Skivebogen  

Historisk Samfund for Skive og Omegn

blev stiftet i 1908 og har siden 1909 udgivet Skivebogen. Årbøgerne kan lånes på biblioteket via dette link til bibliotekslån. 
I årbogen fra 1983 er der et register over indholdet i årbøgerne fra 1909-1982. Der er yderligere udfærdiget et register i 2009.
Fra Jeppe Aakjærs redaktørtid er der en indholdsoversigt til redaktørens artikler.
I brugermenuen kan der vælges en indholdsfortegnelse over alle årbogens artikler. Altså et ajourført register, hvor der er indføjet uddybende oplysninger til artikler, hvor det er skønnet relevant.

 

   
Folketallet i Skive. Det går lidt længere tilbage end tallene for Nordfjends, hvor der kun er benyttet tal fra de officielle folketællinger.
 
  
 
Det kan konstateres, at folketallet i Skive i 1700-tallet har været på niveau med folketallet i Ørslevkloster og Højslev sogne. Og at der er sket markante spring i folketallet fra 1834 (formentlig med havets gennembrud af Agger Tange fra 1825 og forbedrede handelsmuligheder) og ved skiftet til 1900-tallet.
 
 
 
Ørslevkloster sogn omfatter byerne Hald, Gammel Hald, Hald Holte, Hald Søndermark, Hejlskov, Lund, Bøstrup, Knuden, Virksund, Ørslevkloster by og Ørslevkloster Sø. Hald er befolkningsmæssigt den gennem tiderne største bebyggelse, omfatter ret konstant gennem tiderne 35-44% af folketallet.
Som det fremgår af tabellen var der særskilt folketælling 1801-1850 for Lærkenborg, ladegård til Ørslev Kloster, opført af Jacob Lerche i 1768.
 
Ørslevkloster Sogn bliver fra slutningen af 1800-tallet befolkningsmæssigt overhalet af Højslev, der i folketællingerne omfatter Højslev by, Skovmølle, Majgaard(e), Sejstrup, Bruddal, Degnsgaard(e), Svenstrup, Skovgaard, Baadsgaard, Halskov, Vinkel, Vinkelplet, Staarup, Østerris og det senere Højslev Station. Der var indtil 1900-tallets begyndelse et fattighus i Højslev (med i folketællingerne registrerede beboere).
Som man kan se i befolkningtabel og -grafik, følger de nordfjendske sogne pænt den befolkningsforøgelse, som kan konstateres i Skive fra 1834. I Nordfjends kan forklaringen yderligere være forbedrede landbrugskonjunkturer efter napoleonskrigene. Som illustration kan anføres, at rugpriserne stiger fra knap 7 rigsdaler pr. tønde i 1807 til næsten 62 rigsdaler pr. tønde i 1812. Altså lidt under en tidobling på ganske få år. Fra etableringen af jernbanen og især fra tiden omkring 1900-tallets begyndelse lægger Højslev sig for alvor befolkningsmæssigt i overhalingsbanen. Her blev også kroen, Højslev Kro opført i 1905 i dens nuværende skikkelse, og Højslev (Stationsby) - som de fleste andre stationsbyer oprindeligt et stort set ubeboet område - blev et tydeligt resultat af Langå-Struer jernbanen fra anlæggelsen i 1865 med den traditionelle, tilhørende kro. Ved jernbanens start var der kun et par huse på stedet. Kroen blev et resultat af, at arbejdet med banen og tørlægningen af Tastum Sø tiltrak arbejdskraft fra hele regionen.
I 1869 lod en lokal beboer, "SpilleMaren, et lille ydmygt træskur ved Skive Landevej opføre som Beværtning for Arbejderne ved Udtørringsarbejdet" med Tastum Sø. Officielt hed det et "Marketenderi ..., (hvor) Spille-Maren" foruden almindelige dagligdagsvarer også solgte tobak og brændevin til arbejderne, oftest med ledsagende violin- og harmonikaspil. Hendes svigersøn, den tidligere jernbanebørste Chresten (Kræn) Jensen, opførte i 1870 den første længe af den nuværende Højslev Kro. I 1873 erhvervede Chr. Jensen en rigtig restauratørbevilling, byggede kørestald og større lokaler. Kroens første storhedstid var hermed grundlagt, og med en brand i 1905 blev den nuværende bygning opført i "herregårdsstil". Som en lidt spøjs detalje kan nævnes, at Højslev og Hald Kro sammen med andre o. 1900 delte telefonnummeret 87 (iflg. Niels Mortensen, s. 42).
Som alle andre stationsbyer var Højslev på dette tidspunkt således inde i en rivende udvikling, der afspejler sig i det hurtigt stigende befolkningstal. En yderligere drivkraft i denne udvikling blev grundlæggelsen af Højslev Tegl i 1890, og i 1905 kunne man i Skive Avis læse, at byen nu bød på "3 Købmænd, Læge, Dyrlæge, Andelsmejeri, Slagter, Eksportslagteri, 2 Bagere, 2 Skomagere, Skrædder, Smed, Karetmager, Sadelmager, Gartner og et Utal af Vognmænd". Samt altså ikke mindst teglværket. Som det fremgår af nedenstående fotos, har Højslev Kro ændret sig, selv om den kun har ca. 100 år på bagen. Kroens indre har bibeholdt væsentlige dele af det oprindelige interiør.
 
 
Registrerede degne i Ørslevkloster 1669-1767, i Ørum 1702-1812, i Højslev-Dommerby-Lundø 1730-1801.
Blandt degnene i Ørslevkloster blev en enkelt, Peder Hansen Møldorph, degn siden 1733 i 1741 dømt fra sit embede, angiveligt p. gr. af forargeligt levned. Han blev "dømt fra sin ære og til at betale bøder". Mere opbyggelig er historien om Povl Nielsen Bøg, der var degn i 45 år, 1669-1714.
I Ørum var Karen Andersdatter degnekone (om det betyder egentlig degn, fremgår ikke af "Nygårds Sedler", men af sammenhængen fremgår det, at det i givet fald har været 1709-12) og fik i 1710 to børn. Det må nok formodes at have været tvillinger. Før Karen Andersdatter var Lauritz Christensen Friis degn fra 1702 til sin død i 1709. Han var "den første studiosus, der var degn her." Fra 1712 hed degnen i Ørum Jakob Kristensen, som boede i Gammelstrup indtil 1722. Så vidt det kan læses ud af "Nygårds Sedler", var han degn i Ørum indtil 1723, og han er begravet i Ørum 1762.
Degneembedet dengang omfattede Ørum, Gammelstrup, Borris. Det gav problemer med at få degneembedet besat p. gr. af lange afstande og uvejsomme forhold. Den første degne- og skolebygning blev opført i Ørum 1739-42 på foranledning af Marie de Lasson til Ørslev Kloster, se nedenfor om etablering af Fr. 4.'s rytterskoler.
Fra 1825 bliver præsteembedet fælles for Ørslevkloster og Ørum. Det har ikke berørt degneembedet på anden vis, end at degnen nu skulle dække et mindre og tilsvarende mindre uvejsomt område.
 
En væsentlig del, om ikke den væsentligste, af degnens arbejde var at undervise børnene. Det her anførte om skoler og undervisning hviler på oplysninger fra Skive Kommunes Historie (Bodil Hansen og Niels Mortensen, suppleret med oplysninger fra K. O. Miltersen). Når der bliver stunder til det, vil der blive udbygget med oplysninger fra det primære kildemateriale.
Egnens skolevæsen var delt op som folketællingerne, i skoledistrikter. Ørslevkloster skolevæsen omfattede en skole i Lund, Hejlskov og Hald. Skolen i Ørum havde som degne og skoleholdere både "en studiosus" indtil 1709 og fra 1862-1884 en ueksamineret, "ej anden uddannelse end selvstudium". Skolerne i Højslev, Dommerby, Lundø havde lokaler i Højslev, Stårup, Vinkel og Lundø.
Sdr. Ørum skole o. 1900. Billedet er fra o. 1910, skolen ses i billedet t.v., bygget 1888.
 
Skole i Hejlskov var muligvis noget af tiden den østre ende af Hejlskov Præstegård fra 1600. Her har vi Den kloge Mands Hus, hvor Jens Jensen Kjær, elev i Hejlskov skole i 1700-tallet, skulle have haft sit barndomshjem. 1700-tallets skole i Hejlskov kan man kun gætte på, hvordan den har set ud.
Skole i Lund, opført 1725, flyttet til Hejlskov , fattighus fra 1741, brændte 1912.
 
Lundø skole, opført 1862. Lærer O. Danielsen (med pibe) og familie m.fl.
Højslev skole, 1868-1920. Opført på et hjørne af kirkegården.
 
Stårup skole, opført i sarten af 1800-tallet, udvidet 1869.
 
Først med Frederik 4.'s rytterskoler, der fungerede fra 1720-1814 blev der etableret en nogenlunde undervisning for almuen, d.v.s. børnene ude i landsbyerne. Der blev de fleste steder opført en bygning, en skole med indbygget tavle, og der blev sørget for, at der var materiale til at undervise børnene til "den rette gudelige forståelse". Dog ikke i Nord- og Vestjylland, da der ikke blev oprettet rytterskoler her som i rytterdistrikterne.
I 1739 kom der en forordning om skolepligt og om ansættelse af skoleholdere. Den blev dog noget modificeret, da godsejerne skulle betale og syntes, det var for dyrt. I 1739 blev den tidligere tids latinskoler afskaffet og lavet om til forberedelse for embedsuddannelse, ikke kun til en gejstlig karriere.
Den Store Skolekommission (1789) banede bl.a. vej for lovgivning om en læreruddannelse og skolegang for hhv. land- og bydistrikter. Fra 1814 skulle alle børn under statsligt og gejstligt tilsyn modtage undervisning indtil konfirmationen, på landet dog kun hver anden dag. Lokalsamfundet, dvs. sognet, afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningens indhold blev fastsat af staten.
Man kan sige, at der mangler et billede af en skole i Hald. Der skulle her have været et par ydmyge bygninger i 17-1800-tallet på henholdsvis Ørslevklostervej 142, og en skole, bygget 1879 på Ørslevklostervej 107. Senere kom her en brugsforening, der i dag er afløst af en Spar købmandshandel. Der mangler et billede af skolebygningen på Ørslevklostervej 142, men her en skitsetegning.
 
Præster, præstegårde.
Om landsbypræstens ikke alt for gode vilkår i slutningen af 1600-tallet se undersøgelse af landsbypræsternes økonomiske vilkår i Skivehus og Hald amter
Hejlskov præstegård 1600-1913


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Oversigtsmenu