Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.
Via Aakjærselskabet kan man forvisse sig om, at Jeppe Aakjær og Jenlefesterne stadig er en levende realitet på Skiveegnen.

 

   
.

Der er - især i Nicolai Jonge - benyttet en række forkortelser for datidens mål- og vægtenheder. De gamle danske mål blev fastlagt i Danmarks første lov om mål og vægt i 1683. De havde gyldighed frem til 1907, hvor man indførte metersystemet. Her de vigtigste:
  1. Arealmål, 1Tdr. land=8 skæpper (Skpr)=32 fjerdingkar (Fkr)=96 album (Alb=14000 kvadratalen=5516 m2). I Skives kulturhistoriske samlinger, kan man under længdemål se flere eksempler på alenmål, her et alenmål fra 1810

  2. Vægt- og rummål, 1 tønde korn=4œ kubikfod=139,1 = 8 skæpper, 1tønde øl=136 potter=131,4l, 1 tønde smør=126,976 kg=16 lispund. I Skives kulturhistoriske samlinger, kan man fra 1800-tallet se et alkoholmeter og 4 sprit- m.v. ankre. Der er på museet også flere eksempler på bismervægte

  3. Mønt, 1 Rigsdaler (Rd. eller Rdl.)= 6 Mark (Mk.)=96 Skilling (Sk). Ved møntreformen i 1813 indføres Rigsbankdaler, fra 1854 benævnt Rigsdaler. 1Rbdl.=6 Mark=16 Skilling. 1 Rbdl.=6 gamle Rigsdaler. Ved Møntreformen i 1873 indførtes Kroner og Øre. 1 Kr.=œRd.

  4. Hartkornsmål. Hartkorn betyder oprindeligt "hårdt korn", d.v.s. rug eller byg. Hartkorn anvendes som et samlet udtryk for et jordstykkes areal og bonitet, og dermed for dets værdi. Udgangspunktet var arealet, opgjort i tønder land. Derefter vurderedes jordens bonitet. Her anvendtes en skala fra 2 til 20, således at der af den bedste jord gik 2 og af den ringeste 20 tønder land til 1 tønde hartkorn. Andre former for ejendom (skov, tiende, mølleafgift m.v.) vurderedes også i td. htk.
                 
En skæppe, Museum Salling                                         En toldkop - som er 1/18 del skæppe
                                                       
 
 
Mtr. nr. 36-9: En toldkop var 1/18 skæppe - bemærk, de afbillede genstandes størrelsesforhold er ret misvisende på de øverste afbildninger, se nederste billede. Det var det mål korn, mølleren fik for at male en skæppe korn. En toldkop var af kobber og bar Christian den 5.s stempel. Man foretog justeringer af toldkopperne som senere også af lodde-vægte.
Man kan til yderlige forståelse af de benyttede forkortelser for mål og vægt bruge Jonges indledende afsnit Om kongeriget Danmark, hvor de væsentligste forkortelser anføres. De vigtigste: Tdr. referer til Hartkorn, Skpr. må antages at være Skæpper, Fkr må være fjerdingkar, Alb må være album, afgiften til kirken var Tiender. Hertil kommer en yderligere række af skattemæssige begreber i forbindelse med 1600-tallets to matrikler, 1644- og 1688-matriklen. Se oven for.
Det hedder herom i Jonge: "Det ganske Kongeriges egentlige Størrelse er vanskeligt at bestemme og fastsætte, eftersom det ikke hænger sammen; men udgiør omtrent 850 geographiske Qvadratmile. Danmarks Agerlands contribuerende Hartkorn og Tiender ere følgende: nemlig
1) udi Siællands Stift er 97303 Tdr. Ager og Eng., Dernæst. Skov- og Mølleskyld 2185 Tdr. Og Tiender 16163 Tdr.
2) Udi Fyhn, Lolland og Falster er 89536 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1943 Tdr. Og Tiender 10536 Tdr.
3) Udi Jylland i Aalborg og Viborg Stift er 53479 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1079 Tdr. Og Tiender 13504 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er 86685 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1887 Tdr. Og Tiender 21240 Tdr.
Summa 327023 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 7094 Tdr. Og Tiender 61443 Tdr.
Det fri Hartkorn i Danmark er:
1) i Siællands Stift er Ager og Eng 13702 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 2406 Tdr. Og Tiender 893 Tdr.
2) I Fyhn, Lolland og Falster er Ager og Eng 14372 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 791 Tdr. Og Tiender 1193 Tdr.
3) I Jylland i Aalborg og Viborg Stift er Ager og Eng 7747 Tdr. Dernæst Skov og Mølleskyld 428 Tdr. Og Tiender 342 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er Ager og Eng 16665 Tdr. Skov, og Mølleskyld 819 Tdr. Og Tiender 909 Tdr.
Summa af det fri Hartkorn Ager og Eng 52486 Tdr. Dernæst. 'Skov, og Mølleskyld 4444 Tdr. Og Tiender 3342 Tdr.
Naar nu fra alle Slags. Hartkorn, som tilsammen i alt giør 455812 Tdr. afdrages det Uegentlige, nemlig Skov- og Mølleskyld med Tienderne, da bliver efter saadan Afkortning Sædelandets Hartkorn. 379483 Tønder; hvilket saaledes er befunden ved Landmaalingens Tid Aar 1683, da den nye Matrikul blev anlagt.
Agerjord deles efter sin Duelighed i 4 Sorter, nemlig
a). God og middelmaadig. Rug- og Bygjord, hvor der hører 2 Tønder Udsæd til en Tønde Hartkorn,
b) ringe Rug- Byg. Blandkorn og Boghvede-Jord, hvor 3 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn,
c) god Havrejord, hvor 4 Tønder Udsæd. hører til en Tønde Hartkorn.
d) middelmaadig, ringe eller ond Havrejord, hvor 6 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn.
Endeligen regnes til en Tønde Hartkorn 10 læs Markhøe i Jylland, 16 læs got Høe, 20 læs Mosefoder, 16 Høveders Græsning, og 20 Stykker Svins, Olden. Til enhver Tønde Udsæd hører 14000 Qvadratalen, naar Jorden saaes hvert Aar; men hviler den imellem, bør til en Tønde Udsæd flere Qvadratalen beregnes proportionaliter, naar for Exempel Jorden hviler hver tredie Aar, høre til en Tønde Udsæd 21000 Qvadratalen, naar den hviler hvert andet Aar, da 28000 Qvadratalen. Størrelsen af enhver Deel eller Øe for sig selv vil man tydeligere og nøiagtigere anføre, naar man nu herefter beskriver dem stykkeviis."
* Chorographisk er en ældre (græsk) betegnelse for geografisk beskrivelse af et område.