Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Inden egentlig mejeridrift startede i løbet af 1700-årene, lavede man smør på almuevis, almuesmør. Det betød mælkeprodukter af lav kvalitet, som almuen stort set kun brugte i egen husholdning. Til denne produktion lod man fade med mælk stå nogle dage på producenternes hylderne under loftet, hvor der så øverst dannede sig et smørlag - ofte med fluer og utøj i mælken, og smørkvaliteten blev som konsekvens heraf højst uensartet og overladt til den enkeltes hygiejniske sans. Samtidige kritikere hævdede, at den tids almuesmør kun var velegnet til brug som vognsmørelse.
Der skete en væsentlig forbedring i den måde at producere på med herregårdsmejerierne, der efter holstensk og hollandsk forbillede kunne håndtere større mælkemængder på en mere ensartet og hygiejnisk måde, ofte under ledelse af fagkyndige "mejersker", som havde særlig forstand på mælkebehandling. Smørproduktionen var således især udviklet i Holsten, der var en del af det danske kongerige indtil 1864, og Holland. Et dansk herregårdsmejeri blev ofte kaldt for et hollænderi. I Oeconomisk Journal fra 1757 står der: "Den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske."
Omkring 1830 indførtes fra Holsten det såkaldte bøttemejeri med store flade bøtter, der havde en stor overflade, og som blev placeret i tør luft. En yderligere forbedring af smørkvaliteten var det, da man gik over til at nedsænke fade og beholdere med mælk i vand, senere kombineret med ismejerier, hvor isen fremmede smørdannelsen.
 
Så længe  det danske kornsalg til de industrialiserede områder i Europa, og her især England, gik godt - og det gælder primært tiden efter 1830 - manglede man imidlertid incitamenter til en mere organiseret smørproduktion og -eksport.
   Bruttofaktorindkomst (BFI), kun landbrug 1850-1899, 1929 priser 
  Bruttofaktorindkomst (BFI) i alt og landbrug 1896-1914, 1929 priser
  
Man kan af det første diagram se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var krise i landbrugsproduktionen og afdæmpet vækst i erhvervet. 
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især fra Sverige, Tyskland og England.
Kornprisfaldet fremmede motivationen til at deltage i mejeridrift på andelsbasis, og andelsbevægelsen startede og fik fra 1880’erne sin storhedstid. Andelstanken gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne. De middelstore brug blev ledende i denne udvikling.  
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 derfor landbrugets økonomiske glansperiode på trods af, eller rettere p. gr. af krisen i den vegetabilske produktion. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen. 
 
Fællesmejerier
Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen var selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
De gamle herregårdsmejerier kunne tage kampen op, men der var også driftige unge mejerister, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør. Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukket interessentselskab.
 
Andelsmejerier i Sydvestjylland
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord, før grundlæggelsen af Esbjerg (byggeri af havnen fra 1868) og med mangel på eksporthavne har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man på eksport af svin og levende kvæg. Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. For det første var jorden gødningsmæssigt ved at være "presset". Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark, men i stedet for at lade herregården – dem var der ikke mange af i Vestjylland – eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man - med en solidarisk løsning - selv og i fællesskab at høste fortjenesten.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup, måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet var oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende andelsområde. Men allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, og 1888 var det store gennembrudsår.
I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.
 
Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 18. Ca. 1915. Og 1905, fra O. L. Sørensen, Gamle Skive 1, s. 58
  
 
Skive Andelsmejeri blev oprettet 1893 på Ny Skivehus' mark i Skive Landsogn, nu Thomsensgade.
Initiativtager var Carl Hansen, gårdejer, fhv. løjtnant, herefter aktiv inden for andelsbevægelsen, folketingsmand, byrådspolitiker og 1912-40 redaktør af Skive Folkeblad.
 
Som i resten af landet blev de første mejerier på Skiveegnen etableret på herregårde i 1700-tallet. Og det var først og fremmest herregårdsmejerier. I anden række kom større gårdes fællesmejerier.
I Salling var der herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gård- eller fællesmejerier. I 1884 oprettede Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne.
Da mælken skulle være frisk, lå mejerierne ret tæt på hinanden a.h.t. leveringen af mælken med mælkekuskene og hestespand. Der skulle have været 10-20 mælkekuske for hvert mejeri, altså i Salling området omkring 100 mælkekuske.
    
 Postkort Jebjerg Mejeri, Nørrealle 1A ca. 1900. Ingen nærmere oplysninger om fotografi af mælkekusk i Salling. Men her neden for er det  
 
   
Danmarks første andelsmejeri, Hjedding ved Varde 1882 blev snart forbillede for senere andelsmejerier. Også for Skive Andelsmejeri fra 1893.
Omkring 1900 omdannedes fællesmejerierne til andelsmejerier, og flere kom til. 1942 var der på Skiveegnen 21 andelsmejerier og eet privatmejeri (Rønbjerg).
Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv har denne oversigt over fælles- og andelsmejerier i Salling:
23.10.1884 begynder Jebjerg Mejeri; fra 1885-92 oprettes yderligere 9 fællesmejerier, således at Salling er dækket af fællesmejerier, inden andelsmejerierne vinder frem i 1890-erne (Gamstrup Andelsmejeri er oprettet 1886). Thise Mejeri er oprettet 1887, nærmest som en filial af Jebjerg Mejeri. Efter nogle måneders drift fik Jebjerg Mejeri mælk fra o. 250 køer. 1894 var fællesmejeriets sidste driftår. Det var anlagt for 8000 kr. Andelsmejeriet købte for 10000 kr, der betaltes af beboere i Jebjerg-Lyby, Grønning og Grinderslev sogne. Overganden til andelsmejeri i Jebjerg synes 1893 at være sket ret gnidningsløst. Driften startede 28.10.1894. Andelsmejeriet havde fra starten tilsluttet 193 leverandører med ialt 900 køer - derefter stigende jævnt. 1899/1900 var tilsluttet 260 leverandørere med ialt 1200 køer.
Den leverede mælk var da forøget med 63 %. Mejeriet flyttede først til Roslevvej 17, og den gamle mejeribygning solgtes til Salling Højskole og indgår endnu i bygningskomplekset ved Salling Ungdomsskole, Nørrealle 1A..
1961 flyttede andelsmejeriet fra Roslevvej 17 til Østergade 51 i Jebjerg.
Efter fusion med Skiveegnens Mejeriselskab, blev Jebjerg Andelsmejeri lukket i marts 1994.
 
Andelsbevægelsen i øvrigt i Danmark
Inden for mejeridriften var det med den effektive centrifugering af mælken til smør også blevet muligt at udnytte restproduktet, skummetmælken, til opfodring af grise, hvilket gav grundlaget for udviklingen af det magre baconsvin, der blev den anden store indtægtskilde på det engelske marked. Også på slagteriområdet tog bønderne andelsprincippet i anvendelse fra 1887. Brugsforeninger i 1896 samlet i Forenede Danske Brugsforeninger (FDB) blev ligeledes en del af andelsbevægelsen.
 
I andelsselskabsformen var alle leverandører – uanset brugets og husdyrholdets størrelse – medejere. Det betød, at også husmænd med kun et par køer og en mindre prodution kunne deltage. Det har sikkert været en vigtig årsag til, at mange småbrug omkring århundredeskiftet blev så rentable, at de kunne ernære en familie uden supplerende lønindtægter.
Gennem det meste af 1800-tallet havde det været nødvendigt for husmandsfamilier at supplere husstandsindkomsten. Mændene oftest med sæsonbetonet lønarbejde, kvinderne ved malkning på større gårde, mens børnene hyppigt var ude at tjene fra 7-8 års alderen.
Andelsbevægelsen gjorde det  således også muligt for den danske husmandsbevægelse at etablere sig som en indflydelsesrig interesseorganisation i årene op mod 1. verdenskrig. 
 
Skive Andelsslagteri – navneforandring til “Jutland Slagterierne” Stiftet 18/7 1902 Start 19/6 1903
Formænd: Fra:  Til:  Direktører  Fra Til
Gdr. Jens Mortensen, Tøndering   1902 1913  
Carl Møller
Johan Jepsen 
1903 1906 
Gudik Gudiksen  
1913
1923
1918
1929
Johan Jepsen  1906  1907 
Gdr. Peder Jeppesen, Grønning  1918  1920  Niels Nielsen  1907  1936 
Gdr. Erik Hougård, Skovshoved  1929  1948  T. Hvass Rasmussen  1936  1941 
Gdr. Jeppe Nielsen, Nautrup   1929  1929  Frode G. Andersen   1941 1947 
Gdr. Esper Kolding, Næstild  1948  1954  0. Pårup‑Nielsen 1947 1951
Gdr. Mads Peter Stisen, Grinderslev  1954  1962  Knud H. Holm 1951  1973 
Gdr. Åge Lidegård, Bording 1962  1966  Viggo Sørensen 1973  1980 
Gdr. N.O. Philipsen, Bredal  1966  1989  Chr.Johansen 1980 1985 
Gdr. Kristian Hess Jensen, Mors 1989   1990  Erik Lorenzen 1985  1986 
      H. A. Carstensen  1986 1988
      Svend Pedersen 1988 1990
I 1976 skiftede slagteriet navn til Jutland. I 1990 fusionerer Jutland med Vestjyske Slagterier i Struer, og 1998 fusionerer Vestjyske Slagterier med en række andre slagterier og blev en del af Danish Crown. I 2003 lukkede pølsemageriet i Skive. I 2005 var det så farvel til kreaturslagteriet. 16. juli 2007 brændte slagteriet, og onsdag den 18. juni 2008 blev slagteriet i Skive lukket. Næsten på 105-årsdagen for den allerførste slagtning. 
Danish Crown er et produkt af andelsbevægelsen. I 1963 kom der en redegørelse fra andelsslagteriernes strukturrationaliseringsudvalg, der fastslog, at der var for mange små og urentable slagterier. Den første fusion kom i 1968. I 1998 overtog Danish Crown Vestjyske Slagterier og i 2001 Steff-Houlberg. Dermed var Danish Crown som Slagteriet Danmark en realitet. I 2010 omdannedes Danish Crown fra et andelsforetagende til et A/S. 
I denne fusionsproces og udvikling fra andelsforetagende til et A/S blev slagteriet i Skive nedlagt.