Arrangementer  

Onsdag aften på Skive Museum efterår 2020
Under forberedelse 
Foredrag om modstandskampen 30. sept. 2020
Kommende arrangementer 2020
Afholdte arrangementer

 

   
 
 
 
Indledning, journalistikken på Skive Folkeblad
Med rod i det "Forenede Venstre"
                              Radikale Venstre bryder ud af Forenede Venstre 1905
                              Carl Hansen  1908 Skive-Programmet
Den radikale højborg, Bertel Dahlgaard
Chefredaktører på Skive Folkeblad
Skive Folkeblad fra partiavis til lokalt monopol 
De "upolitiske" valg før 1908 og efterfølgende partipolitiske kommunevalg
Borgmestre i Skive Kommune siden 1914
Kommunalpolitiske styrkeforhold på landsplan
Hvornår er der tale om Skivekredsen som radikal højborg?
 
Benyttet valgstatistik og andet materiale
 
Efter 1968 har Skive Folkeblad haft monopolstatus på den lokale pressedækning på Skiveegnen. Herom siger tidligere journalist på Skive Folkeblad, Bodil Emtkjær i et interview i Journalisten 31.07.2017: "Noget af det, der dengang fyldte mest i hverdagen, var konkurrencen med byens to andre aviser: Skive Venstreblad og Amtsbladet, der var socialdemokratisk. Begge er for længst lukket. “Det var vældig godt for læserne, at de var der. Du opper dig da. Vi kunne ikke komme dabbende op ad trappen på redaktionen efter en opgave og synes, det havde været døøødsygt. Du skulle se at få lavet noget,” siger hun.
 
Det andet aspekt er Skive Folkeblad som nu landets eneste partipolitiske (radikale) lokalavis. Herom siger chefredaktør Ole Dall i Danske Medier 20. maj 2016: "Radikal Classic, har nogle kaldt Ole Dall. Men i Skive Folkeblad spiller det partipolitiske kun en lille rolle. – Vi er jo ikke en gammeldags partiavis, så havde vi ingen fremtid. Så meget radikal højborg er der ikke over Skive-egnen. Det er vildt vigtigt for os at lave avis for alle uanset holdning. Det radikale, socialliberale slår kun igennem i lederen. Jeg skriver samtlige. Hver dag – lige undtagen i min ferie. Ole Dall kæmper som alle chefredaktører for avisens fremtid på de indre linjer og tror på det lokale mediehus’ fremtid. – Vi har det kæmpe potentiale, at vi kan tilbyde en lokal stofmængde og mangfoldighed, som borgerne ikke kan få andre steder. Det gælder også i forhold til konkurrencen fra TV 2-regionerne og DRs regionale medier. De giver kun en sporadisk dækning."
 
Man kan her iagttage den menige journalists blik for nytten af en kollegial konkurrence og et udfordrende, journalistisk samvær uden for egen arbejdsplads.
Og chefredaktørens forsøg på at kombinere en historisk tradition for et partimæssigt engagement, konfronteret med positionen som lokalt pressemonopol.
Der skal velsagtens danses på en knivsæg - hensynet til en læserkreds, der ikke har et partipolitisk engagement, måske snarere tværtimod.  Og den historiske tradition med at være et engageret politisk debatforum.
Det er nok ikke så let. Især når man tager i betragtning, at tiden med det politiske engagement, en tid med meget politisk aktiv(e) chefredaktør(er), Carl og Elin Hansen, måske var et af de journalistiske højdepunkter for Skive Folkeblad. 
 
Den radikale højborg  - de historiske rødder
Under navnet Det Forenede Venstre startede det politiske parti, som under forfatningskampen, provisorietiden med Estrup som konseilspræsident skulle blive bøndernes politiske modpol til Højre, godsejernes, det store hartkorns, det bedrestillede borgerskabs parti.
Som politisk bevægelse var det med stiftelsen af Bondevennernes Selskab, stiftet 5. maj 1846 af liberale, bonde- og husmandskredse. Bevægelsen splittedes og gik i opløsning i tiden efter den grundlovgivende forsamling i 1848, hvor den havde haft stor indflydelse.
En del af den splittede bevægelse sluttede sig i 1870 til det nystiftede Det Forenede Venstre, der i 1872 fik flertal i Folketinget - og hermed muligheden for at undlade at stemme for finanslovene. Modsvaret til dette var Højres og Estrup regeringens provisoriske finanslove, provisorietiden, der startede 1877, fortsatte med 1880'ernes visnepolitik og afsluttedes med Rigsdagens årlige hjemsendelse før finanslovene 1885-94, riffelforeninger, skattenægtelse, mundkurvscirkulærer, de blå gendarmer.
Fra 1895 kaldtes partiet for Venstrereformpartiet. Og som repræsentant for den del af partiet, som var indstillet på at forhandle med Højre var der Det Moderate Venstre. Med udskillelsen af Det Radikale Venstre i 1905, blev der nok en navneændring i 1910 til Venstre, en sammenslutning af Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre. Navnet ændredes i 1963 til Venstre Danmarks Liberale Parti.
 
Carl Hansen, der var folketingsmand i Skivekredsen var tilhænger af og repræsenterede Venstrereformpartiet. Og han fulgte ikke den radikale fløj, da den i 1905 brød med moderpartiet. I Folketinget nærmede Carl Hansen sig dog efterhånden en løsgængers stilling. Han var utilfreds med bevarelsen af privilegeret valgret til amtsrådene 1908 og udviklingen i forsvarssagen. Han ville ikke genopstilles til valget 1909, og han fik Salling venstreforening omorganiseret på bredere basis til Venstreforeningen af 1908 og vedtaget Skive-programmet dec. 1908 der i forsvars- og udstykningspolitik lå nær det radikale program af 1905. Hans efterfølger i Folketinget Hans Nielsen-Dølby var løsgænger i valggruppe med de radikale.
 
Det Radikale Venstres partiprogram i 1905 var pacifistisk ("hvad skal det nytte?") og var i forhold til det liberale Venstre socialliberalt, d.v.s. med en politik, der sigtede på de socialt dårligt stillede, især på landet, d.v.s. husmænd og tyende.
Med 1920 valgloven blev der i stedet for tidligere tiders flertalsvalg i enkeltmandskredse ("vinderen tager det hele", d.v.s. enkeltmandskredsens mandat) forholdstalsvalg med kreds- og tillægsmandater, d.v.s. en matematisk stort set retfærdig mandatfordeling.
Man kan sige, at "den radikale højborg" blev skabt med valget af Bertel Dahlgaard, Hesthave fra 1920-1960 som kredsens folketingskandidat. Og med Carl og Elin Hansen som chefredaktører på Skive Folkeblad og talsmænd for partipolitiske og radikale synspunkter. Også fremført i den lokale og lokalpolitiske debat. Både Carl og Elin Hansen var indvalgt i byrådet i Skive for det Radikale Venstre. Carl Hansen var medlem af byrådet 1921-37 og radikal borgmester 1927-29. Elin Hansen var medlem af byrådet 1937-48.

 
Skive Folkeblad 1880 - Redaktører og redaktion 
1882–84: Fhv. lærer Jens Kr. Holm. 1884–88: Fhv. lærer Henrik Strandvold.
1888 – 1902: Fhv. lærer Hans Kofoed.
1902–05: J. Hansen-Kongslev.
1905–11: Journalist Jens P. Neerup
1911– 1912: Bogtrykker Marius Jensen.
1912–1940: Fhv. landmand Carl Hansen, Vinde (1870-1940), gårdejersøn fra Salling, student, løjtnant, gårdejer 1891-1911, siden husmand og redaktør af Skive Folkeblad, hvis formand han var 1906-13. En hovedkraft i egnens andels-, husmands- og afholdsbevægelse samt kommunalpolitiker. Folketingsmand 1902–09, mens han, bladet og vælgerforeningen udviklede en egen politisk linje, der siden gradvist blev radikal.
   
Klods-Hans 21.2.1909   Foto Elin og Carl Hansen
Hans Larsen og Ole Dall, vel o. 1992

Elin Hansen (1897-1972), søn af Carl Hansen, studerede jura, men blev syg og ansat ved Skive Folkeblad fra 1920 til 1970, 1935/40-65/67 som redaktør efter sin far, først som medredaktør, fra 1940 redaktør. Elin Hansen blev kortvarig afløst af Poul Erik Søe 1965-66.

Han opretholdt bladets tætte og åbne forhold til den lokale befolkning, men skrev selv mest om politik, hvor han stod nær Bertel Dahlgaard, kredsens MF 1920-60. Byråds-medlem 1937-48, aktiv i partiorganisationen og afholdsbevægelsen. Dansk Presse.

Medredaktør, chefredaktør Poul Erik Søe 1965-66. Søe blev genansat i DR  1. sept. 1966. Har så nok kun været ansat på Skive Folkeblad et til halvandet år. *
Chefredaktør Hans Larsen 1968–1992.
Chefredaktør Ole Dall jul. 1992–
 
 
Radikale Venstre blev stiftet i Odense 21. maj 1905. Partiet fik tilslutning fra de folketingsmedlemmer, der var blevet ekskluderet af Venstrereformpartiet i januar 1905 på grund af uenigheder om blandt andet forsvarspolitik. Partiet skal således ses som udbryder fra Venstre, den gang Venstrereformpartiet.
 
Skive Folkeblad støttede Venstrereformpartiet fra 1902-04 indtil dette partis opløsning i forlængelse af dannelsen af Det Radikale Venstre i 1905.
I 1910 dannedes Venstre som en sammenslutning af Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre.
Skive Folkeblad støttede fuldt op om Det Radikale Venstre fra 1920 som en ret logisk konsekvens af støtten til Carl Hansen og Venstrereformpartiet fra 1902.
Den moderate venstreavis Skive Dagblad var betænkelig ved den radikale linje i Skive Folkeblad fra 1902, oprettedes og eksisterede 1903-08.
Registrant over aviser i Statens Avissamling - Statsbiblioteket
Aftenposten Skive Socialdemokrat  1907 - 1952   
     Aftenposten  1953 - 1962  
     Amtsbladet   1962 - 1968   
Skive Avis  1858 - 1962  1910-1913 med titlen Skive Avis / Skive Folketidende 
Skive Dagblad  1903 - 1908   
     Skive Dagblad Skive Venstreblad  1919 - 1966   
     Skive Dagblad  1967 - 1976   
Skive Folkeblad  1880 -   
 
Skive Folkeblad var fra 1.7.1906: »Garantselskabet Skive Folkeblad«, opbygget som et andelsselskab. Opr. 166 garanter, i 1910 219 og 1918 ca. 400. Garanterne var oprindelig opdelt efter geografiske linier i grupper, der var indbyrdes solidariske og hver valgte et medlem til bestyrelsen. I 1918 ophævedes det solidariske ansvar til fordel for begrænset ansvar, samtidig med at gruppeinddelingen ophørte (25 kunne udpege 1 bestyrelsesmedlem herefter). Medlemsskab var oprindelig åbent for egnens befolkning, fra 1933/34 kun for radikale partimedlemmer. 
Princippet fra 1933-34 med krav om radikalt partimedlemskab for at kunne blive medlem af garantselskabet er aktuelt blevet udfordret af DF, der har forsøgt at opnå medlemskab - formentlig / velsagtens uden at vide, at det krævede radikalt partimedlemskab - som dog fra 2009 er modificeret til, at der nu ud af en bestyrelse på 7 medlemmer kan være 2 medlemmer, som ikke er radikale partimedlemmer. Et medlem af byrådet for DF spurgte i Skive Folkeblad 09.03.2015: "Jeg har ... et lille spørgsmål, som jeg håber at få svar på. Hvordan kan jeg købe garantbeviser og dermed få en aktie i Skive Folkeblad?" Hertil svarede chefredaktør Ole Dall: "Som det sikkert er ... (spørgeren) bekendt, er nye garanter medlem af Radikale Venstre. Hvis. .. (spørgeren) skal være garant vil det således kræve et opsigtsvækkende partiskifte! Til gengæld kan han være sikker på, at avisens indhold også fremover vil være præget af, at Folkebladet ønsker at være avis for alle borgere i lokalområdet." Chefredaktøren nævner fornuftigvis ikke her muligheden siden 2009 (iflg. Mediewatch 04.05.2009) for at 2 af garantselskabets medlemmer ikke behøver have radikalt medlemskab.
 
Som den eneste danske erhvervsvirksomhed har Folkebladet holdt fast ved garantselskabsformen. Bladet har nu ca. 800 garanter, som i modsætning til aktionærer ikke får udbytte, når avisen har overskud. Derimod garanterer de med et - efter nutidens forhold - mindre beløb på 500 kroner hver - ja, enkelte mangeårige garanter helt ned til 25 kroner. Beløb som skal indbetales, hvis avisen løber ind i økonomiske vanskeligheder. Disse har indtil dato ikke været så alvorlige, at det har været nødvendigt at bede garanterne om at opfylde deres økonomiske løfte.
 
Det hedder i Skive Folkeblads egen selvopfattelse, at "på Skive Folkeblad løber hverken redaktører eller bestyrelsesformænd af pladsen i utide. Bestyrelsesformanden, bogtrykker og tidligere MF'er Poul Erik Christensen, har således siddet på posten siden 1983, og der har siden det forrige århundredskifte kun været fem chefredaktører."
Konstateringen o. chefredaktører holder stadig vand. Men i 2017 blev den hidtidige bestyrelsesformand Poul Erik Christensen udskiftet med / væltet af det radikale byrådsmedlem fra 2018, Bent Dyrberg, 
 
Skive Folkeblads aktuelle oplagstal er i 2015 på 24.000, i 2016 på 25.000. Se dog også Gallups læsertal for 2. og 3. kvartal 2017. Tallene er for trykte aviser, digitale ikke medregnet. Og en kommentar i Skive Folkeblads leder til oplagstallene. 
 
Fra "upolitiske" byrådsvalg over "radikal højborg" til radikal orienteret, ikke "gammeldags partiavis". Valg og valgtal.
I 1957 Skivebogen er der en artikel af "forretningsfører" Peter Schou, Fra "upolitiske" byrådsvalg i Skive til politiske. Der henvises til artikel af samme forfatter i 1955 Skivebogen, Et byrådsvalg før århundredskiftet, s. 103-113.
 
 
 
Med valgreformen i 1908 fik kvinder stemmeret ved kommunevalg, først i 1915 også til Rigsdagen. Ved det første kommunevalg herefter, i 1909 var kvinders stemmeprocent på 50,0 % mod mændenes 76,5 %. Selv gode ændringer tager tid for at slå igennem, men allerede i 1921 var kvinderne oppe på en stemmeprocent på 70,3."
I årene op til den nye valglov var der en udvikling hen imod, at partierne opstillede kandidater til de lokale valg i stedet for såkaldt "upolitiske foreninger". Udviklingen hen imod den politiske opstilling var i Skive senere end "i mange andre byer, hvor det allerede da var almindeligt, at valgene foregik efter politiske linier ..." 
Skive Avis og Skive Folkeblad har på den tid "travlt med at afsløre, hvis en liste har slagside til den "forkerte" side." De opstillende foreninger til byrådsvalget i 1899 var "Den nye Borger- og Haandværkerforening, Borger- og Haandværkerforeningen ("Den Gamle"), Handelsforeningen, beværterforeningen, arbejdersygekassen og Arbejdernes Fællesorganisation." Der valgtes i 1900 fem kandidater til byrådet, hver vælger havde 5 stemmer. Stemmetallene for de valgte var: 236, 243, 191, 152, d.v.s. de fem valgte er valgt med 822 afgivne stemmer.
Ved valtet i 1903 "var der ... ingen, der vil være ved, at de opstiller politiske lister, men såvel "En Højremand" i Skive Avis som "En frisindet Vælger" i Skive Folkeblad ... reagerer imod, at der er politik med i det."  I 1906 blev det sidste lokalvalg under den gamle lov afholdt.  Her opstillede "Skive Venstreforening"  (senere Skive rad. Venstreforening), Skive konservative forening (der menes formentlig Højre, konservative eksisterede ikke i 1906, da hed partiet Højre - det Konservative Folkeparti dannes på resterne af Højre i 1915) , socialdemokrater (opstillede bl.a. lærer Hjalmar Kjems, senere borgmester).
Selv om der her er tale om for så vidt rene politiske lister, så er kommentaren i Skive Folkeblad, at kommunens vel var nr. 1, deres politik nr. 2. Socialdemokrater fik 1059 stemmer, Venstre 1036, Højre 777. Der var afgivet "2943 stemmer ... for 599 vælgere ... Der var ikke forholdstalsvalg ... det var de 5 personer, der havde fået de flest stemmer, der blev valgt." Socialdemokraterne fik her for første gang 2 repræsentanter, Hjalmar Kjems var den ene. De politiske kommentarer til valgresultatet var, at havde alle stemt efter parti, var der blevet valgt 5 Venstre, 5 Højre, 5 Socialdemokratiet. Men der skulle kun vælges 5, og det blev så 2 socialdemokrater, 2 venstremænd, 1 højremand.
 
I 1919 gik Skive Folkeblad over til at være et klart talerør for Det Radikale Venstre, hvor der før, også i starten af Carl Hansens redaktørtid var en vandring fra det Forenede Venstre over Venstre til det Radikale Venstre.
I 1920 blev den radikale Bertel Dahlgaard, Hesthave valgt til Folketinget, hvor han sad i 40 år, indtil 1960. Det er vel her, man kan tale om en "radikal højborg" med et radikalt folketingsmedlem og et par markante radikale chefredaktører, Carl og Elin Hansen. Der er næppe lavet undersøgelser over, hvad den radikale avis har betydet for valgene til Folketinget 1920-1960. Men at Bertel Dahlgaard blev valgt er uomtvisteligt. Den radikale efterfølger var først handels- og finansminister Kjeld Phillip 1960-1964. Herefter folketingsmedlem Svend Haugaard, der blev valgt til Folketinget 1964-1979. Haugaard blev efterfulgt af Janne Normann som radikalt folketingsmedlem fra Skivekredsen 1979-1984. Asger Baunsbak-Jensen og Dagmar Mørk Jensen havde Skivekredsens radikale mandat 1984-1988. 
Den radikale Poul Erik Christensen, formand for Garantselskabet for Skive Folkeblad 1983-2017 var medlem af Folketinget 2005-2007. I øjeblikket sidder Andreas Steenberg som kredsens radikale folketingsmedlem.
 
Man kan vel med nogen rimelighed sige, at der ikke er meget belæg for, at den radikale højborg skulle have eksisteret siden 1980'erne. Men hertil kunne det være nyttigt at se på udviklingen i valgene til Skive Byråd. Kommunens størrelse og erhvervsmæssige indhold er her ikke uinteressant.
I perioden 1880-1907 er byrådsmedlemmerne anført efter erhverv, Skive Kommunes Historie, bd. II, s. 292, borgmestre, se s. 295.
 
Kommunevalg 1909-1940, kilde: Skive Kommunes Historie
  
Parti  1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937
Socialdemokratiet 4 5 5 5 8 9 10  10 
(Radikale) Venstre 3 2 2 3 3 3
Højre / Konservative / Venstre 6 6 6 5 5 3
Indre Mission           1    

Eriksen Noer-listen - banksagen

        1    
  13 13 13 13 17  17  17  17 
 
 
Kommunevalg 1946-1978. Kilde: Skive Kommunes historie
 
Parti  1946 1950 1954 1958  1962 1966  1970 1974 1978
Venstre 1 1 4 2  2 2 3 3 3
Socialdemokratiet 10 9 9 8  8 10 8 9
Konservative F. 3 3 4 2  3 3 2 3
Radikale Venstre 2 3 4 4  4 5 5 3
DKP / SF fra 66 1          1   1 2
Retsforbundet   1              
Borgerlisten                
Fremskridtspartiet                  1
  17 17 17 17  17  17 21 21 21
 
Kommunevalg 1981-2017:
 
Parti  1981 1985 1989 1993 1998 2001 2005 2009 2013 2017
Venstre 3 3 3 5 5 5 13 12 12  11
Socialdemokratiet 9 10 11 13 8 9 13 12 9
DF / Fremskridtspartiet før 2001 1   1 1 2 2 1 2  4 2
Konservative Folkeparti 4 3 4 3 2 1    
Skive-Listen                  
Enhedslisten                    
SF 2 2 1 2 1 1 1 2 2
Radikale Venstre 3 1 1 1 1 1 2 1 1
I alt 21 21 21 21 21 21 31 31 27 27
 
De politiske partiers mandattal ved kommunale valg 1993 - 2013
 
De i tabellen viste kommunale valgtal er partiernes andel af valgårenes mandater. Disse tal er det vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at danne sig et udviklingsmæssigt overblik ud fra. Med strukturreformen, der trådte i kraft jan. 2007, er der i 2005 en ca. halvering i antallet af kommunale mandater. Derfor er der ud fra de viste mandattabeller lavet en beregningstabel, hvor de lokalpolitiske mandattal er omregnet til % andele af valgåret vundne mandater. Det giver sammenlignelige tal. Dog skal man være opmærksom på, at tallene for 2017 er beregnet ud fra stemmetallene i stedet for mandattallene. Det giver en mindre usikkerhedfaktor i 2017 i forhold til de foregående år, hvor tallene er fuldt sammenlignelige.
 
 
 
De politiske partiers % vise andel af mandaterne i byrådsperioderne siden 1909. Tabellerne er beregnet ud fra de foregående tabellers tal. Museklik på tabeller for at få større, samlet tabel)
 
 
Diagram over "de gamle partier"'s styreforhold 1909-2017 i Skive Kommune
 
 
Fra kommunevalget i 2017, Skive Kommune, har vi som de tidligere år fordeling af mandater. Der er benyttet samme kilder til mandatfordelingen tidligere år, nemlig Danmarks Statistik, databank og løbende valgstatistikker samt valgdata fra KMD, forskellige årgange. Ved brug af Danmarks Statistik skal man søge under kommunevalg og hertil hørende arkivmateriale. Man kan selvfølgelig også benytte løbende avismateriale - som dog kan være mindre pålideligt. Valgstatistik, der er ældre end den, man kan finde i omtalte statistikker, er taget fra Skive Kommunes Historie. Tallene herfra ser ud til at være taget fra de i materialefortegnelser anførte lokalaviser.

 
Det var på et hængende hår, faktisk kun i kraft af indgået valgforbund, at Radikale ved byrådsvalget i 2017 kom ind i byrådet. Ellers ligger partiet stabilt, i bunden af repræsenterede kandidater. Venstre er med kommunalreformen i 2005, hvor Skive Kommune gik fra vælgermæssigt at være socialdemokratisk til at være en Venstre kommune, domineret af landdistrikternes politiske præferencer, velsagtens. Skive-Listen består af en tidligere socialdemokrat og en tidligere venstremand.
Skal man tilbage til noget, der kunne minde om en "radikal højborg", skal man til 1981, hvor de radikale størrelsesmæssigt ligger på niveau med Venstre. Men den socialdemokratiske dominans er også her tydelig. Først brudt med strukturreformen i 2005, hvor Venstre bliver dominerende.
Under besættelsen af Danmark 1940-45, samarbejds- og forhandlingspolitikken blev der kun afholdt et folketingsvalg under tyske betingelser i 1943.
 
De kommunale valgresultater viser på landsplan i perioden 1993-2017 viser: 1) En fortsat dominans af S og V som de største kommunale partier, dog med udsving i 2009 og 2017 med S som klart største parti. Her adskiller Skive sig i samme periode ved et løbende skifte fra S til V som størrelsesmæssigt dominerende. Og med strukturreformen som tydelig skillepunkt. 2) DF afløser Fremskridtspartiet som kommunalt parti, med ubrudt mandatmæssig fremgang indtil 2013. Den mandatmæssige tilbagegang fra 10,4 til 8,8 % af mandaterne ses i forstærket grad i Skive Kommune, hvor DF får halveret sine mandater i 2017. 3) Det er også lidt bemærkelsesværdigt, at det Konservative Folkeparti så nogenlunde holder den mandatmæssige styrke, eller på landsplan har en mindre tilbagegang. I Skive Kommune starter en tilbagegang i 2005, der resulterer i manglende mandatmæssig repræsentation i både 2013 og 2017. Partiet, der havde borgmesterposten 1998-2002 
 
I efterfølgende lokalvalg er kun mandattal medtaget. Stemmetallene skal ses i relation til antal mandater i alt. Mandattal er også udtryk for valgteknik (valgforbund).
Men mandattallene er under alle omstændigheder markører for de politiske partiers styrkeforhold.
Der afsluttes med en tabel, der viser partiernes % andel af mandater i valgperioderne. Nok det bedste sammenligningsgrundlag.
Sammenfattende viser de kommunale valgdata rimeligt markante ændringer i den iagttagne periode, 1909-2017.
Man skal i det statistiske materiale bemærke, at Højre / Konservative Folkeparti og Venstre i statistikken optræder partimæssigt samlet indtil og med 1937. Herefter udskilles de to partier statistisk i Venstre og Konservative Folkeparti.
 
Hvis vi herefter koncentrerer os om hovedlinjen, styrkeforholdet mellem den borgerlige del og Socialdemokratiet, hvor det Radikale Venstre - som på landsplan - optræder som "tungen på vægtskålen, så kan man konstatere:
  • At radikalismen på Skiveegnen har sin storhedstid indtil o. 1980, hvor radikale overhales af Venstre. I storhedstiden, der hvor man kunne tale om en "radikal højborg" i Skive, var der oven i købet med Carl Hansen 1927-29 en radikal borgmester.
  • Indtil strukturreformen i 2005 var der i Skive Kommune et klart socialdemokratisk flertal, som - kombineret med radikal styrkeposition i 1920-30'erne - betød den længst siddende borgmester overhovedet, socialdemokraten Woldhart Madsen 1936-67. Woldhart Madsen afløste en anden socialdemokrat, Valdemar Johansen, der afløste den radikale Carl Hansen i 1929. .
  • Det klart borgerlige flertal, kun afbrudt af socialdemokraten Hjalmar Kjems som borgmester 1914-16, varede i den her observerede periode fra 1909 indtil 1927, hvor den socialdemokratiske gruppe permanent var blevet den største, indtil strukturreformen i 2005.. 
  • Venstre voksede  sig større end de konservative fra 1993. Alligevel blev det til en konservativ borgmester 1998-2002. Men altså fra 2005 en klar Venstre dominans i kommunen med heraf følgende Venstre borgmestre.
  • Man kan måske også sige, at Radikale Venstre, hvor de ikke længere repræsenterer noget, der kan tituleres en "radikal højborg", er vendt tilbage til de historiske rødder - før Carl Hansen og storebroderpositionen i forhold til Venstre - og har rimeligt konsekvent peget på en Venstre borgmester. Også i situationer, hvor mandattallene gav mulighed for at pege på en socialdemokratisk. 
Borgmestre, folkevalgte, 1914-2018 
 
1914-16 Lærer Hjalmar Kjems, Soc. dem.
1916-21 Sparekassedirektør Harald Siboni, Kons. 
1921-27 Grosserer Michael Nielsen, Kons.
1927-29 Redaktør Carl Hansen, Rad. Venstre
1929-36 Direktør Valdemar Johansen, Soc. dem.
1936-67 Trykker Woldhardt Madsen, Soc. dem.
1967-82 Mejerist Peter Kjærgaard, Soc. dem
1982-90 Skoleinspektør Knud Olsen, Soc. dem.
1990-98 Pædagog Jonna Staunsbjerg, Soc. dem.
1998-2002 Major S. E. Andersen, Kons.
2002-06 Forretningsfører Per B. Jeppesen, Soc. dem.
2006-14 Skoleinspektør Flemming Eskildsen, Venstre
2014- Landmand P. Chr. Kirkegaard, Venstre
  
Poul Erik Søe var kun kortvarigt chefredaktør på Skive Folkeblad, men i en festtale til en journalistelev i hans tid som chefredaktør, Jacob Ludvigsen, har Søe nogle betragtninger omkring Skiveegnen og radikalismen, incl. den lokale - som han opfattede den. Og som giver en lidt anden vinkel på den lokale partihistorie end den, der kan læses i den radikale partihistorie.
 
"POUL ERIK SØE OM JACOB LUDVIGSEN, JOURNALISTELEV I SKIVE 1966 i et festskrift til fødselaren 12. december 1997.
"... Det var lige før Det radikale Venstres borgerliggørelse, der i 1968 førte til VKR-regeringen og siden en fuldstændig udskiftning af partiets vælgere og politikere ... Det radikale Venstre var i årevis kørt af undervisningsminister Jørgen Jørgensen og økonomiminister Bertel Dahlgaard. I magtkampen op til og under de gamles afgang, skete der en pludselig radikalisering af den gamle Skive-kreds, ude fra set en radikal højborg. Det var grunden til, at jeg blev bedt om at være chefredaktør for det radikale Skive Folkeblad. Her dukker da Jacob Ludvigsen op. I drøftelserne om min indsættelse som chefredaktør var en elevplads til Jacob Ludvigsen et af mine krav ... Alvorlige og legelystne gik vi til Skive Folkeblad uden noget ønske om at tale egnen efter munden. Vel var ikke alle læsere glade, da en mand blev sat til at redigere det, der før hed kvindestoffet, men som nu fik titlen "For familien" ... Min største undren gjaldt dog byens forretningsfolk. Nogle få af dem var virkelig sure på Jacob Ludvigsen, nogle skød bare på ham, fordi de ikke havde mod til at sige, at det var mig, de var utilfredse med ... Stormen rejste sig, da Jacob Ludvigsen en dag hyldede Herning - ikke Skive, men Herning! Hans ledende artikel handlede om, hvor klogt det var, at der i Herning var lavet et museum for Carl-Henning Pedersens kunst. Selv Skive Folkeblads tidligere redaktør hviskede mig i øret, at nu gik det for vidt. Mærkeligt, at små sko fås i alle størrelser… "

 

Poul Erik Søe Jacob Ludvigsen

Kildemateriale. Der henvises løbende til benyttet kildemateriale via refererende links. For det første og ret væsentligt, avis- o.l. materiale, som for det nyestes vedkommende ligger umiddelbart tilgængeligt på nettet. Det historiske findes for størstedelens vedkommende elektronisk på Infomedia tilbage fra 1990. Skal man længere tilbage, er man henvist til at læse materialet digitalt på Statsbiblioteket eller Det Kgl. Bibliotek, hvor et større projekt med digitalisering af 32 mio. avissider foregår. P. gr. af copy right bestemmelser kan man kun få lov til at se materialet på læsesalen et af de to steder. Aviserne ligger / kommer således til at ligge på Infomedia og Mediastream.
Læsning af Skive Folkeblad før 1990 skal man give sig i kast med på Byarkivet, hvor de analoge udgaver af det lokale avismaterialet befinder sig. Ved brug af de digitale aviser før 1990 - skal det som anført foregå i Aarhus eller i København.
Generelle Danmarks historiske oplysninger og historiske kilder kan i vi udstrækning hentes fra danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet. Skivebogen, før 1916 Aarbog for Historisk Samfund for Skive og Omegn er benyttet 1908-2017.
Desuden informationer fra tidligere journalist på Skive Folkeblad, Bodil Emtkjær og Poul Erik Christensen, tidligere formand for Garantselskabet - 50-års jubilæumsbog for Skive Folkeblad, Egnens Avis fra 75-års jubilæet, Helge Larsen, Skivekredsens politiske historie, redigeret af Niels Mortensen og Kaj Ove Miltersen, Det Radikale Venstre i medvind og modvind 1955-1980, Helge Larsen.
 
 
 
 
 
 
 

 
Strukturreformen 2007
Strukturreformen erstattede den struktur med kommuner og amter, der blev indført med Kommunalreformen i 1970. Det er en aftale om sammenlægning af 271 kommuner til et antal på 98, erstatning af 13 amter med 5 regioner og erstatning af 15 statsamter med 5 statsforvaltninger samt nedlæggelse af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som trådte i kraft den 1. januar 2007.
De sammenlagte kommuner opbyggedes i 2006 af et sammenlægningsudvalg, der består af den kommunalbestyrelse der er valgt ved kommunalvalget i november 2005. I disse kommuner er valgperioden for den gamle kommunalbestyrelse forlænget med et år, så den gamle struktur kan fungere mens den nye bygges op. 
Gudmund Schütte har "foretaget et rask Strejftogt gennem Linfjords-Egnene for at se, hvordan Indbyggernavnene dannes ... Det er et Felt, der er skammeligt vanrøgtet af dansk Sprogforskning ..." 

 G. Schütte benytter sin tolkning af "Oldtidens Sabalingloi" både i 1915 Aarbogen og 1921 Skivebogen, men forklarer den først nærmere i 1921 Skivebogen: "Sysselstammen Sallingboer har jeg ... formodningvis sat lig med Oldtidens Sabalingloi paa det ptolemaiske Danmarkskort, der stammer fra det romerske Flaadetogt Aar 5 efter Kristus." 
Prolemaios fra Aleksandria levede ca. 100-170 e. Kr., og han kan jo således godt have været ophavsmand til det af Schütte benyttede Danmarkskort, som skulle være fra et romersk flådetogt i 5 e. Kr.
Der er dog problemer omkring kortet. De ældste gengivelser af Danmark er fra Ptolemaios, altså fra omkring 150 e.Kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer fra Ptolemæus.
Her er et udpluk af Ptolemæus´ positionsangivelser:
Den Cimbriske halvø    Længde Bredde 
Det første fremspring efter Elben    32o  50o50'
Det næstfølgende     35o  38o20'
Overfor den cimbriske halvø ligger fire, der kaldes de skandiske, tre små, af hvilke den midterste har            42o30'    58o  
 
Disse længde-, bredde angivelser afsatte man på et gradinddelt papir, og med dem som udgangspunkt tegnede man det ptolehttp://historisksamfundskive.dk/Joomla/administrator/index.php?option=com_content&view=article&layout=edit&id=176#mæiske Danmarkskort. Angivelserne er meget simple og overlader mange detaljer til korttegnerens skøn. Man kan derfor finde mange forskellige kort tegnet ud fra Ptolemæus` angivelser. Her er et som stammer fra 1200 - tallet, det er det, som G. Schütte benytter:
Man kan nok med rette spørge, om Schüttes sproglige tolkning af Sallingboere mon ikke er lige rigeligt på kanten?
Foto 1909 af Hald Kro, gjort lidt mere attraktiv med kromandens datter og veninde i front.
Det kan konstateres, at der i Nordfjends er dokumentation for at have været 4 kroer: Hald, Lund, Virksund og Højslev Kro. Heraf eksisterer Virksund og Højslev Kro stadig. Lund og Virksund var kgl. privilegerede kroer, Virksund dog kun indtil 1801, hvorefter Lund Kro som den eneste fortsatte med det kgl. privilegium, formentlig nedlagt allersenest i 1864.
Hald Kro ligger stadig på Ørslevklostervej 79, noget renoveret og ombygget. Og for længst ophørt i funktionen som kro. Vi kender den drabelige historie om Påskedramaet i 1903, hvor en stakkels familiefar, svoger til kroejeren måtte lade livet p. gr. af et par ungersvendes drukfældighed. De kom fra henholdsvis Søby og Højslev på vej til Lund, hvor de skulle have hentet emigrationspapirer for at kunne emigrere til USA, som så mange andre gjorde på den tid. Kromanden i 1903, Niels Jensen Nielsen solgte kroen umiddelbart efter påskedramaet og flyttede fra byen. Kroen blev nedlagt som kro i 1914. Men ellers er det sparsomt, hvad der kan findes af oplysninger om denne kro. Det forlyder dog, at den også skulle have fungeret som købmandshandel.
Man kan finde kroen afbildet på et matrikelkort, Generalstabens Maalebordsblade, som er blevet til mellem 1842 og 1899. Det er derfor ikke umiddelbart brugbart til at bestemme kroen nærmere. Men dog yderligere dokumentation for, at den var registreret som kro. Man kan søge på en moderne adresse, hvor man ønsker en historisk kortillustration. Se her evt. mere om de matrikelkort, som er skannet ind for perioden 1806-1996. Til en søgt matrikel kan høre - foruden selve matrikelkortet - en "sogneprotokol hvori der er information om areal, ejer / bruger af jordstykkerne og ejendommens hartkorn. Matrikelkortet indeholder primært den matrikulære situation med ejendomsgrænser, matrikelnumre, navne på brugere, bonitering og matrikulære veje. Derudover findes en række topografiske elementer som bygninger, ager, skov, eng m.v." Det kræver nogen øvelse i søgning at finde frem til ønskede oplysninger. Her et par eksempler på søgeresultater som billeder.
Matrikelkort: øverst over adressen med beliggenheden af Hald Kro, nederst over "Hald Bye".
Under Kongelige bevillinger til krohold i Jylland fra 1699-1808 figurerer kroen ikke. Det ser ud til, at der i 1834 blev givet en almindelig bevilling til en kroholder i Hald by og sogn, Henrik Kristoffer Gellers. Dette kan desværre også være en lokalitet omkring Randers. Ved en gennemgang af de håndskrevne bevillinger er der både en lokalitet i 1754, der kunne se ud som Hald og i 1734 en lokalitet, der bestemt er Ørum, men formentlig ikke Ørum i Nordfjends. Hald lokaliteten fra 1754 er en kongeligt priviligeret kro, og den er helt sikkert ikke beliggende i Nordfjends. Alt i alt må vi nok lade os nøje med en kro i Hald fra 1834.
I Lund blev der etableret en kongeligt privilegeret kro, hvor privilegiet blev givet til daværende ejer af Ørslev Kloster, Fr. Berregaard den yngre i 1755. Adressen er nu Ørslevklostervej 240, også en tidligere købmandsbutik. Berregaard nåede næppe at optræde som kromand, især fordi han døde umiddelbart efter bevillingen. Men ellers havde han og ejerne af Ørslev Kloster velsagtens folk til at tage sig af den slags. Det kongelige privilegium til krohold for Lund blev fornyet flere gange: 1768 for Jak. Lerche, 1769 for H. Henr. Jørgensen (der også fik kgl. privilegium for Virksund Kro), 1801 for Jørgen Møller (med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro, anføres det). J. Lerche og svigersønnen H. H. Jørgensen var ejere af Ørslev Kloster 1760-1777, efterfulgt af kammerråd Mikkel Ditlev Biering, som i 1777 også fik fornyet det kongelige privilegium på Lund Kro. Privilegiehaveren fra 1801 var Jørgen Møller, formentlig en almindelig bonde i Lund. Et matrikelkort viser, at Jørgen Møller, velsagtens med landboreformernes udstykning af Ørslev Kloster, i 1801 i Lund har fået den matrikel, hvorpå kroen i Lund lå. Jørgen Møller fik i 1813 fornyet sit privilegium. Og i 1832 blev privilegiet tilsyneladende bevilget Peder Krog.
Der var således flere gode mænd fra Ørslevkloster, der indlod sig på at drive en kgl. privilegeret kro. Tilsvarende i Virksund fra 1769 og fornyet i 1777. Jørgen Møller var den første uden ejerskab til Ørslev Kloster, der fra 1801 kunne videreføre Berregaards oprindelige privilegium, udelukkende fra en matrikel i Lund. Han fik som anført sit privilegium fornyet i 1813. Men på et matrikelkort (som kan dateres til at ligge mellem 1815 og 1864) figurerer Lund Kro slet ikke. Man kan derfor muligvis slutte, at Lund Kro er blevet nedlagt på et tidspunkt mellem 1832 (Peter Krogs privilegium) og 1864 (seneste datering af matrikelkortet).
Matrikelkort over Lund, 1815-1864. Man kan her se Jørgen Møllers matrikel, der ligger hele vejen fra Ørslevkloster til Lund Kro.
Der har også været et kgl. privilegium for en kro i Virksund. I 1769 blev det bevilget til Hans Henrik Jørgensen. I 1777 fik Mikkel Bierring til Ørslev Kloster en efterfølgende bevilling. Fr. Berregaards kongelige bevilling til en kro i Lund har altså ikke været et ukendt fænomen for ejerne af Ørslev Kloster. I 1801 mistede Virksund Kro det kgl. privilegium, som samtidig blev fornyet for Lund Kro. Ørslev Kloster har haft en sand perlerække af kgl. privilegerede kromænd, både i Lund og i Virksund. Også ejeren fra 1794-1828, kammeråd M. P. Richter fik med overtagelsen af Ørslev Kloster fornyet det kgl. kroprivilegium. Han blev som anført afløst af en almindelig beboer fra Lund, Jørgen Møller, som fra 1801 havde områdets eneste kgl. privilegerede kro med nedlæggelsen af privilegiet for Virksund Kro.
 

Kongeligt privilegerede kroer.

I 1283 bestemte kongen, Erik Klipping, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som kongerne benyttede, når de rejste rundt i landet i embeds medfør.
I middelalderen var det sådan, at kongen, bisperne og godsejerne havde ret til, hvad man kaldte gæstgiveri, d.v.s. gratis forplejning til de rejsende, som især bønderne og klostrene var tvunget til at yde. Det kan muligvis tænkes, at Erik Klippings påbud om offentlige gæstgiverier langs vejene skal ses som en regulering af tidligere tiders urimeligheder i gæstgiveriet.
I fortsættelse heraf skal man sikkert se Dronning Margrethes beslutning i 1396 om, at der skulle være en kro på de store veje for hver 4. mil (30 km). Det hedder i forordningens pkt. 1: "... at hver foged lader bygge en kro for hver 4 mil, og at de, der kommer der, skal kunne få dækket sine behov for sine penge, uanset på hvilket tidspunkt det er, og at de ikke sætter priserne der, eller andre steder, hvor man kommer som gæst, dyrere eller højere end det, som gælder i nærmeste købstad."
Det er dog først efter reformationen, man kan konstatere, at de offentlige gæstgiverier - som forberedt under Erik Klipping og Margrethe - begyndte at dukke op, og det var i realiteten først med en forordning af 5.3.1695, at det blev bestemt, at der skulle være offentlige værtshuse i stedet for de tidligere private gæstgiverier, som de rejsende ikke altid kunne regne med som opholdssteder, idet de private gæstgivere kunne sige nej til rejsende, de ikke ønskede at huse.
Det var med denne forordning, at der blev givet privilegier i form af tilladelse til øl- og brændevinsbrygning, bagning af brød samt salg af øl, vin og brændevin sammen med gæstgiveriet. Alt sammen uden sædvanlige afgifter til skatteopkrævningssystemet, d.v.s. kongemagten. Hermed kan man sige, at de kgl. privilegerede kroer havde fundet deres form. Så nogenlunde.
Når kongerne rejste landet rundt i embeds medfør, var der behov for kroer og færgesteder ved de såkaldte kongeveje. Den kongeligt privilegerede kro var i princippet kun for vejfarende, herunder kongen og hans mænd - landsbyens beboere måtte, indtil 1912, ikke komme på kroen. Denne begrænsning blev dog næppe overholdt helt indtil 1912. Kroerne menes at have udviklet sig til alligevel at blive samlingssteder for den almindelige befolkning uanset indholdet af det kongelige privilegium. Hertil har nok bidraget , at der inkluderet i det kongelige privilegium ofte også medfulgte retten til at brygge øl og lave brændevin. Privilegiet indebar ydermere ofte, at man var fritaget for en række borgerlige ombud. Til gengæld skulle kroerne blandt andet sørge for, at der altid var friske heste til postvæsenets vogne. Dette dog først fra 1624, hvor Christian IV udsendte en forordning om postbude.
Ved gennemsyn af flere, forskellige kongelige privilegier til krodrift kan det dog konstateres, at det ingenlunde var sikkert, at man fik med i privilegiet at brygge øl og brænde brændevin - og at privilegiehaverne som regel i medfør af denne mangel udtrykte deres uforbeholdne utilfredshed. Der kan oven i købet findes eksempler på privilegier, hvor krodriften omfattede "alle Slags ædende og drikkende Varer for alle og enhver, som det maae behøve og begære ...". Det fremgår ydermere, at man kunne komme til at betale særskilt til kongen for privilegiet at brygge og brænde - og hermed slippe for skat (privilegium til Herlufmagle Kro i 1721). Der findes altså mange varianter, spændende fra forpligtelsen til at huse kongen (og hans folk) til gengæld for retten til at brygge og brænde - og til mere almindelig krodrift, hvor man blev pålagt betaling for retten til at brygge og brænde. Et ikke just entydigt fænomen har de været, de kgl. priviligerede kroer.
Det har næppe altid været særligt lukrativt at drive en kongeligt privilegeret kro før 1912. Men man kan konstatere, at netop fra midten af 1700-tallet blev det almindeligt, at gæstgiverier på landet nu kunne få samme rettigheder som købstædernes gæstgiverier, d.v.s. de kgl. privilegerede kroer er først rigtigt opstået her. Den statslige forvaltning, som kongemagten repræsenterede indtil junigrundloven 1849, har næppe heller dengang været generøs, hvor det ikke var tvingende nødvendigt. Hvorfor Frederik de Berregaard til Ørslev Kloster indlod sig på at drive en kongeligt privilegeret kro i Lund i 1755 står hen i det uvisse. Det blev da heller ikke en lang kroholderkarriere, som Ørslev Kloster fik. Slet ikke for Fr. de Berregaard, der døde kort tid efter tildelingen af privilegiet. Men heller ikke for efterfølgerne på Ørslev Kloster, som i 1801 overlod hvervet til en lokal beboer i Lund, velsagtens i den realisering af godsets herlighedsværdier, som blev påbegyndt i starten af 1800-tallet.
Se også Højslev Kro, der startede langt mere simpelt end i Lund og Virksund. Men som nu stadig står som et flot resultat af de aktiviteter, som jernbanen medførte. Omend aldrig med kgl. privilegium som kroerne i Lund og Virksund.
 
Kroer og købstadsprivilegier.
I 1681 kom der en "forordning om kommerciens og navigationens befordring, hvor det bestemmes, at "alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad. Hermed hører reguleringen af krohold og spiritusindtag ikke op. I 1734 kommer der forbud mod "utilladelige krohold på landet ... da de "skader købstædernes handel og konsumption." Det bestemmes også, at "de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde", og mister retten til at brygge øl og brænde brændevin, samt ikke må eje udstyr til destillering. I denne proces med tildeling af privilegier trivedes Skive ganske udmærket, medens det nok har knebet mere med akcepten og overholdelsen af regler og forbud i oplandet. Ikke mindst blev det efterhånden et problem, at skippere i Vest- og Nordsalling i forskellige småhavne og anlægssteder handlede direkte fra skibene med de lokale bønder, hvilket købmænd i Skive klagede over i 1687-88.
 
Litteratur om kroer, specielt de kongeligt privilegerede
 
Jørgensen, Stig M.
Fra bondedreng til gæstgiver på Ørbæk kro / Stig M. Jørgensen. - 1997. 
 
H-Thiim, Flemming
Vore gamle privilegerede landevejskroer. - Børge Binderup, 1972. 
Indhold: Strandingskroen ; Øster Tørslev Kro ; Hvidsten Kro ; Mønsted Kro ; Hagebro Kro ; Filskov Kro ; Norsminde Kro ; Krybily Kro ; Den gamle Grænsekro ; Agerskov Kro ; Bov Kro ; Fanø Krogaard ; Sønderho Kro ; Ørbæk Kro ; Vester Skerninge Kro ; Korinth Gæstgivergaard ; Torup Kro ; Osted Kro ; Overdrevskroen ; Krebsehuset ; Mogenstrup Kro ; Rønnede Kro ; Svogerslev Kro ; Lindenborg Kro ; Elverdamskroen ; Skomagerkroen ; Bromølle Kro
 
Welblund, Aage
Gamle Landevejskroer : fra København til Korsør / af Aage Welblund og Arthur G. Hassø. - Hagerup, 1946. 
Indhold: Aage Welblund: Kro- og Landevejsliv i ældre Tid. Arthur G. Hassø: De gamle Landevejskroer fra København til Korsør
 
Dehn-Nielsen, Henning
Kroer Danmark rundt / Henning Dehn-Nielsen ; kort er tegnet af Aleks Jensen. - 1. oplag. - [Lyngby] : Holkenfeldt 3, 2004.
Gennemgang af 100 kroer spredt over hele Danmark, udvalgt i en blanding af de berømte og de ukendte, de fashionable og de ydmyge. For hver kro beskrives historie, drift, kapacitet og specielle tilbud.

Og endelig en glimrende historisk oversigt over fredede kroer og hoteller

 

 

 

 

 

 

 

Denne oversigt er blevet til v. hj. af søgefaciliteter i Weilbachs Kunstleksikon. Dalsgaard som grundtvigsk billedkunstner. Her, med angivelse af nr., de værker, som tydeligt har et religiøst indhold. Om det religiøse indhold så har været grundtvigsk, kan man selvfølgelig ikke udlede af sådan en oversigt: 48, 50, 51, 54, 55, 56, 61, 62, 63, 64, 66, 67, 69, 70, 73, 74, 76, 81, 82, 84, 85, 87, 92, 94, 103, 104, 109, 110, 111, 115, 117, 118, 125, 128, 129, 130, 131, 132, 137, 138, 140, 142, 143, 146, 151, 156, 161, 162, 163, 164, 165, 168, 170, 177, 179, 185,192, 202, 204, 205, 206, 260, 261, 265, 268, 269, 270,273, 274, 276-287, 299.
Optællingsteknisk: Især de mange udkast og skitser kan formentlig være et problem i en optælling. Her er som konsekvent princip benyttet Weilbachs markeringer af værket som tegning, maleri m.v. Optællingsmetoden svarer helt åbenbart ikke til Weilbachs, der har 326 værker, 278 tegninger, 48 malerier. Her er kun optalt i alt 308. Problemet er optællingen af tegninger og skitser. Malerier passer i optællingen med de af Weilbach optalte 48. 

  1. Ved havegærdet 1850 Maleri
  2. Landskab med fjord og kirke 1839-1907 Maleri
  3. Interiør med chatol 1839-1907 Maleri
  4. Skystudie Maleri Mandsportræt 1839-1907 Maleri
  5. Studie af putto 1839-1907 Maleri
  6. Kvindeportræt Maleri
  7. Studie af hække med blade 1839-1907 Maleri
  8. Interiør med hjørneskab 1839-1907 Maleri
  9. Studie af landskab med høstak 1839-1907 Maleri
  10. Studie af sten i landskab 1839-1907 Maleri
  11. Landskabsstudie 1839-1907 Maleri
  12. Bjerglandskab med bygning 1839-1907 Maleri
  13. Træstudie 1839-1907 Maleri
  14. Bladstudie 1839-1907 Maleri
  15. Studie af hunde i skov 1839-1907 Maleri
  16. Skystudie 1839-1907 Maleri
  17. Studie af kvinde ved åben dør 1839-1907 Maleri
  18. Mandsportræt 1839-1907 Maleri
  19. Skystudie 1839-1907 Maleri
  20. Studie af sten ved strand 1839-1907 Maleri
  21. Fra et udhus 1852 Maleri
  22. En jysk bondepige, der lægger kort op 1854 Maleri
  23. Ung pige pynter en grav 1858 Maleri
  24. Tidlig morgen på Limfjorden 1847 Maleri
  25. Solnedgang ved Sorø 1881 Maleri
  26. Genrebillede 1839-1907 Maleri
  27. En Sallingbonde. Niels Andersen 1850 Maleri
  28. Vej ved fjordkanten 1853 Maleri
  29. Hald Ruiner 1847 Maleri
  30. Resen Kirke Maleri
  31. En bondekone 1885 Maleri
  32. En Hjorddreng 1800-tallet Maleri
  33. Båd på stranden ved Krabbesholm 1800-tallet Maleri
  34. Vinter på fjorden 1849 Maleri
  35. En Hjordedreng 1850 Maleri
  36. Interiør med trappe 1850 Maleri
  37. Vej gennem grusgrav 1853 Maleri
  38. Vinterstudie fra et vindue i København 1852 Maleri
  39. Studie fra et udhus 1850 Maleri
  40. Kornloftet på Krabbesholm 1857 Maleri
  41. Interiør fra en sallingbostue 1852 Maleri
  42. Ved Krabbesholm 1851 Maleri
  43. Studie af en skovbund 1848 Maleri
  44. En vogterdreng på marken 1850 Maleri
  45. Hundehullet. Fra Krabbesholm 1848 Maleri
  46. Vej over heden. Efter regn 1853 Maleri
  47. F.: Skitse til "Snedkeren kommer med kisten til det døde barn". B.: Skitse til "Den hjemforlovede artillerist..". Tegning
  48. F: Løs figurskitse af mand ( Jesus? ) evt. til del af altertavle. B: Figurskitse af kvinde og mand - historisk motiv. Tegning
  49. F: Figurskitse af ung pige og evt. fastelavnsfigur. B: Løs skitse af bindingsværk. Tegning
  50. F: Målskitse af hjørne af maleri eller altertavle. B: Figurstudie til "Mon han dog ikke skulle komme". Tegning
  51. Skitse til altertavle(?) Tegning
  52. F: Figurstudie af kvinde og mand - historisk motiv. B: Figurstudie af kvinde og mand - historisk motiv. Tegning
  53. F: Skyggebillede af motiv på B. B: Figurkompositionsskitse af personer (sørgende om druknet? ) - historisk motiv. Tegning
  54. F: Kompositionsskitse til "Jesus hos Martha og Maria". Altertavle til Vejstrup kirke. B: Samme motiv som F, dog med Martha placeret midt i. Tegning Figurskitse af kvinde og mand - historisk motiv. Tegning
  55. Figurstudie af personer (Jesus?), til altertavle. Tegning Egetræ. Tegning Farvelagte blomster 1877 Tegning
  56. Kompositionsskitse til "Jesu fremstilling i templet". ( kirke i S. Næraa? ). Tegning
  57. Figurskitse af kvinde og mand med titlen "Pyramus og Thisbe". Tegning
  58. Figurstudie og studie af barnearm. Tegning
  59. Studietegning af ben og ærme. Tegning
  60. Studie af arm og hænder. Tegning
  61. F: Kompositionsskitse til "Ansgar døber". Altertavle til frimenighedskirken i Ø. Jølby på Mors. B: Skitser til udsmykning? Tegning
  62. F: Kompositionsskitse til "Ansgar døber". B: Kompositionsskitse til en kroning? Tegning
  63. F: Kompositionsskitse til "Kirkegangskonen". B: Løse skitser af personer og mønstre. Tegning
  64. F: Kompositionsskitse til "Grundtvig, omgiven af hans tre sønner under salmesangen i Vartov kirke". B: Grundris af hus. Tegning Figurstudie af dreng og mand (lille+ stort) (Chr. 2). Tegning
  65. Studie af putti. Tegning
  66. F: Kompositionsskitse til "Jesus som barn i Nazereth". B: Løs figurskitse. Tegning
  67. F: Måleskitse og figurskitse til alterbillede med opstandelsesmotiv til Hvejsel kirke.
  68. B: Geometriske figurer. Tegning
  69. F: Figurkomposition (Jesus i templet?). B: Løse figurskitser. Tegning Figurstudie til "Den gode hyrde". Tegning
  70. Kompositionsskitse til "Jesus som barn i Nazereth". Tegning
  71. Kompositionsskitse. Tegning
  72. Studie af hånd og fødder. Tegning
  73. F: Figurskitse til "En af de kloge jomfruer". B: Blomsterskitse. Tegning
  74. Kompositionsskitse til "Pilatus remstiller Jesus for pøbelen". Tegning
  75. Illustrationstegning af en legende hund 1870. Tegning
  76. Studie af hånd. Tegning Figurskitse af "Jesu dåb". Tegning
  77. Studie af hånd med mønter. Tegning
  78. F: Figurskitse til "Thor". B: Studie af ansigt til "Thor". Tegning
  79. Figurskitse af en far med barn. Tegning
  80. Studie efter udstoppet ræv. Tegning
  81. F: Skitse til altertavle (Den opstandne Kristus?). B: Skitse til altertavle (Forklarelsen?). Tegning
  82. Studie af discipel. Tegning
  83. F: Studie af hånd. B: Figurstudie af barn. Tegning
  84. Kompositionsskitse til "Jesu fremstilling i templet". Tegning
  85. F: Løs kompositionsskitse - historisk motiv. B: Løs kompositionsskitse med Jomfru Maria og Jesus på æsel og Josef vandrende. Tegning
  86. Illustrationstegning af høns. Tegning
  87. Kompositionsskitse til "Jesu som barn i Nazereth". Tegning
  88. F: Figurstudie til "Gildet hos Olaf Paa". B: Do. Tegning
  89. F: Tidlig kompositionsskitse til "Udpantning hos en bødker på landet". B: Do. + ansigtsstudie. Tegning
  90. F: Evt. udkast til billede af en selvmorders begravelse. B: Kompositionsskitse til "Den hjemforlovede artillerist". Tegning
  91. Kompositionsskitse til "Den hjemforlovede artillerist". Tegning
  92. F: Figurkomposition til "Mormonbilledet". B: Do. Tegning
  93. F: Evt. fastelavnsmotiv. B: Løse skitser. Tegning
  94. F: Figurskitse til altertavle. B: Figurskitse, historisk motiv. Tegning
  95. F: Figurskitse B: Do. Tegning
  96. F: Figurskitse, historisk motiv og ansigtsstudie af indianer. B: Figurstudie, historiske motiver. Tegning
  97. F: Illustrationstegning til Paludan Møllers digt "Frodes død". B: Paludan Møllers digt fortsat. Tegning Skitse til "Ungdom i en båd om aftenen på en hedesø". Tegning
  98. F: Figurskitse til "Snedkeren bringer kisten til det døde barn". B: Do. Tegning
  99. "Menneskekranium" tegnet efter naturen 1842. Tegning
  100. Studietegning af Taterfamilie. Tegning
  101. Skitse af allé og port. Tegning
  102. Landskabsskitse. Tegning
  103. Figurskitse til altertavle. Tegning
  104. F: Kompositionsskitse til "Sakramentet i hjemmet". B: Figurskitser. Tegning Figurskitse af Jesus, altertavle. Tegning
  105. Figurskitse, fisker. Tegning Kompositionsskitse af ægtepar ved havegærde. Tegning
  106. F: Hestestudie. B: Skitse af rytter i skov. Tegning
  107. F: Kompositionsskitse af kone og mand. B: Figurskitse. Tegning
  108. To studier af nøgne træer 1853. Tegning
  109. F: Figurstudie til "Marias besøg hos Elisabeth". Tegning Kompositionsskitse til "Jesus kalder sine dørste disciple". Tegning
  110. Kompositionsskitse, religiøst motiv. Tegning Figurskitse af Chr. 2.(?), historisk motiv. Tegning
  111. F: Kompositionsskitse, evt. til "Mormonbilledet". B: Studietegninger. Tegning Uroksekranium fra Sorø akademi okt. 78. Tegning
  112. F: Illustrationstegning af hunden Rolf 7/11-74. B: Do. Tegning
  113. F: Kompositionsskitse, historisk motiv. B: Do. Tegning
  114. F: Figurskitse, Chr. 2.(?) i Sønderborg slot? B: Do. Tegning
  115. Opkvadreret kompositionsskitse til "Hyrdernes englesyn". Tegning
  116. F: Illustrationstegning af hunden Rolf. B: Do. og hvalp. Tegning
  117. Studie af lille høj. Tegning F: Tuschtegning af opstandelsesmotiv 2. påskedag 1850. B: Studie af ansigt. Tegning
  118. Figurstudier til "Man han ikke skulle komme". Tegning
  119. Udkast til gravmonument for krigene 1848-52 og 1864. Tegning
  120. Studie af ansigt og øre. Tegning Studie af hånd. Tegning
  121. Studie af arm. Tegning
  122. Studie af kvindeprofil. Tegning
  123. Figurskitse af kone med to børn. Tegning
  124. Studie af hånd. Tegning
  125. F: Kompositionsskitse til "Jesus hos Martha og Maria". B: Opmålingsskitse af altertavle med F's motiv. Tegning
  126. Studie af hånd. Tegning
  127. F: Studie af tyr. B: Figurstudie af havfrue. Tegning
  128. F: Kompositionsskitse til "Opstandelsen". B: Do. Tegning
  129. Figurskitser af børn (engle?). Tegning
  130. F: Kompositionsskitse til "Jesus som barn i Nazereth". B: Opmålingsskitse af altertavle med F's motiv. Tegning
  131. F: Kompositionsskitse til "Fristelsen". B: Do. Tegning
  132. Kompositionsskitse til "Jesus som barn i Nazereth". Tegning
  133. Studie af hund juni 1847. Tegning Studie af hånd. Tegning
  134. Studier af ansigter. Tegning Figurskitse. Tegning
  135. F: Skitse af hus. B: Skitse af s'bred. Tegning
  136. Studie af Limfjordsfiskesejlbåd. Tegning
  137. F: Kompositionsskitse til "Jesus hos Martha og Maria". B: Do. Tegning
  138. Studie af hånd. Tegning F: Kompositionsskitse til "Fristelsen". B: Figurskitse af engel. Tegning
  139. Studie af strikkende hænder. Tegning
  140. F: Kompositionsskitse til "Jesus som barn i Nazereth". B: Do. Tegning
  141. F: Hestestudie. B: Do. Tegning
  142. Studier af ansigter, hænder og barn. Tegning Kompositionsskitse til "Fristelsen". Tegning
  143. Kompositionsskitse til "Jesu opvækst i Nazereth". Tegning
  144. Skitse til tårn. Tegning
  145. Studie af hånd. November 1899. Tegning
  146. Kompositionsskitse til "Opstandelsen". Tegning
  147. F: Studier af hånd, øre, øjne og næse. B: Studie af ærme. Tegning
  148. F: Studie af ansigt, mand. B: Studie af ansigt, kvinde. Tegning
  149. Studie af jordoverflade. Tegning
  150. Studie af arm. Tegning
  151. F: Opmålingsskitse, altertavle. B: Do. Tegning
  152. F: Skitser af udsmykningsforslag. B: Do. Tegning
  153. F: Studier af underansigt og hånd. B: Studier af hånd og ærme. Tegning
  154. F: Figurstudier. B: Skrivelse fra Det Kongelige akademi for de skønne kunster. Tegning
  155. F: Kompositionsskitse, religiøst motiv. B: Do. Tegning
  156. Studie af hundehovede. Tegning
  157. Studie af landskab. Tegning
  158. Løs kompositionsskitse. Tegning
  159. F: Kompositionsskitse, julemotiv. B: Indbydelse til kunstudstilling. Tegning
  160. Kompositionsskitse til "Jesu hos Martha og Maria". Tegning
  161. Figurskitse til "Marias besøg hos Elisabeth". Tegning
  162. F: Skitse af okse kærre. B: Skitse af Jesus på korset med Maria ved foden. Tegning
  163. Kompositionsskitse, altertavle. Tegning
  164. Kompositionsskitse, religiøst motiv. Tegning
  165. Studier af fod. Tegning
  166. F: Studier af arm med bog, kalv, arm og ansigter. B: Studier af arm og hånd med sten. Tegning
  167. F: Studier af palme, figur, kompositionsskitser, altertavle. B: Regning på fotografier, figurskitse og sejlbåde. Tegning
  168. Hebrariske bogstaver (til altertavle). Tegning
  169. Studier af ansigter, fod, mønstre og figurer. Tegning
  170. Kompositionsskitse, altertavle. Tegning
  171. F: Figurskitse B: Do. Tegning Skitse af æselhovede. Tegning
  172. Åkandeblade på sø - august. Tegning
  173. F: Kompositionsskitse, bondekone karter uld og ung pige. B: Figurstudie, kvinde. Tegning
  174. F: Studietegning af Taterfamilie. B: Kompositionsskitse til begravlsesmotiv. Tegning
  175. F: Figurskitser. B: Do. Tegning
  176. Illustrationsskitse til riddervise? Tegning
  177. Kompositionsskitse af Maria og Jesus (til æsel) og Josef gående. Tegning
  178. F: Kompositionsskitse af kone der laver mad ved bord. B: Do. + studie af fod. Tegning
  179. Tidlig figurskitse til "Mormonbilledet". Tegning
  180. Studier af elg. Tegning Afskeden. Tegning
  181. Digt og optegnelse. Tegning
  182. F: Studie af barn, januar 1851. B: Studie af underben. Tegning
  183. Kammerraad. M. Hansen. By- og Herredsskriver i Skive. Svigerfader til Christen Dalsgaard. Tegning
  184. Studie af barn. Tegning
  185. Kompositionsskitse til altertavle. Tegning
  186. Studie af skovparti. Tegning
  187. Studie til gildet hos Olaf Paa. Tegning
  188. Figurstudie - historisk motiv. Tegning
  189. Studier af ansigter og hænder. Tegning
  190. Kompositionsskitse af gæster hos død person. Tegning
  191. Studie af husdel. Tegning
  192. Opkvadreret kompositionsskitse til "Mormonerne". Tegning
  193. Studie af landsbyparti. Tegning
  194. Studie af landskab fra Skive-egnen. Tegning
  195. Studie af vindue i Dronningens Tværgade No. 181. Tegning
  196. Studie af bondehus. Tegning
  197. Studieskitse af værktøjsplaceringen til "Besøg hos landsbykunstneren". Tegning
  198. Studie af buskads. Tegning
  199. Skitse til "En bondekone" Tegning
  200. Figurstudie, bondepige. Tegning
  201. Kompositionsskitse til "En pige, der pynter en grav". Tegning
  202. F: Kompositionsskitse, altertavle (Jesus i templet?). B: Kompositionsskitse, altertavle. Tegning
  203. Studie af træ og landskab, Krabbesholm. Tegning
  204. Kompositionsskitse, mytologisk motiv. Tegning
  205. Kompositionsskitse, mytologisk motiv. Tegning
  206. Kompositionsskitse, mytologisk motiv. Tegning
  207. Studier af ansigter og hænder. Tegning
  208. Figurstudie, historisk motiv. Tegning
  209. Figurstudie, kvinde. Tegning
  210. Forarbejde til maleriet: "Familieliv en Søndag Aften hos en Bonde i Salling". Tegning
  211. Ung pige i egnsdragt. Tegning
  212. Studie af arbe og fod. Tegning
  213. Studie af arm og kvindeansigt. Tegning
  214. Studie af hænder og kvindeansigt. Tegning
  215. Studie af kvindeansigt. Tegning
  216. Studie af blade. Tegning
  217. Studie af blade. Tegning
  218. Studie af gren med blomster. Tegning
  219. Studie af rose. Tegning
  220. Studie af træer og grene. Tegning
  221. Studie af blade. Tegning
  222. Studie af træ. Klistret på papir hvor der på bagsiden er et fragment af blystudie af en hånd (16,5 x 14,5 cm) Tegning
  223. Studie af en plante. Tegning
  224. Studie af blade. Tegning
  225. Studie af græsser. Tegning
  226. Studie af græsser. Tegning
  227. Studie af græsser. Tegning
  228. Studie af blade. Tegning
  229. Portrætstudie. Tegning
  230. Skitse af kvinde set fra ryggen på vej op af trappe. Tegning
  231. Studie af draperet klæde. Tegning
  232. Skitse til "En ung pige beder landsbyens gamle postbud besørge et brev." 1858. (Tilhører: St. Museum f. Kunst Inv. nr. 3465. (CD. u.s. 51)) Tegning *
  233. Tre fulge. Tegning
  234. Opkvadreret skitse af fiskerfamilie. Tegning
  235. Skitse; interiør med kvinde ved vugge og tre mænd. Tegning
  236. Skitse, kvinde ved vugge. Tegning
  237. Skitser. Bl.a. kvinde og mand Tegning
  238. Skitse, kvinde og hund. Tegning
  239. Skitse, kvinde ved vindue. Tegning
  240. Skitse, tre personer. Tegning
  241. Skitse, to siddende kvinder. Tegning
  242. Skitse, motiv fra retslokale. Tegning
  243. Skitse, to siddende mænd. Tegning
  244. Skitse, to mænd ved et bord, i baggrunden en kvinde. Tegning
  245. Skitse, to børn banker på en dør. Tegning
  246. Skitse, to siddende voksne og et stående barn. Tegning
  247. Skitse, to personer på en bænk. Tegning
  248. Skitse, to personer Tegning
  249. Skitse, siddende kvinde, der læser op for et barn. Tegning
  250. Skitse, tre personer ved et bord. Tegning
  251. Skitse, læsende par. Tegning
  252. Skitse, siddende mand og kvinde der strikker. Tegning
  253. Skitse, kvinde der sætter sit hår. Tegning
  254. Skitse, to kvinder Tegning
  255. Skitse, mennesker i stue, to kvinder i forgrunden. Tegning
  256. Skitse, mand med hat og stok. Tegning
  257. Skitse, kvinde med parasol, i baggrunden to nysgerrige. Tegning
  258. Gammel mand med et barn på armen. Tegning
  259. Skitse, kvinde og mand der tager afsked. Tegning
  260. Bogstavet J med kirke i baggrunden. Under og til højre for tegningen brudstykker af tekst: b.la. Sorø Menighed. Tegning
  261. Maria. Forstudie til "Marias besøg hos Elisabeth." 1862. Se Knud Søeborg s. 69. Tegning
  262. Skitse, i forgrunden to kvinder. Tegning
  263. Skitse, mand der løber, i baggrunden kvinde der truer ad ham med hånden. Tegning
  264. Tre kvinder ved et hushjørne. Tegning
  265. Skitse, religiøst motiv. Tegning
  266. Skitse, kvinde med barn. Tegning
  267. Skitse af arbejdende mand. Tegning
  268. Religiøst motiv. Tegning Får. Tegning
  269. Forstudie til ill. til De tre Helligaftner. (Tilhørende Den kgl. Kobberstilsaml. Inv. nr. 11795. CD u.s. 43.) Tegning *
  270. Forstudie til ill. til De tre Helligaftner. (Tilhører Den kgl. Kobberstiksaml. Inv. nr. 9046. CD u.s. 43.) Tegning *
  271. Skitse af interiør gjort klar til fest. Tegning
  272. Perspektivstudie, bondestue. Tegning
  273. Skitse, religiøst motiv. Tegning
  274. Skitse, religiøst motiv. Tegning
  275. Grundplan til en bygning. Tegning
  276. Studie, religiøst motiv. Tegning
  277. Udkast til alter. Tegning Udkast til alter. Tegning
  278. Skitse, engel. Tegning Skitse, religiøst motiv. Tegning
  279. Skitse, alter. Tegning Skitse, alter Tegning
  280. Skitser. Tegning
  281. Skitse, altertavle. Tegning
  282. Skitse, altertavle. Tegning
  283. Skitse, altertavle. Tegning
  284. Arbejdstegning. Alter til Herstedvester Kirke. Tegning
  285. Skitse af fjer. Tegning
  286. Udkast til altertavle. Måske "Jesus med barnet" 1866 Jørsby Kirke, Mors. Tegning
  287. Skitse, Jesus med barn. Måske skitse til "Jesus med barnet" 1866. Jørsby Kirke, Mors. Tegning
  288. Historisk motiv. Studie af Nordboer med økse. Tegning Norsk bjælkehytte. Tegning
  289. Skitser fra Norge. Tegning
  290. Skitser fra Norge. Tegning
  291. To kvinder. Tegning
  292. Hest Tegning
  293. Motiv med 4 personer. Tegning
  294. Motiv med to voksne og tre børn i landskab. Tegning
  295. Et norsk barn. Tegning
  296. Et finsk barn. Tegning
  297. Finsk dragt. Tegning
  298. Pumpe Tegning
  299. Studie til Jesus dåb 1888 Tegning
  300. Ungdomsportræt (af kunstneren selv?) 1852 Tegning
  301. Græssende får i skoven 1852 Maleri
  302. Gammel kone 1850 Maleri
Malerier    
Krabbesholm Vinter, ca. 1845. Desværre ikke
på Skive Kunstmuseum. Klik på billede for forstørrelse.
     
 
Tegninger, skitser
Snedkeren bringer ligkisten til det døde barn. 
 
En ung pige: Uanset tilhør befinder dette værk sig på Skive Kunstmuseum. 
                                                                                                      
 

 

Findes på Statens Museum for Kunst. Kun her og på Sorø Kunstmuseum finder man de fleste af Dalsgaards tegninger - uden for Skive Kunstmuseum, der vist ikke har lagt noget på nettet?

 

 

Illustration fra 1929 Skivebogen, artikel om Chr. Dalsgaard.

   
  Adolph Kittendorff (1820 - 1902) Efter forlæg af Christen Dalsgaard ( 1824 - 1907). Statens Museum for Kunst
   
   

Underkategorier