Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.

 

   
I middelalderen blev der i Danmark oprettet (latin-)skoler omkring domkirkebyerne og de større klostre.
Efter reformationen oprettedes der til afløsning for klosterskolerne latinskoler. Det skete efter Kirkeordinansen 1537, 1539 oversat fra latin til dansk. Her blev det bestemt, at alle købstæder skulle have en latinskole, hvilket Skive også fik i 1545. I ordinansen hedder det om skolerne: "Der skal ansættes gode, egnede skolelærere i købstæderne og de små byer, som med stor dygtighed kan oplære ungdommen i alle måder."
Skive skulle som købstad også have sin latinskole*. Den eksisterede 1545 indtil 1739. Skolen har været placeret, velsagtens med nogen tilknytning til Vor Frue Kirke, fra Vestergade mod Reberbanen, altså i det område, hvor Jyske Bank nu har til huse. I forskellige indberetninger om skolen hedder det, at lokalerne var mindre egnede ("ubequemme") til undervisning. Værre var det nok, at skolens rektor havde retten til at forsyne Skive og Skiveegnen med degne, f. eks. i form af peblinge (elever). Forskellige indberetninger kunne tyde på, at undervisningen i disse skoler oftest var overordentlig ringe. De ældste af eleverne, peblingene kunne, som det også skete i Skive, besætte degnestillinger inden for et område på 2 mil (14 km) fra skolen. Det er noget sparsomt, hvad vi ved om Skives gamle latinskole. Men den er ret indgående, muligvis også noget tendentiøst, beskrevet af Jeppe Aakjær. Se også Carl E. Jørgensen, Bidrag til dansk skole- og personalhistorie i 1700-tallet
I 1700-tallet betød pietismen, at skolernes formål især skulle være at lære børnene at læse Bibelen. Der blev som konsekvens af denne tankegang under Frederik 4. oprettet 241 rytterskoler  1722-1727  i hele landet, d.v.s. skoler i tilknytning til de rytterdistrikter, der blev oprettet under den store nordiske krig 1700-1721.
Disse skoler blev oprettet i de 12 rytterdistrikter, som krongodset blev inddelt i 1715-18. Senere kom der yderligere 2 rytterdistrikter til.
De 241 rytterskoler var geografisk ganske skævt fordelt på Østjylland, Fyn, øerne og Sjælland. I Nord- og Vestjylland var der ingen rytterskoler. Her var det oftest kirken og stedlige godsejere, der stod for undervisningen - på opfordring fra kronen om at gøre ligeså, hvor der ikke blev anlagt rytterskoler. De her benyttede degne var oftest også af tvivlsom kvalitet. Dette var nok hovedregelen i almueskolerne. I købstaden Skive har situationen ikke været stort bedre med de "løbedegne", som udsprang af Skive Latinskole.
 
 
Først med 1814-skoleloven kom der en bedring af undervisningen, også i Skive. Loven betød, at der nu var etableret en egentlig folkeskole. Der var iflg. 1814-skoleloven 7 års skolepligt, der fra 1855 blev til undervisningspligt, hvilket gav grundlag for et frodigt friskolevæsen. Der blev nu oprettet et todelt skolevæsen, almueskoler på landet og i byen. I begge var der 7 års gratis undervisning. Skolerne blev delt i 2 klasser, den nederste for 7-10 årige, den øverste for 11-14 årige. Der blev undervist i kristendom, læsning, skrivning og regning. På landet gik børnene i skole 3 hele dage i ugen. I byerne 6 halve dage i ugen. 
Folkeskolens lærere
Først med seminarieuddannelsen af lærerne blev kvaliteten så nogenlunde i orden. Blaagaards Seminarium i København, grundlagt 1791, var det første seminarium, der forestod læreruddannelsen. Som et supplement oprettedes en række Præstegårdsseminarier, hvor den lokale sognepræst forestod undervisningen. Der blev løbende etableret forbedringer, i 1857 af det faglige og pædagogiske niveau, i 1860 med en eksamen for vordende lærerinder, og endelig med seminarieloven i 1894, hvor læreruddannelsen blev 3-årig. Fra 1894 kunne lærerne blive videreuddanet med kurser på Statens Lærerkursus, der fra 1943 blev omdøbt til Danmarks Lærerhøjskole.
Folkeskolen i Skive 
Skolevæsenet i Skive trængte overordentligt til en forbedring ved 1800 tallets begyndelse. Men der var ikke råd til et skolehus i byen, heller ikke med skoleloven af 1814, som ellers påbød, at der skulle oprettes en borgerskole som en konsekvens af, at alle børn nu skulle have undervisning.
Først i løbet af 1800 tallet kom der skoler til med uddannede lærere og lærerinder. I 1822 erhvervede byen de hidtil lejede lokaler i præsteboligen, Adelgade, matr. 2b*. Men først med Skive Skole i 1852 fik Skive sin egen til formålet opførte folkeskolebygning. Den er i dag klassificeret som bevaringsværdig bygning, Østergade 6A. Forudgående var der blevet undervist i de lejede, i 1822 erhvervede lokaler i Adelgade, hvor 2 lærere underviste, en tredie blev ansat i 1845. Det var altså præsteboligen i Adelgade, som blev benyttet til den nye skolelovs undervisning. I Skive Kommunes Historie benævnes præsteboligen Adelgade 26, hvilket må være en fejlskrivning for matrikel 2b, som udgik i 1933. Denne bygning eksisterer ikke mere, men lå i starten af Adelgade fra det, der nu hedder Posthustorvet. Præsteboligen kan ses på Skive kort fra både 1859 og 1875
Den nye skole var en betydelig investering, den blev bygget solidt i 2 etager, grundmuret og med teglstenstag. Det var et smukt byggeri med store, lyse undervisningslokaler og - i første omgang - 3 lærerboliger, som det var tanken at inddrage som undervisningslokaler, når der blev behov herfor. Det blev det meget hurtigt med den voldsomme befolkningstilvækst i slutningen af 1800 tallet. 
Allerede i 1880erne var skolen overfyldt på trods af, at lærerboligerne var blevet afskaffet. Det forstår man, når man iagttager den voldsomme stigning i folketallet i perioden.
   Østergade 6A i dag 
Ud over borgerskolen oprettede man også en friskole i samme bygning, friskolen var gratis, borgerskolen var betalingsskole og derfor også med undervisning i mere end de gængse fag.
Desuden blev der oprettet en række mindre private skole, f. eks. fra 1877 en realskole og Frk. Sørensens Pigeskole i Frederiksgade. Realskolen startede i Kirkegade.
Realskolerne opstod efter tysk mønster i slutningen af 1700-tallet. De forberedte til en eksamen i de såkaldte reale fag, dvs. fremmedsprog samt matematik og fysik / kemi. Tilbød forberedende undervisning til forskellige videregående uddannelser. De kunne opdeles i: pigeskoleeksamen (1909-64), præliminæreksamen (fra 1881) og fra 1903 også mellemskole- og realeksamen. 
Realskoler fandtes i købstæderne, men også i en lang række stationsbyer. I byerne eksisterede offentlige og private realskoler side om side, mens de private realskoler indtil 1958 ofte var enerådende i landdistrikterne. 
Latinskolen afskaffedes i 1903; mellemskolen, den etårige realklasse og gymnasiet indførtes; nysproglig linje; piger fik adgang til gymnasiet. 
Realskole med præliminæreksamen eksisterede indtil 1975.
Skives skoler i museets samlinger:
  1. Et penalhus fra 1900-50.
  2. Landkort Vile Skole før 1960.
  3. Materialer fra Skive tekniske Skole, 1920'erne.
 
 
 

 Oplysninger givet af Poul Tolstrup, som henviser til Landsarkivet, Skive Rådstue dokumenter 1715-1825, hvor det fremgår, at amtsprovsten og Skive præsten Bregendahl sælger lokalerne til Skive.
 
 
 Jeppe Akjær har i hans AF MIN HJEMSTAVNS SAGA UDI BONDEHISTORIE, 1919 helliget et helt kapitel til "fra Skive gamle latinskole". Denne artikel er også udkommet i Historisk Aarbog 1915. Aakjær har ikke helt styr på, hvor skolen var placeret, mener at vide, at det nok har været "Sydvest for Byen omme i Kirkens Nærhed". Og det passer jo meget godt med en placering mellem Vestergade og Reberbanen. Aakjær har ikke så meget, faktisk intet, positivt at sige om skolen. En ringe bygning, en lettere korrumperet rektor, som for egen vindings skyld sørger for, at skolens peblinge dækker byens og oplandets degneembeder. Der gives eksempler på, at de fra latinskolen udgåede degne har været endog særdeles ringe. Latinskolen var alt i alt en billig og sekundær aflægger til latinskolen i Viborg. Iflg. Aakjær kunne der ikke findes eksempler på, at peblinge fra Skive Latinskole har fundet vej til universitetet.
Jeppe Aakjærs beskrivelse af latinskolen er med en hel del fornøden kildebelæg. Men troværdigheden kan det uden nøje kontrol af de benyttede kilder være vanskeligt at forholde sig til. Det bedste er nok selv at gå til de tilgængelige primære kilder. Se uddrag af Aakjærs beskrivelse.
 
 
 
   

Oversigtsmenu