Indholdsfortenelse
Tambohus, Navn og oprindelse Peder Jacobsen bygger på Skive Mark det senere Tambohus
Hvem var Peder Jacobsen? Nedrivning af Tambohus Frederiksdal Alle 5
Politivedtægt for Skive Kjøbstad 1858 - om Tambour
Ejere af Tambohuset, Frederiksdal indtil Frederik Schade køber i 1912
Frederiksdal i Hans Smidths 1870 maleri 1870 maleri, bykort, foto m.v.
Skive Nye Kommuneskole, Søndre Skole, Aakjærskolen Asylgade Skive Tømmerhandel
Fr. Schade virksomhedsstart Fr. Schade køber Frederiksdal Fr. Schade sælger Frederiksdal
Fr. Schades død Jens Aug. Schade  
Virksomhedshistorien Nogle medarbejdere Bankkrise og Fr. Schades exit
     
Folketællingernes lokalitetsbetegnelser på det, der senere bliver Kirkebakken og Frederiksdal Alle: Skive Mark, Tambohuset, Vester Fælledvej, Kirkebakken, Frederiksdal, Frederiksdal Alle
Skive Mark Vester Fælledvej Kirkebakken
Tambohuset Fra Tambohus til Frederiksdal  
     
 
Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen, i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer. Alle dog først opført o. og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rullepapirindustri, på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej. Schades Rullpapirindustri var en udvidelse af produktionen på Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade efter alt at dømme erhvervede i 1906.
Flytningen af Schades Papir skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads med det sammenfattende navn Tambohus. Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var, som det fremgår af Skive Folkeblads referat: Revalideringscentret - flyttede 1965 til Skive Sygehus, Bomi - flyttede 1971 til Viborgvej 7, Arbejdsteknisk Skole - flyttede 1973 til H. C. Ørstedsvej, Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub og Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.
Noget af det oprindelige Tambohus, en villagrund solgte Frederik Schade i maj 1915, samtidig med at han oprettede sin Rullepapirindustri. Selve huset forblev dog en del af Schades Rullepapirindustri, indtil det i 1939 blev nedrevet og erstattet af villaen, der stadig ligger på Frederiksdal Alle 5.
De 2 bygninger til højre for Tambohuset ud mod vejen, fra 1913 Frederiksdal Alle, må være opført af Skive Tømmerhandel eller en foregående ejer en gang i løbet af 1880-90'erne formentlig. Det vinkelrette hus længst til højre, samme vejside, må være nyopført af Fr. Schade i 1915, hvor Schades Papirrulleindustri starter som selvstændig virksomhed - ud over fabrikken i Asylgade. Huset over for Schades Papirrulleindustri er et hus, der må være opført mellem 1911 og 1916 folketællingerne - i 1916 folketællingen bor der 2 familier i huset, som er ansat på Schades Rullepapirindustri, og det ejes her af Fr. Schade. Dette hus kan tidligst være opført o. eller efter 1911 folketællingen, hvor det ikke er registreret. Det anføres i 1916 som ”tidligere tilhørende Herr Arrestforvalter C. Hansen”. Det må have været kort, da Fr. Schade ser ud til at erhverve huset i 1912 sammen med det oprindelige Frederiksdal, solgt af Skive Tømmerhandel.
Ud over tvivlsom datering viderebringes her også en variant i mytedannelsen omkring Tambohusets navn, at det skulle være opført i 1845 som Tambour bolig.
 
Der hersker usikkerhed og modstridende oplysninger omkring navnet Tambohus, der som Frederiksdal Alle 5 blev nedrevet i 1939. Og hvem der i Skive har foranlediget Tambour navnet til det, der på Skive Mark blev "Tambohuset", senere i 1882 omdøbt til Frederiksdal. Funktionen som Tambour kan konstateres i Byvedtægterne for Skive Kjøbstad 1858 og i efterfølgende Politivedtægter. At funktionen har eksisteret i Skive, kan der således ikke herske tvivl om.

Man har ved navngivningen i 1962 muligvis ikke været opmærksom på, at det oprindelige Tambohus har ligget på nabogrunden til Schades Papir, på Frederiksdal Alle 5, og at navnet således er delvist misvisende. Dog er det korrekt, som Skive Folkeblad anfører 13. nov. 1962 i referatet af byrådsbeslutningen herom, at navnet stammer fra "forrige aarhundrede". Derimod ikke, at "Tambohus (har været) den ældste del af ejedommen ...", og at "Frederiksdal 7 atter hedder Tambohus". Det har Frederiksdal Alle 7 aldrig før heddet. Det har derimod det nedrevne hus på Frederiksdal Alle 5, som det vil fremgå af det følgende.
 
Navneforskydningen kunne kaldes en første, let tilbageviselig mytedannelse omkring Frederiksdal området.
Den næste, som muligvis dækker over en eller anden form for mangelfuld viden er, at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 byggede huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”.
Ophavsmanden til myten om Peder Jacobsen som "Tambour" i Skive og navngiver til det, vi i dag kalder Tambohus er muligvis i udgangspunktet den historiker, J. C. Hansen, der har skrevet det historisk absolut vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Man kan vel med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".
J. C. Hansens formodninger fra 1926 er blevet fulgt op af forskellige meddelelser i Skive Folkeblad, hvor det gentages, at Tambohus har fået sit navn efter det hus, som Peder Jacobsen byggede 1845 på Skive Mark, det senere Frederiksdal.
Da J. C. Hansen ser ud til at være den oprindelige ophavsmand til historikken omkring Tambohuset og Peder Jacobsen som byens Tambour, er hans håndskrevne notater i Rigsarkivets beholdninger gennemset, og de synes at bekræfte, at der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af hans oplysninger om Tambohuset.
Det ser ud til, at den ellers solidt arbejdende historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset" til den beboer, som har set ud til at have bygget og boet længst tid i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen. Og hvis det er rigtigt, at J. C. Hansen slet og ret er faldet for at slutte tilbage fra "Tambohuset", et i 1870 folketællingen benyttet navn, til Peder Jacobsen, der har bygget og boet her, er der behov for en nøjere undersøgelse af, hvorfra Tambour betegnelsen som områdenavn egentlig stammer.

Opførelsen af Tambohuset, tambour funktionen i Skive

Det er uomtvisteligt, at en mand, der hed Peder Jacobsen, har boet i det hus, der ved 1870 folketællingen gav navn til området, Tambohuset. Han boede der fra tiden kort efter sit ægteskab i 1844, indtil han døde i 1869. Der er også dokumentation for, at han har bygget det oprindelige, mindre hus, der formentlig i 1857-58 blev udvidet af en mere velhavende købmand, Peter Knorth, der ganske vist gik fallit ved samme lejlighed - fremgår det af forskellige opslag i Skive Byfogeds Skifteprotokol 1844-68, sag nr. 128. Den næste konstaterbare ejer var købmand H. B. Kloch, som har ejet huset 1862-1873, muligvis længere tid, men under alle omstændigheder i 1870. Desværre er det umuligt v. hj. af 1860 folketællingen at konstatere antal beboere i huset. Men at udvidelsen under alle omstændigheder er sket før 1870, kan vi konstatere ud fra Hans Smidths maleri.
Peder Jacobsen har kortvarigt 1845 indtil o. 1857 ejet det af ham byggede hus, som så i 1870 folketællingen blev kaldt for ”Tambohuset”. Det kan konstateres, at han var arbejdsmand.
Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”.
 
Der var faktisk ikke nogen officiel trommeslager, Tambour i byen, i det mindste ikke i vedtægterne for byens kommunale styrelse. Men derfor kan der jo sagtens have været en tradition for at kalde den del af ”Borgerbevæbningen”, der skulle varsle ildebrand ved at slå på tromme for en ”Tambour”. Tambour-betegnelsen skal man finde i bestemmelserne for "Brand og Brandvæsen i Skive Kjøbstad", som vi kender dem fra 1858. Tambour-betegnelsen ser ud til at være forsvundet i nye vedtægter fra 1873.
Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, men hvem ved vi ikke.
 
Først det, vi ved, nemlig, at 1870 folketællingen har en lokalitet, der hedder Tambohuset.
Tambohuset som betegnelse kan således først konstateres ved en enkelt folketælling i 1870 og siden i Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende".
Det har ikke været muligt at identificere Aage Henrichsen som bosiddende på Frederiksdal Alle.
 
Tambohuset optræder her første gang som betegnelse for Matr. No. 113, det senere matrikelnummer 172.
Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860 se, at Peder Jacobsen nok har boet her - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han har bygget huset, og heller ikke at han skulle have været byens "Tambour". Det er også usikkert hvornår og hvor længe, han er ejer
I oplysninger fra Brandtaxation 1838-48 fremgår det, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."
Iflg. J. C. Hansens notater om Skive var der allerede fra 1858 efterfølgende ejere, altså før Peder Jacobsen dør i 1869, nemlig i 1858 "Knud B. Knoth", som skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus".
Denne navneangivelse modsiges dog af, at der ved en søgning i skifteprotokoller kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77) er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."
Den af Peder Jacobsen i 1845 opførte ejendom er blevet købt og udvidet af Købmand Peter Knoth enten før eller o. 1857-58, hvor han går fallit med bl.a. Matr. No. 113, det senere Frederiksdal.
 
Herefter er der temmelig hyppigt ejerskifte. Peder Jacobsen måtte åbenbart ret hurtigt opgive ejerskabet, men han bor her indtil 1869. Der er ingen antydninger i arkivmaterialet af, at han skulle have været tambour. Det eneste, vi ved herom er J. C. Hansens usikre, muligvis forkerte oplysninger, som nok stammer fra 1870 folketællingens "Tambohuset".
Hvis vi opregner de ejere, det har været muligt at få kendskab til, så er den første Peder Jacobsen fra 1845, hvor den eneste konstaterbare stillingsbetegnelse er Arbejdsmand. Herefter indtil fallitten i 1857-58 Købmand Peter Knoth. Efterfølgende fra 1862 Købmand H. B. Kloch, indtil 1873 - han optræder som ejer ved 1870 folketællingen, herefter Just Laursen og Svenning Christensen indtil 1881, Fr. J. Laursen indtil 1888. Dog kan der også konstateres annoncering om gartnerarbejde fra Gartner P. Kristensen, Frederiksdahl ved Skive i jan. 1883. Den ved 1901 folketællingen konstaterede ejer, Skive Tømmerhandel, har muligvis overtaget omkring eller efter 1890 folketællingen..
1. nov. 1882 deklareres navnet Tambohuset ændret til Frederiksdahl.
Navneændringer kan således konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, "Tambohuset" i 1870 og nu i 1882 deklareret som "Frederiksdahl". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi huset.
Det er således umuligt at slå fast, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset". Det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det deklareredes som "Frederiksdahl" i stedet.

Tambour funktionen i Skive

I en amtsindberetning fra 21. juni 1735 nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive.
Men der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858 gør.
Her gengivet efter Skive Folkeblad 8. sept. 1884, se Rigsarkivet. Hele Politivedtægten, musklik for forstørrelse.
Tambourer var en del af de "borgervæbninger", militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i de største byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis, som nogle her anførte erindringer kunne antyde, med en funktion ved brandalarm i byen.  
Peter Jacobsens hus, Tambohuset, som han delvist opførte - i det mindste beboede - eksisterer ikke mere, det blev nedrevet i 1939, og har nu veget pladsen for Frederiksdal Alle 5, der blev bygget samme år, som nedrivningen af det oprindelige Tambohuset, som det var kommet til at hedde, fandt sted.
 
Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.
Iflg. de her indhentede informationer var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801. Det kan muligvis være en mangelfuld oplysning, idet der i Skive i et navneregister til døde og viede i kirkebøgerne er registreret en Tambour, Christian Carl Hertz, der døde 28.04.1813 som 89 årig, og som derfor må have virket som Tambour i 1700-tallet. Der har i Skive været funktioner som politikorps, herunder brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande.
I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873, hvor også Tambour funktionen ses forsvinde fra politivedtægten i Skive. At den så måske er blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne meget vel være tilfældet.
 
Det har ikke været muligt at få en egentlig, lokal dokumentation for tambour-, trommeslager- funktionen i Skive ud over Politivedtægten af 1858 for Skive Kiøbstad og registreringen af den enlige Tambour, der døde i 1813, Der er heller ingen dokumentation for, at det skulle have været Peder Jacobsen, der var bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, det senere Frederiksdal. Det fremgår heller ikke altid af de tilgængelige oplysninger i folketællingerne, hvem der ejede eller boede i huset i Frederiksdal som Tambourer.
Men huset blev i 1870 folketælingen vitterligt kaldt Tambohuset. I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger, der formentlig lige så vel kunne have give huset dets Tambour navn som Peder Jacobsen. Ejeren i 1870 var Købmand H. B. Kloch.
 
Hvis vi vender os mod historiske fremstillinger, har forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 bidraget med erindringer om Vægtersang og Brandalarm fra en køretur med familien i Skive i den tidlige barndom - hun anfører året som 1872 eller 1873. På køreturen ned ad Slotsgade "hørte vi pludselig trommen larme og støje bag os ...", en brandalarm.
Marie Bregendahl anfører selv, at der kan være tale en erindringsforskydning ved erindringen om både en brand og en vægter, der går og synger fredeligt i byen. Men erindringen kan muligvis alligevel afspejle et nogenlunde realistisk billede af både røde brandtønder og trommeslag i forbindelse med en bybrand. Temmelig usikkert, men mon ikke, det skulle kunne tages til indtægt for, at der nok har været en slags "Tambour" funktion i Skive, en trommeslager, der varslede de hyppige brande, der hærgede byen, selv om der ikke er anden kildemæssig dækning for fænomenet?
Marie Bregendahl leverer i Bogen om Skive, s. 497-500 en form for erindringsstof. Det samme spor fortsætter C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive. Han beretter fra sin barndom, at "Enhver Husejer skulle uden for sin Ejendom have staaende ... en Tønde ... fyldt med Vand ... (i tilfælde af) Ildebrand ... Sprøjtemandskabet ... blev vækket til Daad ved, at Trommen gik igennem Gaderne med Raabet Brand ...", s. 509.
I Bogen om Skive, Kap. II har J. C. Hansen, der har egen håndskriftsamling på Rigsarkivet, et faghistorisk ganske kompetent afsnit om Skive Købstads Topografi og Bebyggelse. Han anfører her, desværre uden kildemæssigt belæg, at "Tambohuset" blev bygget 1845 af "en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Denne udokumenterede meddelelse gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.
Der er også nulevende, der kan huske, at der har været en tambur i Skive.
 
Det er umuligt på det foreliggende grundlag at gennemskue, hvorfra postulaterne om Peder Jacobsen stammer - ud over J. C. Hansens noget lemfældige tilbageslutning fra områdenavnet i 1870 til den første bygmester i 1845 af det, der bliver "Tambohuset". At der nok må have boet en tambour i huset på Skive Mark, forekommer rimeligt sandsynligt, men det er ikke dokumenteret hvem.
Bortset fra en manglende dokumentation for, at Peder Jacobsen skulle have haft en funktion som Tambour inden han døde i 1869, så kan man med nogen rette sige, at det er paradoksalt, at det nuværende Tambohus slet ikke oprindeligt har haft dette navn, men har fået det i 1962 efter et nedrevet nabohus, hvor navnet enten er opstået i folkemunde eller blot fortaber sig i et ikke kendt kildemateriale. Dog i både 1870 folketællingen og i nogle notitser i Skive Folkeblad, f. eks. i 1882, omtalt som "Tambohuset".
 
Første gang, man kan finde Peder Jacobsen med adresse på Skive Mark er i folketællingsmaterialet er i 1850. Han er her gift, har 3 børn, stillingsbetegnelsen er "Arbejdsmand", han bor Skive Mark 113. Det siger ikke noget om det hus, han skulle have bygget i 1845, året efter giftemålet, der er registreret i kirkebogen. Og det siger heller ikke noget om stillingen som byens "Tambour". Peder Jacobsen bor i 1845 folketællingen ikke på Skive Mark, men et andet sted, så vidt det kan tydes Østergade Skive.
Det er fuldt ud muligt at finde sekundære indikationer på, at Peder Jacobsen nok har været tambour i Skive. Og 1870 folketællingen med "Tambohuset" som stednavn er en næsten samtidig indikation. I det mindste af, at der har boet en "Tambour" her. Men ikke, at det har været Peder Jacobsen.
Her i kronologisk rækkefølge det, vi ved om Frederiksdal / Tambohus bygnings- og så nogenlunde ejermæssigt.
 

Fra Peder Jacobsens hus på Skive Mark i 1845 over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

 
Hans Smidth, maleri ca. 1870, Skive Gamle Kirke med Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Uddrag af maleriet, her t.h. giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Vi ved, at det, der senere fik betegnelsen Tambohuset ved opførelsen i 1845 var betydeligt mindre bygningsmæssigt, og at den senere udvidelse kom o. 1857, hvor Købmand Peter Knorth erhvervede huset. Man kan måske formode, at Knorths udbygning er den del af huset op mod kirker, der har den tredje skorsten. Museklik for større gengivelse. Man kan se det originale maleri på Skive Kunstmuseum i depot eller udstillet. C. J. Himmelstrups tegning af samme motiv fra 1869 mangler desværre Tambohuset, men giver et godt supplerende indtryk af området.
 
Hvis vi går ud fra, at Frederiksdal på Hans Smidths maleri fra 1870 stort set må være identisk med Peder Jacobsens hus fra 1845 med udbygningen fra o. 1857, så kan det vel være på sin plads at inddele den bygningsmæssige udvikling på Frederiksdal i
  1. Frederiksdal, som bebyggelsen har set ud 1845 indtil 1870'erne,
  2. Frederiksdal, da Frederik Schade erhvervede område og bygning i 1912,
  3. Frederiksdal efter Frederik Schades erhvervelse af området.
 
 
Frederiksdal o. 1900, Skive Billeder.dk's datering - købes af Fr. Schade i 1912 for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.
Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Fr. Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Muligvis villa, som ses yderst t.v. på dette foto. Ejerskabet fremgår dog ikke af 1916 folketælling, derimod at der i dette hus bor 2 familier, ansat på Papirrullefabrikken. Denne ejendom er endnu ikke registreret opført i 1911 folketællingen, som kun har det oprndelige Frederiksdal.
Derfor må foto dateres til mellem 1911 og 1916, måske senere.
 
Hvis vi følger Frederiksdal fra Hans Smidths maleri fra 1870 frem til det foto, der af Byarkivet er dateret til o. 1900, så kan vi se, at der er kommet flere bygninger til. Et beboelseshus på den anden side af vejen, som måske er købt af Fr. Schade i 1912 for 4200 kr. - og et hus med vinkelret tilbygning.
Der er et problem i forhold til 1870 huset, der kun har et vindue i stueetagen imod 3 i 1900 fotoets hus, og 1 vindue i gavlen på 1. sal mod 2 mindre her. Alternativt kunne dette hus med bygning op mod kirken og vinkelret på være kommet til vest for det oprindelige Frederiksdal, der har 3 skorstene på et af Byarkivet til 1910 dateret hus. De 3 skorstene passer fint med Hans Smidths Frederiksdal.
Fotoet alene kan ikke fortælle andet og mere, end at der nok før Frederik Schades erhvervelse har været mere end den ene, oprindelige bygning. Det fremgår også af Skive Folkeblads meddelelse, at Schade vil "benytte en af Ejendommens Bygninger ..." Der må altså i 1912 have været flere bygninger, som man også kan se på fotoet fra o. 1900 her ovenfor og af et foto fra en anden vinkel, dateret o. 1910 af Byarkivet.
 
Den ældste Frederiksdal bygning, Tambohuset, var placeret, hvor det nuværende Frederiksdal Alle 5 ligger. Bygningen blev besluttet nedrevet i 1938. Vi kan visuelt følge det på et meget sparsomt kildemateriale.
Uddrag af Hans Smidths maleri fra 1870 og foto ca. 1910, nok en fejldatering, må være i eller efter 1915, hvor Schade har etableret Papirrullefabrikken. Tambohuset med 3 skorstene, 3 boliger i hver etage. Ved folketællinger i 1870 to familier med 3 børn, i 1890 ni familier med børn, i 1906 seks familier med børn. Neden for et senere foto før nedrivningen i 1938, en skorsten færre men stadig 3 indgange i front.
 
Man kan yderligere supplere med Skive folkeblad, hvor det af annonceringer 1883-85 fremgår, at Vognmand Lauritz Petersen 09.02.1883 forpagter jorden til Frederiksdal, hvorfra han så senere annoncerer med salg af "mælk og Fløde" (25.03.1885). Samtidig annoncerer Gartner P. Christensen med "Solbær og Ribs" fra Frederiksdal (25.07.1884). 01.02.1886 sælges Frederiksdal til Laust Just Laursen for 20.000 kr., "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger ..." Købesummen er lidt større end Fr. Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger, der har været værd at nævne. 06.08.1895 sælger Fr. Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle ..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen.
På et tidspunkt mellem folketællingerne i 1890 og 1906 bliver Skive Tømmerhandel ejer af den matrikel, hvor Tambohuset, fra 1882 Frederiksdal ligger. Der kan ikke umiddelbart registreres flere tilkomne bygninger i 1880'erne siden Hans Smidths maleri fra o. 1870. Men vi ved, at de 3 bygninger vest for Tambohuset må have været opført ved Fr. Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912.
 
Vi kan så - for at komme nærmere på bygninger, beliggenhed og ejere på Skive Mark, Vester Fælledvej, Tambohuset, senere Frederiksdal - gå til folketællingsoplysninger, der i kombination med samtidigt avismateriale, retsoplysninger m.v. kan give et så nogenlunde retvisende billede.
 
I 1850 folketællingen ser vi registreret på Skive Mark Peder Jacobsen. I 1855 folketællingen var Skive Købstad inddelt i 4 distrikter og Peder Jacobsen er her registreret i 1. Distrikt. I begge tællinger med kone og 3 børn. Peder Jacobsens stillingsbetegnelse er vanskelig at tyde, formentlig arbejdsmand, men der er intet her, der antyder en stilling som Tambour. I kombination med oplysningerne fra Brandtaxation 1838-48 ved vi, at Peder Jacobsen byggede huset i 1845 og boede her, formentlig indtil sin død i 1869.
Vi kan ud fra andre oplysninger se, at Købmand Peter Knorth ejede ejendommen, da han gik fallit i 1858. Det må formodes, at det er Peter Knorth, muligvis den efterfølgende ejer, Købmand Henrik B. Kloch, ejer i hvert fald 1862-73, der har bygget det yderligere fag på det hus, som Hans Smith malede, liggende foran kirken o. 1870, hvor hus og område fik betegnelsen "Tambohuset", kan vi se i 1870 folketællingen.
Området Tambohuset var ved 1870 folketællingen kun beboet af 2 familier med 3 børn, havde Matr. No. 113, ejer her var Købmand H. B. Kloch, der kan konstateres som ejer 1862-1873. Han har muligvis overtaget stedet efter Købmand P. Kloth, der gik fallit i 1858
Ved folketællingen i 1880 hedder området Vester Fælledvej . Der er tælling af en familie i "Forhuset" uden ejerangivelse, og yderligere 2 familier i "Forbygning", ialt 7 personer. Ejeren anføres som Jens Chr. Jensen. Stillingsbetegnelserne for de 3 familier er tømrer, landmand og arbejdsmand.
Ved 1890 folketællingen hed området "Skive Vesterfælled, Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt, ejeren Handelsbetjent Fr. Laursen. De øvrige matrikler på Skive Vesterfælled er 65h, Slagter P. R Halse, ejer, bor der ikke selv, 72, ejer er P. Lynderup, Avlsbruger, matriklerne 83-89, ejer Avlsbruger M. C. Sørensen, der ikke bor der selv, 138 "Bagbygningen", ingen ejerangivelse, der bor 5 familier, 17 personer i alt, og endelig er der Matr. No. 172, det tidligere Tambohuset, hvor Handelsbetjent Frederik Laursen hos Therkildsen angives som ejer - det må være lige her omkring, at Skive Tømmerhandel bliver ejer. Der bor nu 9 familier, 40 personer i alt på denne matrikel.
Ved 1901 folketællingen hedder området Frederiksdal, Skive Bymark. Skive Tømmerhandel er her anført som ejer af Matr. No. 172, hvor der er 9 lejligheder med 34 personer i alt.
Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal" åbenbart med en form for børnemisrøgt.
Folketælling 1911. Området er igen Frederiksdal, Matr. No. 172, stadig ejet af Skive Tømmerhandel, beboet af 6 familier.
Folketælling 1916. Området er Frederiksdal Alle, Arkitekt E. V. Lind, Inspektør A.Lauridsen, Lærer J. Hansen, Frederik Schade (ejendom over for Frederiksdal). 3 ejendomme ud over Frederiksdal og hertil hørende bygninger (Frederiksdal Alle 5 og 7), som er Schades Papirrulleindustri.
 
Det synes at fremgå af folketællingerne, at indtil og med 1906 er der kun Tambohuset, Matr. No. 172 som egentlig boligmæssig bebyggelse på det, der fra 1882 bliver til Frederiksdal området. Til gengæld bor der overrumplende mange i huset - forment betinget ved den udvidelse af huset, som blev foretaget i 1857-58 af Knud B. Knoth, der gik fallit på det tidspunkt, hvor ombygningen foregik. Dog næppe forårsaget heraf.
 
I Skive Folkeblad 13. april 1898 omtales anlæg af "en god og bred Spaserevej på Bakkeskraaningen bag den gamle Kirke ... med 5 magelige Bænke (med) et af de smukkeste og prægtigste Udsigtspunkter ... i Byen."
I 1911 folketællingen bor der 2 personer på Hedemarken Matr. Nr. 113. Kirkebakken ejes af Enkefru A. Damgaard Møller. Der bor her 1 gartnerfamilie med tyende og medhjælpere.
På et byrådsmøde, refereret i Skive Folkeblad 27. maj 1914, drøftede man "Hr. Schades Anlægsprojekt".
Iflg. borgmesteren havde der tidligere været tilbud fra Chr. Jacobsen, Skive Tømmerhandel på hele anlægget ved kirken. Det afslog byrådet. "Arkitekt Linds Tilbud om Køb af det vestlige Hjørne af det umiddelbart vest for den gamle Kirke liggende Anlæg ... (ville) tværtimod forskønne ..." anlægget. Hvad man så ikke har skønnet Skive Tømmerhandels køb ville. Borgmesteren anfører yderligere, at "nu har hr. Schade udarbejdet en Plan for Bebyggelsen af Grundene i Frederiksdal ..."
I Skive Folkeblad 21. febr. 1921 omtales arkitekt Linds "Reform-Hus", som netop præsenteret for 60 interesserede. Huset er bygget som et eksempel på "billige Huse". Huset ville iflg. referatet kunne sælges for 10.000 kr., 25 % billigere end tilsvarende huse. Det er et hus med 1. og 2. etage. I 1921 folketællingen bor Arkitekt Erik Lind Lind her med sin familie, Matr. Nr. 172 og 110. Det kan kun være Frederiksdal Alle 3. Den efterfølgende ejendom benævnes i 1921 folketællingen Konsortiet Solvang (F. Schade). Selv om Fr. Schade i 1915 har solgt en villagrund til denne ejendom, Tambohuset, så hører den åbenbart stadig til hans besiddelser. Den bebos af 4 familier, der ikke ser ud til at være beskæftiget på papirrullefabrikken. Den herefter følgende ejendom i 1921 folketællingen ejes også af Fabrikant Schade og Co., Solvang Gartneri, og her bor Gartner Hans Christian Jørgensen med familie.
Det kan være huset t.v. i fotoet, som Gartner G. møller har beboet ved folketællingerne fra 1916, først som Kirkebakken, senere som Frederiksdal 1. Det var som nabo til dette hus, Frederiksdal Alle 3, arkitekt E. V. Lind byggede. Kirkebakken, Matr.Nr. 111, senere Frederiksdal 1 var beboet af 2 familier, ejer Gartner Gert Møller. i 1921 kun Møller med familie og tyende, gartnermedhjælp.
Arkitekt E. V. Lind havde i juni 1915 opført sin nye villa på Frederiksdal. Inskriptionen over døren til villaen er i nederste linje "19 E. V. Lind P. P. Holm 15". Man kan i 1916 folketællingen se, at Linds hustru er Pauline Petrea f. Holm, hvilket giver indskriften mening.
Kirkebakken i Skive ses ved folketællinger i 1916 og 1921 beboet af Gartner Gert Møller, som i 1925 og 1930 folketællingerne stadig bor der, nu på Frederiksdal Alle 1.
På denne adresse blev i 1942 Aakjær-Pigen opstillet og afsløret, omtalt i Skive Folkeblad 25.07.1942. Huset her må vel være blevet nedrevet en gang mellem 1930 og 1942. Allerede umiddelbart efter Jeppe Aakjærs død blev der indledt bestræbelser for et monument på Kirkebakken, kan man se i Skive Folkeblad 28.02.1931.
 
 
Frederiksdal ca. 1910 iflg. Byarkivet, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte området i 1912. Dateringen er næppe korrekt - bygningerne til højre kan kun være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri fra 1912 eller 1915. Bygningerne må formodes opført - under alle omstændigheder ejet mindst siden 1880 - af Skive Tømmerhandel, (fremgår af folketællingsoplysninger). Det er Skive Tømmerhandel, som Fr. Schade også køber af iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912. Selv om disse bygninger ikke er opført af Schade til hans virksomhedsdrift, så blev de en del af virksomheden fra 1915 og den efterfølgende udbygning til det, der i dag hedder Tambohus. Og huset over for Frederiksdal må være det mellem 1911 og 1915 nyopførte hus. Haven ser nyanlagt ud. Dateringen skal sikkert være 19515-16.
 
Den mest sandsynlige bygningsmæssige udvikling må være det oprindelige Frederiksdal, hvor der mod vest, formentlig under Skive Tømmerhandels ejerskab er kommet yderligere 2-3 sammenhængende bygninger.
I perioden 1880'erne indtil Fr. Schades køb i 1912 har denne del af byen haft en slumagtig karakter med mange familier på et sparsomt boligområde og børn, der omtales som udsat for børnemishandling.
Over for Frederiksdal ser der så ud til at være kommet en villa, som først kan identificeres med 1916 folketællingen, hvor det hedder, at ejendommen er "beliggende Nord for Frederiksdal Alle lige overfor Frederiksdal". Ejeren er Fr. Schade, og beboerne er 2 familier, ansat hos Schade. Formentlig erhvervet af Schade også i 1912.
Konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne af Frederiksdal i første halvdel af 1912.
I 1916 folketællingen har arkitekt E. Lind på Matr. 172a bygget ved siden af Fr. Schades virksomhed. Endelig har der uden matrikelfortegnelse været bosat yderligere en lærer J. Hansen og en forsikringsinspektør A. Laustsen på den nyetablerede vej, Frederiksdal Alle.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle". Det skete efter forhandlinger med byrådet om "Istandsættelse af Vesterfællledvej", hvor der var problemer med vand fra "Markedspladsen". I drøftelserne blev det både fremført, at "Kvarteret er ... bleven istandsat og forskønnet ..., (og at) Frederiksdal er ... et usundt Sted." I en byrådsdrøftelse af Fr. Schades forslag om at ændre vejnavnet fra Vesterfælledvej til Frederiksdal Alle refererer Skive Folkeblad 21.01.1913 under overskriften "Er Fabrikant Schade "listig"?", at især udvalgsformanden var betænkelig ved Schades forslag, som dog alligevel blev vedtaget i byrådet, som det fremgår af avisreferatet 22. 04. 1913.
 
Skivebilleder, det kunne bygningsmæssigt se ud til, at Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig o. 1916.
 
Skivebilleder, mon ikke den hvide bygning t.v. ud mod her Frederiksdal Alle er det eneste, der er tilbage af det, som må være bygget til omkring Tambohuset / Frederiksdal af Skive Tømmerhandel? Og bag ved op mod kirken lå her før Skive Mølle i 1919 brændte, indtil nedrivningen 1938-39 stadig Tambohuset.
 
En "lokumsidyl" fra 1915? Skivebilleder. Det er her ikke til at afgøre, om der er foretaget de ombygninger, som blev foretaget efter Fr. Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912. Men det kan vel godt være omkring den tid, hvor Fr. Schade sælger "den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende" til Manufakturhandler Aage Henrichsen, i 1915.
Salget af grunden til Tambohuset i 1915 ser ud til at være en konstruktion, hvor Fr. Schade i det mindste beholder huset, der bl.a. benyttes til beboelse, synes det at fremgå af undersøgte folketællinger.
 
Med alle de forbehold, der må tages over for usikre oplysninger, evt. fejl i folketællingsmaterialet, i meddelelser og annonceringer fra Skive Folkeblad og evt. fejl i Byarkivets fotografiske materiale, så kan der omkring den bygningsmæssige udvikling fra Frederiksdal på Skive Mark til Frederiksdal Alle med Schades Papirrulleindustri på Frederiksdal Alle 7 formentlig konkluderes:
  1. Det hus på Skive Mark, som Peder Jacobsen byggede 1845 må stort set være identisk med "Tambourhuset", som det blev kaldt på den tid, som Hans Smidths maleri fra 1870 repræsenterer. Dog med en tilføjelse af et fag med skorsten op mod kirken i 1857-58.
  2. I 1882 får Tambouhuset navneændring til Frederiksdal.
  3. I tiden indtil 1906 folketællingen, hvor der boede 6 familier og 3 børn sammen med en enlig kvinde, og hvor der i Skive Folkeblad er refereret politiske kommentarer til børnemisrøgt på Frederiksdal, må der yderligere være kommet de tilbygninger til, som fremgår af det foto, Byarkivet har dateret o. 1910, samt fotoet fra o. 1900. Disse bygninger må formodes opført i tilknytning til det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset af Skive Tømmerhandel mellem 1890'erne og 1906.
  4. I denne periode, tiden mellem 1911 og 1916 folketællingerne må også villaen over for Frederiksdal, erhvervet af Fr. Schade, være blevet opført. Fr. Schade sælger i 1915 en villagrund til Tambohuset, en del af Frederiksdal, hvilket dog ikke får iagttagelig bygningsmæssige konsekvenser.
  5. Bygningsmæssigt er der næppe blevet opført yderligere til Schades Papirrulleindustri før o. eller efter 1916 folketællingen.
  6. Det oprindelige Frederiksdal / Tambohuset blev nedrevet i 1939, hvor det nuværende Frederiksdal alle 5 blev opført.
Som det fremgår, så var det nye vejnavn i 1913 ændret fra Vester Fælledvej til "Frederiksdals Alle" iflg. Skive Folkeblads referater af byrådsmøder herom. I dag er dette gadenavn "Frederiksdal Alle".
Man kan selvfølgelig ikke benytte selv samtidige avisartikler, -referater til at bestemme noget som helst om stavemåder.
bykort Skive - år 1900 hedder vejstrækningen Vester Fælledvej. Det hedder vejen stadig på et 1924 bykort! Det er jo ikke så opdateret i forhold til 1913. I en ekstremt dårlig fotokvalitet kunne det se ud til, at et 1927 bykort har fået navnet "Frederiksdal Alle".
Endelig er der et bykort fra 1940, hvor Frederiksdal Alle har vundet indpas.
Med forbehold for Skive Folkeblad som fejlkilde, kunne det se ud til, at Frederiksdal Alle har udviklet sig fra Fælledvejen til Vester Fælledvej, over Frederiksdals Alle til Frederiksdal Alle.
 
En yderligere mytedannelse om Frederiksdal Alle er, at vejen skulle være navngivet efter Frederik Schade, der i 1912 købte det, der den gang allerede hed Frederiksdal - se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.
Det er en kendsgerning, at områdebetegnelsen ”Tambohuset” i nov. 1882 ” fik ”thinglæst Deklaration (på) Navnet ”Frederiksdal” ved Skive”. I 1882 var Frederik Schade 11 år gammel og boede hos sine forældre i Nykøbing Mors.
Dette navneskifte fra "Tambohuset" til "Frederiksdal" kan Frederik Schade således ikke have det mindste med at gøre.
Man kan kun gætte på, hvorfor denne navneændring blev deklareret. Et sandsynligt gæt er, at stedet på det tidspunkt var kommet i noget vanry i den bedre del af købstaden Skive. Skive Folkeblad skriver i 1903 om ”et daarligt Hjem i Frederiksdal”, tilsyneladende med konstateret børnemisrøgt.
Ved navneskiftet var Vesterfælled beboet af 3 familier, en tømrer, Chr. Sørensen Boder, som ejer Jens Chr. Jensen, Landmand og Svenning Christensen, Arbejdsmand.
Det må formodes, at begæringen om navneskiftet er fremsat af den her anførte ejer, Jens Chr. Jensen.
Frem til folketællingen 1890 vokser antallet af familier på Matr. No. 172 voldsomt, til 9 familier, 40 personer i alt. Ejer er nu Handelsbetjent Frederik Laursen hos Therkildsen. Der opereres i denne folketælling stadig kun med et enkelt "Forhus", som kunne tyde på, at der endnu ikke er kommet tilbygninger til det oprindelige "Frederiksdal".
Ved folketællingen 1901 hedder området Frederiksdal, Matr. No. 172, det ejes nu af Skive Tømmerhandel. Der er en Husliste 205a og 205b, der er 9 lejligheder med 34 beboere.
Med forbehold over for de ind imellem mangelfulde oplysninger i folketællingsmaterialet kan det skønnes, at det oprindelige Frederiksdal er blevet udvidet med tilbygninger, som Fr. Schade erhvervede i 1912, på et tidspunkt o. 1890 indtil 1901. Og at det nok har været Skive Tømmerhandel, der har opført disse bygninger.
 
Da Frederik Schade flyttede noget af sin papirrulleproduktion fra Asylgade til Frederiksdal i 1915, var indflytningen primært i de bygninger på Frederiksdal, som er kommet til i tiden op til eller omkring Skive Tømmerhandels ejerskab til området.
Efter købet af Frederiksdal i 1912 fik Schade i 1913 byrådet til at beslutte, at gennemgangsvejen skulle hedde Frederiksdal Alle med tilhørende kommunal kloakering.
Denne del af navngivningen er således rigtig nok - Frederik Schade er ophavsmand til navnet Frederiksdal Alle.
I 1915 bygger så arkitekt E. V. Lind, også fra Nykøbing Mors og næsten jævnaldrende med Frederik Schade, sin flotte villa på Frederiksdal Alle 3. I februar 1921 omtales i Skive Folkeblad et såkaldt ”Reformhus”, som arkitekt Lind har opført på Frederiksdal Alle. Herfra annoncerer Schou Petersen, Frederiksdal Alle med salg af rugeæg i Skive Folkeblad 26. marts 1921. Reformhuset sættes i 1932 til salg for Brand-Erstatningssummen. Det har således næppe været en succes for arkitekt Lind.
 
Det er helt afgjort Frederik Schade, godt ledsaget af arkitekt Lind, der var igangsætter af Frederiksdal Alle som et kvarter, der langsomt men sikkert voksede ud af børneskoene fra "Fælligen", "Kirkens Eng" til "Markjord" til "Skive Mark", "Fælledveien", til "Vesterfælledvej" over "Tambohuset" til Frederiksdal og Frederiksdal Alle.
 
Havebyen Frederiksdal 1900 iflg. Morsø Lokalarkiv. Dateringen er muligvis diskutabel. Skive Mølle brænder 10. -11- august 1919, som så er den øvre datogrænse for fotoet. Men det kunne på den del af fotoet, som rummer Frederiksdal se ud til, at fotoet indeholder de første bygninger til Schades Papirrullefabrik, altså o. eller efter 1915. Den store villa mellem kirkerne og Schades Papirrulleindustri må være arkitekt Erik V. Linds villa, det nuværende Frederiksdal Alle 3, som blev færdigopført i 1915. Erik V. Linds "Reformhus" stod færdigbygget i 1921, og det lå i den anden ende af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken. "Reformhuset blev præsenteret i februar 1921 for interesserede som et billigt "Reform-Hus". Lind boede selv med familie i den i 1915 opførte villa, viser folketællinger fra 1916, 1921, 1925, 1930. Fotoet må være taget mellem 1915 og 1919. Man kan se det oprindelige Tambohuset, nu omgivet mod vest af de bygninger, som Fr. Schade fra 1915 lod opføre, og de bygninger, han overtog med køb fra Skive Tømmerhandel i 1912.
Herunder et foto, som iflg. Skive Byarkiv er et "ukendt sted" og "ca. 1905". Hvis vi i stedet formoder, at det er rejsegilde på Erik V. Linds eget hus, der står færdigt i juni 1915, må det være taget nede fra haven. Og huset t.v. må så være "Tambohuset", som Fr. Schade har overtaget. I forhold til fotoet fra Morsø Lokalarkiv mangler fotoet her den markante kvist mod syd, som huset stadig har i dag! Det evt. Tambohuset ser heller ikke overbevisende ud på dette foto.
Erik V. Lind stammer som Fr. Schade fra Nykøbing Mors og er jævnaldrende med Schade.
Det fremgår af Skive Folkeblad 22.06.1915, at "Arkitekt Linds Villa er næsten færdig", og at der denne sommer er opført yderligere "3 Ejendomme" - ud over Frederiksdal, det tidligere - før 1882 - Tambohuset. Det 2. hus er Lærer Jens Hansens. Det 3. hus, der er opført i 1915 må være det hus i 1916 folketællingen, som tilhører Inspektør A. Laustesen.
Et hus, tidligere tilhørende "Hr ... Carl Hansen" ligger iflg. 1916 folketællingen nord for Frederiksdal, på den anden side af Frederiksdal. Dette hus figurerer ikke i 1911 folketællingen, og må således være blevet opført herefter - i tiden indtil 1916. Hvis oplysningerne i 1916 folketællingen er retvisende, må Byarkivets datering af Frederiksdal foto fra 1900 sættes til 1911-16.
E. V. Linds Frederiksdal Alle 3 i dag, fra gaden og baghaven. Linds "Reformhuset" blev opført i den modsatte del af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken, og ser i 1921 folketællingen ud til at have fået egen matrikel, 110 b sammen med 172 b, hvor Frederiksdal 3, Lind's villa ligger.
Her har Skive Folkeblad i 1938 den rigtige historie om det oprindelige Tambohus. Her også med historien om, at huset er navngivet efter Peder Jacobsens funktion som byens tambour. Denne betegnelse kendes siden folketællingen i 1870 og i Skive Folkeblad første gang 1882, hvor navnet også 01. nov. 1882 ses ændret og tinglæst som "Frederiksdal".
 
Schades Papir, lokal virksomhedshistorie
Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Hertil blev virksomheden flyttet fra Frederiksdal Alle 7 i 1962. Med en helt utvivlsom fremsynet beslutning, både virksomheds- og lokalpolitisk. Frederiksdal kvarteret er ikke udpræget industrielt med den dejlige udsigt til Karup engarealer og adskillige bevaringsværdige villaer.
Virksomheden er noget stedmoderligt behandlet, både i den ellers som lokalhistorie ganske omfattende Skive Kommunes Historie, tiden indtil 1880 og 3. bind fra 1880-1940. Også, så vidt, det kan ses ud fra det umiddelbart tilgængelige materiale fra Skive Byarkiv, hvor der i det dokumentariske er betydelige mangler.
 
Frederik Schade blev født i Nykøbing Mors i 1871, iflg. folketællingsoplysninger 17.02.1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, og han meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen fejlagtigt angives som 57 årig. Frederik Schade har, som det hedder i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.
Historien er dramatisk, men man kunne måske nok i dødsmeddelelsen i Skive Folkeblad 01.11.1927 have gjort sig den ulejlighed at undersøge Fr. Schades faktiske alder, da han døde. Han blev 56½ år gammel.
 
Sønnen Jens Aug. Schades barndom " i et af de smaa huse ved Kirken" har været Asylgade, hvor Frederik Schade i 1906 køber Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik, hvor han også bosætter sig iflg. 1911 og 1916 folketællingen. I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet i 1901, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen, og det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04.09.1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906. Heraf kan man formentlig slutte, at købet af Vestjyllands Papirposefabrik i Voldgade var foretaget, og at familien Schade så flytter til Asylgade 5, Matr.Nr. 168.
Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede hos købmand Jens Just i dennes købmandsforretning, Frederiksgade 7 siden 1882. Efter at være blevet udlært som købmand, velsagtens en gang i 1880’erne, overtog han en papirposeforretning i Nykøbing.
Hvornår Frederik Schade flyttede til Skive har det ikke været muligt præcist at slå fast. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at Frederik Schade i 1901 er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade. Det ser ud til, at den adresse, Fr. Schade her bor på, ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen. I løbet af 1906 skifter Skive Folkeblad fra Købmand til Fabrikant Schade, når han omtales. Nok en indikation på, at det er i anden halvdel af 1906, Frederik Schade erhverver Vestjyllands Papirposefabrik.
 
Man kan i Skive Folkeblad se, at Fr. Schade 07. april 1905 blev valgt som revisor i Tennis-Klubben i Skive, formentlig kort før overtagelsen af Asylgade 5, som Frederik Schade overtog fra Wilhelm Langhoff, en Papirvare- og Papirposeforretning, hvor Skive Tømmerhandel også var placeret, og hvor Kvickly, bibliotek og Skive Byarkiv senere fik til huse.
Iflg. en præsentationsartikel i Skive Folkeblad 19.09.1913 af "Vestjyllands Papirposefabrik" var denne virksomhed etableret i 1879. Iflg. beskrivelsen var der i 1913 her i Asylgade "Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri".
Når Fr. Schade fra sin virksomhed i Asylgade som nabo til Skive Tømmerhandel bliver opmærksom på mulighederne for en udvidelse af papirvirksomheden i Frederiksdal, må det formentlig også tilskrives den fysiske nærhed til området, men også i form af af at Skive Tømmerhandel har ejet Frederiksdal siden 1890'erne, senest siden 1901 folketællingen.
Med købet af Frederiksdal i 1912 tager Fr. Schade så første skridt til en udvidelse af hans papirpose- og papirvareforretning, og han starter fra 1915 ”Schades Rullepapirindustri”, beliggende i Frederiksdal. Der er i Skive Folkeblad 04. 08. 1915 en reportage fra "Det danske Købestævne i Fredericia", hvor der "fra Schades Rullepapirindustri" er en udstilling af "det nye, kunstnerisk udførte ... Stativ ... som er Nutidens ideelle Papirstativ, forsynet med falset Rullepapir ..."
Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det i Skive Folkeblad 25. jan. 1912, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
Det fremgår af avisannoncering i aug. 1914, at det her er Frederik Schade, der leder Vestjyllands Papirposefabrik. Og at der senest i 1919 bliver tale om 2 selvstændige A/S'er, Schades Rullepapirindustri og Vestjyllands Papirposefabrik.
I en omtale af produktionen af kræmmehuse og papirposer på Vestjyllands Papirposefabrik i Skive Folkeblad 19. 09. 1913 hedder det, at der på fabrikken i Asylgade stadig laves "særegne Poser ... med Haanden af flinke unge Damer" her, hvor der også "findes Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."
Den del af Schades nyopførte fabriksbygninger på Frederiksdal, der i 1913 nævnes som nyopført ses på foto herunder. Ud over de nye og formentlig mere egnede fabriksbygninger end bygningerne i Asylgade, fremgår det også, at "moderne Papirposemaskiner" er taget i brug i Frederiksdal.
 
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område, hvor han også køber ejendom i juli 1912 af Arrestforvalter Carlsen for 4200 kr., og 11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I en meddelelse om sager på byrådets møde om ”mindre Sager” hedder dec. 16. jan. 1913 i Skive Folkeblad, at der var ”Andragende fra Fabrikant Schade om at faa Vejen fra Kirken til Frederiksdal optaget … som Frederiksdals Alle.” Der kan være tale om journalistisk sjusk med vejnavnet, der på senere kort tager navneændring fra Vester Fælledvej til Frederiksdal Alle - uden "s".
I 1911 folketællingen er der på området Frederiksdal kun Tambohuset. På Galgebakken, hvor den vestlige del af det senere Frederiksdal Alle ligger, er der kun 2 matrikler. Endelig er der på Kirkebakken, der senere bliver en del af Frederiksdal Alle området omkring kirkerne, en enkelt matrikel. I 1916 folketællingen er der i området Frederiksdal Alle først Arkitekt Linds nyopførte villa, Inspektør Lauridsen, forsikringsassurandør, Lærer J. Hansen, Frederik Schades ejendom, beliggende over for Frederiksdal. Frederiksdal er som virksomhed uden beboelse ikke medtaget i folketællingen. Arkitekt Linds nyopførte villa er Frederiksdal Alle 3, efterfulgt af Schades virksomhed på Frederiksdal Alle 5 og 7. De 3 beboelser ud over Arkitekt Linds har så ligget på den modsatte side af Frederiksdal Alle fra kirken ned til og med huset over for Schades Rullepapirindustri
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til papirrullefremstillingen. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv. Før sin død lod Frederik Schade sin papirfremstilling overgå til to aktieselskaber, ”Vestjyllands Papirposefabrik” og ”Schades Rullepapirindustri”, der blev placeret på Frederiksdal, papirposefabrikken forblev i Asylgade.
24. 11. 1923 hedder det i Skive Folkeblad, at "Schades Rullepapirindustri har nu etableret det 3. Hovedoplag her i Landet, nemlig i Odense ..." Der må her være tale om et produktions- og distributionssted ud over Asylgade og Frederiksdal i Odense. Altså på dette tidspunkt stadig en virksomhed i ekspansion. Men det kunne se ud til, at det lige netop er her omkring, at det vender for papirvirksomheden.
Det fremgår af en situationsbeskrivelse i 1926, at Frederik Schade her måtte overlade ledelsen af papirproduktionen i Frederiksdal til den af C. Kaiser ledede produktion i Asylgade.
Den økonomiske konstruktion i samarbejdet er ikke undersøgt. Men krisen i Landmandsbanken og efterfølgende i de lokale banker i Skive har formentlig sat Frederik Schade i en uholdbar økonomisk situation.
I rekonstruktionen af firmaet kunne det se ud til, at produktion og lokaler i Asylgade opgives, de annonceres under alle omstændigheder "til Leje" som "tidligere benyttede Lokaler" i Skive Folkeblad 19. og 22. 03. 1927.
Rekonstruktionen af papirproduktionen i Asylgade og Frederiksdal blev foretaget af den i okt. 1926 nyansatte direktør, købmand Johs. Schwartz (Skive Folkeblad 27. okt. 1926), der kom til at lede firmaet med Frederik Schades fratræden som direktør for A/S Schades Papirrulleindustri og afrejse til hovedstaden. Frederik Schades meddirektør i A/S Vestjyllands Papirposefabrik, C. Kaiser blev ved Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rullepapirindustri ansat som enedirektør for de to papir A/S'er, og blev efter sin død umiddelbart efter efterfulgt af Købmand Johs. Schwartz, der rekonstruerede og sammenlagde de to tidligere selvstændige A/S'er.
Så sent som i sommeren 1926, altså før Fr. Schade må gå af som direktør, deltager Schades Rullepapirindustri som så ofte før i et Købestævne i København.
Sammenfattende har de økonomiske problemer for de to A/S'er i papirindustrien i Skive nok flere årsager, hvor dispositioner og afhængighed i et kriseramt lokalt bankvæsen kunne være den ene årsag.
Den efterfølgende direktør i de to papirindustrier, Johs. Schwarz kalder i et 70 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 12. 07. 1944 problemerne i forhold til bank eller banker et spørgsmål om "Egen-Kapital", som der iflg. ham ikke var, da han overtog ledelsen i 1926. Men iflg. Schwartz var problemet snarere den gang af konkurrencemæssig art. Der skulle arbejdes med "Priser, der ansættes saaledes, at baade Køber og Sælger kan være tjent med."
Iflg. Johs. Schwartz arbejdede han med en plan, udarbejdet i første række af den direktør, han overtog efter, C. Kaiser. Den indirekte kritik af Fr. Schade, der ikke omtales i interviewet, er vel så, at han måske nok har været en udmærket igangsætter og idemand, men at det har knebet med "købmandsskabet", "de rigtige priser", som har drænet egenkapitalen.
Om egen indsats og resultater hedder det så, "... i 1927 var der ... ca. 20 ... (ansatte) ved de to nu sammensluttede Virksomheder." Og Schwartz fortæller videre, at der i 1944 nu "er 70 og har været oppe paa 80".
 
I Skive Folkeblad 01. nov. 1927 hedder det under overskriften "Fabrikant Frederik Schade er i Morges pludseligt død ...", og at "for ikke saa lang Tid siden maatte Fr. Schade forlade sin store Virksomhed her i Byen og drog til Hovedstaden ..." I 1925 folketællingen var Fr. Schade stadig bosiddende Asylgade 5.
 

1920’erne i Skive, gullaschtid og bankkriser.

Danmarks største bank, Landmandsbanken, nu Danske Bank, blev et markant symbol på gullaschtid, spekulation og konsekvensen i en bankverden, der red med på bølgen.
Landmandsbanken blev stiftet 1871 og var o. 1. verdenskrig vokset til at være Nordens største bank, der finansierede industriel foretagsomhed og det stadigt betydningsfulde, større landbrug. Men også den mere risikoprægede spekulationsvirksomhed, der var med til at give perioden betegnelsen "gullaschtid".
Deltagelsen i gullaschtidens børsspekulationer, især engagementet i Transatlantisk Kompagni kom til koste Landmandsbanken dyrt, og banken krakkede i 1922 med statsindgreb til følge, hvilket var imod den daværende venstreregerings liberale grundholdning. Krak og spekulation førte til en straffesag i 1923, hvor bankdirektøren Emil Glückstadt og flere ledende politikere og erhvervsfolk blev dømt.
Det fik også konsekvenser for det lokale bankvæsen i Skive. Og for Frederik Schade.
Lokalt havde man på en ekstraordinær generalforsamling 12. juli 1918 i Salling Bank (”Salling Herreders Spare- og Laanebank”) besluttet at sælge bankaktierne til Landmandsbanken. Både før, under og efter generalforsamlingen blev Landmandsbankens tilbud karakteriseret som ”meget fordelagtigt”. Det dementeredes effektivt af Landmandsbankens efterfølgende problemer.
I okt. 1925 stiftedes et aktieselskab ”Salling Bank”, der skulle overtage ”Landmandsbankens Skive Afdeling”.
Også som en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport måtte Andelsbanken i 1925 likvidere. I løbet af sept. 1925 blev der i forskellige andelsforeninger lokalt drøftet at genrejse Andelsbanken, dog uden resultat.
I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen.
Schades Papirrulleindustri i Frederiksdal og Vestjyllands Papirposefabrik under ledelse af henholdsvis Frederik Schade og Carl Kaiser drøftedes reorganiseret i 1926. De to virksomheder havde siden Schades etablering af Papirrulleindustrien i Frederiksdal arbejdet sammen under ledelse af Fr. Schade og C. Kaiser, siden 1919 i to selvstændige A/S'er. Det besluttedes nu, at Kaiser skulle være den eneste leder, formentlig fordi Schade i forbindelse med bankkrise og -problemer havde lidt så store tab, at han blev nødsaget til dette skridt. Kaiser overtog ledelsen 1. sept. 1926 men døde en måned efter, hvor han blev efterfulgt af den lokale købmand Johs. Schwartz, der så fik skudsmålet at have bragt de to papirfabrikker økonomisk på fode igen.
Der er til belysning heraf tilsyneladende ingen - eller kun ganske lidt - arkivmateriale. I Rigsarkivet findes et arkiv for Schade & Co 1923-25, hvor det var håbet, at der kunne kastes lys over de mere specifikke årsager til Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Papirrulleindustri - ud over de efterrationaliseringer, som hans efterfølger Johs Schwartz gav udtryk for i en fødselsdagsartikel 12. 07. 1944 i Skive Folkeblad. Iflg. Schwartz havde papirfabrikkerne "haft store Vanskeligheder ... " Schwartz forklarer egen succes med, at han gav sælgerne "nye Priser at arbejde med", atså et købmandsmæssigt prisfald, må man forstå, der skulle øge salget og - underforstået - indtjeningen. Og den nye ledelse skulle også have "Kapital" at arbejde med, den skulle "oparbejde en ny Tillid", d.v.s. kunne overtale bankerne til at give lån. Hvilket jo kunne være vanskeligt nok i en tid med bankkrise og -skandaler i kølvandet på Landmandsbankens krak.
Schwartz stiller ikke sit lys under en skæppe. Det ville have været en gevinst at kunne få regnskabsmateriale fra Rigsarkivet som mere objektiv dokumentation, lige netop på dette kritiske tidspunkt. Desværre viste materialet fra Rigsarkivet 1923-25 sig at være et købmandsfirma, Schade & Co. i Næstved. Arkivbetegnelsen er Schade & Co. 1923-25, Kladde. Erhvervsarkivet 02811. Købmandsfirmaet Schade & Co.
 
 
Nogle ledende medarbejdere
Ved Frederik Schades afgang i 1926 som direktør efterfølger Johs. Schwartz C. Kaiser, direktør på Vestjyllands Papirposefabrik. Iflg. fødselsdagartiklen bragte Schwartz den nu på Frederiksdal Alle samlede produktion økonomsk på fode igen.
 
Det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1939. Iflg. mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, flyttede Elisius Jensen i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind...". Iflg. samme kilde efterfulgte direktørerne P. Dahl og Chr. Elsius Jensen som henholdsvis personalechef og salgsdirektør den afgående direktør Johs. Schvartz, der skulle været godt tilfreds med de to efterfølgere, fordi de "supplerede hinanden udmærket gennem deres gode samarbejde."
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogterykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdals Alle 5, foto herunder, hvor papirrullevirksomheden, det senere Tambohus, ligger ved siden af, på Frederiksdal Alle 7.
 
Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.
 
Iflg. Skive Folkeblad 12.01.2011 fyrer Schade Nordic A/S 15 ansatte, så der nu er 21 medarbejdere tilbage. Iflg. Berlingske Tidende 13. sept. 2013: Koreanere køber danske Schades for tæt ved kvart milliard Schades … er solgt til koreanske Hansol Paper. Sælgerne er kapitalfonden Capidea og Danebrog, der er kontrolleret af erhvervsmanden Laurids Jessen. Regnskabsoversigt 2018 viser et firma uden likviditet og ansatte.
 
I dag er Schades A/S en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer, Skive Folkeblad 08.11.2018. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer.
 
 
Skive Nye Kommuneskole, senere Aakjærskolen

Skive Søndre Skole
Asylgade 1967
Skive Tømmerhandel

Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger se, at en ungkarl Peder Jacobsen som 27 årig blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. Han var bosiddende Skive Mark. At denne Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, tambour, som anført flere steder, kan ikke verificeres her. Det første sted, hvor det er fremført er vist nok i Bogen om Skive, 1926. At der har været tambourer i Skive vides også fra nyere tid. Verificering kan muligvis ske ved et gennemsyn af samtidige byrådsprotokoller på Landsarkivet.
Af kirkebogen fremgår det kun, at Peder Jacobsen ved vielsen var ungkarl, uden stillingsbetegnelse. Dog kan tambour betegnelsen bekræftes af 1870 folketællingen, hvor området med hans hus har betegnelsen Tambohuset, og af Skive Folkeblad 25.05.15 med en meddelelse om Fr. Schades salg af "det saakaldte Tambourhus", d.v.s. det hus og den matrikel, som Peder Jacobsen beboede fra 1845. Betegnelsen "tambohuset" ken således føres tilbage til 1870 folketællingen. Men det beviser jo desværre ikke, at Peder Jacobsen har været byens trommeslager, Tambour.
Kilden til historien om byens tambour, der bygger Frederiksdal i 1845 er således ikke endeligt verificeret ud over kirkebogens sparsomme oplysninger, men det kunne være en rimelig konstatering, at Peder Jacobsen ved sit giftemål i 1844 har givet sig i kast med at bygge Frederiksdal, hvor en illustration fra Skivebilleder har oplysningen om Peder Jacobsen som byens tambour.
I folketælliingsmaterialet er Peder Jacobsen anført som bosiddende på Skive Mark 113, og hans stillingsbetegnelse er "Arbejdsmand".
Iflg. navneregister til kirkebogen dør Peder Jacobsen 16.09.1865 som 48 årig. Det passer fint med folketællingernes aldersmæssige registratur over Peder Jacobsen.
 
"Tambohuset", som Peder Jacobsens ejendom i Frederiksdal er kommet til at hedde i 1870 folketællingen, med 2 familier bosat her, er o. 1870 foreviget sammen med "Skive gamle Kirke" af maleren Hans Smidth. Dette maleri findes i Skive Kunstmuseums malerisamling. Her i en gengivelse, hvor Frederiksdal ses syd-vest for kirken.
Hans Smidth Skive Gamle Kirke ca. 1870 - museklik på foto for forstørrelse.
- eller i uddrag, hvor Frederiksdal træder tydeligere frem, med stråtag, røg op af skorstenen og det senere Frederiksdal Alle i en noget anderledes udgave end i 1913 og i dag.
 
Hvis man kan stole på den aftegning af Frederiksdal, der findes på Kort over Skive 1875, så er der her formentlig også en illustration af Frederiksdal, før Schade fra 1912 indrettede sin rullepapirfabrikation her. Kort nederst t.v., museklik for forstørrelse. Kan sammenlignes med fotoet fra o. 1900 og o. 1910 af Frederiksdal. Sammenligningen viser nok, at man næppe kan stole på bykortsaftegningen af Frederiksdal. Det er faktisk hverken fugl eller fisk - ikke den oprindelige bygning, og heller ikke en kombination med de bygninger, vi kender og kan se afbildet på foto o. 1900.
Kort over Skive 1875, museklik for forstørrelse på ny skærm. Frederiksdal o. 1900, her uden den oprindelige ejendom fra 1845, der ligger bag de to senere, formentlig af Skive Tømmerhandel opførte huse.
1875 kortskitsen - kirke t.h. Kortskitsen mangler vinklen parallelt med vejen, som stadig eksisterer. Og har en vinkel på det oprindelige 1845 hus, som der aldrig har været. Eller måske bare en slet og ret sjusket skitse efter en mangelfuld erindring.
 
Man kan også se Frederiksdal ejendommen t.v. for Skive Mølle og Vor Frue Kirke, på et foto fra o. 1900
 
Og i en datering 1905-15, Skive Byarkiv, som dog har mere kirker og mølle end Frederiksdal. Hvis det er arkitekt E. V. Linds villa t.v., må fotoet være taget mellem 1915 og 1919.
 
Frederiksdal ca. 1910, d.v.s. 2 år før Fr. Schade købte i 1912. Bygningerne til højre kan næppe være begyndelsen til Schades Rullpapirindustri o. 1910, som bygningsmæssigt ellers ser ud til at passe nogenlunde.
Hvor det næppe kan være de af Schade først efter 1912 påbegyndte bygninger til rullepapirindustrien her, der ses på dette foto, så er konstateringen af den træ- og buskfri ådal i overensstemmelse med en konstatering i Skive Folkeblad, at Fr. Schade var yderst aktiv i rydning og beplantning af området efter erhvervelserne i første halvdel af 1912.
 
Og Frediksdal set fra kirkerne 1910. Det senere Frederiksdals Alle hedder her stadig Vester Fælledvej i Skivebilleder. På 1875 kortet hedder vejen Fælledveien, men med overtagelsen af Frederiksdal henvendte Fr. Schade sig til kommunen om tilskud til vedligeholdelse af "Vester Fælledvej", hvor han så 16. jan. 1913 fik tilslutning til det nye vejnavn "Frederiksdals Alle".
 
Skivebilleder, det kan bygningsmæssigt ikke afgøres, om Schade her har købt og er gået i gang med udbygningen, altså efter 1912, formentlig efter 1915, hvor de oprindelige af Skive Tømmerhandel opførte bygninger bliver suppleret med de af Fr. Schade nyopførte bygninger.
 
Skivebilleder, fotoet må være før møllen brænder i 1919 - og efter Fr. Schade opfører sine nye bygninger til papirrullefabrikken i 1915.
 
 
 
 
 
 
 
Peder Jacobsen, Frederiksdal Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". i 1845 ikke Skive Mark.
 
Landsarkivet, nu Rigsarkivet, Viborg.
Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885). Landsarkivet, nu Rigsarkivet, Viborg.
 
Der er intet om tambur i indholdsregister. Regnskab 1884 gennemset. Det kan rubriceres således: 1) Bidrag, 2) Kæmnerkassens udgifter (uspecificerede Lønninger m.v.), 3) Rets- og Politivæsen (Løn til Politibetjentene m.v.), 3) Borgerlig Militærtjeneste (ingen udgifter), 4) Medicinalvæsenet, 5) Byens Gader og Veje , 6) Gadebelysningen, 7) Den offentlige Renlighed, 8) Vandforsyning, 9) Brandvæsenet (ingen oplysninger, kun beløb, 259,44 kr.), 10) Huskvarteringen, 11) De offentlige Spadseregange samt Lystanlæget og Springvandet, 12), 13) Renter og Afdrag af Gæld, 14) Forøgelse af Aktiver, 15) Andre Udgifter (kirker, Hedeselskabet m.v., intet om Tambur, brand). Fattigvæsenet, Skolevæsenet.
Der afholdes ingen udgifter til Tambour, kun sparsomme udgifter til brandvæsenet.
 
Mere frugtbart er det at opsøge bestemmelserne for brand og brandvæsen i Skive Kjøbstad.
Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, der erstatter vedtægter fra 1858.
Endvidere skal Brandvæsenet have: a. Brandtromme. … c.1 Fane - der er bestemmelser om uniformering. § 18 handler om Medhjælp, intet lønnet til ikke-omtalt trommeslager.
I § 21 hedder det ved ”mulig indtræffende Ildebrande paahviler Byens Vægtere …”, det skal anmeldes til ”Brandinspektøren eller den Assistent … (og de skal beordre) Brandtrommen rørt og klemten med Kirkeklokken …” Skive Byraad 13. dec. 1873. Altså bestemmelser om trommeslagning ved ildebrand, men ingen omtale af Tambour i 1873.
 
Extract af det tidligere Reglement af 15. dec. 1858. § 12. Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede og ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og de, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.”
 
Pedersen og Jensens Maskinfabrik.
Ses omtalt første gang 17.12.1904 i Skive Folkeblad med leverance af mølle motor. 12.03.1928 annonceres Pedersen Jensens Maskinfabrik "til leje med eller uden Maskiner".
Denne maskinfabrik havde adresse på Holstebrovej 9 i 1928 og i 1921 folketællingen. Det fremgår også af omtalen af Fr. Schades salg af jord v. det gamle Tambohus i 1915, at han købt jord op til maskinfabrikken, der så må have ligget på Holstebrovej i 1915 også. I folketællingerne i 1911 og 1916 optræder der ikke ejere af maskinfabrikken på Holstebrovej. I 1916 er der et spring mellem Holstebrovej 5 og 11. Det må formodes, at man dette år har fundet det rigtigt blot at springe nr. 7 og 9 over.
 
 
Skive Mark, Fælledveien
På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng". Her vist i uddrag efter skive-billeder.dk. På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900.
På et kort over Skive Kjøbstads Jorder og Skive Kjøbstad 1859 hedder området nu "Markjord".
bykort over Skive 1875 hedder det nu "Fælledveien".
 
Landmandsbankens krak er fremstillet i en doktrinær marxismefortolkning - ikke derfor nødvendigvis forkert - af "den røde greve" Kai Moltke i hans bog Pengemagten og kongekuppet i 1920, udgevet første gang 1952-53, genudgivet i 1979 på Forlaget Skipper Klement. Kort fortalt var påskekrisen i 1920, hvor kongen afskedigede det radikale ministerium og udløste politikske protester, generalstrejke og næsten revolutionslignende tilstande, en konsekvens af en kamp i den internationale kapitalverden, hvor H. N. Andersen, ØK repræsenterede den ene, sejrende part. Den anden, tabende part, var en koalition mellem bankdirektør Emil Glückstadt og Transatlantisk Kompagni, der var dybt afhængig af en handelsaftale med det revolutionsramte Rusland / Sovjetunionen. Denne russiske handelsaftale løb i vasken ved en behjertet indsats fra venstreregeringen Neergaard, der blev det politiske resultatet af påskekrisen.
 
H. B. Kloch kan med annonceringer i Skive Folkeblad bl. a. konstateres som "Isenkramhandelen paa Vestergade" (30.11.1880), senere, 02.01.1900 optræder han som forsikringsagent.
 
J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
 
Frederik Schades søn, digteren Jens Aug. Schade blev født i 1903, 10. januar, bopæl i Asylgade, student fra Viborg Katedralskole. I 1906 folketællingen boede familien i Voldgade, og i tiden indtil 1911 folketællingen er familien flyttet til Asylgade 5, hvor Jens Aug. Schade må formodes at have fået de ikke særligt positive skoleerfaringer, han som Sjov i Skæve havde, fra Aakjærskolen, den gang, fra 1907 Skive Kommuneskole i Asylgade. I et interview i Skive Folkeblad 18.07.1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år - omtales barndomshjemmet i Asylgade.
 
Skive Kommuneskole stod færdigbygget i 1907, senere Søndre Skole, nu Aakjærskolen.
Børnene på fotoet står ud for Asylgade 5, hvor Skive Tømmerhandel har været placeret Asylgade 3 mindst siden folketællingen i 1880 (Matr. No. 26a), senere Kvickly, bibliotek, byarkiv m.v. Skive Tømmerhandel startede som aktieselskab i 1874 iflg. Skive Folkeblads omtale ved flytningen til Holstebrovej i 1967, 04.01.1967.
Jens Aug. Schade udgav sin anden bog i 1928, året efter faderens død. Den første, Den levende violin udkom i 1926, og den udgivelse har Frederik Schade så haft mulighed for at læse.
Iflg. Jens Aug. Schade i Skive Folkebald 18.07.1969 skulle faderen, Frederik Schade have forsøgt at opkøbe denne første udgivelse.
Udgivelsen i 1928, Sjov i Danmark har som hovedperson Sjov fra Skæve. Om bogen og ham fortæller J. A. Schade i Skive Folkeblad 01. nov. 1928 ved bogudgivelsen, at det selvbiografiske - på vers - er barndommen, som ”… foregår i Skive … en Barndom i et af de smaa Huse ved Kirken …”, hvor han har leget ved åen, og hvorfra han forsøger at ”… genkalde hele Idyllen … Sjovs Barndom er næsten helt min egen. Sjovs forældre er mine… min Far var Papirfabrikant Schade … jeg tror, han er genopstaaet troværdigt i min Bog.”
Far og søn Schade er hver på deres måde interessante personer og bidragydere til den lokale historie.
 
Skive Tømmerhandel starter i Asylgade som aktieselskab i 1874, hvor 5 lokale købmænd gik sammen m.h.p. bedre rentabilitet i handelen med tømmer. Alt iflg. Skive Folkeblads omtale ved flytningen til Holstebrovej i 1967, 04.01.1967.
Skive Tømmerhandel sælger Asylgade 3 til "Skive Brugsforening og FDB" i 1967 og flytter til Holstebrovej, hvor en brand i 1969 ser ud til at være anledning til sammenslutning mellem Skive Tømmerhandel og Diges Trælasthandel i Aagade. Skive Folkeblad 05.01. og 01.09.1967 samt 16.09., 14.10.1969.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

En lokalitet og en virksomhed i Skive

 

Indholdsfortegnelse

Tambohuset

 Indledning  
Tambohuset som lokalitet Fra Skive Mark til Frederiksdal Alle Var Tambohusets bygherre "Tambour"?
Opførelsen af Tambohuset Ejere af Tambohuset før og efter 1870 Tambour funktionen i Skive
   

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive Udvidelsen til Frederiksdal
Frederiksdal og Frederik Schade 1920'erne i Skive, gullaschtid og bankkriser
Nogle ledende medarbejdere
   
Kilder, litteratur og andet benyttet materiale 
 Noter og henvisninger  


Indledning

Frederiksdal Alle er i dag et villakvarter ned til ådalen i forlængelse af Vor Frue og Skive Kirke med adskillige bevaringsværdige villaer. Alle dog først opført o. og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912.
Her lå Schades Papir, der i 1915 blev oprettet som Schades Rulle Papir Industri[1], på Frederiksdal Alle 7 indtil 1962, hvor produktionen flyttedes til Øster Fælledvej.
Schades Rulle Papir Industri var en udvidelse af produktionen i Asylgade på Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade fik medarbejderskab i fra 1900 og endeligt ejerskab i 1906[2].
Flytningen af Schades Papir skete med kommunens køb af Frederiksdal Alle 7, hvor flere institutioner så fik plads under det sammenfattende navn Tambohus.
Disse i 1962-63 oprindelige institutioner var - som det fremgår af Skive Folkeblads referat - Revalideringscentret, som 1965 flyttede til Skive Sygehus[3], Bomi, som 1971 flyttede til Viborgvej 7[4], Arbejdsteknisk Skole, som 1973 flyttede til H. C. Ørstedsvej og Den kommunale Ungdomsskole med ungdomsklub samt Civilforsvarets depot. I 1975 overtog Skive Musikskole de ved fraflytninger ledige lokaler.
Noget af det oprindelige Tambohus, en villagrund solgte Frederik Schade i maj 1915[5], samtidig med at han oprettede sin Rulle Papir Industri. Selve huset forblev dog en del af Schades Rulle Papir Industri, indtil det i 1938-39 blev nedrevet og erstattet af villaen, der stadig ligger på Frederiksdal Alle 5[6].

Tambohuset som lokalitet

Tambohus, Tambohuset, Tambour - det i Skive velkendte navn har haft en noget omtumlet tilværelse, siden det hus, som i 1845 blev bygget på Skive Mark i 1870 folketællingen giver Tambohuset som navn til det område, som i 1882 bliver til Frederiksdal, 1913 til Frederiksdal Alle.

 


-----------------------------------------------
 
 
 
Først Skive Folkeblad 03. juni 1938 med overskriften ”Tambohuset” i Frederiksdal skal nedrives og Skive Folkeblad 13. nov. 1962 med overskriften Frederiksdal 7 hedder atter Tambohus.
I 1938 hedder det i artikelteksten, at ”Det næsten historiske Hus i ”Tambohus” i Frederiksdal … nu (er) blevet dømt til Nedrivning … (af ) Vestjyllands Papirposefabrik, der har brugt en Del af det til Lager … Tambohuset har hentet sit Navn fra den Mand, der i 1845 byggede det … Byens Tambour, Peder Jacobsen … (Det havde) en omskiftende Skæbne, men til Slut blev Huset og Grunden købt af Papirfabrikken, og her var det, Frederik Schade i sin Tid fabrikerede det første af det falsede Rullepapir, som nu bruges overalt.”
I Skive Folkeblad hedder det 13. nov. 1962 i referatet fra et byrådsmøde, at ”Det vedtoges at navngive ejendommen Frederiksdal 7 Tambohus … (og at man) valgte navnet Tambohus, fordi den ældste del af ejendommen bar dette navn i forrige aarhundrede.”[7]
 
Som det fremgår, hersker der usikkerhed med modstridende oplysninger omkring navnet Tambohus, der som Frederiksdal Alle 5 blev nedrevet i 1938, og genopstod som Frederiksdal Alle 7 i 1962 under det nedrevne nabohus’ navn.
Det fremføres i Skive Folkeblad i 1938 som en kendsgerning, at Tambour navnet til det, der på Skive Mark i 1870 blev "Tambohuset", senere i 1882 omdøbt til Frederiksdal, kan føres tilbage til bygherren i 1845, Peder Jacobsen, der så må have været Tambour i Skive.
Funktionen som Tambour kan konstateres i Byvedtægterne for Skive Kjøbstad 1858 og i efterfølgende Politivedtægter[8].
At der har været en Tambour funktion i Skive, kan der således ikke herske tvivl om.
Men Frederiksdal Alle 7 har aldrig før 1962 heddet Tambohus. Det har derimod det nedrevne hus på Frederiksdal Alle 5. Og dette hus var indtil nedrivningen Frederiksdals ældste hus, opført i 1845, siden udvidet.
Navneforskydningen kunne kaldes en første, let tilbageviselig mytedannelse omkring Frederiksdal området.
Den næste vandrehistorie, som muligvis dækker over en eller anden form for mangelfuld viden, er at ”Tambohuset” skulle have fået sit navn efter den mand, der i 1845 byggede huset, det første hus på det, der den gang hed ”Skive Mark”[9].
Hertil kommer en regulær misforståelse, at Frederiksdal Alle skulle være navngivet efter Frederik Schade.[10] Det var ganske vist Frederik Schade, der i 1913 foranledigede dette vejnavn til det allerede eksisterende Frederiksdal. Men det er et navn fra 1882, som den da 11-årige Frederik Schade fra Nykøbing Mors næppe kan have foranlediget.
 
Uddrag af Hans Smidth, maleri ca. 1870[11], Skive Gamle Kirke med Tambohuset, det senere Frederiksdal i forgrunden - som Hans Smidth har set bygningen. Dette uddrag af maleriet giver et formentlig godt indtryk af bygningen ud til det, der senere blev Frederiksdal Alle. Tilsvarende C. J. Himmelstrups næsten samtidige tegning, fra 1869, som desværre i motivet har undladt Tambohuset.[12] De to værker er samtidige, samme lokalitet, men det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser.

Fra Skive Mark over Tambohuset og Frederiksdal til Frederiksdal Alle.

 
Vi ved, at huset, der senere i 1870 fik betegnelsen Tambohuset, ved opførelsen i 1845 bygningsmæssigt var betydeligt mindre, og at det blev opført på Skive Mark. Hans Smidths maleri er den tidligst eksisterende gengivelse af Tambohuset. Den efterfølgende udvidelse af det i 1845 opførte hus kom 1857-58, hvor det var blevet erhvervet af Købmand Peter Knoth[13]. Man kan måske formode, at Knoths tilbygning er den del af huset op mod kirken, der har den tredje skorsten på Hans Smidths maleri. Sammenligner vi Hans Smidths maleri med fotografier af Tambohuset lige før nedrivningen i 1938, kan man se, at de ved 1857-58 tilbygningen tre skorstene igen er blevet reduceret til to.

To Billeder af det gamle ”Tambohus”, som nu nedrives… Huset fra Haven (og) fra Vejen i Frederiksdal. Skive Folkeblad 17. juni 1938

Hvis vi går ud fra, at Tambohuset på Hans Smidths maleri fra 1870 stort set må være identisk med Peder Jacobsens hus fra 1845 med tilbygningen fra 1857-58, så kan den bygningsmæssige udvikling på Skive Mark, i 1870 Tambohuset, fra 1882 Frederiksdal inddeles i flg. punkter:
  1. Tambohuset som bebyggelsen har set ud 1845, her har vi kun en samtidig beskrivelse.
  2. Tambohuset som det kom til at se ud med udvidelsen 1857-58, og som det må formodes at have set ud, da det gav navn til området som ”Tambohuset”. Vi har også her kun en samtidig beskrivelse. Men vi kan formode, at det nok har set ud som på Hans Smidths maleri fra o. 1870.
  3. Tambohuset, Frederiksdal som det fremtræder på Hans Smidths maleri, og som det må have set ud, da der kom navneændring til Frederiksdal i 1882.
  4. Frederiksdal, da Frederik Schade erhvervede område og bygninger i 1912, Her har vi flere nogenlunde samtidige fotografier.
  5. Frederiksdal efter Frederik Schades erhvervelse af området. Også her her vi flere samtidige fotografier, sidst fotografier af Tambohuset, som det har set ud kort før nedrivningen i 1938.
 
Vi ved ikke, hvordan det hus, som Peder Jacobsen byggede i 1845, så ud. Men ud fra bygningsbeskrivelsen og et skøn ud fra Hans Smidths maleri har det nok set ud som det, der på det her viste uddrag af Hans Smidths maleri er den første del med 2 skorstene og rødt murværk.
Vi har oplysninger fra Brandtaxation 1838-48[14] om, at Peder Jacobsen bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald". Der har så kun været beboelse i ca. en tredjedel af det oprindelige hus. Det kunne være til og med den første dør i den straa-, lyngtækte del af maleriet.
Dette oprindelige, mindre hus blev i 1857-58 udvidet af en velsagtens mere velhavende Købmand, Peter Knoth[15], kan vi orientere os om i J. C. Hansens notater om Skive,[16] hvor han ganske vist identificeres fejlagtigt som "Knud B. Knorth", der i 1858 skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus".
Altså en udvidelse, der efter beskrivelsen var knap halvdelen af den oprindelige bygning, hvilket fint kan passe med den hvidkalkede tredjedel, som vi kan iagttage vende op mod kirken på maleriet.
 
Det spændende og illustrative ved Hans Smidths maleri er, at Smidth med familie er kommet til Skive i 1854, hvor faderen Edvard Philip Smidth var by- og herredsfoged fra 1854, borgmester 1869-77, før han døde i 1878. Hans Smith blev student fra Viborg Katedralskole. Han vendte tilbage til Skive i 1866, hvorefter han blev den jyske hedes og befolknings maler. Hans Smidth må i udfærdigelsen af sit maleri o. 1870 have været særdeles lokalkendt og velorienteret om forholdene i byen.[17]
I tiden op til den næste gengivelse, dateret 1910 af det oprindelige Tambohuset, som her skønnes at være fra o. 1913-15, er huset så kalket og har fået tegl- i stedet for stråtag. Og vi må ud fra det antal familier og mennesker, der iflg. folketællingerne bor i huset i tiden op til og med 1906 folketællingen, antage, at den oprindelige ”Heste- og Fæstald” sammen med de tilføjede 4 fag nu er blevet beboelse. Længst mod vest, ned mod ådalen ses den fabrikstilbygning, som Frederik Schade i 1913 tilføjede Frederiksdal til sin Rulle Papir Industri. Overfor det hus, som tidligst kan være bygget i 1911, og som Frederik Schade også erhverver i 1912.
 
Nedenstående foto er af Skive Byarkiv  dateret til o. 1900. Dateringen formodes her snarest at være et sted mellem 1911 og 1916 folketællingerne, nok snarest før eller i 1913, hvor Frederik Schade opfører den nye fabriksbygning til sin Rulle Papir Industri, som ikke er opført her, og fordi huset ”Nord for” Frederiksdal, d.v.s. på den anden side af Frederiksdal Alle, som ses her i venstre del af fotoet, først kan være opført i eller efter 1911.
 
Vi kan ud fra de to fotografier se, at der i løbet af 1880-90’erne, nok mest sandsynligt da stedet ejedes af Skive Tømmerhandel fra 1895, er blevet bygget supplerende bygninger til det oprindelige Tambohuset.
Det Frederiksdal, dateret o. 1900, vi ser oven for[18], købes af Frederik Schade i 1912 af Skive Tømmerhandel for 18.700 kr. Der var 12 tdr. land foruden bygninger iflg. Skive Folkeblad 25.01.1912 og Skive Folkeblad 26.01.1912.
Iflg. Skive Folkeblad 06.07.1912 køber Frederik Schade yderligere "Ejendom i Frederiksdal for 4200 kr." Formentlig den villa, som ses yderst t.v. på samme foto. Ejerskabet fremgår af 1916 folketællingen[19], og desuden af at der i dette hus bor 2 familier, ansat på Rullepapirfabrikken.
Denne ejendom er endnu ikke registreret opført i 1911 folketællingen[20], som kun har det oprindelige Frederiksdal i registreringen.
Derfor må dette foto dateres til mellem 1911 og 1913, ikke efter 1913 fordi den i dette år opførte fabriksbygning til Schades Rulle Papir Industri her endnu ikke ses opført.[21]
De tilkomne bygninger kan man se på foto herunder, som også må være taget efter Frederik Schades overtagelse af Frederiksdal i 1912 og erhvervelsen af ejendommen over for Frederiksdal.
Sammenholder vi dette fotografi med fotografiet ude fra Frederiksdal Alle, der er dateret til o. 1910, så kan vi se, at der før Frederik Schades tilføjede fabriksbygning i 1913 har været tilføjet to bygninger til det oprindelige Tambohuset, den bygning, der vender facaden ud mod Frederiksdal Alle og den bygning, der vender gavlen ud mod Frederiksdal Alle, begge forbundet med mindre tilbygninger til det oprindelige Tambohuset, kan vi se på fotoet, der er dateret o. 1910.
 
Havebyen Frederiksdal 1900 iflg. Morsø Lokalarkiv[22]. Dateringen er overordentlig diskutabel. Skive Mølle brænder 10. -11. august 1919, som så er den øvre datogrænse for fotoet. Men det kunne på den del af fotoet, som rummer Frederiksdal se ud til, at fotoet indeholder de første bygninger til Schades Rullepapirfabrik, altså o. eller efter 1913. Den store villa mellem kirkerne og Schades Rulle Papir Industri må være arkitekt E. V. Linds villa, det nuværende Frederiksdal Alle 3, som var færdigopført i 1915. Her boede Lind med familie, viser efterfølgende folketællinger. Fotoet må derfor være taget mellem 1915 og 1919. Man kan se tagryggen til det oprindelige Tambohuset, nu omgivet mod vest af den bygning, som Frederik Schade i 1913 lod opføre, og de bygninger, han overtog med køb fra Skive Tømmerhandel i 1912. Se detaljer i forstørrelse neden for.
 
De benyttede fotografier kan alene ikke fortælle andet og mere, end at der før Frederik Schades erhvervelse af Frederiksdal i 1912 har været mere end den ene fra 1845 / 1857-58 oprindelige bygning, Tambohuset.
Men hertil kommer Skive Folkeblads meddelelse 25. og 26. jan. 1912 ved købet af Frederiksdal, at ”Fabrikant Schade” vil "benytte en af Ejendommens Bygninger...", altså af de to yderligere bygninger, der er opført som tilbygninger til Tambohuset.
 
Vi kan visuelt så nogenlunde følge udviklingen på det sparsomme fotografiske materiale.
Går vi til den øvrige bygningsmæssige udvikling omkring og efter Frederik Schades køb af Frederiksdal i 1912, kan vi også temmelig præcist følge den umiddelbart herefter bygningsmæssige udvikling i og omkring Frederiksdal. Dog stort set kun ud fra samtidige avismeddelelser.
 
Arkitekt Erik V. Lind stammer som Frederik Schade fra Nykøbing Mors, og de er jævnaldrende.
Det fremgår af Skive Folkeblad 21. juni 1915, at "Arkitekt Linds Villa er næsten færdig", og at der denne sommer opføres "3 Ejendomme" ud over de i ”Frederiksdal” beliggende, herunder Tambohuset, nemlig ”Arkitekt Linds Villa … Laustsen, Thise Østergaard … (og den Villa, som) Lærer Jens Hansen lader opføre”.
De i Frederiksdal beliggende før de i 1915 nyopførte har været Tambohuset med tilbygninger og den i 1913 nyopførte fabriksbygning samt villaen over for Frederiksdal. Hertil kommer så fra 1915 de 3 nyopførte.  
Linds villa fremstår tydeligt på det samtidige foto o. 1915 som både arkitektonisk og størrelsesmæssigt dominerende.
Det andet hus, der er opført i 1915 er det hus i 1916 folketællingen[23], som tilhører ”Inspektør A. Laustesen”. Det tredje af de i 1915 nyopførte huse er Lærer Jens Hansens[24]. Det er desværre ganske mangelfuldt beskrevet i folketællingen, uden matrikel eller anden tydelig identifikation. Men familien Hansen bor i Stuen, på Kvisten bor en Lærerinde, vel en lejer.
Begge de her anførte huse må ligge på den nordre side af vejen over for Frederiksdal.
Ud over disse 3 nyopførte villaer, Linds på samme side som Frederiksdal, er der huset, tidligere tilhørende "Hr ... Carl Hansen", der iflg. 1916 folketællingen[25] ligger på den anden side af Frederiksdal. Eller som det hedder ”beliggende Nord for Frederiksdal Allee…”
I 1915 bliver der således på Frederiksdal Alle ud - over Rullepapirfabrikken - Linds Villa på samme side og 3 villaer på den modsatte side, alle beliggende fra det gamle Tambohuset op til kirkerne.
p
E. V. Linds Frederiksdal Alle 3 i dag, fra gaden og baghaven. Arkitekt Linds "Reformhuset"[26] blev opført i den modsatte del af Frederiksdal Alle, ved Galgebakken, og ser i 1921 folketællingen[27] ud til at have fået egen matrikel, 110 b sammen med 172 b, hvor Frederiksdal 3, Lind's villa ligger.

Fra Skive Mark til Frederiksdal

Navneændringer under forskellige ejere af det, der ende som Frederiksdal Alle kan konstateres at have været "Stedet Matr. No. 113" i 1858, der lå på Vester Fælledvej, "Tambohuset" i 1870, i 1882 deklareret som "Frederiksdahl". På et byrådsmøde 6. febr. 1884 omtales stedet dog stadig som Tambohuset i en drøftelse af istandsættelse af vejen forbi huset.
 
Det er umuligt på det eksisterende materialegrundlag at fastslå, hvorfor Matr. No. 113 på Skive Mark i 1870 har fået navnet "Tambohuset". Men det har åbenbart i 1882 ikke været så flatterende et navn, hvorfor det blev deklareret som "Frederiksdahl" i stedet.
Ved 1890 folketællingen var området "Skive Vesterfælled, Matr. 172, Frederiksdal" beboet af 9 familier med 40 personer i alt[28].
Det fremgår af 1906 Folketællingen, hvor Frederiksdal er anbragt under Diverse, at der på matr. 172, ejet af Skive Tømmerhandel har boet 6 familier med børn i hver familie, og 3 børn har boet sammen med en kvinde på 26 år[29]. I Skive Folkeblad 11.11.1903 omtales et "daarligt Hjem i Frederiksdal" åbenbart med en form for børnemisrøgt.
 
Fra i 1845 at have ligget uden for Skive by, beliggende på Skive Mark får vi Tambohuset, som vel fra 1880-90’erne nærmest må betegnes en art slumkvarter med mange mennesker stuvet sammen på kun lidt plads, indtil Frederik Schades køb i 1912, hvorefter beboere og beboelser ændrer sig betydeligt.
 

Var Tambohusets bygherre ”Tambour”

Ophavsmanden til myten om Peder Jacobsen som "Tambour" i Skive og navngiver til det, vi i dag kalder Tambohus er muligvis i udgangspunktet den historiker, J. C. Hansen, der har skrevet det historisk nok vægtigste i Bogen om Skive fra 1926, det officielle 600 Aars Jubilæum for Købstaden. S. 93 hedder det her, at "Tambohuset ... blev bygget 1845 af en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Man kan vel med føje spørge, hvordan J. C. Hansen kan vide, at Peder Jacobsen har været Byens Tambour, når han i øvrigt ved så lidt om ham, at han finder det nødvendigt at kalde ham "en Peder Jacobsen".
J. C. Hansens formodninger fra 1926 er blevet fulgt op af forskellige meddelelser i Skive Folkeblad, hvor det gentages, at Tambohus har fået sit navn efter det hus, som Peder Jacobsen byggede 1845 på Skive Mark, det senere Frederiksdal.
Da J. C. Hansen ser ud til at være den oprindelige ophavsmand til historikken omkring Tambohuset og Peder Jacobsen som byens Tambour, er hans håndskrevne notater i Rigsarkivets beholdninger gennemset, og de synes at bekræfte, at der kan sættes spørgsmålstegn ved flere af hans oplysninger om Tambohuset.
Det ser ud til, at den ellers solidt arbejdende historiker er faldet for fristelsen til at slutte fra 1870 folketællingens benævnelse af området som "Tambohuset"[30] til den beboer, som har set ud til at have bygget og boet længst tid i Tambohuset indtil 1870, Peder Jacobsen. Og hvis det er rigtigt, at J. C. Hansen slet og ret er faldet for at slutte tilbage fra "Tambohuset", et i 1870 folketællingen benyttet navn, til Peder Jacobsen, der har bygget og boet her, er der behov for en nøjere undersøgelse af, hvorfra Tambour betegnelsen som områdenavn egentlig stammer.
 

Opførelsen af Tambohuset

Peter Jacobsens hus, Tambohuset, som han opførte de 10 ud af de 14 fag, det senere Tambohuset kom til at bestå af. Han boede der 1845 til sin død i 1869. Huset eksisterer ikke mere, det blev nedrevet i 1938, og har nu veget pladsen for Frederiksdal Alle 5, der blev bygget samme år, som nedrivningen af det oprindelige Tambohuset, fandt sted.[31] 
Man kan af et navneregister til de lokale kirkebøger[32] se, at Peder Jacobsen som 27-årig ungkarl blev ægteviet i Vor Frue Kirke, Skive 21. sept. 1844. I 1845 folketællingen er Peder Jacobsen registreret med bopæl i Østergade med kone og barn, der i 1850 og 1855 er blevet til 3 børn, og
fra Østergade er Peder Jacobsen blevet bosiddende Skive Mark, og han har noget af tiden, 1845 indtil måske o. 1857 ejet det af ham byggede hus, som så i 1870 folketællingen bliver kaldt for ”Tambohuset” med Købmand H. B. Kloch som ejer. Peder Jacobsen tituleres som ”Arbejdsmand” o.l. betegnelser, og han bor på Skive Mark, Matr. No. 113, det senere matrikelnummer er 172.
Det er fra Brandtaxation 1838-48,[33] vi kan konstatere, at Peder Jacobsen faktisk bygger hus på en ubebygget grund med "10 Fag Bindingsværk, Straa og Lyngtag. Beboelse i 3 Fag, Resten Heste- og Fæstald."
Man kan i folketællingerne 1845, 1850, 1855 og 1860[34] se, at han nok har boet i det af ham opførte hus på Skive Mark - dog først efter 1845 folketællingen - men ikke, at han skulle have været byens "Tambour". Det er også usikkert hvornår og hvor længe, han er ejer, formentlig kun til o. 1857.
Det er uomtvisteligt, at Peder Jacobsen har boet i og bygget det hus, der ved 1870 folketællingen har givet navn til området, Tambohuset. Og det er ham, der har bygget det oprindelige, mindre hus, der i 1857-58 blev udvidet af en mere velhavende Købmand, Peter Knoth[35], der ganske vist gik fallit ved samme lejlighed - fremgår det af forskellige opslag i Skive Byfogeds Skifteprotokol 1844-68, sag nr. 128[36].
Det første skridt på vejen til at blive bekendt med Knoths kortvarige ejerskab af Peder Jacobsens hus findes i J. C. Hansens notater om Skive,[37] hvor han fra 1858 kan konstatere "Knud B. Knorth", som efterfølgende ejer, og at han skulle have udvidet bygningerne med "4 Fag Grund og Tegl samt Udhus". Den værdifulde oplysning er her udvidelsen i 1858 af den oprindelige bygning til det omfang, som Tambohuset så havde o. 1870 i Hans Smidths maleri.
Men selve navneangivelsen modsiges af en søgning i skifteprotokoller,[38] hvor der kan konstateres en "Købmand Peter Knoth" (1828-77), der er registreret fallit i tiden ultimo 1857 - primo 1858. Det hedder herom i skifteprotokollens sager om fallitboet: "Boets faste Eiendomme at bestaae af Gaarden Matr No 4 paa Skive Kjøbstads Vestregade, Stedet Matr No 113 ved Skive Kirke og Jordeiendomme i Vesterfælled, betegnet Matr No 109 og 110."
Altså helt entydigt er det Købmand Peter Knoth, der 1857-58 går fallit med ejendomsret til Peder Jacobsens tidligere hus, medens Peder Jacobsen stadig bor der. Det fremgår faktisk ikke af nogen af folketællingerne 1850-1860, om det er Peder Jacobsen, der har ejet det af ham opførte hus.
Den næste konstaterbare ejer er Købmand H. B. Kloch, som har ejet huset 1862-1873, muligvis længere tid, men under alle omstændigheder og konstaterbart ved 1870 folketællingen[39].
Desværre er det umuligt i 1860 folketællingen at konstatere antal beboere i huset. I 1850 og 1855 folketællingerne ser det ud til, at der boede 2 familier i huset. Udvidelsen af 1845 huset i 1857-58 har givet mulighed for de væsentligt flere beboere i huset, som kan konstateres fra 1880-90’erne.
Tambohuset som betegnelse kan først konstateres ved 1870 folketællingen og siden i Skive Folkeblad 25.05.15, hvor det hedder, at "Fabrikant Schade har til Manufakturhandler Aage Henrichsen solgt den Villagrund, hvorpaa det saakaldte Tambourhus er beliggende".

Ejere af Tambohuset før og efter 1870

I 1880 folketællingen bor der 2 familier i huset. Som ejer er registreret Jens Chr. Jensen.[40]
Som ejere efter H. B. Kloch, der vel ejede huset indtil 1873, kan sikkert konstateres Laust Just Laursen og Svenning Christensen som ejere indtil 1881, hvorefter Laust Just Laursen fra 1886 bliver eneejer, indtil Frederik J. Laursen køber i 1888. Første februar 1886 meddeles Frederiksdal solgt til Laust Just Laursen for 20.000 kr. og "al Inventar, Kakkelovne og Komfurer medfølger..." Købesummen er lidt større end Frederik Schades i 1912. Der ser ikke ud til at være bygninger ud over Tambohuset, som det her har været værd at nævne.
6. august 1895 sælger Frederik Laursen Frederiksdal, "beliggende lige op mod Skive Mølle..." kun med "2 Heste og 4 Køer" på ejendommen. Den ved 1901 folketællingen[41] konstaterede ejer, Skive Tømmerhandel, har muligvis overtaget her, er under alle omstændigheder registreret som ejer i 1901 folketællingen.
Ejere før 1870 har været Peder Jacobsen 1845-1857, Peter Knoth 1957-58, Kbm. H. B. Kloch 1862-1873.
Ejere fra 1870: Kbm. H. B. Kloch indtil 1873, måske senere, Jens Chr. Jensen velsagtens 1873-1881, Laust Just Laursen 1881-1886, Laust Just Laursen 1886-1888, Frederik J. Laursen 1888-1895. Skive Tømmerhandel 1895-1912, Frederik Schade og Schades Rulle Papir Industri 1912-1962.
 
Det fremgår ikke af nogen form for dokumentation, at Peder Jacobsen skulle have været byens trommeslager, ”Tambour”.
Der har muligvis boet en Tambour i Tambohuset en gang, i så fald før 1870, men hvem ved vi ikke.
Ved 1850 folketællingen boede der ud over Peder Jacobsens familie yderligere en et ældre ægtepar og en aftægtsmand i huset.[42] I 1855 folketællingen ser det ud til, at kun Peder Jacobsens familie bor i huset. [43] I 1860 folketællingen[44] er det umuligt at se, hvor mange der bor i huset, men sammen med Peder Jacobsens familie bor der en Peder Olesen. I 1870 folketællingen[45] bor der 2 familier i huset.
Hvis feltet kun er ejere, kender vi ud over Peder Jacobsen før 1870 kun 2 ejere, som ikke boede i huset, Købmand Peter Knoth og Købmand H. B. Kloch. Der har desuden boet adskillige lejere i Tambohuset, og der er ingen af dem, der kan identificeres som Tambour heller.
Det eneste, vi ved om Tambour betegnelsen er J. C. Hansens usikre, formentlig forkerte oplysninger, som nok stammer fra en fejlslutning ud fra 1870 folketællingens "Tambohuset".

Tambour funktionen i Skive

I en amtsindberetning fra 21. juni 1735[46] nævnes der ikke nogen eller noget om en Tambour i købstaden Skive. Dog kan der i en ”Beretning i ”Viborg Samler” for 11te Juli 1786” om Skive ses flg. anført: ”Ved Byens vestre Port var Brandkompagniet posteret i fuld Orden, hvis Tambour slog March og saaledes omsider med Sprøjter og Tilbehør marcherede forbi Stiftsbefalingsmandens Logie.[47]

Der optræder fortsat en ”Tambour” i Politivedtægter for Skive Kiøbstad, som refereret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884. Der er i Politivedtægt for Skive Kjøbstad af 15. dec. 1858 i § 12 en omtale af "Byens Tambour og Hornblæser". Brandkorpset skal bestå af forskellige overordnede med ”24 Mand og enten Byens Tambour eller en Hornblæser.” Mandskabet indtræder frivilligt og er dem, som ”ville anskaffe sig den i § 15 ommeldte Uniform … ” Skal desuden ”indøves i Geværexercits og March.” I en efterfølgende Vedtægt for Brandvæsenets Ordning i Skive Kjøbstad 1873 omtales der ikke Tambourer, således som Reglement af 15. dec. 1858 gør.
 
Tambourer var en del af de "borgervæbninger"[48], militære korps bestående af købstædernes borgere, som især opstod i starten af 1800-tallet, hvor der var et forøget nationalt trusselbillede efter og omkring Slaget på Reden i 1801 frem til de slesvigske krige og 1864. De eksisterede i de største byer indtil 1873, i nogle, her vist også Skive, i længere tid, dog efterfølgende nok mest som en ceremoniel reminiscens. Muligvis, som nogle her anførte erindringer[49] kunne antyde, med en funktion ved brandalarm i byen.
Det var almindeligt fra 1830'erne og frem, at de nedlagte borgervæbninger blev til ordens- eller politikorps eller blev indlemmet i brandkorpsene med mænd og materialer. I 1848 var der desuden flere byer, der enten gendannede deres borgervæbning eller oprustede dem, ikke mindst i Slesvig, men også nogle steder i kongeriget som en konsekvens af den første slesvigske krig 1848-50.
Iflg. de her indhentede informationer[50] var der i Skive ingen borgerbevæbning efter 1801.
Det kan muligvis være en mangelfuld oplysning, idet der i Skive i et navneregister til døde og viede i kirkebøgerne[51] er registreret en Tambour, Christian Carl Hertz, der døde 28.04.1813 som 89 årig[52], og som derfor må have virket som Tambour i 1700-tallet. Desuden har der i Skive været funktioner som politikorps under brandkorpset med den primære opgave at opretholde ro og orden ved ildebrande.
Vi kan også ud fra det oven for refererede fra ”Viborg Samler” i 1786 se, at der har været et ”Brandkompagni” og en ”Tambour”, der i beretningen herfra var opmarcheret ved byens ”vestre Port”.
Med de mange og ødelæggende brande i Skive har der selvfølgelig været behov for et ”Brandkompagni”, også ud over 1800-tallets Borgervæbninger. Og hermed også for en Tambour funktion.
I købstæderne ophævedes ordningen med borgervæbninger i 1873, hvor også Tambour funktionen forsvinder fra politivedtægten i Skive. At den så måske er blevet videreført i Skive som en ceremoniel, muligvis en brandteknisk funktion, kunne det godt se ud til.
 
En lokal dokumentation for tambour-, trommeslager- funktionen i Skive ud over Politivedtægten af 1858 for Skive Kiøbstad og registreringen af den enlige Tambour, der døde i 1813, har vi desuden i den her anførte ”Viborg Samler” fra 1786.
Her får vi desuden den værdifulde information, at det opstillede ”Brandkompagni” med ”Tambour” var ”posteret … ved Byens vestre Port”. Som lokalitet kunne Tambour betegnelsen således godt stamme herfra.
Der er ingen dokumentation for, at det skulle have været Peder Jacobsen, der var bærer af denne funktion i den tid, hvor han boede på Skive Mark, det senere Frederiksdal. Det fremgår heller ikke altid af de tilgængelige oplysninger i folketællingerne, hvem der ejede eller boede i huset i Frederiksdal som Tambourer. Men huset blev senere i 1870 folketællingen vitterligt kaldt Tambohuset.
I 1870 boede der 2 familier i huset, med henholdsvis 1 og 2 børn, en murer og (muligvis, svært læseligt) en "Postformand" Laust Petersen Agger, der formentlig lige så vel kunne have give huset dets Tambour navn som Peder Jacobsen.
Men mon ikke det mest sandsynlige nok har været, at den vigtige eksistens af et Brandkompagni med tilhørende Tambour, der omtales i 1786 som posteret ved Byens vestre Port kan have givet navn til det hus, som i 1845 blev opført lidt uden for den vestre Port på Skive Mark?
 
Hvis vi vender os mod historiske fremstillinger, har forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926, s. 497-500 bidraget med erindringer om Vægtersang og Brandalarm fra en køretur med familien i Skive i den tidlige barndom - hun anfører året som 1872 eller 1873. På køreturen ned ad Slotsgade "hørte vi pludselig trommen larme og støje bag os ...", en brandalarm.
Marie Bregendahl anfører selv, at der kan være tale en erindringsforskydning ved erindringen om både en brand og en vægter, der går og synger fredeligt i byen. Men erindringen kan muligvis alligevel afspejle et nogenlunde realistisk billede af både røde brandtønder og trommeslag i forbindelse med en bybrand. Temmelig usikkert som erindringsmateriale, men det bekræfter, at der i praksis kunne opleves en "Tambour" i Skive, en trommeslager, der i 1870’erne stadig varslede de hyppige brande, der havde hærget byen.
Det samme spor fortsætter C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive. Han beretter fra sin barndom, at "Enhver Husejer skulle uden for sin Ejendom have staaende ... en Tønde ... fyldt med Vand ... (i tilfælde af) Ildebrand ... Sprøjtemandskabet ... blev vækket til Daad ved, at Trommen gik igennem Gaderne med Raabet Brand ...", s. 509.
I samme værk, Bogen om Skive, Kap. II har J. C. Hansen, der har egen håndskriftsamling på Rigsarkivet[53], et faghistorisk ganske kompetent afsnit om Skive Købstads Topografi og Bebyggelse. Han anfører her, desværre uden kildemæssigt belæg, at "Tambohuset" blev bygget 1845 af "en Peder Jacobsen, Byens Tambour". Denne udokumenterede meddelelse gentages i Skive Kommunes Historie, bd. 1, s. 344 i en lidt anden formulering.
Der er også nulevende, der kan huske, at der har været en tambur i Skive.
 
Det er umuligt på det foreliggende grundlag at gennemskue, hvorfra postulaterne om Peder Jacobsen stammer - ud over J. C. Hansens noget lemfældige tilbageslutning fra områdenavnet i 1870 til den første bygmester i 1845 af det, der bliver "Tambohuset". At der nok må have boet en tambour i huset på Skive Mark, kunne forekomme rimeligt sandsynligt, men det er ikke dokumenteret hvem. Derfor kan navnet lige så vel stamme fra, at brandkorps og Tambour har været posteret her, ved den vestre Port.
Bortset fra en manglende dokumentation for, at Peder Jacobsen skulle have haft en funktion som Tambour inden han døde i 1869, så kan man med nogen rette sige, at det er paradoksalt, at det nuværende Tambohus slet ikke oprindeligt har haft dette navn, men har fået det i 1962 efter et nedrevet nabohus, hvor navnet enten er opstået i folkemunde eller blot fortaber sig i et ikke kendt kildemateriale.  

Schades Papir, lokal virksomhedshistorie

Det nuværende Schade A/S ligger på Øster Fællevej 5 i Skive. Grundlægger Frederik Schade, født i Nykøbing Mors 17. februar 1871, søn af købmand, konsul og bankdirektør August Hagbarth Schade, bosat Vestergade, Nykøbing Mors[54]. Frederik Schade meddeles død 01. november 1927, hvor han er fraflyttet Skive, bosat Gentofte i København.
 
 
Det er måske lidt symptomatisk for omtale og erindring om Frederik Schade, at han i dødsmeddelelsen i 1927 fejlagtigt angives som 57-årig. Frederik Schade har, som det hedder i Skive Folkeblad 01. november 1927 været nødt til at forlade sin virksomhed i Skive og oprette et ”Salgskontor af sine egne Fabrikationsartikler”. Om dødsårsagen angives, at Schade i løb skulle have forsøgt at indhente toget fra Gentofte til København H, hvor han efter en vellykket indsats faldt død om i toget, indhentet af et hjertestop.
Historien er dramatisk og lidt trist. Frederik Schades virksomhed med produktion af og handel med papir i Skive sluttede med en afsættelse fra direktørposten i det af ham grundlagte firma. Og han døde som 56½ årig i det københavnske tog næppe som en glad og tilfreds mand i forhold til det af ham skabte firma.
Her skal fokuseres på etableringen i Asylgade, udvidelsen med Frederiksdal, Frederik Schades afgang fra firmaet i 1926 og den efterfølgende genopretning indtil virksomhedsflytningen i 1962.

Frederik Schade mellem Nykøbing Mors og Skive

Frederik Schade har som søn af en lokal, morsingsk præste- og købmandsslægt haft gode startbetingelser. Han startede med at komme i købmandslære Frederiksgade 7, Skive hos købmand Jens Just[55], som havde haft denne købmandsforretning siden 1882.[56]
Efter at være blevet udlært som købmand, består ”Kommis Frederik Schade … Afgangsexamen ved Jyllands Handelsakademi i Aarhus … med Udmærkelse i oktober 1893 [57], og han etablerer herefter papirposefabrikation med tilhørende købmandshandel i Nykøbing, så vidt det kan vurderes ud fra avisomtaler i slutningen af 1890’erne.[58]
Anden november 1900 omtales i Skive Folkeblad en ”Afskedsfest” i anledning af, at ”Fabrikant Schade … flytter til Skive med sin betydelige Fabrik for Tilvirkning af Poser … (hvor han) skal drive Forretning i Kompagni med hr. Kjøbmand Wilh. Langhoff”.
Frederik Schade kan således konstateres at have indgået kompagniskab med W. Langhoffs Vestjyllands Papirposefabrik i Asylgade allerede fra slutningen af 1900.  
Umiddelbart herefter fremgår det af 1901 folketællingen[59], at Frederik Schade er ugift Kjøbmand, bosiddende Frederiksgade på en adresse Matr. No. 154b, der ejes af Kjøbmand Mehlsen Jensen. Det fremgår af denne tælling, at Frederik Schade har taget fast bopæl i Skive 1900, formentlig umiddelbart efter afskedsreceptionen i Nykøbing.
I 1901 bliver Frederik Schade, bosiddende i Frederiksgade forlovet, i 1902 gift, og er registreret med bopæl i Voldgade indtil og med 1906 folketællingen. Det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04. sept. 1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906, hvor han med familien så må formodes at flytte til Asylgade 5, privatboligen til Vestjyllands Papirfabrik
To fotografier fra Asylgade i 1960’erne, privatboligen til Asylgade 5 og set fra Frederiksgade i 1967.
.
Frederik Schades søn, Jens Aug. Schade beskriver sin barndom i skive i et interview i Skive Folkeblad 18. juli 1969 i forbindelse med et kortvarigt besøg i Skive - det første i 45 år, at barndommen oplevede han "i et af de smaa huse ved Kirken". Det har han iflg. interviewet besøgt, som det nok dengang stadig så ud på foto t.v.
Født i 1903 har Jens Aug. Schades allerførste barndom enten været S. Draaby på Mors eller Voldgade Skive, hvor Frederik Schade i 1906 folketællingen er registreret som Købmand og ejer af Vestjyllands Papirposefabrik,[60] som Wilhelm Langhoff er registreret på som Papirhandler i samme folketælling.[61]
Det har så været i 1906, familien Schade tager bopæl i Asylgade og også overtager Langhoffs privatbolig til Vestjyllands Papirposefabrik. Registreringen som privat bopæl fremgår først af 1911 og 1916 folketællingerne[62].
Asylgade i 1890 folketællingen har på Matr. No. 154, med 4 familier, 44 personer, og Matr. No. 154 5 familier, 19 personer, Matr. No. 162 med 4 familier, 9 personer, Matr. No. 163e, 2 kvinder, Matr. No. 168, Kjøbmand W. Langhoff, 3 personer inkl. ”Tjenestetyende”[63]. W. Langhoff var ejer af Vestjyllands Papirposefabrik, som Schade i 1900 blev medejer af, og hvis privatbolig han i slutningen af 1906 må være flyttet ind i[64], hvor Skive Tømmerhandel også var placeret[65], siden 1895. samt i 1906 en dyrlægefamilie[66]. Her fik Kvickly, Skive Bibliotek og Skive Byarkiv senere til huse.
Iflg. en præsentationsartikel i Skive Folkeblad 19.09.1913 af "Vestjyllands Papirposefabrik" var denne virksomhed etableret i 1879. Iflg. beskrivelsen var der i 1913 her i Asylgade "Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri".
 

Udvidelsen til Frederiksdal

Når Frederik Schade fra sin virksomhed i Asylgade som nabo til Skive Tømmerhandel bliver opmærksom på mulighederne for en udvidelse af papirvirksomheden i Frederiksdal, må det formentlig både tilskrives den fysiske nærhed til området, men også fordi naboen, Skive Tømmerhandel har ejet Frederiksdal siden 1890'erne, senest siden 1901 folketællingen.
Processen for Frederik Schade som papirfabrikant har siden Nykøbing Mors været medejerskabet i Asylgade siden 1900, overtagelse og indflytning i privatboligen i 1906, hvorefter planerne om en udvidelse vel så er modnet.
Realiseringen sker med købet af Frederiksdal, som først annonceres 25. jan. 1912 i Skive Folkeblad. Om udvidelsen af forretningen fra Asylgade 5 til Frederiksdal, hedder det, at ”… Fabrikant Schade, Skive (har) købt Ejendommen ”Frederiksdal” vest for Kirken. Det er hr. Schades Agt at benytte en af Ejendommens Bygninger til Lager og Plads for en af ham selv opfunden Maskine til Sammenlægning og Oprulning af Indpakningspapir paa saadanne Ruller, som benyttes i Butikkerne…”
Det kunne således se ud til, at udvidelsen primært er betinget af den nye maskine, opfundet til at producere falset rullepapir med, og at det har skab behov for de bygninger, der ikke kunne rummes i Asylgade, hvor også Skive Tømmerhandel var placeret.
Udvidelsen i Frederiksdal sker med brug af de her eksisterende bygninger og i 1913 med opførelsen af en ny fabriksbygning. Denne udvidelse af papirproduktionen i Frederik Schades virksomhed i Asylgade orienteres der om i Skive Folkeblad i en omtale af produktionen af kræmmerhuse og papirposer på Vestjyllands Papirposefabrik. Det hedder 19. sept. 1913, at der på fabrikken i Asylgade stadig laves "særegne Poser ... med Haanden af flinke unge Damer" her, hvor der også "findes Kontor og Lager, Skæreri, Klisterstue og Trykkeri ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed." 
11. august 1914 kommer der fra Frederik Schade en meddelelse om prisforhøjelser i Skive Folkeblad som konsekvens af udbruddet af 1. verdenskrig. Her optræder han kun som ejer af Papirposefabrikken. Også ved et købestævne i Fredericia, omtales i Skive Folkeblad 3. aug. 1914 kun Frederik Schade som repræsentant for Vestjyllands Papirfabrik.
Ved omtale i Skive Folkeblad 08. august 1916 af ”Det danske Købestævne i Fredericia” omtales fra Skive ”Aktieselskaberne Schades Rulle Papir Industri og Vestjyllands Papirposefabrik”.
Altså senest fra 1916 er der tale om to aktieselskaber under Frederik Schade i henholdsvis Asylgade og på Frederiksdal Alle, henholdsvis den oprindelige virksomhed Vestjyllands Papirposefabrik, Asylgade og Schades Rulle Papir Industri Frederiksdal Alle.
Den del af Schades nyopførte fabriksbygninger på Frederiksdal, der i 1913 nævnes som nyopført ses på foto herunder.
Ud over de nye og formentlig mere egnede fabriksbygninger end bygningerne i Asylgade, fremgår det også, at "moderne Papirposemaskiner" er taget i brug i Frederiksdal.

 

Frederiksdal og Frederik Schade

Området Frederiksdal og Holstebrovej kunne godt ligne et område, hvor Skives begyndende industrialisering især havde til huse.
Lidt før Frederik Schades erhvervelse af Frederiksdal blev Pedersen og Jensens Maskinfabrik i 1903 etableret på Holstebrovej 9, omtalt i Skive Folkeblad 28. juni 1913.

Pedersen og Jensens Maskinfabrik i omtalen i 1913 i Skive Folkeblad.

... Hr. Jensen møder med hele 3 Motoranlæg: 3 smukke Eksemplarer af Fabrikkens Specialmærke, Petroleumsmotoren "Sejr", 3 selvrensende Tærskeværker ... og endelig 3 vertikaltgaaende Gruttekværne ... (med salg til) Landbrugsvirksomheder, Teglværker, Møller og lign.

 

Skive Jernstøberi og Maskinfabrik blev etableret i april 1903, og  ses omtalt i Skive Folkeblad med salgsannonceringer. 12.03.1928 annonceres Pedersen Jensens Maskinfabrik "til leje med eller uden Maskiner".

Maskinfabrikken havde adresse på Holstebrovej 9 i 1928 og i 1921 folketællingen. Det fremgår også af omtalen af Fr. Schades salg af jord v. det gamle Tambohus i 1915, at han købte jord op til maskinfabrikken. I folketællingerne i 1911 og 1916 optræder der ikke ejere af maskinfabrikken på Holstebrovej. I 1916 er der et spring mellem Holstebrovej 5 og 11. Det må formodes, at man dette år har fundet det rigtigt blot at springe nr. 7 og 9 over, da det var erhvevsvirksomhed, ikke beboelse.  

 

Postkortet "Skive set fra Vest", hvor poststemplets dato er 06. aug. 1915, giver et godt indtryk af det område i Frederiksdal op til Holstebrovej, hvor Pedersen & Jensens Maskinfabrik ligger mellem vandtårnet (1905-73) og Skive Mølle, der brænder i (1857-1919). Ud over Skive Mølle, som er en hollændermølle, ses der hen mod vandtårnet en klapsejler mølle, lidt større end den, der ligger ved maskinfabrikken.

Skive Maskinfabrik ligger over for Schades Rulle Papir Industri, ud mod Holstebrovej. Man kan også se, at det hus over for Frederiksdal, som Schade også køber i 1912. Postkortets fotografiske motiv må være taget før 1913, hvor Frederik Schade opfører sin nye fabriksbygning til de i 1912 erhvervede bygninger. 

  
Allerede fra erhvervelsen af Frederiksdal i starten af 1912 synes Schade at have været særdeles aktiv for sit nyerhvervede område.
11. maj 1912 skriver Skive Folkeblad ”Om Schades beplantning af Møllebakken”, der roses for at have gjort området attraktivt. Samtidig sætter kirkeværgen et pigtrådshegn op - til stor forargelse for journalisten på Skive Folkeblad 30. maj 1912.
Fra slutningen af 1912 indtil meddelelsen om den endelige vedtagelse i Skive Folkeblad 22. april 1913 af kommunens accept af både at yde tilskud til regulering og istandsættelse af det tidligere Vester Fælledvej, der nu på forslag af Frederik Schade bliver til Frederiksdal Alle. Byen overtager hermed ”vejen som gade” som det hedder.
21. juni 1915 omtaler Skive Folkeblad nedlægning af vandledning gennem Frederiksdal, som byrådet har bevilget penge til. Og det hedder videre, at ”… i Frederiksdal, der som bekendt er bleven forskønnet meget væsentligt af Fabrikant Schade, bygges der i Sommer 3 Ejendomme … (heriblandt) Arkitekt Linds Villa …”
I 1911 folketællingen[67] er der på området Frederiksdal kun Tambohuset. På Galgebakken[68], hvor den vestlige del af det senere Frederiksdal Alle ligger, er der kun 2 matrikler. Endelig er der på Kirkebakken[69], der senere bliver en del af Frederiksdal Alle området omkring kirkerne, en enkelt matrikel. I 1916 folketællingen er der i området Frederiksdal Alle[70] kommet gang i udviklingen mod et pænt villakvarter i samme ende som Schades Rulle Papir Industri.
Det er velsagtens ikke urimeligt, at lade Frederik Schade stå som en væsentlig igangsætter af det, der som Frederiksdal Alle både bliver et arnested for erhvervsvirksomhed og et smukt beboelsesområde.
 
Frederik Schade opfandt selv sine maskiner til Rullepapirfremstillingen[71]. Herom vidner patenter, som er arkiveret på Skive byarkiv.

24. 11. 1923 hedder det i Skive Folkeblad, at "Schades Rulle Papir Industri har nu etableret det 3. Hovedoplag her i Landet, nemlig i Odense ..." Der må her være tale om et produktions- og distributionssted ud over Asylgade og Frederiksdal i Odense. Altså på dette tidspunkt stadig en virksomhed i ekspansion. Men det kunne se ud til, at det lige netop er her omkring, at det vender for papirvirksomheden.
Det fremgår af en situationsbeskrivelse i 1926[72], at Frederik Schade her måtte overlade ledelsen af papirproduktionen i Frederiksdal til den af C. Kaiser ledede produktion i Asylgade.
Den økonomiske konstruktion i samarbejdet er ikke undersøgt. Men Landmandsbankens krise, krak og den statslige indgriben fra sept. 1922[73] med efterfølgende konsekvenser i de lokale banker i Skive har formentlig sat Frederik Schade i en uholdbar økonomisk situation.
I rekonstruktionen af firmaet kunne det se ud til, at produktion og lokaler i Asylgade opgives, de annonceres under alle omstændigheder "til Leje" som "tidligere benyttede Lokaler" i Skive Folkeblad 19. og 22. 03. 1927.
Rekonstruktionen af papirproduktionen i Asylgade og Frederiksdal blev foretaget af den i okt. 1926 nyansatte direktør, købmand Johs. Schwartz (Skive Folkeblad 27. okt. 1926), der kom til at lede firmaet med Frederik Schades fratræden som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri og afrejse til hovedstaden.
Frederik Schades meddirektør i A/S Vestjyllands Papirposefabrik, C. Kaiser blev ved Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri ansat som enedirektør for de to papir A/S'er, og blev efter sin død umiddelbart efter efterfulgt af Købmand Johs. Schwartz, der rekonstruerede og sammenlagde de to tidligere selvstændige A/S'er.
Så sent som i sommeren 1926, altså før Frederik Schade må gå af som direktør, deltager Schades Rulle Papir Industri som så ofte før i et Købestævne i København.
 
Sammenfattende har de økonomiske problemer for de to A/S'er i papirindustrien i Skive nok flere årsager, hvor dispositioner og afhængighed i et kriseramt lokalt bankvæsen kunne være den ene årsag.
Den efterfølgende direktør i de to papirindustrier, Johs. Schwarz kalder i et 70 års fødselsdagsinterview i Skive Folkeblad 12. 07. 1944 problemerne i forhold til bank eller banker et spørgsmål om "Egen-Kapital", som der iflg. ham ikke var, da han overtog ledelsen i 1926. Men iflg. Schwartz var problemet snarere den gang af konkurrencemæssig art. Der skulle arbejdes med "Priser, der ansættes saaledes, at baade Køber og Sælger kan være tjent med (dem)."
Iflg. Johs. Schwartz arbejdede han med en plan, udarbejdet i første række af den direktør, han overtog efter, C. Kaiser. Den indirekte kritik af Frederik Schade, der ikke omtales i interviewet, er vel så, at han måske nok har været en udmærket igangsætter og idemand, men at det har knebet med "købmandskabet", "de rigtige priser", som har drænet egenkapitalen.
Om egen indsats og resultater hedder det så, at "... i 1927 var der ... ca. 20 ... (ansatte) ved de to nu sammensluttede Virksomheder." Og Schwartz fortæller videre, at der i 1944 nu "er 70 og har været oppe paa 80".
 

1920’erne i Skive, gullaschtid og bankkriser.

Danmarks største bank, Landmandsbanken, nu Danske Bank, blev et markant symbol på gullaschtid, spekulation og konsekvensen i en bankverden, der red med på bølgen.
Landmandsbanken blev stiftet 1871 og var o. 1. verdenskrig vokset til at være Nordens største bank, der finansierede industriel foretagsomhed og det stadigt betydningsfulde, større landbrug. Men også den mere risikoprægede spekulationsvirksomhed, der var med til at give perioden betegnelsen "gullaschtid".
Deltagelsen i gullaschtidens børsspekulationer, især engagementet i Transatlantisk Kompagni[74] kom til koste Landmandsbanken dyrt, og banken krakkede i 1922 med statsindgreb til følge, hvilket var imod den daværende venstreregerings liberale grundholdning. Krak og spekulation førte til en straffesag i 1923, hvor bankdirektøren Emil Glückstadt og flere ledende politikere og erhvervsfolk blev dømt.
Det fik også konsekvenser for det lokale bankvæsen i Skive. Og for Frederik Schade.
Lokalt havde man på en ekstraordinær generalforsamling 12. juli 1918 i Salling Bank (”Salling Herreders Spare- og Laanebank”) besluttet at sælge bankaktierne til Landmandsbanken. Både før, under og efter generalforsamlingen blev Landmandsbankens tilbud karakteriseret som ”meget fordelagtigt”. Det dementeredes effektivt af Landmandsbankens efterfølgende problemer.
I okt. 1925 stiftedes et aktieselskab ”Salling Bank”, der skulle overtage ”Landmandsbankens Skive Afdeling”.
Også som en delvis konsekvens af Landmandsbankens krak, men især en fejlslagen finansiering af De danske Mejeriers Mælkeeksport måtte Andelsbanken i 1925 likvidere. I løbet af sept. 1925 blev der i forskellige andelsforeninger lokalt drøftet at genrejse Andelsbanken, dog uden resultat.
I forbindelse med bankkrise og økonomisk usikkerhed blev der også problemer i de dele af det lokale erhvervsliv i Skive, som var blevet for afhængige af de banker, der blev ramt af bankkrisen.
Schades Rulle Papir Industri i Frederiksdal og Vestjyllands Papirposefabrik under ledelse af henholdsvis Frederik Schade og Carl Kaiser drøftedes reorganiseret i 1926. De to virksomheder havde siden Schades etablering af Rulle Papir Industrien i Frederiksdal arbejdet sammen under ledelse af Frederik Schade og C. Kaiser, siden 1916 i to selvstændige A/S'er. Det besluttedes nu, at Kaiser skulle være den eneste leder, formentlig fordi Schade i forbindelse med bankkrise og -problemer havde lidt så store tab, at han blev nødsaget til dette skridt. Kaiser overtog ledelsen 1. sept. 1926 men døde en måned efter, hvor han blev efterfulgt af den lokale købmand Johs. Schwartz, der så fik skudsmålet at have bragt de to papirfabrikker økonomisk på fode igen.
Der er til belysning heraf tilsyneladende ingen - eller kun ganske lidt - arkivmateriale.
Der kunne være behov for belysning af mere specifikke årsager til Frederik Schades afgang som direktør for A/S Schades Rulle Papir Industri - ud over de efterrationaliseringer, som hans efterfølger Johs. Schwartz giver udtryk for i en fødselsdagsartikel 12. 07. 1944 i Skive Folkeblad.
Iflg. Schwartz havde papirfabrikkerne "haft store Vanskeligheder ... " Schwartz forklarer egen succes med, at han gav sælgerne "nye Priser at arbejde med", altså et købmandsmæssigt prisfald, må man forstå, der skulle øge salget og - underforstået - indtjeningen. Og den nye ledelse skulle også have "Kapital" at arbejde med, den skulle "oparbejde en ny Tillid", d.v.s. kunne overtale bankerne til at give lån. Hvilket jo kunne være vanskeligt nok i en tid med bankkrise og -skandaler i kølvandet på Landmandsbankens krak.
Schwartz stiller ikke sit lys under en skæppe. Det ville have været en gevinst at kunne få regnskabsmateriale fra Rigsarkivet som mere objektiv dokumentation, lige netop på dette kritiske tidspunkt. Desværre viste et materiale fra Rigsarkivet 1923-25 sig at være et købmandsfirma, Schade & Co. i Næstved. Arkivbetegnelsen er Schade & Co. 1923-25, Kladde. Erhvervsarkivet 02811. Købmandsfirmaet Schade & Co.

Nogle ledende medarbejdere

Ved Frederik Schades afgang i 1926 som direktør efterfølger Johs. Schwartz C. Kaiser, direktør på Vestjyllands Papirposefabrik. Iflg. fødselsdagsartiklen bragte Schwartz den nu på Frederiksdal Alle samlede produktion økonomisk på fode igen.
 
Det er konstaterbart, at det oprindelige Tambohus eller Frederiksdal blev nedrevet i 1939. Iflg. mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, flyttede Elisius Jensen i 1939 ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind ..." Iflg. samme kilde efterfulgte direktørerne P. Dahl og Chr. Elsius Jensen som henholdsvis personalechef og salgsdirektør den afgående direktør Johs. Schvartz, der skulle været godt tilfreds med de to efterfølgere, fordi de "supplerede hinanden udmærket gennem deres gode samarbejde."
 
Den mangeårige direktør for Schades Papir, Peder Dahl afløses iflg. Skive Folkeblad 12. maj 1969 af Poul Hjalmar Sørensen, der er direktør indtil sin død i 1975.
I en periode fra starten af 1950'erne var der på Schades Papirfabrik to ledende direktører, Peder Dahl, der var personalechef og Christian Elisius Jensen, der var salgschef - iflg. oplysninger fra datter af Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
 
Hvor Peder Dahl i 1969 blev afløst af Poul Hjalmar Sørensen, ser det ud til at Chr. Elisius Jensen i 1972 stadig var direktør i virksomheden. I Skive Folkeblad 14. dec. 1972 er der sammen med en artikel, hvor Poul Hjalmar Sørensen karakteriserer bogtrykkerforbundets krav til Schade som "miljø-terror" en indsamlingsliste, hvor man kan sende bidrag til direktør Elisius Jensen, Frederiksdals Alle 5.
Frederiksdal Alle 5, hvor Rullepapirvirksomheden, fra 1962 Tambohus, ligger ved siden af, på Frederiksdal Alle 7.
Poul Hjalmar Sørensen døde 51 år gammel i 1975.
Iflg. Skive Folkeblad 12.01.2011 fyrer Schade Nordic A/S 15 ansatte, så der nu er 21 medarbejdere tilbage. Iflg. Berlingske Tidende 13. sept. 2013: Koreanere køber danske Schades for tæt ved kvart milliard, Schades … er solgt til koreanske Hansol Paper. Sælgerne er kapitalfonden Capidea og Danebrog, der er kontrolleret af erhvervsmanden Laurids Jessen. Regnskabsoversigt 2018 viser et firma uden likviditet og ansatte.
I dag er Schades A/S[75] en lokalt mindre virksomhed på Øster Fælledvej 5 som det lokale hovedsæde i en virksomhed, som efter at have været ejet af sydkoreanere nu er opkøbt af det amerikanske Iconex, et multinationalt firma, som er leverandør af bl.a. papirvarer[76]. Schade i Skive optræder p.t. ikke i dette globale firmas lokale destinationer[77].
 

Kilder, litteratur og andet benyttet materiale

125 år på Skiveegnen, Salling Bank, Niels Mortensen, https://www.sallingbank.dk/Default.aspx?ID=2071
Bogen om Skive, 1926.
Byvedtægter for Skive Kjøbstad 1858, Rigsarkivet. Vedtægt for Brandvæsenets ordning i Skive Kjøbstad. Vedtaget af Skive Byraad 13. dec. 1873, erstatter vedtægter fra 1858
Dagbladet København 21. sept. 1859, Skifteindkalde til Kjøbmand P. Knoths Bo.
Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, https://danmarkshistorien.dk/
Dansk Center for Byhistorie, http://ddb.byhistorie.dk/
Moltke, Kai, i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidt 1979 på Skipper Klement.
Hans Smidth, maleri af Skive Kirke og Tambohuset o. 1870, Skive Kunstmuseum
Mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun.
Politivedtægt for Skive Kjøbstad, publiceret i Skive Folkeblad 03. - 09. sept. 1884.
Rigsarkivet, J. C. Hansen, Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive Købstads historie på sedler. Løbenummer: 19. https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=skive+k%C3%B8bstad&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=13710402&ngnid=&heid=13710970&henid=13710970&epid=13710970&faid=11&meid=&m2rid=&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=
Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, nov. 1915
Skivebilleder.dk
Skive Folkeblad, avisarkivet.
Skive Lokalarkiv, https://arkiv.dk/.
Vedtægter og forhandlinger vedr. Skive Købstads kommunale styrelse, D27 – 71, 1886 (1690-1885).  Rigsarkivet, Viborg.
”Viborg Samler”. Beretning for 11te Juli 1786, refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.
 
 
 
 
 

 

Noter og henvisninger



[1] Schades Rulle Papir Industri ses optræde som firmanavn første gang i Skive Folkeblad 04. august 1915, hvor der refereres fra ”Det danske Købestævne i Fredericia” 03. august. Dog ved vi, at Frederik Schade erhvervede Frederiksdal i 1912, hvor han i 1913 byggede ny fabriksbygning ud over de her erhvervede bygninger. Vi ved også, at han ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914 udtalte sig kun som ejer af Vestjyllands Papirfabrik. 1915 er nok et rimeligt år at angive som etablering af ”Schades Rulle Papir Industri A/S”. I Krak 1917 er der registrering under dette navn. Desuden ses firmaet registreret i Samling af Anmeldelser til Handelsregistrene, nr. 11, anmeldt i nov. 1915. Vedtægterne for A/S er dateret 30. januar 1915.

[2] I 1901 boede Frederik Schade i Frederiksgade, blev forlovet samme år, gift i 1902, er registreret med bopæl i Voldgade i 1906 folketællingen, og det fremgår af annoncering i Skive Folkeblad 04.09.1906, at Schades 4 værelsers lejlighed i Voldgade vil være til leje fra oktober 1906. Heraf kan man formentlig slutte, at den endelige overtagelse af Vestjyllands Papirposefabrik med privatbolig i Asylgade 5, Matr.Nr. 168 er foretaget, og at familien Schade så flytter til Asylgade.
[5] Skive Folkeblad 25. 05. 1915.
[6] Se neden for, Skive Folkeblad 03.06.1938.
Det vedtoges at navngive ejendommen Frederiksdal 7 Tambohus.
Man … valgte navnet Tambohus, fordi den ældste del af ejendommen bar dette navn i forrige aarhundrede.
 
[8] Se afsnit om Tambour funktionen i Skive.
[9] Skive Mark, Fælledveien
På Muremester Chr. Ørums bykort fra 1825 hedder området vest for kirken i Skive "Fæligen", "Kirkens Eng". På 1859 kort er betegnelsen "Markjord", og på 1875 kort "Fælledveien", som vejen også hedder på bykort fra 1900, se http://www.skivebilleder.dk/index.php/Kort/Bykort-prospekter/Bykort-af-V_E_A_-Berggren-ar-1900 .
[10] Se herom Jul i Skive, 1954, s. 22-23.
[11] Hans Smidths maleri fra o. 1870, Skive Kunstmuseum. Hans Smidth er søn af Edvard Philip Smidth, der 1838 er registreret som prokurator i Nakskov, byfoged, herredsfoged fra 1854 og borgmester 1869-77 i Skive, før han døde i 1878. Hans Smith kom i 1854 som 15-årig til Skive og blev student fra Viborg Katedralskole. Han vendte tilbage til Skive i 1866 efter bl. a. studieophold på Kunstakademiet, hvorefter han blev den jyske hedes og befolknings maler. Ved 1860 folketællingen, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp er familien Smidth registreret Matr. No. 65. Det må være en rimelig antagelse, at Hans Smidth som søn af en af byens førende borgere siden 1954 har haft en indgående kendskab til Tambouren og Tambour funktionen i Skive. Og at han derfor har givet det hus, som i 1870 giver navn til området en ganske fremtrædende plads i maleriet af byens kirke og det omkringliggende landskab.
 
[12] Billedtekst: Parti af Skive med den gamle kirke, Vor Frue Kirke med Kirkegade, tegnet "efter naturen" 6/6 1869 af maler C.S. Himmelstrup, Skive.
[13] Ses registreret i folketælling 1855 med bopæl i Vestergade, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442175.
[16] J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
[17] Se note 10.
[21] Skive Folkeblad 19. sept. 1913 i en præsentationsartikel af Vestjyllands Papirposefabrik hedder det ” ... Og i den nyopførte Fabriksbygning i Frederiksdal ses 2 moderne Papirposemaskiner i virksomhed."
[31] Ud over den her anførte meddelelse i Skive Folkeblad 03.06.1938, er der også mundtlige oplysninger fra datteren af den senere direktør Chr. Elisius Jensen, Ebba Lützow Bruun, at Elisius Jensen i 1939 flyttede ind i et nybygget Frederiksdal Alle 5, hvor "nedrivningen af Tambohuset knapt (var) færdig, da vi flyttede ind...".
[34] Peder Jacobsen, Skive Mark, i fire folketællinger, dog ingen med stillingsbetegnelsen "Tambour". I 1845 boede han ikke Skive Mark. Se folketælling 1845, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=7730#7730,185464, ”hans Fag Arbejdsmand”, folketælling 1850,  https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=114696#114696,17282931, 3 børn, ”?mand” , 1855 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=119987#119987,17442170, 3 børn, ”Arbejdsmand”,  1860 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=9550#9550,230528 ”Arbejdsmand”, ingen hjemmeboende børn.
[37] J. C. Hansen. Rigsarkivet, Arkivskaber: Håndskriftssamlingen, J.C. Hansens samling, Arkivserie: Optegnelser vedr. Skive købstads historie på sedler. Løbenummer: 19.
[47] Her refereret efter Lolland-Falsters Stiftstidende 01. juni 1886.
[49] Forfatteren Marie Bregendahl, f. 1867 i Fly, i Bogen om Skive, 1926 og samme sted C. V Borch Jacobsen, overretssagfører, født 1872 i og bosat i Skive.
[54] Fremgår af 1901 folketællingen, i foregående folketællinger registreret som Kjøbmand, http://ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp.
[55] Beskrevet i Skive Byarkiv med foto af familien, https://arkiv.dk/vis/3584304.
[56] Både familien Just og bygningen med købmandsforretning og privat beboelse er beskrevet i Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/3583006.
[57] Skive Folkeblad 23.10.1893
 
[58] Fremgår af Skive Folkeblad 13.12.1899, hvor ”Købmand” Schades indkomst og skatteansættelse omtales og Skive Folkeblad  02.11.1900, hvor ”Fabrikant Schades … Papirposefabrik” omtales.
[64] Se 1906 folketælling, note 46. Privatboligen har formentlig været den, der kan ses her på foto fra 1960 af Skive Tømmerhandel.
 
[65] 1906 folketælling, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=16694#16694,634530. Der boede her også 3 ansatte på Skive Tømmerhandel.
[72] Se afsnit om gullaschtid og bankkriser i Skive i 1920’erne.
[74] Der er og har været en lang række myter omkring dette selskab, især fremført som en konspirationsteoretisk affære af Kai Moltke i Pengemagten og Kongekuppet i 1920, udgivet sidt 1979 på Skipper Klement. H. N. Andersen, ØK skulle være gået sejrrigt ud af konflikten i modspil til kræfter omkring Landmandsbankens direktør E. Glückstadt, først og fremmest ved at få kongen, Christian X til at afskedige regeringen Zahle, hvilket banede vejen for en Venstre regering, der forpurrede en handelsoverenskomst med Rusland, der kunne have reddet Transatlantisk Kompagni - og Landmandsbanken. Se https://www.gullaschbaronen.dk/transatlantiske-kompagni/.
[76] https://www.iconex.com/, se Skive Folkeblad 08.11.2018.

Og Jeppe Aakjærs helt ordentlige gengivelse:

 

 

Med reformationen i 1536 afskaffes kloster- og kathedralskoler, der erstattes med latinskoler. Latinskolerne indrettes i alle købstæder, og de erstattes først i 1903 af det moderne gymnasium. Latinskolerne reguleres lovmæssigt efter Kirkeordinansen af 1539, afsnittet om Skolerne.  

Skiveegnens forhistorie

”Faa Byer har været saa hjemsøgt af Ildebrande som Skive; dens Historie lugter ligefrem svedent. Ja, det er knapt den har anden Historie end disse Brande.”
Jeppe Aakjær i Historisk Aarbog for Skive og Omegn, 1914, s. 43.
At Skives historie er andet og væsentligt mere end fortidens, især 1700-tallets ildebrande, demonstrerer Jeppe Aakjær selv på fornem vis gennem de artikler om Skive, som han skrev til Aarbogen, i 1916 af ham omdøbt til Skivebogen, hvor han 1911-28 var redaktør.

Stedet med en god beliggenhed i en frugtbar egn

Skive har tilbage, hvor byens historie starter, velsagtens o. 1100, været et knudepunkt, som lå ved et bekvemt vade- og færgested i en frugtbar natur. Der voksede her en handelsplads frem på bakken tæt ved åens udløb i Limfjorden, og her blev så også placeret en borg, som kom til at hedde Skivegård, Skiuegarthæ, som den kaldes i Kong Valdemars Jordebog[1], der om dette kan dateres til 1231, den sidste del af Valdemar Sejrs regeringstid.
Tidligere har man formodet, at navnet Skive kunne være afledt af Skib[2], en for så vidt rimelig formodning i betragtning af beliggenheden ved Limfjorden. Men man kan med nogen - og større - sikkerhed antage, at bynavnet Skive er afledt af Skiuegarthæ, Skivegård, det oprindelige navn for en borg, en gård omkranset af planker, hvor Skive betyder planke, en skive træ.
Skive må således i byens allertidligste historie have været et resultat af en naturligt placeret kongsgård, d.v.s. et sted, hvor kongen kunne opholde sig, eller hvor hans vasaller kunne bo.
Som kongsgård hed kongens sted Skivegård. Under navnet Skivehus blev det et lensmandssæde.  Kongsgårdens jord har - som navnet indikerer - tilhørt kongen.
Dog ikke privat men som kongelev iflg. Kong Valdemars Jordebog, der er en fortegnelse over rigets, kronens gods fra 13. årh., først og fremmest tiden under Valdemar Sejr. Kongens private gods hed patrimonium[3].

Købstaden Skive

De første købstæder i Danmark (Hedeby og Ribe) er opstået en gang i 7-900-tallet. Købstadsprivilegier kendes dog tidligst fra 1200-tallet, hvor vi også først i Kong Valdemars Jordebog, her dateret 1231 hører om Skivegård.
En købstad kan defineres ved en bofast befolkning i et retsligt udskilt område med egen administration og særlige rettigheder, de såkaldte stadsretter og privilegier[4]. Den ernærer sig ved handel og håndværk i modsætning til landsbyernes landbrug og (dengang) naturalieøkonomi.
Rettigheder og privilegier blev givet af kongen eller en hertug til gengæld for en modydelse i form af afgifter. Altså et ganske tidligt af centralmagten udtænkt skatteobjekt.
Det er uvist, hvornår Skive er blevet købstad. De fleste købstæder er opstået, hvor kongen har ejet en større eller mindre del af jorden. I listen over kongelevet i Kong Valdemars Jordebog nævnes Skive ikke som købstad, men af et privilegiebrev fra 1326 fremgår det, at Skive her var blevet købstad.
 
Skives etablering som købstad må således dateres til et tidspunkt mellem 1190, måske 1231 og 1326, og de heraf følgende privilegier varede ved indtil Næringsloven fra 1857, der trådte i kraft 1858, dele af den dog først i 1862, hvor det bestemtes, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet.[5]
Det var i forhold til de foregående 5-600 år epokegørende nyt, og Næringsloven fra 1857 blev begyndelsen til enden på købstædernes privilegier, også Skives.
Efter kommunalreformen i 1970 har købstadsbegrebet mistet enhver betydning.

En liden, brandhærget by

I Resens Atlas Danicus[6] kan man se, at byen i 1677 ud fra gadenavnet Gryder-bye må have produceret, handlet med de lerkar af sort farve, der havde gjort byen kendt med Skive gryder eller jydepotter. Skive gryderne ser ud til at forsvinde sidst i 1600-tallet eller først i 1700-tallet, når man sammenholder Resens Atlas med E. Pontoppidans Den Danske Atlas.
På den tid, da Danske Danske Atlas udkom, var Skive både befolknings- og erhvervsmæssigt stort set kun at betragte som ”en agerdyrkende landsby med lidt håndværk og handel”[7].
Dog kan man også konstatere, at det var en egn med nogen velstand efter svenskekrigene i 1600-tallet. Det fremgår af en undersøgelse af nogle byers gennemsnitlige konsumtionsindtægter, målt i Rigsdaler i perioden 1760-69.[8] Undersøgelsen viser, at Skive i forholdet mellem befolkningens (ringe) størrelse og de forbrugsmuligheder, som enevældens konsumtionsskat er udtryk for, ligger bedre end i både Viborg, Hobro og Holstebro for at tage nogle geografisk relevante eksempler.
Men altså med et i perioder særdeles ubetydeligt befolkningstal.[9]
De officielle befolkningsmålinger siden 1769 for byen Skive er her benyttet, 1672 er et skøn.
Befolkningstal i Skive i udvalgte folketællingsår
1672
1769
1787
1801
1834
1855
1880
1901
1911
1930
529
438
477
520
980
1424
2521
4591
6782
9644
 
Det stagnerende befolkningstal i Skive indtil 1801 ses tydeligt illustreret. I første halvdel af 1800-tallet tredobledes befolkningstallet, og med nok et spring, en tilsvarende tredobling frem til 1900, har vi her en illustration i befolkningstallet af, hvad den begyndende industrialisering betød i Skive området.

Industrialisering, jernbane og andelsbevægelse

Ved 1800-tallets begyndelse var Salling-halvøens købstad, Skive en af landets allermindste købstæderer, en lille flække med 520 indbyggere, ingen havn, ingen pengeinstitutter, kun en avis fra Viborg, Den Viborg Samler.
Jeppe Aakjær giver i sin undersøgelse af Skives Ildebrande i det 18. Aarhundrede en fin og veldokumenteret skildring af, hvor vanskeligt det var, at få byens borgere til at respektere og modvirke faren for ildebrande i datidens Skive.[10]
Byen var desuden præget af store købmandsforretninger, hvor man kunne købe ind, og hvor bønderne kunne sælge deres varer.

Lokale banker og sparekasser

Hvor pengeformidling og lånemuligheder tidligere havde været begrænset til velhavende købmænd først og fremmest, så blev kom der i perioden 1854-75 en fremvækst af pengeinstitutter, der overtog Nationalbankens forretningsmæssige funktioner, samtidig med at Nationalbanken blev ”bankernes bank”.
Lokalt etableredes i denne periode i 1876 Salling Bank, der 1918 blev solgt til Landmandsbanken, der krakkede i 1922-23, hvorefter Salling Bank i 1926 genopstod som selvstændig bank.
Af pengeinstitutter var der i forvejen i 1857 blevet grundlagt Privatsparekassen i Skive, der senere, fra 2007 blev til Sparbank[11].
Også i 1857 blev Skive Bank grundlagt. Som Salling Bank blev også Skive Bank ramt af 1920-30’ernes bankrekonstruktioner og -sammenbrud. Banken trådte i likvidation 17.10.1928, hvor aktionærerne tabte hele deres aktiekapital, medens kreditorerne kun led tab på op til 10%.[12]

Landbruget som forudsætning for den industrielle udvikling 

Indtil 1870’erne tjente man i dansk landbrug godt på salget af korn, hvorfor perioden 1830-70 kaldes ”kornsalgsperioden”. Det danske landbrug kunne herefter ikke klare konkurrencen på verdensmarkedet fra de nytilkomne korneksportører fra Nordamerika og Rusland.
Det betød, at man i landbruget var tvunget til at gennemføre en produktionsomlægning, især rettet mod det indbringende engelske marked for forædlede animalske varer (kød og mejeriprodukter). Evnen til denne omstilling bevirkede, at danske bønder kom godt gennem den verdensøkonomiske "store depression" i perioden 1873-96.[13]
Den animalske produktion, der også skulle bringe Salling landmændene gennem krisen, var i begyndelsen af 1870’erne temmelig sølle, først og fremmest m.h.t. smørproduktionen, hvor bønderne hidtil var kommet ind til købmændene i Skive med snavset, harsk og bittert smør, transporteret ind i forefaldende emballage som snavsede tørklæder o.l. Men som i resten af landet ændredes dette i løbet af 1870’erne.
I 1876 fik man Skive Smørhandel[14], der var de lokale købmænds forsøg på at få højnet smørkvaliteten, også til eksportformål. Man kan af annonceringer se, at der helt klart var en økonomisk motivering til at levere smør af en god kvalitet til denne forretning, selv om prisen kunne have set ud til at ligge betydeligt under prisen på Kjøbenhavns Smørmarked.
 

Mejeridrift og andelsbevægelse

Som i resten af landet blev de første mejerier på Skiveegnen etableret på herregårde i 1700-tallet, herregårdsmejerierne. I anden række kom større gårdes fællesmejerier.
I Salling var der herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gård- eller fællesmejerier. I 1884 oprettedes først i Lem, derefter samme år af Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne.[15]
Men den dominerende mejeriform blev andelsmejerierne, hvor Hjedding ved Varde var det første i 1882.
Skive Andelsmejeri blev oprettet 1893 på Ny Skivehus' mark i Skive Landsogn, nu Thomsensgade.
Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 18, dateret ca. 1915 af Skive Byarkiv.
Initiativtager var Carl Hansen, gårdejer, fhv. løjtnant, herefter aktiv inden for andelsbevægelsen, folketingsmand, byrådspolitiker og 1912-40 redaktør af Skive Folkeblad.
Da mælken skulle være frisk, lå mejerierne ret tæt på hinanden a.h.t. leveringen af mælken med mælkekuskene og hestespand, som der var rigtigt mange af den gang.
Skive Andelsslagteri blev Stiftet 18/7 1902 Start 19/6 1903. I 1976 skiftede slagteriet navn til Jutland. I 1990 fusionerer Jutland med Vestjyske Slagterier i Struer, og 1998 fusionerer Vestjyske Slagterier med en række andre slagterier og blev en del af Danish Crown. I 2003 lukkede pølsemageriet i Skive. I 2005 var det så farvel til kreaturslagteriet. 16. juli 2007 brændte slagteriet, og det følgende år, i juni 2008 blev slagteriet i Skive lukket.
Danish Crown er et produkt af andelsbevægelsen med fusioner fra 1968. I 1998 overtog Danish Crown Vestjyske Slagterier og i 2001 Steff-Houlberg. Dermed var Danish Crown som Slagteriet Danmark en realitet. I 2010 omdannedes Danish Crown fra et andelsforetagende til et A/S.
I denne fusionsproces og udvikling fra andelsforetagende til et A/S blev slagteriet i Skive nedlagt. Branden i 2007 var vel blot anledningen.

Havneby og jernbanetransport

I 1825 var der gået hul på Limfjorden, da Vesterhavet gennembrød Agger Tange, og fra 1861 kunne større skibe sejle til Skive fra øst, og herfra mod vest, hvor også Esbjerg fra 1869 blev en betydelig havneby, hvilket lokalt blev markeret med etablering af jernbaneforbindelse fra Holstebro til Esbjerg.  Skive blev en havneby midt i Jylland, og den gode adgang til eksporthavnen i Esbjerg fik stor betydning.
Men et særskilt kapitel var den nye jernbanedrift, som blev etableret i Danmark, først i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvor Altona-Kiel-banen blev åbnet 18. sept. 1844, næsten ligeligt finansieret af den danske stat og de interesserede byer i hertugdømmerne.
I kongeriget blev den første jernbanestrækning, København til Roskilde etableret 26. juni 1847 af Sjællandske Jernbane Selskab.
Perioden 1847 - 1875 var etableringsårene for jernbanenettet i kongeriget Danmark. 
Langå-Struer-banen var den anden jernbanestrækning i Nørrejylland efter Aarhus-Langå-Randers Jernbane, der blev åbnet i 1862.
Begge de nørrejyske jernbanestrækninger blev anlagt efter Jernbaneloven af 10. marts 1861. Der var i denne lov indeholdt en bane fra Langå over Viborg og Skive til et punkt ved Venø Bugt og videre til Holstebro. Strækningen Langå-Viborg blev indviet 20. juli 1863 og blev åbnet for trafik dagen efter med to daglige tog i hver retning.
Det videre arbejde med anlæg af de projicerede jernbanestrækninger blev sinket af krigen i 1864, hvor den ufærdige strækning Viborg-Skive blev brugt en hel del under de danske styrkers tilbagetog mod Mors, men den blev først indviet officielt 17. oktober 1865.
I mellemtiden, under krigen i 1864, ville en tysk general von Falkenstein lade et lokomotiv samt nogle person- og pakvogne trække med hest fra Skive til Århus, hvortil han forlangte reservedele til lokomotiverne. Dem ville den danske hær ikke udlevere, og generalen lod derfor broen i Langå sprænge, hvorefter reservedelene blev afhentet i København. Først herefter kunne den ordinære drift på strækningen begynde den 7. september 1864[16].

 

I Skive åbnede jernbanedriften tydeligt forsinket af krigen i 1864. Her et træsnit af den af prøjserne i 1864 ødelagte jernbanebro over Langå. Træsnit i Forsvarets Arkiver.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I forlængelse af Langå-Skive blev strækningen Skive-Struer åbnet 17. november 1865. Skive Banegård eller Skive Hovedbanegård er opført 1864-65 i forbindelse med Langå forbindelsen til Skive og forlængelsen til Struer i 1865.[17] Den var placeret mod øst, vejen mod Viborg efter Brårupgade, som ses starte her t.h. på det førte foto af Skives første banegård. Det andet fra en lidt anden vinkel.

Skive Banegård 1864/65-1888. Den første banegård i Skive viser sig hurtigt at være utilstrækkelig, og der byggedes i 1888 en ny lidt længere mod øst, på Viborgvej 4.[18]

Skive Banegård 1888-1962. Denne stationsbygning på Viborgvej 4[19] var i funktion 1888 indtil 1962, hvor den blev flyttet til den nuværende placering på Sdr. Boulevard.
Skive Banegård siden 1962
Ud over det, man kunne kalde Skive Hovedbanegård blev der i Skive etableret to privatbaner, Sallingbanen, Skive Nord, der har forbindelse Skive-Glyngøre. Denne forbindelse etableres 1884, persontrafikken nedlægges 1971, godstrafikken i 1979.[20] 
Inspirationen til den efterfølgende privatbane, Vestsallingbanen[21] var den i 1884 opførte Skive Nord, Sallingbanen. 
Vestsallingbanen fik koncession 1918, blev opført og kom i drift 11.12.1924, nedlagt 31.03.1966.[22]
 
Perron med vandtårn til Vestsallingbanen, der kom til at ligge, hvor den første banegård havde ligget. Den gamle banegård skulle være blevet nedrevet i 1914
De første jernbanetog i Skive blev som i resten af landet trukket ved dampkraft, hvis man da ikke benyttede heste. Lokomotiverne kom fra England, Canada-maskinen. Disse lokomotiver var de første på den banestrækning, der blev ført til Skive. De var i drift indtil 1883, hvorefter de blev udrangeret frem til 1888.[23] Altså stort set samme levetid som Skives første jernbanestation.
Selv om de første damplokomotiver på de jyske banestrækninger blev kaldt Canada-maskiner, så blev de produceret i England på fabrikken Canada Works, der lå i Birkenhead.[24] Bemærk den manglende førerkabine, som man i Danmark blev nødt til at tilføje ved vinterbrug. 
 
Samtidig med udviklingen i jernbanedriften var landbruget kommet ind i en næsten 40-årig fremgangsperiode, og det skabte stor efterspørgsel efter de produkter, som blev fremstillet i byerne.
De gode transportmuligheder og landbrugets efterspørgsel udgjorde startgrundlaget for de mange fabrikker, som blev anlagt i Skive fra 1880-1914.

Grundlæggere, initiativtagere

Det var i starten de mere velhavende købmænd, der lånte penge til og investerede i de nytilkommende industrielle virksomheder. Men et særkende for Skive blev en bonde med handelstalent og blik for fremtidens muligheder, og en teknisk begavet mejerist. Sammen med gårdejeren, politikeren og chefredaktør på Skive Folkeblad, Carl Hansen.
”Bonden med handelstalent og højskolen som ballast”, Per Odgaard (1851-1910) blev sammen med Esper Andersen (1859-1936) foregangsmænd og gode venner med den på den anden side ikke så højskolebegejstrede Jeppe Aakjær.[25]
Skal der trækkes en overordnet streg i sandet for Skives industrialisering, så må karakteristikken være, at den er groet ud af Sallings muld af folk med blik for en ny tids tekniske muligheder og økonomiske perspektiver. Og med højskole, presse, politisk og litterær bagklang.

Industrielle virksomhedsområder

Det, man kunne kalde Skives første industrikvarter, kom til at ligge i området Vestergade og Reberbanen.[26] Her startede i 1841 et farveri, senere fra 1876 udvidet til klædefabrik. Desuden i Vestergade fra 1852 Skive Tobaksfabrik. Disse virksomheder overlevede dog ikke krisen efter 1. verdenskrig og måtte lukke.
Efterfølgende blev fra 1880’erne Østerbro og Brårupgade det nye industrikvarter, placeret centralt i forhold til Skives daværende jernbanestation på Viborgvej. Først med Skive ny Jernstøberi fra 1881, det senere Gyro[27]. Efterfulgt af forskellige virksomheder, f. eks. Skive Svineslagteri 1889, der i 1903 efterfølges af Skive Andelsslagteri. På Brårupgade placeredes 1896 det kommunale gasværk, med Skive Elværk placeret ved siden af fra 1906.
I 1901 overtog proprietæren fra Tastum, Per Odgaard Ny Skivehus[28], beliggende på det nuværende Odgaardvej 15A, hvor han frasolgte ca. halvdelen af gårdens 213 tdr. land til husmandslodder og byggegrunde, samtidig med at der blev anlagt nye gader i området: Odgaardsvej, Allegade, Godthåbsvej, Aakjærsvej. I dette område opførte Per Odgaard i 1903 Skivehus Cementstøberi på Godthåbsvej, der blev afviklet i 1910 og fra 1912 blev til Skive Møbelfabrik. Også på Godthåbsvej blev der opført Skivehus Asfalt- og Tagpapfabrik.
I samarbejde med den nære ven, Esper Andersen, mejeribestyrer m.m. fra Jebjerg og firmaet Siliam Bjerre, hvis ejer var udlært som mejerist hos Esper Andersen, etablerede Per Odgaard i 1905 Skivehus Elektricitetsværk, på Odgaardsvej. Skive Kommune købte værket i 1913.
Elektricitetsværket fortsattes af Odgaard med oprettelsen i 1906 af Jysk Motor- og Maskinfabrik på Odgaardsvej, der bl.a. producerede automobiler, motorcykler og cykler. Skive Folkeblad har 27. august 1907 en malende beskrivelse af de problemer, der kunne opstå, når man forsøgte at transportere sig i automobil den gang. Fabrikken blev allerede nedlagt i 1908 og videreført som Skivehus Maskinfabrik. Desuden udlejede Odgaard i 1906 en længe af Skivehus som ”Anlæg af en Fabrik for Tilvirkning af Trævarer til Børstenbinderbrug”, som senere, i 1907 flytter ind i en nyopført fabriksbygning på Godthåbsvej, der efter en konkurs i 1909 af Per Odgaard sælges til Arbejdernes Fællesbageri.
Fra området omkring Ny Skivehus fortsatte Per Odgaard sine initiativer i midtbyen, hvor han i Adelgade 3 sammen med Jørgen Suurballe i 1903 overtog manufakturforretningen, der kom til at hedde J. Suurballe & Co. I 1905 anlagde Odgaard og Suurballe et lille elektricitetsværk i haven til Adelgade 7, Gregers Hansens Gregershus. Installationen blev foretaget af Siliam Bjerre og Esper Andersen, Jebjerg. Skive Byråd besluttede allerede i sept. 1906, at der skulle anlægges et kommunalt elværk, og kommunen købte i 1912 Gregershus Elværk.
Suurballe & Co., d.v.s. inkl. P. Odgaard købte i dec. 1906 A/S Jyske elektriske Bomulds- og Linnedvæverier, der blev anlagt på Odgaardsvej 50. Fabrikken blev mageskiftet og formentlig nedlagt i 1914.
På Odgaardsvej 9 anlagde Odgaard i 1907 A/S Skivehus Tobaksfabrik, der langsomt ophørte med driften mellem 1910 og 1915.
I 1904 var P. Odgaard med i et konsortium, der købte herregården Nørgaard. Herfra blev Jeppe Aakjærs Jenle udstykket og opført i 1906. Aakjær flyttede ind i sin nye ejendom i 1907. Det fremgår, at venskabet mellem Per Odgaard og Jeppe Aakjær led nogen skade ved betingelserne omkring Jeppe Aakjærs og hans brødres økonomiske betingelser i forbindelse med drift og overtagelse af gården.
Sammenfattende kan man om P. Odgaards aktiviteter sige, at de var mangfoldige, hovedsageligt placeret i vestbyen, nord for Holstebrovej og i midtbyen. De fleste fik kun en kort levetid, men de repræsenterede på mange måder en ny tid, ikke mindst og tydeligst elektricitetsværkerne.

Andre industrielle virksomheder i Skive, grundlagt før 1914[29]

Skive Mølle grundlægges 1827, brænder flere gange, nyopføres 1856 efter en brand i 1855, bliver fra 1884 også rugbrødsfabrik. Brænder ned for fjerde og sidste gang 10.-11. aug. 1919.[30]
Foruden Skive Mølle var der fra 1877 Skive Østre Mølle og Savskæreri, Krystalgade, nedrevet 1917 og fra 1884 Gammelgaards Mølle, Brårupvej. Møllen anlægges syd for den nyanlagte jernbane i Hedemarken, som Brårup siden Christian d. 3. og indtil 1919 var blevet kaldt, sammen med Gammelgaards Teglværk, Brårup Cementstøberi og nogle gartnerier. Desuden opføres 1919-20 Skive Højspændingsværk. Denne mølle annoncerer med formaling og sæderug v. P. Berthelsen fra august 1885 i Skive Folkeblad. I 1887 er der licitation på opførelsen af 2 pakhuse til møllen. I 1918 ombygges der til dampmølle.[31] Skive Østre Mølle og Savværk, Krystalgade blev opført i 1877, i 1916 købt af ejeren af Gammelagaards Mølle og nedrevet i 1916-17[32].
Der har i Skive været flere bryggerier. 1854 Fr. Friis’ Bryggeri og Brændevinsbrænderi i Thinggade, 1858 Hambachs Bryggeri, Søndergade, 1862 V. Linnemanns Bryggeri Vestergade, 1863 Børschs’ Bryggeri, Nørregade, 1896 Skive Aktiebryggeri, Reberbanen, 1906 Skive Bryghus, Kristiansgade. Det eneste, der har overlevet er Bryggeriet Thordall, som fik dette navn i 1895 efter opstart i 1876 med produktion af hvidtøl og en tvangsauktion i 1892. I starten med produktion i Nørregade, i 1954 med en delvis flytning til den nuværende adresse, Humlevej,  hvor bryggeriet i 1971 bliver til Hancock A/S[33]. Der har desuden været tobaksfabrikker fra o. 1820, Rings Tobaksfabrik, Adelgade, 1852 Skive Tobaksfabrik, Vestergade, 1893 Skive Ny Tobaksfabrik, Ågade.

Papirindustrien i Skive udbygges fra Asylgade til Frederiksdal

 

[1] Kong Valdemar (Sejrs) Jordebog er udgivet og kommenteret af Rigsarkivet. Det er kongens matrikulering af jodegods m.h.p. beskatning, ført 1190-1300-tallet, se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/44. Hovedstykket i jordebogen er dateret 1231, derfor ser man ofte denne datering anvendt.
[2] Helge Søgaard i Skivebogen 1968, s. 67
[3] Historisk Tidsskrift, Bind 15. række, 3 (1988) 2, Den danske konges gods i højmiddelalderen, A. L. Knudsen.
[4] Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19 (1991 - 1993) 3, Dansk købstadlovgivning i middelalderen, G. Jacobsen.
[5] Se http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object62044/en/. Lokaliteten hedder ”Synder-bye” eller ”Gryde-boerne”. I E. Pontoppidans Den Danske Atlas 1761-83 hedder det: ”Byens Gader ere Adelgaden, Nørregade, Østergade, Slotsgaden, Tinggaden, Synderbyegade, Vestergade, Torvet. Her har og før været Grydergade, men siden Grydebrænderiet længe siden er ophørt, ere (det nu) … under Synderbyegade.” 
[6] Helge Søgaard i Skivebogen 1968, s. 78. Der var 1761-83 iflg. E. Pontoppidan i Skive 16 købmænd, ”11 Agerdyrkere … 5 Skippere … 3 Fiskere … 2 Daglejere …” og 37 håndværkere, heraf ”1 Barberer, 1 Farver, 3 Feldberedere (garvere), 1 Grovsmed, 1 Guldsmed, 2 Hattemagere, 1 Kobbersmed, 1 Muurmester, 1 Parykmager, 1 Sadelmager, 11 Skomagere, 7 Skrædere, 4 Snedkere, 1 Tømmermand, 1 Skibs-tømmermester”.
[7] Christensen, Søren Bitsch (red.), Den klassiske købstad, 2005, s. 18.
[8] Man kan af indlysende grunde ikke kende et folketal, før der er foretaget folketællinger. De allerførste, nogenlunde tilregnelige optællinger i Danmark er foretaget i 1600-tallet og en enkelt (mangelfuld) optælling i 1769. De officielle danske folketællinger starter fra 1787.  Rigsarkivet, https://www.sa.dk/da/archive_series/folketaellinger/. Her refereret efter http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/folketaellinger-degne-og-praester#Skive.
[9] 1914 Aarbogen s. 41-81.
[10] Iflg. Nationalbanken oversigt over penge-, bank- og sparekassernes historie var det i perioden 1854-75, der oprettedes et stort antal private banker og sparekasser, der overtog Nationalbankens forretninger. http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/1807-1860---Udvikling-af-bankv%C3%A6snet-i-Danmark.aspx. Dansk Penge Historie, bd. 1-3, passim.
[11] Dansk Penge Historie, bd. 3, s. 152-53.
[13] Man kan i Skive Folkeblad se annonceret, f. eks. 09.04.1883 om en mejerielev i Vinderup ”af Bondestanden”, henvendelse til H. R. Jørgensen, Skive Smørhandel.
[xv] Nøje beskrevet i Signalposten 1976,1, en artikel om Nedlagte Baner, Jyske Privatbaner,  s. 24ff.
[xvi] Peter Schou, Skivebogen 1974, s. 48.
[xviii] Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 79.
[xix] Se https://rethinklandbrugshistorien.dk/wiki/skive-ny-jernstoeberi-oesterbro-7-skive/, Olav Jensen, Skivebogen 1993, s. 78-108 og Skivebogen 1994, s. 60.
[xx] Ny Skivehus blev oprettet som ladegård til Skivehus i 1792 og er blevet bortsolgt i flere omgange. Ved Odgaards køb i 1901 udstykkedes jorden i parceller. Se http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/ny-skivehus.
[xxi] Se Niels Mortensen, Skivebogen 1991, s. 107
[xxii] J. C. Hansen og M. Chr. Pedersen, Skivebogen 1920, s. 207, s. 150-208.
[xxv] Se bryggeriets hjemmeside, https://www.hancock.dk/historie.aspx.
 
 
 
 
 
Hensigten er her at beskrive rækken af Skive virksomheder, som har været førende og markante i den industrielle udvikling, hvor f. eks. transformatorstationen i Skive er en god illustration. Der blev fra 1920 bygget en 86 km lang ledningsforbindelse mellem Århus og Skive, som via Tangeværket gjorde udveksling mellem de to byer mulig. Den 3 etager høje transformatorbygning er tegnet af Viborgarkitekten Ole Vig-Nielsen. Elektricitet og telefon blev en ny tids meget synlige markører. 
Rom blev ikke bygget på en dag - og rækkefølgen af beskrevne virksomheder er relativt tilfældig, men det tilstræbes at præsentere en dækkende beskrivelse de vigtigste industrielle firmaers start i Skive.
Hertil tages der udgangspunkt i en "Industri- og Haandværkertælling" fra 1897, der er refereret i Skive Folkeblad. Udvalget af det, der accepteres som en begyndende industri er foretaget i Skive Kommunes Historie 1880-1940, s. 250. Det problematiske i formentlig både kildens og den kommunale histories manglende præcision i det definitoriske eksemplificeres her med brugen af begrebet "Vandfabrik". 

Skive Industri i 1897

iflg. Skive Folkeblad 08.07. 1897  
     
I den her refererede tælling fra 1897 var der betegnet som Skives industri 28 virksomheder med 201 ansatte, fordelt på svende, lærlinge, arbejdsmænd, drenge, piger og koner.
 
Bogtrykkerier 2   Røgeri 1
Cykelfabrik 1   Sav- og høvleværk 1
Eddikebryggeri 1   Svineslagteri 1
Gasværk 1   Tarmsliberi 1
Jernstøberi 1   Teglværk 1
Lervarefabrik 1   Teknisk-kemisk fabrik 1
Maltgørerier, bryggerier 4   Tobaksfabrik 2
Møller 2   Trikotagefabr. 1
Pakfarvefabrik 1   Uldspinderi 2
Pakfarvefabrik 1   Vandfabrikker 3
  
Det står ikke klart, hvad man har produceret på de 3 vandfabrikker i Skive, der er jo i forvejen omtalt "Maltgiørerier / Bryggerier". Ved en gennemgang af annoncering m.v. i Skive Folkeblad kan der o. 1900 iagttages 3 personer, der tituleres "vandfabrikant". I Skive Folkeblad 24.01.1899 annoncerer "Vandfabrikant E. Nielsen" med Viborg Pilsnerøl og Lagerøl, Hovedoplag for Skive. Altså nærmest en depotbestyrer af øl, vand og andre læskedrikke. Kan næppe tituleres som eksponenter for industriel udvikling. De øvrige 2 vandfabrikanter er B. Hansen Nørre Alle og Søndergaard Nordbanevej.
 
Skive Folkeblad 22.05.1886 har en artikel om "Industriudstillingen". Her omtales "Vandfabrikant Hansen flere Mineralvande". Om det er egen produktion eller også her depotbestyrervirksomhed, fremgår ikke.
Som et sidste eksempel på en vandfabrik en meddelelse i Skive Folkeblad 04.10.1893 om vandfabrikant Nielsen, som har købt en tilsyneladende ikke særligt prangende hingst for noget "900 Stk. svenske Sodavand". Nok et eksempel på en lokal "vandfabrikant", der ikke selv har produceret det vand, læskedrik, han handler med, altså en depotbestyrer.
I Skive Folkeblads præsentation er der 232 bedrifter. Her er undladt helt åbenbart ikke-industriel virksomhed. Og blandt de 28 udvalgte er der således også diskutable elementer iblandt.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Inden egentlig mejeridrift startede i løbet af 1700-årene, lavede man smør på almuevis, almuesmør. Det betød mælkeprodukter af lav kvalitet, som almuen stort set kun brugte i egen husholdning. Til denne produktion lod man fade med mælk stå nogle dage på producenternes hylderne under loftet, hvor der så øverst dannede sig et smørlag - ofte med fluer og utøj i mælken, og smørkvaliteten blev som konsekvens heraf højst uensartet og overladt til den enkeltes hygiejniske sans. Samtidige kritikere hævdede, at den tids almuesmør kun var velegnet til brug som vognsmørelse.
Der skete en væsentlig forbedring i den måde at producere på med herregårdsmejerierne, der efter holstensk og hollandsk forbillede kunne håndtere større mælkemængder på en mere ensartet og hygiejnisk måde, ofte under ledelse af fagkyndige "mejersker", som havde særlig forstand på mælkebehandling. Smørproduktionen var således især udviklet i Holsten, der var en del af det danske kongerige indtil 1864, og Holland. Et dansk herregårdsmejeri blev ofte kaldt for et hollænderi. I Oeconomisk Journal fra 1757 står der: "Den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske."
Omkring 1830 indførtes fra Holsten det såkaldte bøttemejeri med store flade bøtter, der havde en stor overflade, og som blev placeret i tør luft. En yderligere forbedring af smørkvaliteten var det, da man gik over til at nedsænke fade og beholdere med mælk i vand, senere kombineret med ismejerier, hvor isen fremmede smørdannelsen.
 
Så længe  det danske kornsalg til de industrialiserede områder i Europa, og her især England, gik godt - og det gælder primært tiden efter 1830 - manglede man imidlertid incitamenter til en mere organiseret smørproduktion og -eksport.
   Bruttofaktorindkomst (BFI), kun landbrug 1850-1899, 1929 priser 
  Bruttofaktorindkomst (BFI) i alt og landbrug 1896-1914, 1929 priser
  
Man kan af det første diagram se, at der fra 1870’erne, præcist fra 1876 - 94, var krise i landbrugsproduktionen og afdæmpet vækst i erhvervet. 
Landbrugets krise var i første omgang et udslag af et omfattende kornprisfald, konkurrencen fra oversøiske kornprodukter, desuden protektionistiske foranstaltninger mod danske landbrugsprodukter især fra Sverige, Tyskland og England.
Kornprisfaldet fremmede motivationen til at deltage i mejeridrift på andelsbasis, og andelsbevægelsen startede og fik fra 1880’erne sin storhedstid. Andelstanken gjorde de middelstore gårdmandsbrug uafhængige af herregårdsmejerierne. De middelstore brug blev ledende i denne udvikling.  
Med landbrugets øgede produktion og eksport af animalske produkter, hvor andelsbevægelsen spillede en hovedrolle, blev perioden 1870-1914 derfor landbrugets økonomiske glansperiode på trods af, eller rettere p. gr. af krisen i den vegetabilske produktion. Den gunstige prisudvikling i landbruget skabte indkomster og investeringer i nyt materiel, og det var specielt store gårde og godserne, som var ledende i udviklingen, indtil andelsbevægelsen fra 1882 satte de middelstore gårdmandsbrug i førertrøjen. 
 
Fællesmejerier
Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen var selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
De gamle herregårdsmejerier kunne tage kampen op, men der var også driftige unge mejerister, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør. Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukket interessentselskab.
 
Andelsmejerier i Sydvestjylland
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord, før grundlæggelsen af Esbjerg (byggeri af havnen fra 1868) og med mangel på eksporthavne har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man på eksport af svin og levende kvæg. Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. For det første var jorden gødningsmæssigt ved at være "presset". Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark, men i stedet for at lade herregården – dem var der ikke mange af i Vestjylland – eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man - med en solidarisk løsning - selv og i fællesskab at høste fortjenesten.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup, måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet var oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende andelsområde. Men allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, og 1888 var det store gennembrudsår.
I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden indmeldte husmændene sig også. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.
 
Skive Andelsmejeri, Thomsensgade 18. Ca. 1915. Og 1905, fra O. L. Sørensen, Gamle Skive 1, s. 58
  
 
Skive Andelsmejeri blev oprettet 1893 på Ny Skivehus' mark i Skive Landsogn, nu Thomsensgade.
Initiativtager var Carl Hansen, gårdejer, fhv. løjtnant, herefter aktiv inden for andelsbevægelsen, folketingsmand, byrådspolitiker og 1912-40 redaktør af Skive Folkeblad.
 
Som i resten af landet blev de første mejerier på Skiveegnen etableret på herregårde i 1700-tallet. Og det var først og fremmest herregårdsmejerier. I anden række kom større gårdes fællesmejerier.
I Salling var der herregårdsmejerier på bl.a. Østergaard, Astrup og Eskjær. I løbet af 1800-årene kom flere private mejerier til på de større gårde, ofte som ”fællesmejerier”, der modtog mælken fra flere leverandører. Bl.a. havde Ågårdsholm i Thorum og Lisedal i Lyby gård- eller fællesmejerier. I 1884 oprettede Esper Andersen et fællesmejeri i Jebjerg. 1885-92 oprettedes yderligere 9 fællesmejerier i Salling, således at Salling var dækket af herregårds- og fællesmejerier, inden andelsmejerierne vandt frem i 1890-erne.
Da mælken skulle være frisk, lå mejerierne ret tæt på hinanden a.h.t. leveringen af mælken med mælkekuskene og hestespand. Der skulle have været 10-20 mælkekuske for hvert mejeri, altså i Salling området omkring 100 mælkekuske.
    
 Postkort Jebjerg Mejeri, Nørrealle 1A ca. 1900. Ingen nærmere oplysninger om fotografi af mælkekusk i Salling. Men her neden for er det  
 
   
Danmarks første andelsmejeri, Hjedding ved Varde 1882 blev snart forbillede for senere andelsmejerier. Også for Skive Andelsmejeri fra 1893.
Omkring 1900 omdannedes fællesmejerierne til andelsmejerier, og flere kom til. 1942 var der på Skiveegnen 21 andelsmejerier og eet privatmejeri (Rønbjerg).
Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv har denne oversigt over fælles- og andelsmejerier i Salling:
23.10.1884 begynder Jebjerg Mejeri; fra 1885-92 oprettes yderligere 9 fællesmejerier, således at Salling er dækket af fællesmejerier, inden andelsmejerierne vinder frem i 1890-erne (Gamstrup Andelsmejeri er oprettet 1886). Thise Mejeri er oprettet 1887, nærmest som en filial af Jebjerg Mejeri. Efter nogle måneders drift fik Jebjerg Mejeri mælk fra o. 250 køer. 1894 var fællesmejeriets sidste driftår. Det var anlagt for 8000 kr. Andelsmejeriet købte for 10000 kr, der betaltes af beboere i Jebjerg-Lyby, Grønning og Grinderslev sogne. Overganden til andelsmejeri i Jebjerg synes 1893 at være sket ret gnidningsløst. Driften startede 28.10.1894. Andelsmejeriet havde fra starten tilsluttet 193 leverandører med ialt 900 køer - derefter stigende jævnt. 1899/1900 var tilsluttet 260 leverandørere med ialt 1200 køer.
Den leverede mælk var da forøget med 63 %. Mejeriet flyttede først til Roslevvej 17, og den gamle mejeribygning solgtes til Salling Højskole og indgår endnu i bygningskomplekset ved Salling Ungdomsskole, Nørrealle 1A..
1961 flyttede andelsmejeriet fra Roslevvej 17 til Østergade 51 i Jebjerg.
Efter fusion med Skiveegnens Mejeriselskab, blev Jebjerg Andelsmejeri lukket i marts 1994.
 
Andelsbevægelsen i øvrigt i Danmark
Inden for mejeridriften var det med den effektive centrifugering af mælken til smør også blevet muligt at udnytte restproduktet, skummetmælken, til opfodring af grise, hvilket gav grundlaget for udviklingen af det magre baconsvin, der blev den anden store indtægtskilde på det engelske marked. Også på slagteriområdet tog bønderne andelsprincippet i anvendelse fra 1887. Brugsforeninger i 1896 samlet i Forenede Danske Brugsforeninger (FDB) blev ligeledes en del af andelsbevægelsen.
 
I andelsselskabsformen var alle leverandører – uanset brugets og husdyrholdets størrelse – medejere. Det betød, at også husmænd med kun et par køer og en mindre prodution kunne deltage. Det har sikkert været en vigtig årsag til, at mange småbrug omkring århundredeskiftet blev så rentable, at de kunne ernære en familie uden supplerende lønindtægter.
Gennem det meste af 1800-tallet havde det været nødvendigt for husmandsfamilier at supplere husstandsindkomsten. Mændene oftest med sæsonbetonet lønarbejde, kvinderne ved malkning på større gårde, mens børnene hyppigt var ude at tjene fra 7-8 års alderen.
Andelsbevægelsen gjorde det  således også muligt for den danske husmandsbevægelse at etablere sig som en indflydelsesrig interesseorganisation i årene op mod 1. verdenskrig. 
 
Skive Andelsslagteri – navneforandring til “Jutland Slagterierne” Stiftet 18/7 1902 Start 19/6 1903
Formænd: Fra:  Til:  Direktører  Fra Til
Gdr. Jens Mortensen, Tøndering   1902 1913  
Carl Møller
Johan Jepsen 
1903 1906 
Gudik Gudiksen  
1913
1923
1918
1929
Johan Jepsen  1906  1907 
Gdr. Peder Jeppesen, Grønning  1918  1920  Niels Nielsen  1907  1936 
Gdr. Erik Hougård, Skovshoved  1929  1948  T. Hvass Rasmussen  1936  1941 
Gdr. Jeppe Nielsen, Nautrup   1929  1929  Frode G. Andersen   1941 1947 
Gdr. Esper Kolding, Næstild  1948  1954  0. Pårup‑Nielsen 1947 1951
Gdr. Mads Peter Stisen, Grinderslev  1954  1962  Knud H. Holm 1951  1973 
Gdr. Åge Lidegård, Bording 1962  1966  Viggo Sørensen 1973  1980 
Gdr. N.O. Philipsen, Bredal  1966  1989  Chr.Johansen 1980 1985 
Gdr. Kristian Hess Jensen, Mors 1989   1990  Erik Lorenzen 1985  1986 
      H. A. Carstensen  1986 1988
      Svend Pedersen 1988 1990
I 1976 skiftede slagteriet navn til Jutland. I 1990 fusionerer Jutland med Vestjyske Slagterier i Struer, og 1998 fusionerer Vestjyske Slagterier med en række andre slagterier og blev en del af Danish Crown. I 2003 lukkede pølsemageriet i Skive. I 2005 var det så farvel til kreaturslagteriet. 16. juli 2007 brændte slagteriet, og onsdag den 18. juni 2008 blev slagteriet i Skive lukket. Næsten på 105-årsdagen for den allerførste slagtning. 
Danish Crown er et produkt af andelsbevægelsen. I 1963 kom der en redegørelse fra andelsslagteriernes strukturrationaliseringsudvalg, der fastslog, at der var for mange små og urentable slagterier. Den første fusion kom i 1968. I 1998 overtog Danish Crown Vestjyske Slagterier og i 2001 Steff-Houlberg. Dermed var Danish Crown som Slagteriet Danmark en realitet. I 2010 omdannedes Danish Crown fra et andelsforetagende til et A/S. 
I denne fusionsproces og udvikling fra andelsforetagende til et A/S blev slagteriet i Skive nedlagt.