Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   

Natur og historie

Istid og stenalder - en oversigt.
 
Man kan finde alle oldtidsfund, fredede som ikke-fredede, kulturarvsarealer m.v. på Kulturministeriets Fund og Fortidsminder. Her vil det være relevant at søge på Skive Kommune. For overblikkets skyld kan man få søgeresultatet på kort, hvor man så nøjes med at lade fredede resultater registrere. Klik på kort for at søge selv.
 
 
For overskuelighedens skyld må områderne så deles op igen, først og fremmest for at få et bedre overblik over fundresultaterne fra Kulturministeriet, Kulturarvstyrelsen.
 
Fjends, især Nordfjends
Herunder et eksempel på en søgning på siden, hvor man blot zoomer ind på kortet, hvorfra man ønsker oplysninger. De røde cirkler er fredede oldtidsfund, de gulgrønne markeringer er kulturarvsarealer. Det kan her konstateres, at kulturarvsarealerne i Nordfjends er placeret i Bøstrup-Virksund, Hejlskov, Ørslevkloster og Hald-Højslev Kirkeby.
 
Endnu mere detaljeret kan man undersøge et yderligere afgrænset område, der ovenfor i og o. Hald er markeret som kulturarvsområde. Denne markering er i det mere detaljerede kort fjernet for overskuelighedens skyld. Derimod er medtaget ikke-fredede fund, som godt kan være en omtale værd. I den lige linje med fredede fund, som for et par stykkers vedkommende ligger i villahaver, er der i området o. Rævebakken og Hald (klik på kort for forstørrelse) to ikke-frede fund, som begge nu ligger i villa kældre. Desuden et par stykker, der ligger i villa haver. Beliggenheden i villa haver ser vi også med de fredede fund 3, 4, 5 og 6.
 
 
              
 
De fredede fund på fundkort t.h. nummereret 1-8, beliggende i en temmelig markant linje v. Hald by karakteriseres nedenfor, stort set ordret efter Slots- og Kulturstyrelsens fundkarakteristikker. 
 
 
1. Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.). Fredningstekst: Siderne er stærkt beskadiget, særligt mod S og V. Det er en bronzealderhøj, den første, fortløbende mod Højslev Kirkeby 2. Stenbygget grav, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.) Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.).  Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 - 2351 f.Kr.) Begravelse, uspec undergruppe, Vikingetid (dateret 750 - 1066 e.Kr.)
3. Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.). Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.).  Ligger delvis træbevokset i have.. 4. Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.). Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.) Fredningstekst: Høj, 2 x 17 m, hul i top, siderne afgravet. Bevokset med gran og fyr, i ager. NM I: Høj. Toppen afskåret og med en stor nedgravning, ca. 12 m i diam. Siderne meget afgravede. Træbevokset bagest i have.
5. Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.). Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 - 1701 f.Kr.). Fredningstekst: Høj, 1,75 x 18 m, toppen affladet. Mod S afgravning ca. 7 x 2-3 m. Over højens Ø-side går et skel, der falder næsten lodret mod Ø. Lyngklædt, i plantage.. Ligger bagest i have, græsklædt og delvis træbevokset. 6. Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.). Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.). Fredningstekst: Høj, 3,6 x 22 m, toppen afskåret og siderne stærkt afgravede. Østre højfod vender mod ager og står med ca. 0,5 m skrænt, mod SØ i denne var lidt urneskår og brændte ben. Lyngklædt. Hald, matr.nr. 34f: Høj i skel til matr.nr. 33a af Hald. Ligger bagest i have, græsklædt og delvis træbevokset. 
7. Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.) Baunehøj, Historisk Tid (dateret 1067 - 2009 e.Kr.) Fredningstekst Høj, "Bavnehøj", 2,2 x 16 m, store afgravninger i top og sider. Lyngklædt, i plantage. Hald, matr.nr. 17a: "Bavnehøj" i skel til matr.nr. 26a af Hald.Træbevokset i skovareal.  8. Gravgenstand, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.) Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 - 501 f.Kr.) Fredningstekst Høj, 1,6 x 18 m, kun den østlige del tilbage. Beplantet med fyr. I ager. Tidl. C-høj noteret med følgende fredningsbeskrivelse: Høj, 1,2 x 10 m. Afgravet østside; i nordsiden et 1 x 3 m stort og 0,5 m dybt hul. I plantage. Træbevokset i skovareal. 
 
Naturen i Nordfjends er præget af Limfjorden og en anselig mængde historiske levn, som er registreret på bl. a. Arkæologi ved Skive Museum. Det drejer sig i forhistorisk tid - d.v.s. før der er skriftlige kilder - om køkkenmøddinger, gravhøje, dysser, enkelte bosættelsesfund med tilhørende fund i form af redskaber, våben, beklædning, smykker m.v. Det kan være vanskeligt at give en kvantitativ opgørelse alene p. gr. af spørgsmålet om fundenheder. Men en optælling i regneark af fund og fortidsminder i opgørelse fra Kulturarvsstyrelsen giver uspecificeret omkring 250.000 fundsteder. Der er her så både talt fredede og ikke-fredede steder med. En bronzealder ekspert ved Aarhus Universitet anslår, at der findes o. 100.000 bronzealderhøje i Danmark.
De første mennesker kom til Nordfjends og omkringliggende egne for ca. 12.000 år siden. De har ikke efterladt sig mange spor, men i det nordlige Fjends, er der dog gjort løsfund, som kan tegne en skitse til en historie.
Egnens første beboere levede som jægere og samlere, der flyttede boplads flere gange om året, men fra omkring 4000 før Kristus, blev landbruget, agerbrug og kvægavl, det vigtigste erhverv og den tids mennesker blev mere bofaste og byggede mere solide bygninger. For ca. 2500 år siden opstod de første landsbyer, som i begyndelsen flyttede med nogle års mellemrum for efterhånden at blive mere stedfaste.
Ved siden af bopladser og landsbyer udgør gravfundene et vigtigt materiale, der kan fortælle om skiftende tiders livsvilkår. Gravskikkene ændrede sig gennem oldtiden. Det begyndte med simple jordgrave, skiftede til stendysser og jættestuer og sluttede med vikingetidens gravhøje, der fortæller om troen på Odin og Thor.
En god illustration til næsten hele denne udvikling finder vi i en rundhøj ved Sdr. Haldvej, lige ud for Rævebakken. Der er her gjort fund fra stenalderen helt op til en vikingegravsættelse.
Fra Hald by mod Højslev Kirkeby, mellem Ørslevkloster- og Hobrovej og strækningen mellem Hald Søndermark og Sønder Ørum finder man adskillelige rundhøje og brandgrave fra oldtiden, især fra sten- og bronzealder, se Udgravningshistorie fra Hald. Tilsvarende i området mellem Hejlskov, Bøstrup, Virksund og Ørslevkloster Sø og Ørum, især Sønder Ørum. Adskillige af de her præsenterede oldtidsfund er stærkt beskadigede i medfør af århundreders landbrugsdrift og inkompetent udgravning. Selv i Nationalmuseets besigtigelser i 1980'erne har der været anledning til påtale og henstillinger. Stort set kun totalt fredede lokaliteter fremdrages i den her givne, eksemplificerende oversigt:
  • Bavnehøj, en rundhøj, baunehøj beliggende i lynggroet hede og træbevoksning med udsigt over Hald. Lige i nærheden o. Gl. Haldvej findes der også en affaldsgrube fra jernalderen. Bavnehøj ligger i en mindre privatejet skov. Gældende regler her er, at offentligheden kun må færdes på de eksisterende veje og stier. Offentligheden må også færdes på udyrkede arealer. Det skal man således finde, hvis man vil have adgang til Bavnehøj.
  • Sønder Hald Vej, en stenbygget grav og rundhøj fra stenalder med 14 fund, gjort i 1890 og anbragt på Nationalmuseet. Der er her også en begravelsesplads fra vikingetid.
  • Galgehøj mellem Hald og Hejlskov, rundhøj med brandgrav, sten- og bronzealder. Der er bl.a. registreret rester af jættestuer / dysser fra yngre stenalder på Hejlskovvej.
  • Saltenhøj, Krablakkehøj og Lærkenbjerg, rundhøje, sidstnævnte en affaldsgrube, fra stenalder, ved Hejlskov i lyngklædt og træbevokset område. Der er i Hejlskov yderligere rimeligt velbevarede rundhøje.
  • Desuden ved Hejskov Lindbjerg, en stenbygget grav, hvor stenene er forsvundet, brugt som vejkantning ved Bruddal. Lynggroet høj.
  • Højslev. Fra Bruddal, diverse fund, overpløjet rundhøj (dværghøj).
  • Skovgårde, rundhøj mellem Højslev og Lundø.
  • Stophøj ved Virksund, en rundhøj på lynggroet hede.
  • Løjenhøj og Møgelhøj mellem Lund og Hejlskov, rundhøje, hvor især Møgelhøj ligger smukt med udsigt til Hjarbæk og Lovns. Begge disse høje har gamle skader i form af afgravning o.l.
  • Øksenbjerg i Ørslevkloster, en affaldsgrube fra ældre jernalder med en ret sparsom fundhistorie.
  • Sejstrup, rundhøj, lynggroet i ager, fund af skelet og urne.
  • Sorthøj ved Nørre Ørum. Rundhøj med en del skader. Fund af gravsten fra oldtiden ved udgravning. Græsklædt, nu afhegnet. Bavnehøje mellem Nørre og Søndre Ørum. Baunehøj, rundhøj, adskillige skader. Græsklædt.
  • I og ved Sønder Ørum er der adskillige rundhøje o.l. St. Bredhøj, rundhøj, græs og løvkrat, flere skader. Præsthøj, rundhøj, græsklædt i græsmark, noget beskadiget. Mikkelsehøj, rundhøj, græsklædt, noget beskadiget. Stålhøj, rundhøj, græsklædt. Store Tinghøj, rundhøj, græsklædt i ager, stærkt beskadiget. Tørvehøje, rundhøje i træbevoksning. Stensbjerg, rundhøj, flere fund, græsklædt og træbevoksning. Møllehøje, rundhøj, lynggroet hede. Troelstrup, rundhøj, græs og nålekrat. Og adskilligt flere.
Der er således adskillige gravhøje i Nordfjends, især ruten ad Ørslevklostervej og området Hejlskov, Bøstrup, Virksund og omkring Ørslevkloster Sø, samt Nørre og især Sønder Ørum. Disse fredede fortidsminder og kulturarvsarealer kan man også finde beskrevet på kulturarv.dk. Den bedste søgemetode er at søge på kortet over Danmark, hvor man kan zoome ind på det område, man vil have oplysninger om.
 
 
Resten af Fjends
 
Ramsing, Balling, Rødding området.                                                 Skive, Oddense Rønbjer området.
          
 
Oddense, Glyngøre, Selde området.                                                 Fur, Livø området.