Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
Aakjær angiver som sit kildemateriale samtidige tingsvidner (ved retssager), Skivehus' lensregnskaber "især de Inventarielister, som udfærdigedes ... ved Lensmandsskifte".
25. febr. 1564 ses Magdalene Banner at have sendt et skib efter egetømmer i Norge. Det ses dog ikke, hvad det blev brugt til.
1603 blæser en lade på Skivehus om, og det bliver samme år genopført med nøje angivelse af håndværkere og deres arbejde. 
Ved et syn over slottet i 1606 er der en ret nøje beskrivelse af bygningerne.
  • Borggården har gavle, der vender øst-vest. 
  • I borggården er der et lofthus, som skulle være sat 1595-96 med kælder. Her muligvis yderligere to lofthuse, det ene er ret sikkert "Økonomihuset".
  • I Borggården mod nord er der en stald.
  • Borggårdens sydlige del har været hovedbygningen, "Fruestuen" med en lille kvist.
  • Borggården mod øst er "Økonomihuset med Stegers, Bryggers, Kjøkken ... og Borgerstue udi" m.v.
  • Borggården mod vest, "formodentlig to Huse ... Kontorer og Skole ("Skriverstuen"), det andet med Indkørsel til Borggaarden ("Porthuset"). Ud for "Porthuset" mod vest mener Aakjær, der har været "en Bro ... en Kanal eller Grav, der sikkert har strakt sig omkring Borggaarden paa de tre Sider". Mod øst var der jo åen. 
"Det hele har været lavt og prunkløst, straatækt og lerklinet. Kun den lille Udbygning mod Syd har to Etager."
Det er den til enhver tid siddende lensmand - altså kongemagtens bestyrer, indtil salget i 1661 - der skal vedligeholde de af et noget skrøbeligt materiale opførte bygninger. Christian 4. indskærpede at vedligeholdelsen skulle gøres "billigst muligt" og sådan blev det. I 1622 beskrives Skivehus som "en ren Pjaltenborg". 1622-23 renoveres der betydeligt, vist også med budgetoverskridelser i forhold til det af Christian 4. givne, sparsomme budget. "Saa opnaaede Skivehus da endelig at faa et anstændigt Udseende." Men kun indtil den af Christian d. 4. uforsigtigt planlagte og tabte Kejserkrig 1625-29. Jylland, også Skive, ikke mindst Skivehus blev udsat for hærgende lejesoldater, både danske og de sydfra kommende. Bedre blev det ikke efter den tabte kejserkrig, Svenskerne greb ind i 30 årskrigen med langt større succes end Christian 4., som af denne grund )nærmede sig den tyske kejser, hvilket resulterede i svensk besættelse og plyndring af hele Jylland (Torstensonkrigen 1643-45).
Hele Skivehus er herefter i det yderste forfald. "Husene saa efter Krigen ud, som havde de haft Besøg af Jordskjælvet ..." Aakjær opregner nøje ud fra lensrapporter til kongerne Christian 4. og Frederik 3., hvorledes bygningernes tilstand er. Der bevilges alt for få penge, "... de kongelige Penge forsvinder som Dug for Solen. Saa griber de til deres vante Middel: sætter Krykker til Husene ..." 
 
I 1655-56 er der med lensmanden Erik Krag det sidste syn over slottet, som Aakjær kender til. Blander vist i nogen grad situationen o. Frederik 3.'s mangelfulde renoveringer og Krags syn sammen? Men der kan da gives en så nogenlunde oversigt over slottets og den tilhørende ladegårds bygninger.
  • Fruestuens Hus, den sydlige del "er stadig kun et Loft højt ... Tegltag ... Loftet er lerslagen ... tvende Fjældgulve, gammelt, det ene forraadnet." Der er en Søndre og en Nordre Kvist. Der er kælder, skorstene, kamre, sengesteder m.v. En næsten ubrugelig stald med kornloft skulle også ligge mod syd.
  • Det nordlige hus. Der nævnes her "Mælkestue ... Borgerstue ... 5 Kamre ... Skriverstue med en Skorsten" m.v., alt noget forfaldent, lerklinet, utæt. Et kornloft over, også forfaldent. 
  •  "Det gamle Hus østen i Borregaarden ..." med køkken, skorsten, (skarpretterens) retterbænk, som iflg. Aakjær nok også har været benyttet i køkkenet til slagtning! Der skulle være "en Gang igjennem samme Hus ud til Broen med en Dør for". Dette giver kun mening, hvis den vestlige side af Borggaarden er forsvundet!
  • I Borggaarden skulle der være to ubrugelige huse, som dog huser brændsel. 
  • "Ladegaardene" syd for Borggaarden med et plankeværk imellem. Indeholder tørvehus, et "Synder Fæ Hus", kornladen, et "Nordre Øxenhus", et Porthus, Kornloft med remedier til fanger. Alle husene er gamle og ubrugelige.
  • Fangetaarnet. Angives kun som forfaldent, ikke hvor. 
Det ville ikke være Aakjær, hvis der ikke også var noget om forholdet mellem Skivehus og Skive by.
Christian 3. havde i 1536 givet ordre til, at "den lille Bondeby Braarup udenfor Skive .... og dens Jorder (skulle) skjænkes til Skive By". Det affødte problemer, især en "Fordring paa et Stykke Eng i ... (et) Kjær" i Braarup. I 1693 erhvervede Werner Parsberg, Eskjær Skivehus, og han gjorde fordring på dette "kjær" og andre jorder i Skive samt spærrede adgangen over åen. Parsberg tabte sine fordringer i retten. Og det gjorde vel ikke byens forhold til Skivehus bedre. Dog må det erindres, at det var Parsberg, der i 1719, kort før sin død, lod den endnu eksisterende bindingsværkslænge til Skivehus opføre.
 
Det er givet et noget forfalden len, hvor det "28. Februar 1664 erklæres (af) Skivehus' sidste Lensmand Mogens Arenfeldt og Kongen kvit at være".
 

Aakjær benytter som kilde til oplysningerne om Braarup, der skænkes til Skive af Christian 3. en dokumentsamling, Diplomatarium Vibergense. Bemærk, at Aakjær forholder sig temmelig frit, når der citeres fra de benyttede dokumenter. Der står faktisk intet sted, at Brorup er en Bondeby! Kun at det "er den lille By Brorup".
    
1545 , 3 Februar (Tirsdag efter vor Frue Dag Kyndelmisse).Viborg. Kong Christian 3 tillader, at Kronens den lille By Brorup uden for Skive liggende maa og skal nu afbrydes og ødelægges, og at hvad Jord, Ager, Eng og anden Ejendom, som dertil med Rette har ligget, tillige med Brorup Kjær herefter skal være og blive hos Skive Borgere, undtagen det Stykke Eng i Brorup Kjær, som plejer1 att ligge til Kronens Slot Skivehus og plejer at give ½ Tønde Smør til Kirken, hvilket skal vedblive at ligge til Slottet, og skal Skive Bys Birk og Birkeret strække sig saa langt og saa vidt, som^ samme fornævnte Ejendom strækker sig, dog at hvad Forte og Fægang som har været brugt til Brorap By, skal herefter være en almindelig Forte og Fægade baade til Byens og Slottets Behov, og skal Skive Borgere herefter aarligen give samme Afgifter og Landgilde til Kirken og andensteds, som hidtil er givet af Brornp By.
Efter en Afskrift fra Midten af 17de Aarhundrede i Viborg Stiftsarkiv, Skive Kald. Afskriften har Aarstallet 1540, hvilket maa være en Fejlskrift for 1545, da Kong Christian 3 i Aaret 1540 ikke var i Viborg i Februar Maaned.
Diplomatarium Vibergense kan findes under Byhistorie på bibliotek.dk. Dokumentsamlingen kan også kaldes ´som søgbar pdf-fil.