Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn
blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   

Iflg. Trap Danmark V, 1962:

Langesgård er oprettet omkring 1790 af Chr. Lange til Eskær af Stoubygård (9 tønder hartkorn), som han havde købt i 1786, og jorder fra Eskær. I 1798 kom den med Brokholm (13 tønder hartkorn) til ovennævnte Th. Thomsen, som i 1805 skødede den (17, 26 og 8 tønder hartkorn) for 27.390 rigsdaler til brødrene Christen og Peder Qvistgaard. Efter den sidstes død i 1821 blev Christen Qvistgaard (død i 1835) ejer af hele gården ved at ægte P. Qvistgaards enke. I 1838 tilhørte den And. P. Kruse, i 1853 I. Grønbech, fra 1856 A. F. Lundsgaard (død i 1895) og derefter hans plejesøn Anders Frederik Deichmann, som efter at gården i 1909 var brændt solgte den (22 tønder hartkorn) for 146.000 kr. til A/S Udstykning af danske Herregaarde, der udstykkede 111 hektar og i 1910 solgte hovedparcellen (10½ tønder hartkorn) til Laur. Børsting Andersen. I 1918 købtes den af svigersønnen A. Iversen, i 1953 af dennes svigersøn A. Nielsen.