerier 4   Tobaksfabrik 2
Møller 2   Trikotagefabr. 1
Pakfarvefabrik 1   Uldspinderi 2
Pakfarvefabrik 1   Vandfabrikker 3
  
Det står ikke klart, hvad man har produceret på de 3 vandfabrikker i Skive, der er jo i forvejen omtalt "Maltgiørerier / Bryggerier". Ved en gennemgang af annoncering m.v. i Skive Folkeblad kan der o. 1900 iagttages 3 personer, der tituleres "vandfabrikant". I Skive Folkeblad 24.01.1899 annoncerer "Vandfabrikant E. Nielsen" med Viborg Pilsnerøl og Lagerøl, Hovedoplag for Skive. Altså nærmest en depotbestyrer af øl, vand og andre læskedrikke. Kan næppe tituleres som eksponenter for industriel udvikling. De øvrige 2 vandfabrikanter er B. Hansen Nørre Alle og Søndergaard Nordbanevej.
 
Skive Folkeblad 22.05.1886 har en artikel om "Industriudstillingen". Her omtales "Vandfabrikant Hansen flere Mineralvande". Om det er egen produktion eller også her depotbestyrervirksomhed, fremgår ikke.
Som et sidste eksempel på en vandfabrik en meddelelse i Skive Folkeblad 04.10.1893 om vandfabrikant Nielsen, som har købt en tilsyneladende ikke særligt prangende hingst for noget "900 Stk. svenske Sodavand". Nok et eksempel på en lokal "vandfabrikant", der ikke selv har produceret det vand, læskedrik, han handler med, altså en depotbestyrer.
I Skive Folkeblads præsentation er der 232 bedrifter. Her er undladt helt åbenbart ikke-industriel virksomhed. Og blandt de 28 udvalgte er der således også diskutable elementer iblandt.