Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
 
Man kan af indlysende grunde ikke kende et folketal, før der er foretaget folketællinger. De allerførste, nogenlunde tilregnelige optællinger i Danmark er foretaget i 1600-tallet og en enkelt (mangelfuld) optælling i 1769. De officielle danske folketællinger starter fra 1787. 
Selv om det i Lukasevangeliet, forfattet o. 80-100 e. Kr., berettes, at der under kejser Augustus, d.v.s. o. Kr. fødsel blev foretaget en folketælling, så skal vi langt længere frem i tiden, før dette blev almindeligt.
I Danmark skulle der iflg. 1769 folketællingen have været 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Folketællingerne er dog først offentligt tilgængelige med tællingen i 1787 som ovenfor anført.  
Det er indlysende, at oplysninger om folketallet i Danmark før 1769 ikke bare er usikre, de beror på skøn, som kun tages i anvendelse i mangel af andet og bedre.
De mest almindeligt kendte gætteparametre m.h.t. befolkningstallet i Danmark før 1769 er: 1) Stednavne, hvor f. eks. torp-endelsen (som i Skanderup, Nautrup, Gammelstrup, Kobberup m. fl.) med ret stor sikkerhed tidsfæstes til tiden fra vikingetid til o. 1300. Man har så også gættet på, at mængden af torp-navne kunne antyde en befolkningsforøgelse før befolkningstilbagegangen med pesten, den sorte død i midten af 1300-tallet. 2) Angivelserne af regnskaber i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Det havde jo været dejligt, om disse regnskaber var præcise og specifikke. Men dels er kun bønderne optalt (ikke familie og tyende), dels er der kun en liste for Halland, som man så skal til at skønne andre lokaliteter ud fra. 3) Knytlingesagaen, d.v.s. en islandsk saga om Danmarks historie fra Harald Blåtand (o. 980) til Knud d. Hellige (død 1086), nedskrevet o. 1300. Det er en til det yderste upålidelig kilde (saga) især o. beskrivelsen af Knud d. Hellige. Men der kan i kapitel 32 være brugelige oplysninger i oversigten over skipæn og kirker. Skipæn er afledt af udsagnsordet skipa, der betyder “at ordne”, og som i forbindelse med vikingetidens leding har betydningen at udstyre et skib med krigere og proviant. Altså et område med konkrete forpligtelser over for kongen, såvel som kirker har interesser i mængden af bønder, som kunne yde tiende. Man kan skønsmæssigt regne med 900 skipæn med et varierende antal havne i hele landet. Alt sparsomt med oplysninger om befolkningstallet og ganske svært fortolkeligt, når der skal laves statistik. 4) Kirkerne, mere tyndt og spredt i Jylland end i resten af landet og er almindeligvis tolket som udtryk for befolkningstætheden. Kirker blev for størstepartens vedkommende bygget over en periode på o. 250 år indtil o. 1300, de tidligste var bygget af træ, enkelte bevarede stenkirker fra 1060-80, men først fra 1200-tallet gennemgående af tegl. Også her er det overordentlig usikkert at bruge kirkerne til skøn over befolkningstallet. Det er faktisk umuligt, idet de lige så godt kunne være udtryk for økonomisk frem- eller tilbagegang.
Der blev fra midten af 1300-tallet nedlagt kirker, og der var som et resultat af pesten og vel også almindelig økonomisk tilbagegang en befolkningstilbagegang indtil velsagtens tiden omkring reformationen (1536).
Med folketællingsmaterialet er vi på anderledes sikker grund. 
De her bragte tal for Skive skal tages med forbehold, når det drejer sig om 1672 og 1769. Resten er, som tallene for de bragte sogne fra Nordfjends, med kildebelæg i de officielle folketællinger, som er indskannet af Dansk Data Arkiv, men som mest simpelt kan hentes fra Statens Arkivalier Online. Det er håndskrevne dokumenter, hvor lokale præster og degne har været skrivere, efterhånden afløst af sognerådspolitikere. Der er ret stor forkel på læselig- og ordentlighed. Kunne man fyre somme af de skrivende med tilbagevirkende kraft ville det have været en lettelse. Men det er i øvrigt muligt at registrere navnene på de skrivende sognepræster, sognerådsformænd m.v. fra start til slut. Hvis man da kan læse, hvad der står. Og - endnu bedre - at detaljere optællingerne til de byer, som sognene består af. Det kan f. eks. konstateres, at i Ørslevkloster Sogn har Hald by hele tiden været den største lokalitet.
Specielt omkring lokale sognepræster er der lavet en undersøgelse af landsbypræsternes økonomiske vilkår i Skivehus og Hald amter (hvorunder Fjends Herred hører) i slutningen af det 17. årh., d.v.s. enevældens første tid.*
 
Folk, godtfolk, degne og præster
 
Skive og Nordfjends, byer og folketal.
Folketallet i Skive. Det går lidt længere tilbage end tallene for Nordfjends, hvor der kun er benyttet tal fra de officielle folketællinger.
 
 
 
  
 
Det kan konstateres, at folketallet i Skive i 1700-tallet har været på niveau med folketallet i Ørslevkloster og Højslev sogne. Og at der er sket markante spring i folketallet fra 1834 (formentlig med havets gennembrud af Agger Tange fra 1825 og forbedrede handelsmuligheder) og ved skiftet til 1900-tallet.
 
 
 
Ørslevkloster sogn omfatter byerne Hald, Gammel Hald, Hald Holte, Hald Søndermark, Hejlskov, Lund, Bøstrup, Knuden, Virksund, Ørslevkloster by og Ørslevkloster Sø. Hald er befolkningsmæssigt den gennem tiderne største bebyggelse, omfatter ret konstant gennem tiderne 35-44% af folketallet.
Som det fremgår af tabellen var der særskilt folketælling 1801-1850 for Lærkenborg, ladegård til Ørslev Kloster, opført af Jacob Lerche i 1768.
 
Ørslevkloster Sogn bliver fra slutningen af 1800-tallet befolkningsmæssigt overhalet af Højslev, der i folketællingerne omfatter Højslev by, Skovmølle, Majgaard(e), Sejstrup, Bruddal, Degnsgaard(e), Svenstrup, Skovgaard, Baadsgaard, Halskov, Vinkel, Vinkelplet, Staarup, Østerris og det senere Højslev Station. Der var indtil 1900-tallets begyndelse et fattighus i Højslev (med i folketællingerne registrerede beboere).
Som man kan se i befolkningtabel og -grafik, følger de nordfjendske sogne pænt den befolkningsforøgelse, som kan konstateres i Skive fra 1834. I Nordfjends kan forklaringen yderligere være forbedrede landbrugskonjunkturer efter napoleonskrigene. Som illustration kan anføres, at rugpriserne stiger fra knap 7 rigsdaler pr. tønde i 1807 til næsten 62 rigsdaler pr. tønde i 1812. Altså lidt under en tidobling på ganske få år. Fra etableringen af jernbanen og især fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse lægger Højslev sig for alvor befolkningsmæssigt i overhalingsbanen. Her blev også kroen, Højslev Kro opført i 1905 i dens nuværende skikkelse, og Højslev (Stationsby) - som de fleste andre stationsbyer oprindeligt et stort set ubeboet område - blev et tydeligt resultat af Langå-Struer jernbanen fra anlæggelsen i 1865 med den traditionelle, tilhørende kro. Ved jernbanens start var der kun et par huse på stedet. Kroen blev et resultat af, at arbejdet med banen og tørlægningen af Tastum Sø tiltrak arbejdskraft fra hele regionen.
I 1869 lod en lokal beboer, "SpilleMaren, et lille ydmygt træskur ved Skive Landevej opføre som Beværtning for Arbejderne ved Udtørringsarbejdet" med Tastum Sø. Officielt hed det et "Marketenderi ..., (hvor) Spille-Maren" foruden almindelige dagligdagsvarer også solgte tobak og brændevin til arbejderne, oftest med ledsagende violin- og harmonikaspil. Hendes svigersøn, den tidligere jernbanebørste Chresten (Kræn) Jensen, opførte i 1870 den første længe af den nuværende Højslev Kro. I 1873 erhvervede Chr. Jensen en rigtig restauratørbevilling, byggede kørestald og større lokaler. Kroens første storhedstid var hermed grundlagt, og med en brand i 1905 blev den nuværende bygning opført i "herregårdsstil". Som en lidt spøjs detalje kan nævnes, at Højslev og Hald Kro sammen med andre o. 1900 delte telefonnummeret 87 (iflg. Niels Mortensen, s. 42).
Som alle andre stationsbyer var Højslev på dette tidspunkt således inde i en rivende udvikling, der afspejler sig i det hurtigt stigende befolkningstal. En yderligere drivkraft i denne udvikling blev grundlæggelsen af Højslev Tegl i 1890, og i 1905 kunne man i Skive Avis læse, at byen nu bød på "3 Købmænd, Læge, Dyrlæge, Andelsmejeri, Slagter, Eksportslagteri, 2 Bagere, 2 Skomagere, Skrædder, Smed, Karetmager, Sadelmager, Gartner og et Utal af Vognmænd". Samt altså ikke mindst teglværket. Som det fremgår af nedenstående fotos, har Højslev Kro ændret sig, selv om den kun har ca. 100 år på bagen. Kroens indre har bibeholdt væsentlige dele af det oprindelige interiør.
 
 
Registrerede degne i Ørslevkloster 1669-1767, i Ørum 1702-1812, i Højslev-Dommerby-Lundø 1730-1801. Der skal søges på henholdsvis Ørslevkloster, Ørum og Højslev, Dommerby, Lundø i databasen. Desværre er databasen nu blevet organiseret, så man stort set kun kan bruge den, hvis man kender søgte personnavne.
Blandt degnene i Ørslevkloster blev en enkelt, Peder Hansen Møldorph, degn siden 1733 i 1741 dømt fra sit embede, angiveligt p. gr. af forargeligt levned. Han blev "dømt fra sin ære og til at betale bøder". Det fremgår ydermere af Nygårds Sedler, at han havde 7 børn. Mere opbyggelig er historien om Povl Nielsen Bøg, der var degn i 45 år, 1669-1714.
I Ørum var Karen Andersdatter degnekone (om det betyder egentlig degn, fremgår ikke af "Nygaards Sedler", men af sammenhængen fremgår det, at det i givet fald har været 1709-12) og fik i 1710 to børn. Det må nok formodes at have været tvillinger. Før Karen Andersdatter var Lauritz Christensen Friis degn fra 1702 til sin død i 1709. Han var "den første studiosus, der var degn her." Fra 1712 hed degnen i Ørum Jakob Kristensen, som boede i Gammelstrup indtil 1722. Så vidt det kan læses ud af "Nygaards Sedler", var han degn i Ørum indtil 1723, og han er begravet i Ørum 1762.
Degneembedet dengang omfattede Ørum, Gammelstrup, Borris. Det gav problemer med at få degneembedet besat p. gr. af lange afstande og uvejsomme forhold. Den første degne- og skolebygning blev opført i Ørum 1739-42 på foranledning af Marie de Lasson til Ørslev Kloster, se nedenfor om etablering af Fr. 4.'s rytterskoler.
Fra 1825 bliver præsteembedet fælles for Ørslevkloster og Ørum. Det har ikke berørt degneembedet på anden vis, end at degnen nu skulle dække et mindre og tilsvarende mindre uvejsomt område.
 
En væsentlig del, om ikke den væsentligste, af degnens arbejde var at undervise børnene. Det her anførte om skoler og undervisning hviler på oplysninger fra Skive Kommunes Historie (Bodil Hansen og Niels Mortensen, suppleret med oplysninger fra K. O. Miltersen). Når der bliver stunder til det, vil der blive udbygget med oplysninger fra det primære kildemateriale.
Egnens skolevæsen var delt op som folketællingerne, i skoledistrikter. Ørslevkloster skolevæsen omfattede en skole i Lund, Hejlskov og Hald. Skolen i Ørum havde som degne og skoleholdere både "en studiosus" indtil 1709 og fra 1862-1884 en ueksamineret, "ej anden uddannelse end selvstudium". Skolerne i Højslev, Dommerby, Lundø havde lokaler i Højslev, Stårup, Vinkel og Lundø.
Sdr. Ørum skole o. 1900. Billedet er fra o. 1910, skolen ses i billedet t.v., bygget 1888.
 
Skole i Hejlskov var muligvis noget af tiden den østre ende af Hejlskov Præstegård fra 1600. Her har vi Den kloge Mands Hus, hvor Jens Jensen Kjær, elev i Hejlskov skole i 1700-tallet, skulle have haft sit barndomshjem. 1700-tallets skole i Hejlskov kan man kun gætte på, hvordan den har set ud.
Skole i Lund, opført 1725, flyttet til Hejlskov , fattighus fra 1741, brændte 1912.
 
Lundø skole, opført 1862. Lærer O. Danielsen (med pibe) og familie m.fl.
Højslev skole, 1868-1920. Opført på et hjørne af kirkegården.
 
Stårup skole, opført i sarten af 1800-tallet, udvidet 1869.
 
Først med Frederik 4.'s rytterskoler, der fungerede fra 1720-1814 blev der etableret en nogenlunde undervisning for almuen, d.v.s. børnene ude i landsbyerne. Der blev de fleste steder opført en bygning, en skole med indbygget tavle, og der blev sørget for, at der var materiale til at undervise børnene til "den rette gudelige forståelse". Dog ikke i Nord- og Vestjylland, da der ikke blev oprettet rytterskoler her som i rytterdistrikterne.
I 1739 kom der en forordning om skolepligt og om ansættelse af skoleholdere. Den blev dog noget modificeret, da godsejerne skulle betale og syntes, det var for dyrt. I 1739 blev den tidligere tids latinskoler afskaffet og lavet om til forberedelse for embedsuddannelse, ikke kun til en gejstlig karriere.
Den Store Skolekommission (1789) banede bl.a. vej for lovgivning om en læreruddannelse og skolegang for hhv. land- og bydistrikter. Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Lokalsamfundet, dvs. sognet, afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.
Man kan sige, at der mangler et billede af en skole i Hald. Der skulle her have været et par ydmyge bygninger i 17-1800-tallet på henholdsvis Ørslevklostervej 142, og en skole, bygget 1879 på Ørslevklostervej 107. Senere kom her en brugsforening, der i dag er afløst af en Spar købmandshandel. Der mangler et billede af skolebygningen på Ørslevklostervej 142, men her en skitsetegning.
 
Præster, præstegårde.
Om landsbypræstens ikke alt for gode vilkår i slutningen af 1600-tallet se undersøgelse af landsbypræsternes økonomiske vilkår i Skivehus og Hald amter
Hejlskov præstegård 1600-1913