Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Ethvert samfund, både det lokale og nationale, bliver berørt - ind imellem endda ret så markant - når der er krig og ufred, som er temaet her.
For at kunne fortælle historien herom, skal der være dokumentation, et iagttageligt kildemateriale.
Går vi langt nok tilbage, er der kun ind imellem usikre eller ikke længere eksisterende, arkæologiske spor. Hvor de skriftlige kilder så begynder at dukke op, vil det være den skrivekyndige del af befolkningen, der formulerer sig. Og her vil den brede, almindelige befolkning oftest mangle at blive italesat.
I denne fremstilling tages der udgangspunkt i ufred, krige og konflikter inden for det, der bliver Danmark, i forhold til andre nationalt afgrænsede områder, her startende med viingetidens kongeriger.
Hvor kildematerialet tillader det, vil disse krige og konflikter så også blive undersøgt lokalt, således at det i bedste fald bliver muligt, at konkretisere de landsdækkende krige og konflikter i deres lokale fremtrædelsesformer.
 
De to Jellingesten. Den lille er Gorms. Den store er Harald Blåtands sten, som man daterer til o. 965 e. Kr.
På Haralds sten nævnes Danmark som et land. Derfor kalder man ofte denne sten for "Danmarks dåbsattest". 
  

  

 

På den ene side af den store Jellingesten ses Kristus afbildet, på den anden side noget dyreornamentik.
Iflg. Saxo, den danske krønikeskriver (1160-1208) Skulle Thyra, Gorms dronning, have bygget Danevirke som værn mod angreb sydfra. 
 
   
  
Harald 1. Blåtand skulle være blevet omvendt til kristendommen ved Poppos jernbyrd. Her ses Poppo med glorie døbe kongen. Den drevne plade af lueforgyldt kobber er en af syv fra Tamdrup Kirke nær Horsens, som fremstiller kongens omvendelse. De har formentlig oprindelig siddet på et relikvieskrin for Poppo. Pladerne, der dateres til omkring år 1200, er på Nationalmuseet.  
 
 
Først med Gorm og hans søn Harald Blåtand kan man tale om et egentligt dansk rige, der benytter navnet Danmark.
 
Indskriften på Haralds sten lyder oversat (Nationalmuseet eller - bedre - Danmarkshistorien.dk):
"Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.".Indskriften på den lille Jellingesten er: "Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks pryd"
Den lille Jellingesten bærer indskriften: "Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyre sin kone, Danmarks pryd".
Jellingestenene er således det første skriftlige vidnesbyrd om en dansk nationalitet. Der har naturligvis også i de forhistoriske kulturer været krige og kampe om livbetingelser og områder. Blot ved vi intet herom, kildematerialet mangler. Derfor tilhører den første krigsførelse, eller måske snarere plyndrings- og handelstogter, med dansk deltagelse vikingetiden.  
 
Trelleborgene blev i 980'erne anlagt på strategiske steder rundt omkring i Danmark. De fund, der Indtil videre har været, er Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Aggersborg i Nordjylland og Trelleborg ved Slagelse. De varierer alle i størrelse med Aggersborg som den klart største med dens. 240 meter i diameter. Men bortset herfra, er de ellers meget ens - med cirkelrunde voldanlæg, med en spidsgrav løbende på ydersiden. Indvendigt var borgene delt i fire kvadranter med langhuse ordnede i karréer, og fire porte, der sikrede adgangen til fæstningen. Borgene kan have været tvangsborge, kongemagtens undertrykkelse af dens undersåtter. Muligvis Harald Blåtands markering over for den oprørske søn, Svend Tveskæg. Eller de kan have været militære forposter for vikingetidens togter mod udlandet. Man kan temmelig præcist datere både Fyrkat og Trelleborg ud fra egestolpernes træringe til opførelse i 980-81. Kongen bag borgene må derfor nok have været Harald Blåtand (958-986/87)
   
Trelleborg ved Slagelse, den bedst bevarede af de danske Trelleborge, foto Gyldendal. Fyrkat i Onsild Ådal sydvest for Hobro blev udgravet i årene 1951-63 Nonnebakken, Odense, Udsnit af Braunius' kort over Odense 1593. Ringvolden er markant på kortet.

Med en hvad man kunne kalde en skæbnesvanger beslutning i Odense Byråd i 1908, fjernede man de sidste rester af den gamle vikingeborg, der havde ligge ved Odense Å, hvor også Munke Mølle havde ligget, men nu flyttet til havnen.

Aggersborg. Danmarks største vikingeborg. Aggersborg ligger i Han Herred, ved Aggersund på nordsiden af Limfjorden.. 
 
Vikingetidens krigsførelse. Vikingetiden dateres o. 800-1050. Især det meget sejldygtige vinkingeskib kan nok tilskrives den succes, vikingerne havde i udplyndringen af resten af Europa, over Grønland til Nordamerika. Knud d. Store, 1018-35, den sidste store vikingekonge, søn af Svend Tveskæg. Knud d. Store var konge i Danmark, England og Norge. Den tysk-romerske kejser anerkendte Ejdergrænsen mellem Danmark og det Tysk-Romerske Kejserrige. 
     
Det ældste af nogle vikingefartøjer, man i 1990'erne fandt i Roskilde Fjord viste sig at være det længste vikingeskib, der nogensinde er fundet. Med sine 37 meter er det hele 7 meter længere end det næststørste, Skuldelev 2. Samtidig var det af en byggemæssig kvalitet, der afslørede dets tilhørsforhold til vikingetidens allerøverste sociale lag.    Gokstadskibet Oslo, Norges største, bevarede vikingeskib, fundet i en gravhøj.    Ved siden af en rekonstruktion fra 1893.
 
Kongemagt og Kirke etablerer samarbejde 1050-1131. Der var i denne periode kampe melle især norske og danske rivaler til kongemagten. Denne magtkamp vandt Knud d. Stores søstersøn, Svend Estridsen (1057-76), der blev efterfulgt af 5 sønner (1076-1134 Harald Hen, Knud d. Hellige, Oluf Hunger, Erik Ejegod, Niels) 
 
Valdemar d. Store og Absalon indtager Arkona. Maleri af Laurits Tuxen 1894, Frederiksborgmuseet. Magnus Nielsen myrder Knud Lavard 1131, ill. Danm.s Historie i Billeder. 
 
Borgerkrig 1131-1157. Efter drabet på Knud Lavard i 1131 var der borgerkrig eller borgerkrigslignende tilstande i kongeriget. indtil Valdemar (den Store) i 1157 stod som sejrherre. Herefter var der et tæt samarbejde mellem kirke og kongemagt, først personificeret med (ærke)biskop Absalon og Valdemar.
 
Vendertogterne ca. 1100-1185. Krig mod hedenske sørøvere i Østersø området under Valdemarerne, et resultat af den indre magtkonsolidering, der resulterede i en offensiv udenrigspolitik.
Arkona, vendernes borg på Rügen, som Valdemar d. Store iflg. Saxo Gramaticus erobrede i 1169 - først og fremmest ved Absalons hjælp.  Absalons sejr over Bügislav - som Saxo Gramaticus opfattede - eller foretrak at skildre - begivenheden.
Under Valdemar Sejr (1202-41) fortsattes den danske ekspansion, og i 1214 overdrog den tyske kejser, Frederik 2., Valdemar og Danmark officielt alt tyskbehersket land nord og øst for Elben; bl.a. det allerede da ganske betydningsfulde handelscentrum Lübeck.
Kulminationen på Valdemars udenrigspolitiske succeser blev erobringen af det nordlige Estland i 1219. Men herefter vendte billedet. I 1223 blev Valdemar og hans ældste søn taget til fange af én af Valdemars nordtyske vasaller under en jagt i Det Sydfynske Øhav, og der måtte betales en uhyrlig løsesum, som drænede de danske ressourcer betydeligt. Og Valdemar havde ikke heldt til at få revanche, tabte tværtimod i slaget ved Bornhøved i 1227.
 
Magtkampe, kongemagtens opløsning 1241-1340.  Medens Valdemar Sejrs søn Erik Plovpennig blev konge i Danmark, blev en anden søn, Abel hertug af Slesvig. Abel fik Erik myrdet, men det rivaliserende forhold mellem Slesvig og kongeriget Danmark fortsatte helt indtil 1920, hvor en folkeafstemning bestemte det sønderjyske tilhør til Danmark. For at kunne føre en aktiv udenrigspolitik med dyre lejehære og befæstede borge pantsattes og feudaliseredes store dele af Danmark. Et af målene var den rige handelsstad Lübeck. Men alt i alt endte denne politik med et til det yderste forarmet og gældsat Danmark, hvor holstenske grever og oprørske bønder fra 1332 prægede et næsten kaotisk Danmark.  Kongemagtens fallit var total, og landet var formelt og reelt uden konge i otte år tindil 1340. Det betød så også, at landet manglede enhver form for central styring.
 
 
Erik Plovpenning sænkes i Slien, Sct. Bendts Kirke, Ringsted, 1290 Portræt af Kong Abel fra Kronborgtapeterne.
Den sorte død, reformationen 1340-1536. Den styrkede danske kongemagt fra og med Valdemar Atterdag resulterede i Kalmarunionen 1397-1523, kongefællesskabet mellem Danmark, Norge og Sverige. Grevens  Fejde 1534-36 var formelt Danmarks sidste borgerkrig, hvad treårskrigen 1848-51 dog også kan betegnes som. Lübeckerne og tilhængerne af den afsatte Christian 2, stod til at vinde slaget om kongemagten efter Frederik 1.'s død i 1533. Den danske adel blev så enige om at udnævne Christian 3. som konge, og han hvervede Johan Rantzau, en holstens lejetroppefører, som angreb Lübeck fra Holsten. Tilhængerne af Christian 2. startede bondeoprør, bl.a. under Skipper Clement, blev nedkæmpet af Johan Rantzau. Christian 3.'s sejr i borgerkrigen resulterede i den katolske kirkes forvisning fra magt og kirkegods - der blev  overtaget af kongemagten - og reformationens indførelse i Danmark.
Christian 2. 1513-23 Christian 3. 1536-59 Grev Christoffer af Oldenburg, kæmpede sammen med Lübeck for at genindsætte Christian 2. 1504-66
 
Felttoget i Ditmarsken 1500. Kong Hans af Danmark, Norge og Sverige ville tvinge bønderne i Ditmarsken til at anerkende ham som hertug. Det mislykkedes, Hans blev slået ved slaget ved Hemmingstedt 17. februar 1500. Ditmarsken generobredes under Frederik 2. med stormen på Meldorf i 1559.
Historiemaleri: Max Friedrich Koch (1910)  Illustrationen er udført af Franz Hogenberg 1589 til en bog om Frederik 2.s liv.

Den nordiske syvårskrig 1563-70. Beskrives  som en lang og opslidende krig, hvor ingen af krigens parter kunne overvinde modstanderen. Derfor sluttede krigen med status quo. Frederik 2. og den svenske kong Erik var begge unge (og måske noget ubesindige) ved krgens start. Danmark-Norge var allieret med Polen og Lübeck over for Sverige. I Skåne optrådte "snaphanerne", som svenskerne kaldte dem. De skulle vogte grænsen i Gænge, herfra navnet "gøngehøvdingen" til gøngen Svend Poulsen, der dog først i 1650'erne blev kendt for sine bedrifter og for sin modstand mod den svenske krigsmagt. Den store danske feltherre i denne krig var Daniel Rantzau. Svenskerne kom til at betale betydelige krigserstatninger, hvilket grundlagde en udvidet uvilje mod Danmark, den tidligere partner i Kalmarunionen.

Det Kgl. Bibliotek Scener fra Den Nordiske Syvårskrig.    8. september 1963 afsløredes mindestenen for Gøngehøvdingen Svend Povelsen i Lundby på Sydsjælland, hvor Svend Povelsen havde modtaget Lundbygård af Frederik 3. i 1661 for sin indsats under svenskekrigene i 1650'erne. 

 

Johan Rantzau (1492-1565), Daniel Rantzau 1529-1569), hærførere for Danmark. 

 

Kalmarkrigen 1611-13.  Christian 4. ønskede krig imod Rigsrådets ønske for at få anerkendt dansk herredømme over Finnmarken. Danmark fik ikke andet ud af krigen end ret store krigsskadeerstatninger. Og desuden var grunden lagt til et modsætningsforhold til den svenske konge Gustav 2. Adolf.

 

 

 
Efter Kalmarkrigen indstiftede Christian 4. "Den væbnede arms orden", som blev givet til dem, der havde udmærket sig særligt i krigen. Motivet fra denne rytterstandart viser det samme motiv, den bøjede, panserklædte arm. Indstriften sammenfatter det militære æresbegreb "Ære oder Dodt" - ære eller død. (Statens Forsvarshistoriske Museum).  Danske tropper landsættes ved belejringen af Kalmar Slot. Af ukendt oprindelse  Sølvmedalje 1611.
30-årskrigen 1618-48, Kejserkrigen 1625-29. 30-årskrigen udkæmpedes i Tyskland, med kejsermagten og katolikker på den ene side, og protestantiske fyrster på den anden.
Formelt gik Chr. 4. ind som holstensk hertug og leder af den protestantiske hær i det, der blev Kejserkrigen 1625-29. Da Chr. 4. blev slået ved Lutter am Barenberg i 1626 besatte kejserens tropper Jylland nord for Holsten. Ved freden i Lûbeck fik Chr. 4. mulighed for at trække sig ud af krigen uden andre omkostninger end tab af prestige.
     
Portræt af Christian 4. og hans dronning Anna Cathrine. Malet af den nederlandske maler Pieter Isaacsz. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg.   Musketerkårde. Musketeren er opkaldt efter sit skydevåben, en lang og kraftig bøsse - ofte så tung, at den måtte støttes på et stativ, når den skulle affyres. Musketererne bar dog ikke kun deres musket, men også en kårde. (Statens Forsvarshistoriske Museum).  
 
Torstenssonskrigen 1643-45. I modsætning til danskerne havde svenskerne stor succes med at deltage i 30-årskrigen på protestanternes side. Dette gjorde Chr. 4. urolig, og han søgte tilnærmelse til den tyske kejser. Den svenske hær under feltmarskal Torstensson gik mod nord, fejede modstanden til side og besatte Holsten, Slesvig og Jylland. Ved freden i Brømsebro 1645 måtte Danmark-Norge afstå Gotland, Øsel, Jämtland og Härjedalen samt Halland til Sverige - Halland dog i princippet kun for en periode af 30 år! Dertil fik Sverige toldfrihed i Øresund.
    
Det var under Torstensonfejden, at Christian den Fjerde mistede sit ene øje. Wilhelm Marstrands portræt af Christian 4. på Trefoldigheden fra ca. 1864.  I 1643 havde svenskerne fået nok af Danmarks grådighed i opkrævningen af Øresundstolden. De iværksatte et hårdt og effektivt angreb, der kom som en total overraskelse for den aldrende Christian 4. Krigen kom til at koste kongen dyrt. Ud over et øje, mistede Chr. 4. store dele af sit rige - Gotland og Øsel i Østersøen, de norske grænseprovinser Jemtland og Herjedalen – samt Halland i 30 år. Desuden for svimlende summer af skibe, mandskab og krigsudstyr. Nederlandene sørgede desuden for, at Chr. 4. blev presset til at nedsætte Øresundstolden. 

Skånske krig 1675-79.Christian 5. forsøger at tilbageerobre Skånelandene. Krig og slag blev blodig, med flest danske sejre. Men Frankrig gennemtvang som svensk allieret Roskilde-fredens betingelser. De dansk-norske angrebsstyrker blev støttet af de lokale snaphaner i Skåne. Den svenske flåde blev klart besejret, til lands gik kampene stort set lige op. 

 

 

   

Dansk indtagelse af Helsingborg 3. juli 1676, maleri af Claus Møinichen fra 1680'erne. Og sænkning af datidens største orlogsskib, Stora Kronan i Slaget ved Øland sommeren 1676. Den danske og nederlandske flåde besejrer den svenske. Maleri af Claus Møinichen, 1686. Snaphane, statue af skulptøren Axel Ebbe 1934, dansk kopi i Præstø 1951. Og Axel Ebbesens skulptur i Hässleholm. 

Den store nordiske krig 1700-21. Med den svenske konge Karl 12. som ung og effektiv aktør bliver Danmark-Norge under Frederik 4. sammen med Rusland under tsar Peter d. Store og Polen-Saksen slået i Nordtyskland og truet i Nordsjælland, hvor Karl 12. er gået i land. Danmark må i 1700 trække sig ud med freden  freden i Traventhal den 18. august 1700, hvor Frederik 4. må give betydelige indrømmelser til hertugen af Holsten-Gottorp.

     
Søhelten Peter Wessel, Tordenskjold nedskyder et svensk krigsskib. Rigsarkivet Svenskerne vinder sejre over Polen og Saksen indtil 1709. Besejrer danskerne i slaget ved Helsingborg 10. marts 1710, samtidigt stik. Karl 12. rammes af kugle 11. dec. 1718. Freden i Frederiksborg 3. / 14. juli 1720. Stik fra 1798, Frederiksborg Slot. 
Frederiksborgfreden indebar, at Danmark måtte tilbagegive sine under krigen erobrede områder mod pengeerstatning, mens Sverige dels måtte forpligte sig til ikke at støtte Gottorp mod Danmark, dels mistede sin toldfrihed i Øresund. Desuden garanterede Storbritannien og Frankrig den danske konges ret til Slesvig. Selvom Danmark ikke genvandt Skåne, Halland og Blekinge, betød Frederiksborgfreden en betydelig sikkerhedspolitisk forbedring efter lang tids usikkerhed i forhold til Sverige, der siden det stockholmske blodbad var Danmarks fjende nummer et.
 
Krigen mod Algier og tyttebærkrigen. Sørøvere hærgede Middelhavets handelsruter. Danmark-Norge betalte hvert år Barbareskstaterne (Marokko, Algeriet, Tunis) for at lade danske skibe være i fred. I 1769 ophævede Algier denne aftale, og krigen brød løs. Hvilket gentog sig 1796, 1800, indtil Frankrig erobrede Algeriet i 1830. Tyttebærslaget sommeren 1788: De fleste dansk-norske soldater mistede livet p. gr. af den dårlige forplejning, hvor tyttebærene var en væsentlig del. Danmark-Norge kom med p. gr. af en alliance med Rusland, som den svenske konge Gustav 3. fremprovokerede en krig med. Krigen sluttede resultatløst ved britisk indgriben. Først og fremmest for at redde Sverige.
   
Barbareskpas. Danske og norske handelsskibe havde en underdel som, den, der ses på billedet. De algierske kaperkaptajner medbragte toppene. Ingen af parterne kunne tale sammen eller læse hinandens sprog, men når passets to dele passede sammen, kunne skibet sejle videre. (Statens Forsvarshistoriske Museum).  Samtidigt kort over krigsskuepladsen ved Kvistrum 1788. Det svenske krigsarkiv.  
 
Første Englandskrig, Slaget på Reden, 2. april 1801. Kombinationen af den langvarige krig mellem Frankrig og England, napolenonskrigne og den store danske flåde, som ingen af parterne vil se på den andens side umuliggjorde dansk neutralitetspolitik
        
Slaget på RedenPeter Villemoes Efter hans død i 1808 blev der på fællesgraven på Odden Kirkegård opstillet en mindestøtte med tekst af N.F.S. Grundvig. Motiv fra Danm.'s Historie i Billeder 1898. Frimærke fra 1910 med Willemoes' fødegård i Assens som motiv. 
 
Anden Englandskrig
                                                                     
Slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808  Københavns Bombardement 2. - 7. sept. 1807, Danm.s Riges Historie 1896-1907.
 
Freden i Kiel. Danmark havde siden 1807 været allieret med Napoleons Frankrig, og det kom til at koste dyrt. Norge måtte afstås til Sverige, dog beholdt Danmark Grønland, Føræerne og Island. Den danske flåde beholdt England. Danmark var og blev "et lidet og fattigt land".
 
Buchwaldschen Hof i Kiel, bygningen hvor fredstaktaterne blev underskrevet den 14. januar 1814. Foto: Kieler Stadt- und Schifffahrtsmuseum  Wienerkongressen sept. 1814 - juni 1815. Danm.s Riges Historie 1896-1907. 
 

 

Første slesvigske krig. 1848-1850. Slesvig og Holsten ønskede ikke det demokrati, "pøbelvælde", der fredeligt var indført i kongeriget Danmark i 1848. De to tyske delstater blev støttet af Det Tyske Forbund, først og fremmest Prøjsen. Udfaldet af krigen betragtedes i Danmark som en sejr. Men især Londontraktaten 8. maj 1852 fik betydning for nationalistiske, danske ønsker om grænsen ved Ejderen. Det kunne der ikke være tale om, helstaten skulle bevares med kongeriget Danmark og Slesvig og Holsten "ewig zusammen und ungeteilt". Rigsarkivet har en oversigt over registre vedr. både 3-årskrigen og krigen i 1864. Disse oversigter er nyttige, når der skal indsamles viden om krigenes lokale fremtrædelsesormer.
    
Fredericia slaget 6. juli 1849, dansk sejr. Fredericia Museum er udgiver af billedet.  Londontraktaten, Rigsarkivet.
 
 
Anden slesvigske krig. 1864. Krigen var et forventeligt resultat af den danske kongeriges novemberforfatning af 1863, som Bismarck udnyttede mesterligt. Den politiske beslutningsproces i Danmark var derimod på grænsen til det naive.
    
18. april stormede de preussiske styrker Dybbøl-stillingen. En for de danske styrker blodig og håbløs affære. Foto Rigsarkivet, det glorificerende maleri "Episode af ottende brigardes modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" er malet i 1894 af Vilhelm Rosenstand.
 
 
 
Skivebogens fremstilling af lokale vand- og vindmøller bliver benyttet som udgangspunkt. Dette materiale er sekundært fremstillingsmateriale, som vil blive suppleret med forskellige former for primært kildemateriale. F. eks. er der fra Skivehus og Hald Amt udarbejdet skifteprotokoller for 1698-1818, som må anses for at være en god registrant af mølller fra dette tidsrum og før.  
Protokollerne er gennemset for møller, der via ejer eller mølle indgår i et skifte. Ordnet efter Amt, sogn og by.
 
Desuden er der benyttet oversigt over "Vindmøller i Spøttrup Kommune" v. Ib Svenningensen. I oversigten er der dog også vindmøller, der tidligere har været vandmøller. Og der er tilsvarende udarbejdet en oversigt over "Vandmøller i Spøttrup Kommune".
Selv om det selvfølgelig er bedst at kunne dokumentere med primært kildemateriale, så er materialet fra Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv i det store og hele godt dokumenteret, hvor det har kunnet lade sig gøre. Der er desuden et temmelig omfattende billedmateriale, som der i vid udstrækning er gjort brug af her.
 
Nogle møller, først og fremmest fra Nordfjends, er i vid udstrækning fundet på "Æ Fjandbo Arkiv". Der er her også trukket på lokal viden om Nordfjends,
Desuden er der som orientering om Fjends benyttet Livet omkring vind- og vandmøllerne i "Det gamle Fjends Herred", udgivet i 2005.
 
Endelig er Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv benyttet m.h.p. oplysninger om møller i Salling området. Dette lokalarkiv er nu blevet en del af Museum Salling, som desværre ikke har fået udarbejdet de nødvendige søgefaciliteter, der muliggør elektronisk søgning i eget arkiv - f. eks. som Spøttrup på forbilledlig vis har gjort.
Derfor har det her været nødvendigt at benytte den generelle søgemaskine på arkiv.dk, og så i søgningen specificere, hvilken mølle eller sognefacilitet, der søges oplysninger om. 
Det går jo, men det ville være en lettelse, om Museum Salling også havde udarbejdet elektroniske oversigter over arkivalierne - som Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv så forbilledligt har bibeholdt, også selv om arkivet er blevet inkluderet i Museum Salling. 
 
Brugen af skifteprotokoller 1698-1818 kan velsagtens med føje bruges til at formode, at fundne møller, som ikke er nævnt i skifteprotokollerne må være opført efter 1818. Dog med forbehold for, at manglende kildeudsagn selvfølgelig ikke kan fastslå, kun indikere, at møllen så nok ikke har eksisteret i perioden 1682-1818.
 
Skivehus og Hald Amter bliver i 1793 til Viborg Amt
Skivehus Amt består af Nørre, Harre, Rødding og Hindborg Herreder.
Fra Hald Amt er der i denne lokalundersøgelse kun medtaget Fjends Herred.
 
 
Under hvert herred vil der være angivet sogne, hvor forekomsten af Vand- og, eller vindmøller i skifteprotokollerne er undersøgt:
  • Hindborg Herred
 
  
Sogne i Hindborg Herred: Brøndum, Dølby, Egeris, Hem , Hindborg, Hvidbjerg, Oddense, Otting, Resen, Skive, Volling.
Hindborg Herreds gamle sogne lå indtil 2007 alle i henholdsvis Skive og Spøttrup Kommune, nu i Skive Kommune.
 Hindborg Herreds våben 1584, sten  
  Rud Mølle i Dølby Sogn, nævnt første gang i skifte 22.12.1797, 1797/5. Møllen ser ud til nu at være blevet hestepension. Rud vand- og vindmølle nævnes i Trap Danmark, 3. udg., Bind IV, som udkom 1898-1906.
 
Hagens Mølle i Resen sogn [i Hindborg herred]. 6.12.1799, skifte. En nutidig beskrivelse på Kultunaut: "Ved siden af den gamle møllebygning, hvor der blev malet korn for over hundrede år siden, kan man nu se køerne blive malket af robotter i den nye løsdriftsstald Langs Hagens Møllebæk kan opleves frodige enge og tørre overdrev" 
Foto fra Acton Friis, De danskes Land, 1932.
Eller Hagens Mølle, afbildet på et frimærke 1911.
Hvidbjerg Mølle, 1915-25, Spøttrup Lokalarkiv.
 
I Hindborg Herred skulle der iflg. 1761 indberetning - som refereret i 1959 Skivebogen - yderligere være: 2 vandmøller, der tilhørte Krabbesholm, Hagens Mølle i Resen sogn, "mestendels ... (med) Mangel paa Vand ... Rud Mølle, Dølby sogn. Desuden nok en mølle ved Krabbesholm skov i en lavning, der "endnu i 1875 havde navn efter stedet". 
Af disse mangler i denne oversigt Krabbesholms 2 vandmøller og  (vind?)møllen fra 1875 samme sted.
Skive Mølle
J. C. Hansen, Skive Mølles Historie, s. 149-208. "Til Dels efter Oplysninger samlede og meddelte af fhv. Mølleejer Chr. Christensen." Der indledes med et fint foto af Skive by 1905, hvor møllen stadig dominerer bybilledet. Med de gamle vandmøller var der "mølletvang", hvor fæstebønderne var forpligtiget til at male deres korn. "1825 ... kommer der nye Bestemmelser, der slaar et lille Hul i tidligere Privilegier." I midten af 1800-tallet havde Skive ingen mølle, Krabbesholm vandmølle var for længst nedlagt. I 1851 bliver mølledrift underlagt "fri næring". Der opføres en vindmølle i 1851, der bliver ødelagt ved ildebrand. 1857 opføres en ny og større mølle. Møllen brændte sidste gang natten mellem 10. og 11. august 1919 og blev ikke genopført, teknologisk overhalet af olie, benzin og elektricitet. "...Møllen og den gamle Kirke, de lagde tilsammen en Poesi over Byen, som den nu delvis maa savne." I 2008 Skivebogen er der s. 18-19 partier fra Skive o. 1880-81, hvor vindmøllen anes i baggrunden. 
 
     1920 Skivebogen, Skive Mølles Historie, illustration til J. C. Hansens artikel, foto fra 1905. I 1919 brændte møllen, der har givet navn til Møllegade i Skive. Opført første gang i 1851, igen i 1857 efter en møllebrand.
  Banegården i 1880, da den stadig lå på Viborgvej. Ud over Skive Mølle i baggrunden er der en mindre mølle på den daværende banegård, der formentlig er en klapsejler 
  2008 Skivebogen, s. 70-71, fra Ottos Billedbog, 1910-1919, placeret ved Skives kirker, helt tydeligt før Skive Mølle brændte i 1919.
Men desuden ses en mølle t.h., som ikke er omtalt i J. C. Hnsens artikel. Det kunne måske være Vester Lyby Mølle, der iflg. Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv har været nedbrændt i 1889. Hvis den ikke blev genopført, så kan det jo ikke være denne vindmølle, der anes på fotoet. I 1959 Skivebogen, Bd. 50 har Peter Nielsen en artikel om De gamle Møller i Salling, herunder Lyby Mølle. Artiklen tager udgangspunkt i indberetninger i 1761 om Sallings møller. Der er i disse indberetninger tale om 16 vandmøller, 3 vejrmøller og 5 øde møller i Skivehus amt. Det kaster jo ikke megen lys over, hvilken mølle, der kunne være tale om på fotoet fra perioden o. 1910-19. Ved Krabbesholm har der vist kun været tale om vandmøller, der permanent led under vandmangel - ligesom Sallings øvrige vandmøller. Møllen i Lyby var i 1761 beretningen en vandmølle. Mest af alt ligner fotoet en klapsejler mølle, altså en gårdmølle.
  Skive Mølle, som den lå placeret ved Møllegade. Møllen må indtil branden i 1919 have været en temmelig dominerende del af bybilledet mod vest. Foto fra Otto L. Sørensens Gamle Skive, bd. 1, s. 15 
 
  • Nørre Herred 
 
Sogne i Nørre Herred:Grinderslev, Grønning, Jebjerg, Junget, Lyby, Rybjerg, selde, Thise, Torum sogne.
Nørre Herreds gamle sogne lå alle indtil 2007 i henholdsvis Sallingsund og Sundsøre kommune. Nu alle del af Skive Kommune. 
 Nørre Herreds våben  
 
Nautrup Mølle, Sallingsund Lokal Arkiv. Museets bemnærkning: "Møllen er en såkaldt "klapsejler". 
I skifte nævnes: Maren Mortensdatter i Møllekildehus på Bysted mark i Nautrup sogn. 10.12.1807, 1807/28. Der har således været en Bysted Mølle også, som muligvis vil kunne have afsat oplysninger i fæsteprotokoller m.v. i 1800-tallet.
Sallingsund Lokal Arkiv har lavet en oversigt over gårdmøller, klapsejlere i lokalområdet. F. eks denne nedlagte ejendom i Yttrup 1925, hvor der ud over klapsejleren også er en vindrose.
 
Lyby Mølle, vandmølle.  Se Balling Overmølle 15.2.1773.
Desuden Lyby Møllegård med mølle på taget. Sundsøre Lokalarkiv: Gården er udflyttet fra Mølletoften ved Lyby vandmølle i Ø.Lyby efter 1792. Udhusene brændte 1918, hvorved 4 karle indebrændte. Møllen kunne godt ligne en klapsejler.
Vester Lyby Vindmølle. Sundsøre Lokalarkiv: Fra o. 1885 Glyngørevej, matr. 4d. En typisk hollændermølle.
Lyby Vandmølle, mølledæmningen. Sundsøre Lokalarkiv. Der er fundet møllesten fra lade, opført i 1895. Det kunne tænkes, at vandmøllen er blevet nedbrudt o. dette tidspunkt. Lyby Mølle er senest set indgå i et skifte 31.3.1790, fol.45B.
  Nørre Herred skulle der iflg. 1761 indberetning - som refereret i 1959 Skivebogen - yderligere være:  Rusted Mølle, Grinderslev sogn, Saltbek Mølle under Eskjær, Vosbæk Mølle under Astrup, Jungetgaards vejrmølle, Selde vandmølle under Keldgaard.
   
  
  • Harre Herred
Sogne i Harre Herred: Durup, Fur, Glyngøre, Hjerk, Nautrup, Roslev, Sæby, Tøndering, Vile, Aasted.
Harre Herreds gamle sogne lå alle undtaget Durup indtil 2007 i henholdsvis Sallingsund og Sundsøre kommune. Nu er de alle del af Skive Kommune. 
Harre Herreds våben   
  Rusted Mølle, skifte 7.12.1796. 1796/33, Sundsøre Lokalarkiv, postkort o. 1920. Vandmølle, Roslev.
  Hegnet Mølle i Tøndering Sogn, Roslev. Skifte 31.12.1798, 1798/53. I Sallingsund Lokalarkiv heder det: "1910 "Hegnets Mølle" Hegnetvej 21, Tøndering. Før udstykningen var "Hegnets Mølle" vandmølle og lå nede ved åen. "Hegnets Mølle", Hegnetvej 21, Tøndering." Altså en vandmølle ved en å som har eksisteret før udskiftningsforordningerne fra 1758, 1759 og 1760.
  Jebjerg Mølle, skifte 24.1.1799, 1799/20 
  Harre Herred skulle der iflg. 1761 indberetning - som refereret i 1959 Skivebogen - yderligere være: Sæbygaard og Nissum mølle under Østergaard, Bjerge mølle i Tøndering, Vium Mølle i Hjerk sogn, Dall mølle i Harre sogn, Bysted mølle i Nautrup sogn, på Fur en vejrmølle.
   Roslev Mølle fra 1880, da en tidligere vindmølle brændte. 
  Fur Mølle. Skifte, Andreas Holgersen, Møller. Ved afkald 5.4.1747, boende i Fur Skolehus. 
  Tarris Mølle, Fur. Gårdmølle, kludesejler. 
 
Vium Mølle, Skifte, Jytte (Ytte) Skytte i Vium mølle. 26.10.1772, fol.173. Sallingsund Lokal Arkiv har et relativt omfattende materiale om møllen: 1. 1400-1986 - Vium Mølles historie beskrevet af Kristian "Barber" Pedersen, 2. 1916-1976 - Forskellige ejendomspapirer: kopi og håndskrift, 3. 1614-1908 - Oversigt over ejere, lån m.m., 4. 1885-1930 - Annoncer m.m., 5. 1916 - POSTKORT, 5. 1916 E Postkort:..."Vium Mølle er brændt idag".(juli 1916) 6 1400 - 1986 Diverse kopier af materialer vedrørende Vium Mølle.
Vium Mølle kan således måske have eksisteret fra o. 1400, dog nok mere sandsynliugt o. 1600 indtil 1916, hvor møllen brændte. Nævnt i skifte 26.10.1809, 1809/5.
   
  • Rødding Herred
 
Sogne i Rødding Herred: Balling, Håsum, Krejbjerg, Lem, Lihme, Ramsing, Rødding, Vejby. 
Rødding Herreds gamle sogne lå alle indtil 2007 i Spøttrup Kommune, nu Skive Kommune.
 
Rødding Herreds Våben - frimærke og segl fra 1648    
Krarup Mølle, Hvidbjerg, foto 1915. Er iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv nævnt første gang 1610(?). 
Bustrup Vandmølle, Ramsing Sogn. Der er rest af mølledammen ved Bustrup Hovedgård.
Hostrup Vandmølle, Lem.
 
Refsgaard Mølle og turbine, Otting Sogn. Vandmølle. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv: "I ... en beskrivelse af møllen udarbejdet af Peder Reffsgård og Svend Aakjær skulle møllen være omtalt for første gang i 1349 som en skvatmølle. Senere udskiftedes denne med et overfaldshjul. Denne kørte indtil 1912, hvor den blev erstatttet af en turbine, der fungerede til 1962. Såvel turbine som mølledam fandtes 2000." Balling Melmølle, en vandmølle, som fra 1688 matriklen har været erklæret "øde", med vandmangel. Lå mellem Balling Over- og Nedermølle iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv. Skifte med Balling Mølle, dog uklart, hvilken af de her registrerede: 9.8.1773, lbnr. 90, "... Jacob Madsen, møller i Over Balling mølle i Salling." Med en tilhørende registrant for "Neder Balling mølle".  
Balling Nedermølle
Første gang i testamente af 13.3.1777, sidste gang i skifte 18.6.1806 lbnr.1075].  
Balling Overmølle
Første gang i skifte o. Lyby mølle. 15.2.1773, fol.461
 
     
  Aalbæk Mølle ved Kaas, nævnt første gang i skifte 8.3.1798, 1798/1. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv nævner Matr 1a 18a 9b Ålbæk Mølle, 1. ejer (1781) Jørgen Nielsen. Det fremgår ikke af materialet, om det er en vind-, eller vandmølle, formentlig en vindmølle, da der vist mangler vand på stedet.     
Sandhus eller Sands Mølle, hollændermølle, Spøttrup Lokalarkiv. Ligger / lå o. Aalbæk Mølle, tæt ved Kaas Sø, 1881-ca. 1918.  
Brodal Maskinsnedkeri, 1910. En vindrose mølle. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv.  
 
Vrå Mølle, iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv er det Nittrupgård med mølle 1920. Det er en gårdmølle, formentlig en klapsejler. 1881-o. 1916 iflg. lokalarkivet.
Desuden Guust med stråtag og mølle, som ikke er nærmere omtalt af lokalarkivet. Det kunne ligne en gårdmølle af vindrose typen.
 
Lihme gårdmølle, klapmølle. Ingen data ud over, at Spøttrup Lokalarkiv har dateret den til 1940-50.  
  I Rødding Herred skulle der iflg. 1761 indberetning skulle der iflg. 1761 indberetning - som refereret i 1959 Skivebogen - yderligere være: Nymølle i Rødding sogn, afløstes i 1842 af en hollandsk vejrmølle, Balling Nedermølle, Balling Overmølle, Kærgaardsholms vejrmølle, Wallum Vand Mølle blev nedlagt i 1699 sammen med Vellum landsby, Bustrups græsmølle, Kaas en øde møller, som Jens de Hofman i 1745 skrev i mange år havde manglet tilløb af vand.  
 
Kaas Mølle, o. 1910. Øde mølle p. gr. af manglen på vand i  1745. Skvat mølle, også næsten "øde" i 1688 matriklen.
Kås melmølle 1: "I 1751 er der påtegnet en stubmølle, ... 1840 bliver møllen udvidet og istandsat, på bekostning af Vadum mølle ... nedrevet omkring 1920." Kås mølle 2:  er nedlagt omkring 1936.
Foto og oplysninger fra Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv.  
 
Sønder Lem Mølle, skifte 14.7.1802, 1802/26. I Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv er der i Lem desuden Lem mølle: "Møllen var en spånklædt ottekantet hollændermølle med galleri", på matriklen Bustrup hovedgård, i dag Østerbrogade 5. Nørre Lem Mølle. Møllehuset er opført 1933-39.  Brunsgård mølle: en gårdmølle. Sønder Lem mølle: "Eksisterede i perioden 1881 – 1916 og lå på Laurids Dalsgaards matrikel nr. 7a ...". Det passer jo ikke så godt med, at Sønder Lem Mølle skulle have eksisteret ved skiftet i 1802. Stadil mølle: "Var ruin omkring 1915 ... På Geodæisk kort 1861 er møllen afsat." Foto af Stærdal Mølle Nørre Lem, ruin o. 1919 (Nørre Lem Mølle?) 
  Vejby Mølle: Møllen var en lille hollandsk gårdmølle, der malede korn for gårde i Vejby og omegn. I 1881 var den en selvstændig holændermølle. Der er i Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv ingen oplysninger om den bragte afbildning. I skifte 2.7.1802, 1802/40 nævnes en møller i Næstild Oddense Sogn.
Krejberg Mølle, efter oplysninger i Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv, eksisterede i 1861, men ikke i 1917.
Rettrup Mølle, eksisterede iflg Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv ikke i 1917. Men det er konstaterbart en hollændermølle.
  Kjærgaardsholm Væhrmølle, Iflg Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv skulle denne mølle have eksisteret fra o. 1700, eksisterede ikke i 1917. Iflg. Trap Danmark 5. udg. var der i kærgårdsholm Mølle tidligere farveri, bomuldsvæveri og valkeri, "Det flyttedes 1904 til Vinderup, medens møllen nedlagdes”. 
Vadum Vejrmølle, skulle iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv oprindeligt have været en vandmølle. Lå over for Vadum Møllegaard iflg. Lokalarkivet.
  Vester Hærup gårdmølle, o. 1890 iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv.
Spøttrup Mølle, blev brugt til af afvande Spøttrup Sø. Foto fra Skive Folkeblad 14. juni 1912 med dampmobil og vandsnegl ved siden af møllen. Eksisterede 1861 på kort fra Geodætisk Institut. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv. Foto af archidemisk vandsnegl herunder.
Bavnehøj Mølle, Rødding. Hollandsk mølle "med jordomgang", d.v.s. hvor møllevingerne når helt ned til jorden. Den slags hollandske møller ser ud til i vid udstrækning at være blevet brugt som hjælpemøller til vandmøller. Den mest kendte hollandske mølle med jordomgang er Grubbe Mølle ved Faaborg.
Bavnehøj Mølle, Rødding, bag elværket. Det almindeligste er, at hollændere med jordomgang har været placeret på en bakke for at kunne udnytte vinden.
Nederbyens Mølle, Rødding. Hollandsk mølle "med jordomgang", en vindrose over Rødding maskinsnedkeri.
Nymølle Vindmølle, bag teglværket - og under nedrivning? o. 1900. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv. Skifte Hindborg og Rødding herred gejstlig 17.11.1738 lbnr.20] til [søster Maren Jensdatter Blytækker i Nymølle i Rødding sogn, enke efter Jens Mortensen].og [søster Cathrine Jensdatter From Blytækker i Nymølle]
 
Ramsinggård Gårdmølle? Ramsing Mølle. Det er ikke ganske klart, hvad Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv har om Ramsing Mølle, som vist også er den, der tituleres gårdmølle. Men på de 3 fotografier er møllen er det klart en hollænder vindmølle. Af et foto fra 1941, hvor møllen er under nedrivning fremgår det så, at på dette tidspunkt er møllen ophørt med at fungere.
 
  Holmhuse Mølle, Oddense. Hollændermølle "med jordomgang". Nedlagt ca. 1920. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv.
  Nr. Balling Mølle, Balling Mølle. Nr. Balling matr. nr. 1a. Ser ud til at være hollændermølle "med jordomgang".
Balling Mølle. Søndergade 4a. 1878-1938. Hollændermølle.
  Hvidbjerg Mølle, Holstebrovej i Hvidbjerg, 1915-25. Det er formentlig en hollændermølle med jordomgang.
  Hvidbjerg Mølle, kunne være en kludesejler, som så iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv har været brændt i 1885-86.
Hvidbjerg Mølle, formentlig en hollændermølle, iflg Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv opført før 1800 og nedlagt o. 1953. En forstørret billedversion viser ret klart, at det har været en hollændermølle med vindrose.
  Næstild Mølle,  [Christen Christensen og Anne Jensdatter, skifte Skivehus amt 14.12.1767 lbnr.325] 1) søster Kirsten Christensdatter, død, var g.m. Jeppe Sørensen Møller i Næstild. Der foreligger ikke oplysninger ud over dette skifte. Se dog under Vejby Mølle.
   
 
 
Hald Amt bestod af Middelsom, Fjends, Rinds og Nørlyng Herreder. 
Viborg Amt bestod fra 1793 indtil kommunalreformen i 1970 af 12 herreder: Fjends, Harre, Hids, Hindborg, Houlbjerg, Lysgård, Middelsom, Nørlyng, Nørre, Rinds, Rødding, Sønderlyng. Der er i 1793 fire nytilkomne herreder.  I denne oversigt medtages kun sogne fra Fjends Herred.
  • Fjends Herred
 
   Fra Fjends Herred kom kun Nordfjends efter 2007 med i Skive Kommune. Derfor medtages her først og fremmest sogne fra Nordfjends: Dommerby, Højslev, Lundø, Ørslevkloster Sogn, Ørum.
Ud over sogne fra Nordfjends vil her dog også blive medtaget: Fly, Vridsted, Vroue sogne, alene af den grund, at her havde Jeppe Aakjær rod. Og det må være rimeligt at medtage møller fra hans tid, da der i hans lokalhistoriske arbejder og hans prosa optræder møller fra bl. a. disse sogne. 
Og endelig - da de er præsenteret i Fjends Egnshistoriske Forenings Livet omkring vind- og vandmøllerne i Det gamle Fjends Herred - sporadisk også møllerne i resten af Fjends Herred. Den her foretagne undersøgelse er ganske omfattende og rummer oplysninger, som ikke ligger tilgængelige i "Æ Fjandbo Arkiv" 
 Fjends Herreds våben 1584, frimærke og herredsstenen.
 

Dront Mølle eller "Drontmølle", skifte 23.2.1801, 1801/32, efter Poul Nielsen, Lundø. I Strandet godsarkiv, fæstere 1737-1788 nævnes 1780.03.28 Laurs Iversen i Dront Mølle. Møllen skulle kunne dateres tilbage fra 1564 og nedlagt 1854.

En vandmølle Ørumvej 8-10, Højslev. Dront Møllegård har nu dambrug.

 

Dommerby Vindmølle, Møllevænget 1b, Skive. Oprindeligt hollandsk vindmølle, senere erstattet af Klapsejler. Opført 1890'erne, nedtaget i 1940'erne.

Vindmøller(r) i Daugbjerg. Her fra o. 1920. Bageriet brændte 1923. Man skulle stadig kunne finde rester af bageri og mølle på stedet iflg. Æ Fjandbo Arkiv.
 
 
 
 
 
 
 
En typisk hollændermølle. Herunder gårdmølle, en stokmølle, Oksenhøjgård, Engedal o. 1940.
Vandmølle i Daugbjerg, som søges bevaret, Fjends Herreds Folkeblad 27102014:

 Og nok en hollændermølle.
Kalkminerne og Jens Langkniv er udødeliggjort som fortælling af Jeppe Aakjær.
 
  
Med et skifte o. Søby mølle [i Kobberup sogn]. 7.9.1700, fol.73B nævnes også Trevad mølle [i Vridsted sogn]. Desuden i et senere skifte Høgild Mølle i Resen sogn i Fjends herred. 9.8.1773, side 447, Balling Nedermølle. Else Christensdatter Møller i Søby mølle. 28.12.1772, fol.232, 282. Ved afkald 4.5.1779 g.m. Jacob Jensen Møller i Søby mølle, søn af Jes Jensen Feldingbjerg i Trevad mølle.
Søby Mølle er en vandmølle. Anlagt ved Tastum Sø, nævnt første gang 1551. Med underfaldshjul, senere forsynet med overfaldshjul, 1810 udskiftet til brystfaldshjul
Det ældste foto af Trevad Mølle. samt et foto fra o. 1950-60, iflg. Æ Fjandbo Arkiv. Ligger Møllevej 3, Trevad, Skive. Marie Bregendahl er født på Trevad Møllegård.

Søby Mølle, oplysninger fra Æ Fjandbo Arkiv: A 596 1600-1998 S Søby Mølle 1600-1998. Møllens historie og ejere gennem tiden. Kopier af købekontrakt og skøde samt kort. Vandmølle. Kirkebakken 7, Højslev?

Skive Byarkiv er usikker på, om det er Mølledammen ved Søby Mølle eller måske et stemmebord? Foto 1910.

 
  Somborggaard i Højslev Sogn. Gårdens mølle har nok været en klapsejler. Fundet under søgning i Kobberup Sogn, skifte Søby Mølle [i Kobberup sogn]. 3.10.1809, fol.104B, 115, 131.
Hald Mølle blev opført af A. kristian Nielsen i eller omkring 1896. Den blev bygget som hollændermølle af træ fra Ørslevkloster skov. I nov. 1919 blæste hatten af, og møllen fik i stedet klapsejl.
Møllen har, så vidt det har kunnet konstateres i det noget sparsomme og ind imellem tvivlsomme kildemateriale, været brændt nogle gange. Der findes et foto fra 1950'erne af Hald Mølle, Bådsgårdsvej 48, her en typisk gårdmølle, en klapsejler.
 
  
   
   Stårup mølle [i Højslev sogn], skifte .15.3.1798, 1798/37 og ved skifte 2.6.1773, fol. 380B nævnes Søren Jensen Møller i Stårup mølle [i Højslev sogn] i Fjends herred. Vandmølle, Stårupvej 34, Højslev. Angives at have eksisteret 1476 til o. 1870, hvor det var en stampemølle. Stårupgård.
  Mølle i Kobberup. Skøde af 21.12.1700 på Søby mølle i Kobberup sogn fra afdødes søster Maren Pedersdatter Bering 
 
Møller i Borup. Afdøde døde 3.6.1747.
Borup Mølle kendes fra ejere i 1600-tallet 

Bryrup Vandmølle. Bryrupvej 13, Mønsted. Første skriftlige kilde er 1611. I 1915 erstattes overfaldshjulet med en turbine. Møllen nedlægges 1920

 

Jacob [Jacobsen] Ørum, degn i Ørum, Borris og Gammelstrup. 19.12.1763, fol.133. E: Anne Marie [Pedersdatter] Holm. LV: Jørgen Holm i Jordbro mølle [i Tårup sogn]. B:

Vandmølle. Før 1557, skødes fra Ørslev Kloster til Tårupgård i 1587.

  Strandet Mølle. Nævnt i skifte 15.3.1807, 1807/34. Strandet Hovedgårds vandmølle. Strandetvej 32, Højslev. Omtales første gang 1544. Beskrives som mølle med overfaldshjul, flere gange i 1700-tallet betegnet som "øde". Der har været en vindmølle til hovedgården Strandetvej 33, fungerede ca. 1880'erne til 1920'erne
 
 
 
Stoholm Mølle formodes her bygget 1892, fotograferet 1910, ligger her ved bageri. Vind-, hollændermølle, 1934 tages vingerne af, herefter motordrevet. Nedrives 1996. Iflg. DgFH
 
 
 
 
Stoholm Mølle 1873-1998. Vind-, Hollændermølle. 
To forskellige, delvis modstridende registreringer i A Fjandbo Arkiv 
   Skalmstrup Mølle, vandmølle. I udskrift fra ministerialbog fra 1801 optræder Peder Møller af Skalmstrup Mølle som fadder. 
 
Kjeldbjerg Mølle, 1882 / 1884. Der findes fra 1882 "Oversættelse" af skøde og breve vedr. Kjeldbjerg Mølle. Der må formentlig have været to vindmøller i Kjeldbjerg, en ved mejeriet og en bag købmandsbutikken.
 
Brugsen, foto ca. 1910. Her skriver Ernst Laursen: Vindmøllen var til vandværket , brønden var der i gården, jeg har selv fyldt den med sand for mange år siden. Møllen pumpende vandet op i en vandbeholder oppe på Bakken , så der kom trykket på vandet.
 
 
 
 
  Lånum Mølle, vind-, hollændermølle, her lige før nedrivning i 1910. Skifte 19.6.1804, 1804/40, Lånum Mark. 
Der er benyttet materiale om Søby Mølle 1600-1998. Møllens historie og ejere gennem tiden. Kopier af købekontrakt og skøde samt kort. Man kan (muligvis) se møllen i "Den gamle vandmølle" af Chr. Nondorf, Søby fra Julen i Skive,Salling og Fjends 8. Årgang 1938. Søby Mølle 1600-1998. 
  Trevad Mølle. Der er desværre ingen faktuelle oplysninger om møllen. Det nyeste foto er fra o. 1950, oplyser Æ Fjandbo Arkiv. Men der må gave været tale om en vandmølle, da stedet i dag har et  Naturgenopretningsprojekt ved Trevad Mølle Dambrug indviet den 25. oktober 2014
  Jordbro Mølle, skifte 19.12.1767, fol. 133. Har nok været en vandmølle.
 
Høgild Mølle o. 1939 og o. 1887. Høgild vandmølle kendes langt tilbage. Den omtales i flere gamle skrifter og nævnes første gang i 1550. Vandmøllen og mølleriet har således bestået i flere hundrede år og den var kendt vidt omkring, så der kom bønder fra flere miles omkreds. Det var her på møllen, at en tjenestepige blev overfaldet en kold forårsmorgen i 1845 og blev naglet fast til mølledæmningen med en kniv. Historien kendes fra Jeppe Aakjær.
Skifte,Jens Thomsen, møller i Høgild mølle i Resen sogn i Fjends herred. 11.2.1802, 1802/uden nummer. .
  Sparkær. Ingen oplysninger, men møllen ligger bag mejeriet på et gammelt foto. 
 
Mølle på Lærkenborgvej 15. Formentlig Stoholm, må man tro, når man læser kommentar fra Æ Fjandbo Arkiv. Det mest sandsynlige er formentlig Lærkenborgvej 15, Iglsø
 
Flyndersø Mølle, Vinderup. Desuden som møllehuset fremtræder i dag. Skifte 14.9.1724, Anne Margrethe Sørensdatter Heegaard, død, var g.m. Poul Svendsen i Flyndersø mølle.
  Sønder Mølle, Hjelm Mølle, Djeld Mølle, Sevel Mølle, Vinderup Mølle, Krogager Mølle, Ejsing Mølle, Landting møller, Store Ryde og Lille Ryde møller, 
 
Egebjerg Mølle, Vinderup. Vinderup Egnshistoriske Arkiv. Arkivets møllehistorie - Djeld Mølle,  
Arkiv Nyt fra Vinderup Egnshistorisk Forening. 
Plakaten for Katvad mølle er dateret 19. august 1960.
Vejerslev Sogn, tidligere Viborg Amt, nu Favrskov Kommune
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 
Møllerne i Salling
Der er i 1761 indberetninger om 16 vandmøller, 3 vejrmøller og 5 øde møller i Skivehus amt. Hindborg Herred - 2 vandmøller, der tilhørte Krabbesholm, Hagens Mølle i Resen sogn, "mestendels ... (med) Mangel paa Vand ... Rud Mølle, Dølby sogn. Desuden nok en mølle ved Krabbesholm skov i en lavning, der "endnu i 1875 havde navn efter stedet". Nørre Herred, Lyby Mølle, Rusted Mølle, Grinderslev sogn, Saltbek Mølle under Eskjær, Vosbæk Mølle under Astrup, Jungetgaards vejrmølle, Selde vandmølle under Keldgaard. Harre Herred, Sæbygaard og Nissum mølle under Østergaard, Bjerge mølle i Tøndering, Hegnets mølle, Vium Mølle i Hjer sogn, Dall mølle i Harre sogn, Bysted mølle i Nautrup sogn, på Fur en vejrmølle. Rødding Herred, Nymølle i Rødding sogn, afløstes i 1842 af en hollands vejrmølle, Balling Nedermølle, Balling Overmølle, Kærgaardsholms vejrmølle, Wallum Vand Mølle belv nedlagt i 1699 sammen med Vellum landsby, Bustrups græsmølle, Kaas en øde møller, som Jens de Hofman i 1745 skrev i mange år havde manglet tilløb af vand.
Fra 1761 indberetningen om møllerne i Skivehus Amt hedder det således i referat fra Hans Kyrre:
 
   
Herefter følger en ganske nøje tilstandsbeskrivelse af møllerne i Skivehus Amt, Salling området, der også (formentlig) er benyttet i de oversigter over Sallings møller, der er benyttet neden for.
I Spøttrup Kommune er der i
Lihme Sogn 1. Kås melmølle 1. I 1751 er der en stubmølle. Selve møllehuset blev nedrevet omkring 1920. 2. Kås mølle 2: Omkring 1870 flyttedes møllen. Møllen er nedlagt omkring 1936. 3. Sandhus mølle er bygget i 1881. Møllen er nedlagt før 1918. 4. Vadum Vejrmølle - oprindeligt har der været tale om en vandmølle hvis mølleskyld ophører I 1570. Først I 1774 synes der atter at være mølle i Vadum.  I 1840 nægtes udvidelse af Vadum mølle. 5. Vester Hærup gårdmølle - havde en gårdmølle omkring 1890.
I Rødding Sogn  6. Spøttrup mølle. Møllen var en hollændermølle med jordomgang, hvis opgave var at tørlægge Spøttrup sø. 7. Bavnehøj mølle er en hollandsk Mølle med jordomgang. Møllen brændte i 1918 da man forsøgte at omstille den til elektricitetsproduktion. 8. Nederbyens mølle er en hollandsk mølle med jordomgang. Møllen blev først nedrevet omkring 1950. 9. Nymølle vindmølle. På det tidlige billede (omk. 1900) af Nymølle teglværk ses mod nord en hollændermølle.
Krejbjerg sogn 10 . Krejbjerg mølle eksisterede I 1861 men ikke i 1917.
Oddense sogn. 11. Ramsinggård gårdmølle er en hollændermølle med jordomgang. Møllen blev nedlagt ca. 1920.  
Balling sogn 13. Nr. Balling mølle, 14. Balling Mølle, 1878 - 1938. 15. Vrå mølle 1881 – omk. 1916. 16. Smedegårds mølle.
Hvidbjerg sogn 17. Hvidbjerg mølle var bygget før 1800 og blev nedlagt o. 1953. 18. Rettrup mølle eksisterede ikke efter 1917.  
Håsum sogn 19. Kjærgårdsholm Væhrmølle, 1700 ? - 1828. Eksisterede ikke i 1917.
Vejby Sogn. Vejby mølle: Møllen var en lille hollandsk gårdmølle, der malede korn for gårde i Vejby og omegn.
Lem sogn 20. Lem mølle var en spånklædt ottekantet hollændermølle med galleri. Bustrup hovedgård. 21. Nørre Lem Mølle udstykkes d. 26.10.1886. 22. Brunsgård mølle, gårdmølle i 1861. 23. Sønder Lem mølle 1881 – 1916. Stadil mølle var ruin omkring 1915. På Geodætisk kort 1861 er møllen afsat.  
  Sandhus mølle, Ålbækvej 31, tæt ve Kås sø. 1881 - ca. 1918 
 
 
1. Balling melmølles vand "kommer fra Balling ofver Mølle ellers findes ved øde Møller". 2. Balling Overmølle omtales første gang i 1545, nedlægges i 1950. I 1965 brænder udbygningerne, mølledammen tømmes og drænes. 3 . Neder - møllen. Omtales første gang i 1393. Nedlægges i 1950. 
Volling sogn: 4. Refsgaard Mølle og turbine Efter beskrivelse af møllen af Peder Reffsgård og Svend Aakjær skulle møllen være omtalt for første gang i 1349 som en skvatmølle. Senere udskiftedes denne med et overfaldshjul. Denne kørte indtil 1912, hvor den blev erstatttet af en turbine, der fungerede til 1962. Såvel turbine som mølledam fandtes 2000. Hvidbjerg sogn: 5. Krarup Mølle. Nævnes første gang 1613, møllen nedlægges. 1970.
Ramsing sogn: 6. Bustrup vandmølle. Nævnt første gang 1451. 1900: Møllen nedlægges.
Lem sogn: 7. Hostrup vandmølle: Nævnes 1. gang 1524.
Lihme sogn: 8. Ålbæk eller Sand Mølle : 1664: Nævnt første gang. Der har bl.a. været en skvatmølle.
9 . Kås mølle: Matriklen 1688: En skvat mølle nesten øde.
10. Vadum Mølle: 1463 mølle med alle rettigheder.
Rødding sogn: 11. Nymølle: Møllen bestod af et underfaldshjul med 1 kværn. 1508.
Oddense: 12. Frammerslev mølle: 1570: Nævnes i Lensregnskaberne. 1610: Øde.  
 
Folketallet i Skive. Det går lidt længere tilbage end tallene for Nordfjends, hvor der kun er benyttet tal fra de officielle folketællinger.
 
  
 
Det kan konstateres, at folketallet i Skive i 1700-tallet har været på niveau med folketallet i Ørslevkloster og Højslev sogne. Og at der er sket markante spring i folketallet fra 1834 (formentlig med havets gennembrud af Agger Tange fra 1825 og forbedrede handelsmuligheder) og ved skiftet til 1900-tallet.
 
 
 
Ørslevkloster sogn omfatter byerne Hald, Gammel Hald, Hald Holte, Hald Søndermark, Hejlskov, Lund, Bøstrup, Knuden, Virksund, Ørslevkloster by og Ørslevkloster Sø. Hald er befolkningsmæssigt den gennem tiderne største bebyggelse, omfatter ret konstant gennem tiderne 35-44% af folketallet.
Som det fremgår af tabellen var der særskilt folketælling 1801-1850 for Lærkenborg, ladegård til Ørslev Kloster, opført af Jacob Lerche i 1768.
 
Ørslevkloster Sogn bliver fra slutningen af 1800-tallet befolkningsmæssigt overhalet af Højslev, der i folketællingerne omfatter Højslev by, Skovmølle, Majgaard(e), Sejstrup, Bruddal, Degnsgaard(e), Svenstrup, Skovgaard, Baadsgaard, Halskov, Vinkel, Vinkelplet, Staarup, Østerris og det senere Højslev Station. Der var indtil 1900-tallets begyndelse et fattighus i Højslev (med i folketællingerne registrerede beboere).
Som man kan se i befolkningtabel og -grafik, følger de nordfjendske sogne pænt den befolkningsforøgelse, som kan konstateres i Skive fra 1834. I Nordfjends kan forklaringen yderligere være forbedrede landbrugskonjunkturer efter napoleonskrigene. Som illustration kan anføres, at rugpriserne stiger fra knap 7 rigsdaler pr. tønde i 1807 til næsten 62 rigsdaler pr. tønde i 1812. Altså lidt under en tidobling på ganske få år. Fra etableringen af jernbanen og især fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse lægger Højslev sig for alvor befolkningsmæssigt i overhalingsbanen. Her blev også kroen, Højslev Kro opført i 1905 i dens nuværende skikkelse, og Højslev (Stationsby) - som de fleste andre stationsbyer oprindeligt et stort set ubeboet område - blev et tydeligt resultat af Langå-Struer jernbanen fra anlæggelsen i 1865 med den traditionelle, tilhørende kro. Ved jernbanens start var der kun et par huse på stedet. Kroen blev et resultat af, at arbejdet med banen og tørlægningen af Tastum Sø tiltrak arbejdskraft fra hele regionen.
I 1869 lod en lokal beboer, "SpilleMaren, et lille ydmygt træskur ved Skive Landevej opføre som Beværtning for Arbejderne ved Udtørringsarbejdet" med Tastum Sø. Officielt hed det et "Marketenderi ..., (hvor) Spille-Maren" foruden almindelige dagligdagsvarer også solgte tobak og brændevin til arbejderne, oftest med ledsagende violin- og harmonikaspil. Hendes svigersøn, den tidligere jernbanebørste Chresten (Kræn) Jensen, opførte i 1870 den første længe af den nuværende Højslev Kro. I 1873 erhvervede Chr. Jensen en rigtig restauratørbevilling, byggede kørestald og større lokaler. Kroens første storhedstid var hermed grundlagt, og med en brand i 1905 blev den nuværende bygning opført i "herregårdsstil". Som en lidt spøjs detalje kan nævnes, at Højslev og Hald Kro sammen med andre o. 1900 delte telefonnummeret 87 (iflg. Niels Mortensen, s. 42).
Som alle andre stationsbyer var Højslev på dette tidspunkt således inde i en rivende udvikling, der afspejler sig i det hurtigt stigende befolkningstal. En yderligere drivkraft i denne udvikling blev grundlæggelsen af Højslev Tegl i 1890, og i 1905 kunne man i Skive Avis læse, at byen nu bød på "3 Købmænd, Læge, Dyrlæge, Andelsmejeri, Slagter, Eksportslagteri, 2 Bagere, 2 Skomagere, Skrædder, Smed, Karetmager, Sadelmager, Gartner og et Utal af Vognmænd". Samt altså ikke mindst teglværket. Som det fremgår af nedenstående fotos, har Højslev Kro ændret sig, selv om den kun har ca. 100 år på bagen. Kroens indre har bibeholdt væsentlige dele af det oprindelige interiør.
 
 
Registrerede degne i Ørslevkloster 1669-1767, i Ørum 1702-1812, i Højslev-Dommerby-Lundø 1730-1801.
Blandt degnene i Ørslevkloster blev en enkelt, Peder Hansen Møldorph, degn siden 1733 i 1741 dømt fra sit embede, angiveligt p. gr. af forargeligt levned. Han blev "dømt fra sin ære og til at betale bøder". Mere opbyggelig er historien om Povl Nielsen Bøg, der var degn i 45 år, 1669-1714.
I Ørum var Karen Andersdatter degnekone (om det betyder egentlig degn, fremgår ikke af "Nygårds Sedler", men af sammenhængen fremgår det, at det i givet fald har været 1709-12) og fik i 1710 to børn. Det må nok formodes at have været tvillinger. Før Karen Andersdatter var Lauritz Christensen Friis degn fra 1702 til sin død i 1709. Han var "den første studiosus, der var degn her." Fra 1712 hed degnen i Ørum Jakob Kristensen, som boede i Gammelstrup indtil 1722. Så vidt det kan læses ud af "Nygårds Sedler", var han degn i Ørum indtil 1723, og han er begravet i Ørum 1762.
Degneembedet dengang omfattede Ørum, Gammelstrup, Borris. Det gav problemer med at få degneembedet besat p. gr. af lange afstande og uvejsomme forhold. Den første degne- og skolebygning blev opført i Ørum 1739-42 på foranledning af Marie de Lasson til Ørslev Kloster, se nedenfor om etablering af Fr. 4.'s rytterskoler.
Fra 1825 bliver præsteembedet fælles for Ørslevkloster og Ørum. Det har ikke berørt degneembedet på anden vis, end at degnen nu skulle dække et mindre og tilsvarende mindre uvejsomt område.
 
En væsentlig del, om ikke den væsentligste, af degnens arbejde var at undervise børnene. Det her anførte om skoler og undervisning hviler på oplysninger fra Skive Kommunes Historie (Bodil Hansen og Niels Mortensen, suppleret med oplysninger fra K. O. Miltersen). Når der bliver stunder til det, vil der blive udbygget med oplysninger fra det primære kildemateriale.
Egnens skolevæsen var delt op som folketællingerne, i skoledistrikter. Ørslevkloster skolevæsen omfattede en skole i Lund, Hejlskov og Hald. Skolen i Ørum havde som degne og skoleholdere både "en studiosus" indtil 1709 og fra 1862-1884 en ueksamineret, "ej anden uddannelse end selvstudium". Skolerne i Højslev, Dommerby, Lundø havde lokaler i Højslev, Stårup, Vinkel og Lundø.
Sdr. Ørum skole o. 1900. Billedet er fra o. 1910, skolen ses i billedet t.v., bygget 1888.
 
Skole i Hejlskov var muligvis noget af tiden den østre ende af Hejlskov Præstegård fra 1600. Her har vi Den kloge Mands Hus, hvor Jens Jensen Kjær, elev i Hejlskov skole i 1700-tallet, skulle have haft sit barndomshjem. 1700-tallets skole i Hejlskov kan man kun gætte på, hvordan den har set ud.
Skole i Lund, opført 1725, flyttet til Hejlskov , fattighus fra 1741, brændte 1912.
 
Lundø skole, opført 1862. Lærer O. Danielsen (med pibe) og familie m.fl.
Højslev skole, 1868-1920. Opført på et hjørne af kirkegården.
 
Stårup skole, opført i sarten af 1800-tallet, udvidet 1869.
 
Først med Frederik 4.'s rytterskoler, der fungerede fra 1720-1814 blev der etableret en nogenlunde undervisning for almuen, d.v.s. børnene ude i landsbyerne. Der blev de fleste steder opført en bygning, en skole med indbygget tavle, og der blev sørget for, at der var materiale til at undervise børnene til "den rette gudelige forståelse". Dog ikke i Nord- og Vestjylland, da der ikke blev oprettet rytterskoler her som i rytterdistrikterne.
I 1739 kom der en forordning om skolepligt og om ansættelse af skoleholdere. Den blev dog noget modificeret, da godsejerne skulle betale og syntes, det var for dyrt. I 1739 blev den tidligere tids latinskoler afskaffet og lavet om til forberedelse for embedsuddannelse, ikke kun til en gejstlig karriere.
Den Store Skolekommission (1789) banede bl.a. vej for lovgivning om en læreruddannelse og skolegang for hhv. land- og bydistrikter. Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Lokalsamfundet, dvs. sognet, afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.
Man kan sige, at der mangler et billede af en skole i Hald. Der skulle her have været et par ydmyge bygninger i 17-1800-tallet på henholdsvis Ørslevklostervej 142, og en skole, bygget 1879 på Ørslevklostervej 107. Senere kom her en brugsforening, der i dag er afløst af en Spar købmandshandel. Der mangler et billede af skolebygningen på Ørslevklostervej 142, men her en skitsetegning.
 
Præster, præstegårde.
Om landsbypræstens ikke alt for gode vilkår i slutningen af 1600-tallet se undersøgelse af landsbypræsternes økonomiske vilkår i Skivehus og Hald amter
Hejlskov præstegård 1600-1913


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vindmøller fra gård- og hollændermøller over Tvind til storkomponent i energiforsyningen. 

 

Energikriserne i 1970’erne betød på det helt overordnede plan, at man i regering og folketing blev opmærksom på ulemperne ved afhængigheden af de fossile energiformer. For det første markedsafhængigheden af et så ustabilt område som Mellemøsten. For det andet de stærkt sigende energiprisers betydning for betalingsbalancen og produktionsomkostningerne i Danmark. Desuden blev man i stigende omfang opmærksom på de miljømæssige problemer med de fossile brændsler, samt knapheden, den begrænsede mængde i forhold til den vedvarende energiform. Det satte den vedvarende energi, ikke mindst vindmøller i fokus. 

Det gav nye muligheder for det gamle håndværk - produktionen af vindmøller - og der blev fra o. 1975 indledt et mangfoldigt forsøg på industriel udnyttelse af gammelkendt viden om vindmøller i energiforsyningen.
Indledningen til vindmølleindustriens optur blev præget af ”industrivirksomheder, som ikke havde andet at lave - og hvis kunder var selvforsynende økoflippere, venstreorienterede skolelærere, kystbanesocialistiske overlæger og andre politiske skrålhalse”, hedder det i en noget uvenlig karakteristik, Mænd i modvind, 2003.
Denne noget negative karakteristik viser med al tydelighed, hvor kompliceret det var at navigere inden for dette område.
 
Danmarks første vindmølleproducent, Vestas opstod i 1898 som smedje i Lem.
I 1978 produceredes de første vindmøller på vindmøllefabrikken i Lem.
 
 

Den gamle, familiedrevne smedevirksomhed, Vestas i Lem, etableret i 1898, gik med  1970'ernes energikriser over fra produktionen af landbrugsmaskiner til produktion af vindmøller.

 
I 1980 etablerede Vestas et samarbejde med Zond Systems, der var med, da de første vindmølleparker blev etableret i USA i 1981. Zond Systems skulle i samarbejdet med Vestas sørge for driften af vindmøllerne i Tehacapi passet, 160 km nordøst for Los Angeles. 
De californiske vindmølleparker startede i 1981 med 150, var i 1982 oppe på 1150, i 1983 på 2400 og i 1985 på 4989 vindturbiner, hvor størrelsen udviklede sig fra gennembrudsstørrelsen 55 kW til 100 kW i 1985. De blev installeret i 3 områder i Californien, hvor det nordligste var Tehacapi passet.
Ud over amerikanske og andre modeller, opførtes der især møller fra Danmark: fra Vestas, Bonus, Wind Magic, Micon og Nordtank. De danske møller erobrede snart det amerikanske marked, og de danske producenter leverede tusinder af vindmøller hertil, ca. halvdelen af de møller, der blev leveret til området1981-85. Gennembrudsåret var 1983. De skattemæssige fordele for investorer i vindenergi i Californien ophørte i dec. 1985. Det gav arbejde i næsten døgndrift til de leverandører, der skulle nå at opstille møllerne og have dem i drift, før de gunstige skatteregler bortfald. Vestas måtte i oktober 1986 gå i betalingsstandsning som en konsekvens af det reducerede amerikanske marked, og ved udgangen af 1986 dannedes så Vestas Wind Systems A/S, der udelukkende beskæftiger sig med vindenergi, og med Johannes Poulsen som ny, administrerende direktør.
 

LMGlasfiber startede i 1940 med produktion af børnemøbler og blev i løbet af 1980'erne en af de største leverandører af vindmøllevinger i glasfiber.

LM Glasfiber fik flere fordele ud af problemerne i vindmølleindustrien i 1986. LM direktøren, senere også ejer, Flemming Skouboe kunne ved betalingsstandsningen i Vestas i oktober købe en 50 % andel i LM Glasfinber tilbage, som Vestas havde erhvervet i 1984. Man kan sige, at situationen i 1986 i høj grad var stormens øje, hvor det fordelagtige køb af Vestas aktierne var en ganske væsentlig komponent for LM Glasfiber. Den næste var spillet om markedet for vindmøllevinger. 
 
 
LM havde i 1983 problemer med de møllevinger, de havde produceres til producenten Bonus. LM’s bådkonstruktør havde meddelt sit firma, at sådan en mølle kunne LM godt producere. Han havde forudgående kigget på en vindmølle på Kolding Højskole, der således blev forbilledet for den første vingeproduktion på LM.
Desværre havde højskole- og Tvind møllerne omvendt omløbsretning af urets, hvilket LM møllevingerne så også fik.
 
Bonus i Brande aftog nogle af disse første vinger, som ”fik deres testmølle til at … rasle fra hinanden”, fordi deres gearkasser ikke var tilpasset denne omvendte omløbsretning.
LM’s i 1986 reelt eneste tilbageværende konkurrent i vingeproduktionen til vindmøller, Alternergy fik i løbet af 1986 stigende problemer med deres vinger, og i november 1986 gik firmaet konkurs, medens der fra især det amerikanske marked indløb stribevis af reklamationer over haverier, forårsaget af fejl og dysfunktioner i møllevingerne.
På trods af de tidligere dårlige erfaringer med LM vinger, konstrueret efter Tvind princippet, blev Bonus nu kunde hos LM Glasfiber med en stor ordre på vinger til 100 møller. Blot havde man på fabrikken i Lunderskov opdaget, at der var fejl i vingerne, de flækkede ved belastninger, de burde kunne tåle.
Den norske leverandør af polyesterlimen indvilgede efter nogen diskussioni, at problemet kunne ligge i firmaets lim. Der blev etableret en ordning hvor det norske firmas forsikringsselskab betalte for omkostningerne ved en erstatning for produktionen af de defekte vinger. Det var formentlig en af flere situationer i opstartsfasen til vindmøllevingeproduktionen, hvor det ligesom med problemerne med omløbsretningen kunne være endt med en økonomisk katastrofe for LM Glasfiber.
 
Den amerikanske støtteordning på 50 % af møllernes pris fra begyndelsen af 1980 var startskuddet til "den californiske guldfeber" inden for vindmølleindustrien. Guldfeberen varede indtil efteråret 1986, hvor denne støtteordning blev kraftigt reduceret under Reagan administrationen. I "mænd i modvind" hedder det om den californiske guldfeber: "I tusindvis af møller blev opført vinge ved vinge i tre af Californiens mest vindrige bjergpas i begyndelsen af 1980erne (som et resultat af den gulerod, der var rakt frem)." (Foto: Risø)
 

 
Alternergy, oprettet I 1981 ved køb af det konkursramte Økær Vindmøller Hinnerup. Opkøbt af Coronet Boats, der var interesserede i at få et alternativ til deres bådproduktion, da 70’ernes oliekriser havde haft en voldsomt negativ effekt på deres forretning. Coronet stiftede herefter virksomheden, Alternergy, som udelukkende producerede vinger til vindmøller. Ligheden med LM Glasfiber er påfaldende m.h.t. problemerne i bådproduktionen. Men blev så her klart underlegne i forhold til LM i vingeproduktionen.
Mænd i modvind, Ib Konrad Jensen, kap 5 og 6. Desuden den store californiske vindfeber, Windpower.org m. fl.
Den californiske guldfeber præsenteres i bogen som et udslag af hippietiden, og startet under Carter administrationen som en slags moralsk forpligtigelse til at afskaffe afhængigheden af olie: "Da Californien så i 1980 vedtog, at ti procent af statens energiforsyning i år 2000 skulle komme fra vindenergi, og elværkerne samtidig tilbød at købe strømmen til fast pris i en tiårs periode, var vejen banet for et forrygende vindmølleboom, hvis lige ikke var set siden Californiens guldfeber i slutningen af 1800-tallet. Det hele blev præsenteret på en stort anlagt konference i Palm Springs i april 1981, hvortil fagfolk fra hele verden var inviteret, men hvor mødet blev domineret af lykkejægere fra alle egne af USA. ’Folk, der var vant til at sælge avokadoer, plantager, indkøbscentre, ejerlejligheder – you name it. Der var alle mulige dyre jakkesæt. Det var som Oklahoma under olieboomet,’ lød en beskrivelse bagefter af arrangementet ... Det strømmede ind med penge fra investorer fra hele USA og skatteplagede californiere, som blev lokket af revisorer og rådgivere, som havde mere end svært ved at få øje på risikoen, når op mod 80 procent af investeringen blev betalt af skattevæsnet. Reglerne krævede blot at en mølle skulle være rejst, sluttet til nettet og have produceret 1 kWh inden den 31. december for, at investorerne kunne opnå skattefradrag for dette år." 
Det måtte jo gå galt - og det gjorde det da også fra 1986. Med Reagans mellemkomst.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Stednavneregister

Fjends herred er en del af den gamle administrative inddeling Sallingsyssel. I Sallingsyssel omfattedes Hindborg, Nørre, Harre, Rødding og Fjends herreder samt øen Mors. G. Schütte har foreslået, at navnet skulle komme fra stammenavnet Sabalingjer. Navnet på denne i så fald jyske stamme finder man hos den græske geograf, matematiker m.v. Ptolemaios (ca. 100-170 e. Kr.). Ptolemaios kan i realiteten også have haft en tysk lokalitet i tankerne. Alt i alt er navnets betydning usikker.*

Fjends omtales første gang i en skriftlig kilde i Valdemars Jordebog 1231, Fyallandshæreth. Hvis navnet endegyldigt kan bestemmes som Fjalland, kan betydningen enten være et bræt, et stykke træ eller en udmark, en større, udyrket strækning. Som herred er Fjends under alle omstændigheder det største i Sallingsyssel, senere også i Hald Len. Fjends herred opdeles i en række sogne. Her medtages kun sognene i Nordfjends. Dog også lige en kort note omkring Skive, som har lagt navn til den kommune, som Nordfjends er en del af.

Skive by. Man kan med nogen sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for borgen. Skive betyder planke, en skive træ. Man regner med, at Skivegård har den oprindelige betydning, en gård omkranset af planker, skiver af træ. Men det helt centrale er, at Skive navnemæssigt nok er vokset ud af Skivegård, det senere Skivehus.

Højslev sogn. Navnet Højslev forekommer først i Valdemars jordebog, og skulle stamme fra mandsnavnet Høkær eller Høgher sammen med endelsen lev. Bådsgård mellem Hald og Lundø kunne være en sammenstilling af et mandenavn, evt. det gammeldanske navn borth, der betyder rand, kant. Navnet Bruddal menes at stamme fra sagn om brude, brudefærd, gamle veje, som førte til kirkerne. Bruddal skulle således oprindeligt have ligget langs de gamle veje, som fører til Højslev Kirke, mellem Hald og Højslev Kirkeby. Både Bådsgård og Bruddal er navne, der ses fra 1400-talle, Bruddal tidligst 1492, Bådsgård fra 1468. Degnsgårde kan identificeres som navn i 1600-tallet, og navnet tydes som degn og gård, altså en degns gård. Halskov skulle komme fra dialekt for det oldnordiske hallr, skråning, hældning. Det kan også have betydningen halv, d.v.s. halv skov. Skovgård, Skovmølle og Skovhuse ligger her, og skulle have navn efter skoven. Majgårde kunne komme af made, som på jysk betyder eng langs et åløb. Ramsdal er et naturnavn, kommer af rams, en slags vilde løg. Sejstrup skulle komme af mandsnavnet Sigharr med efterleddet for torp, der er gammeldansk for gård, udflytterby. Stårup skulle komme af det gammeldanske stath, sted, hjem, bolig. Svensrup skulle komme af mandsnavnet Swen og torp. Vinkel og Vinkelplet kommer fra et gammelt landsbynavn, hvor plet betyder at ligge ved eng-, mosestrækning. Østerris, retningsbestemmelsen øst og ris. D.v.s. lidt kratskov øst for f. eks. Halskov.

Dommerby sogn. Dommerby skulle som navn kunne forklares ud fra navnet dung, der betyder kær, dynd, furgtigt sted. Tastum Sø hed tidligere Dommerby Sø.

Lundø sogn. Lundø nævnes første gang i Valdemars jordebog 1231. Navnet dækker de flade engstrækninger mellem Højslev og Ørslevkloster, og kunne stamme fra det gammeldanske loghn, der betyder vindstilhed, d.v.s. beliggenhed i bugten, der er beskyttet mod storm og uvejr. Navnet lund har så efterhånden erstattet det oprindelige loghn.

Ørslevkloster sogn. Navnet Ørslev er set første gang i Ribe Oldemor 1268 / 1275. Man kunne forledes til at tro, at navnet kunne være en verdenshjørnebetegnelse. Men endelsen lev forekommer kun i forbindelse med mandsnavne. Et forslag har været navnet Øthar fra Saxo. Altså et mandenavn (udraderet i de tidligste optegnelser) sammen med kloster. Bøstrup indeholder det gammeldanske mandenavn Bøsi sammen med torp / trup. Hald kommer af det gammeldanske hall, der betyder skråning (som i Halskov). Hald Holte kunne så være den mindre frugtbare del af Hald. Hejlskov kan være en sammentrækning af enten fuglenavnet hejre eller af hagila, have, indhegning og skov. Ladegård / Lærkenborg har været ladegård til Ørslev Kloster, senere blev det gården, som Jakob Lerche i 1768 lod opføre. Lund er gammeldansk og betyder lille skov. Ordet indgår hyppigt sammen med andre navne. Virksund er et naturnavn, Virk sunds gamle færgepynt.

Ørum sogn: Ørum kommer vel af det gammeldanske ord ør, der betyder grus. Sønder- og Nørre-Ørum. Strandet kommer af strand og det gammeldanske with, der betyder skov. Altså ved skov og strand (Hjarbæk Fjord). Dront Mølle skulle komme af dronte, gå langsomt, vist nok en betegnelse for en bæk, der løber på stedet. 

Som udgangspunkt er her benyttet den efterhånden noget bedagede - men stadig godt og solidt informerende - Danmarks Stednavne 9, Viborg Amts Stednavne, 1948. Dette værk er redigeret af kompetente historikere og navneforskere, også med lokal tilknytning. F. eks. Gudmund Schütte (Eskjær) og Svend Bregendahl Aakjær, hvis viden og ind imellem ganske betydelige forskningsresultater er afspejlet i værket. Der er udførlige historiske belæg for stort set alle anførte stednavneforekomster - de er dog undladt refereret her.

Der findes flere håndbøger, hvor man dog ikke kan finde detaljer, f. eks. Håndbog i danske stednavne, Aage Houken, 1956 / 1976


 

Efterled, endelser:

balle, det gammeldanske balgh i betydningen forhøjninger i terrænnet. 

bjerg, almindeligt ord for bakke.

borg, bjerg, bakke eller befæstet slot.

by, enkeltgårde, landsby, de sallingske og tilstødnde fra Fjends  er karakteriseret ved betydeligt mere hartkorn end senere. yngre landsbyer. 

holte: tør, ufrugtbar stengrund, lille skov.

ing, bebyggelsesnavne, evt. i kombination med personnavne.

um, bebyggelsesnavne, navne på større landsbyer.

lev, efterladenskab, arv.

ris: kratskov, ris.

sted, kan måske betegnes som bosted, skulle være opstået før vikingetiden i folkevandringstiden, d.v.s. før 800.

ved, skov.

torp, gammeldansk for gård, udflytterby. 

øre, ør, sandet strandbred. 


G. Schütte benytter sin tolkning af "Oldtidens Sabalingloi først i 1915 Aarbogen, men forklarer den først nærmere i 1921 Skivebogen: "Sysselstammen Sallingboer har jeg ... formodningvis sat lig med Oldtidens Sabalingloi paa det ptolemaiske Danmarkskort, der stammer fra det romerske Flaadetogt Aar 5 efter Kristus." 
Prolemaios fra Aleksandria levede ca. 100-170 e. Kr., og han kan jo således godt have været ophavsmand til det af Schütte benyttede Danmarkskort, som skulle være fra et romersk flådetogt i 5 e. Kr.
Der er dog problemer omkring kortet. De ældste gengivelser af Danmark er fra Ptolemaios, altså fra omkring 150 e.Kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer fra Ptolemæus.
Her er et udpluk af Ptolemæus´ positionsangivelser:
Den Cimbriske halvø    Længde Bredde 
Det første fremspring efter Elben    32o  50o50'
Det næstfølgende     35o  38o20'
Overfor den cimbriske halvø ligger fire, der kaldes de skandiske, tre små, af hvilke den midterste har            42o30'    58o  
 
Disse længde-, bredde angivelser afsatte man på et gradinddelt papir, og med dem som udgangspunkt tegnede man det ptolehttp://historisksamfundskive.dk/Joomla/administrator/index.php?option=com_content&view=article&layout=edit&id=176#mæiske Danmarkskort. Angivelserne er meget simple og overlader mange detaljer til korttegnerens skøn. Man kan derfor finde mange forskellige kort tegnet ud fra Ptolemæus` angivelser. Her er et som stammer fra 1200 - tallet, det er det, som G. Schütte benytter:
Man kan nok med rette spørge, om Schüttes sproglige tolkning af Sallingboere mon ikke er lige rigeligt på kanten?